Ny forskning: Flere timer på studiet gør ikke nødvendigvis studerende dygtigere

De studerende har i årevis klaget over, at de har alt for få timers undervisning på deres uddannelser. Det har de seneste år ført til, at der er indført minimumstimetal på flere universiteter. Også i universiteternes kontrakter med ministeriet indgår ordet ’studieintensitet’, og hvert år undersøger ministeriet studerendes tidsforbrug på undervisning, læsning og eksamen i såkaldte kvalitetsmålinger.

Formålet med det øgede fokus på timetal er at højne kvaliteten af de videregående uddannelser. Og så er der også lidt pisk – for hvis ikke universiteterne lever op til målene for studieintensitet, kan de miste fem procent af deres grundtilskud.

Men ny forskning fra Københavns Universitet (KU) tyder på, at det store fokus på flere timer måske ikke er det vigtigste sted at sætte ind, hvis man vil have dygtigere studerende. Forskningen viser nemlig, at flere arbejdstimer på studiet ikke nødvendigvis øger kvaliteten.

Det er Lars Ulriksen, der er professor på Institut for Naturfagenes Didaktik, der sammen med kollegaen Christoffer Nejrup har undersøgt, hvor meget tid studerende bruger på studiet og hvorfor.

De to forskere har fulgt andetårsstuderende på fire forskellige universitetsuddannelser, samt interviewet og lavet workshops med 31 studerende. Resultaterne er for nylig offentliggjort i Sociological Research Online.

Når timetallet på studiet ikke hænger sammen med kvaliteten af læringen, så skyldes det ifølge Lars Ulriksen, at de studerende lærer bedst, når de bliver mentalt involverede i det, de lærer.

»De studerende kan sagtens bruge meget tid på at studere uden at være særligt optagede af det, de lærer, mens de kan være meget fordybede i studiet, uden det kan ses på antallet af timer. Jeg siger ikke, at det er lige meget, hvor mange timer de bruger, men når der er så stort fokus på, hvor mange timer de studerende skal bruge om ugen på studiet, så er det at forveksle kvantitet med kvalitet,« siger Lars Ulriksen.

Kvaliteten af studiet handler altså ifølge undersøgelsen mere om, hvor meget mental opmærksomhed den studerende bruger på studiet end om timetal. Derfor burde fokus være på, hvordan underviserne får de studerende involveret, og altså mere om, hvad tiden bliver brugt til på studiet i stedet for antallet af timer, mener Lars Ulriksen.

Krav fra ekspertudvalg

Kravet om flere timers undervisning kom især fra studerende på velfærdsuddannelserne, samfundsvidenskab og humaniora. De mente, at de havde alt for få timer, men også to ekspertudvalg pegede i 2014 og 2015 på, at de studerendes arbejdstid burde være højere.

– Betyder jeres resultater, at det egentlig ikke er et problem med få timers undervisning om ugen?

»Ja, hvis de timer betyder, at de studerende har et tæt samspil med underviseren, og de studerende involveres i aktiviteter i timerne, som gør, at de også investerer mere mentalt, når de kommer hjem og skal læse,« forklarer Lars Ulriksen og understreger, at han ikke argumenterer for, at uddannelserne bare kan skære i antallet af undervisningstimer.

»Mit argument er snarere, at mange timer ikke nødvendigvis fører til et stort udbytte for de studerende. Flere timers undervisning er jo sindssygt dyrt, så hvis kravet fører til, at de studerende nu sidder på hold med 60 andre studerende i stedet for 30, så er der mindre mulighed for at få stillet spørgsmål og få en dialog med underviseren, og så risikerer studiekvaliteten at falde,« siger Lars Ulriksen.

Der er blevet skruet op for timetallet blandt andet på Københavns og Aarhus Universitet, der har indført minimumstimetal på grund af de studerendes og ministeriets krav. Om det har ført til større hold og mindre involverende undervisning, har KU-forskerne ikke undersøgt. Men da der samtidig med kravet om et højere timetal er blevet skåret historisk meget ned på uddannelse, er det svært at forestille sig, at det øgede timetal har ført til bedre undervisning, mener Lars Ulriksen.

»Den kvalitet, som ministeriet fører tilsyn med, har fokus på studieintensitet, og det opgøres som antal studietimer. Så institutterne tilskyndes altså til, at de studerende får flere timers undervisning og en hel masse opgaver for at holde timetallet højt, men det kan skubbe de studerende i anden retning, hvor tilgangen til uddannelse bliver, at man kun gør det, man bliver bedt om,« siger Lars Ulriksen.

Den tilgang har de studerende med sig fra gymnasiet, men på universitetet er opgaven at gøre de studerende selvstændige, så de kritisk kan bearbejde og skabe viden, mener Ulriksen:

»En stor del af det akademiske består i selv at opsøge og forholde sig kritisk til viden. Hvis man bliver placeret i en elevrolle, så bliver ansvaret placeret hos underviseren, og så får den kritiske og selvstændige udvikling det vanskeligt.«

Politisk spørgsmål

Når timetallet er kommet så meget i fokus de seneste år, så skyldes det, at både Produktivitetskommissionens og Kvalitetsudvalgets rapporter lænede sig op ad amerikanske undersøgelser, der viste, at et højere antal timer på studiet gav et større læringsudbytte.

Uddannelsesforskning fra tidligere viser ellers også, at det langt fra kun er antallet af timer, der har betydning for de studerendes udbytte, forklarer Lars Ulriksen.

»Men der var fuldstændig lukket af for diskussion af, hvorvidt antallet af timer gjorde den store forskel dengang,« husker han.

Lars Ulriksen mener, at ministeriet bør lave mere kvalitative undersøgelser af studiekvaliteten fremfor at fokusere på timetal, selv om han anerkender, at Forsknings- og Uddannelsesministeriet i sine kvalitetsmålinger forsøger at gøre kvalitet op i andet end tal.

»Men den grundlæggende tankegang bag målingerne er kvantitativ. Så selv om der bliver spurgt til uddannelsernes kvalitet, så går det på antallet af timer, fordi det er det, man kan måle. Men kvalitet i uddannelse handler om, hvilke egenskaber man opnår,« siger Lars Ulriksen.

Hjælp til de svage studerende

For Berit Lassesen, der forsker i undervisningskvalitet på Center for Universitetspædagogik på Aarhus Universitet, er der ikke noget overraskende i, at timetallet ikke har så stor betydning for de studerendes læringsudbytte. Hun har ikke forsket i studieintensitet, men i motivation og læreprocesser, og Berit Lassesens resultater bekræfter KU-forskernes fund. Hun mener dog, at spørgsmålet om timetal er komplekst.

»Behovet for flere timer var i udgangspunktet fair, når man for eksempel havde uddannelser med under ti timer om ugen. For det betyder, at de studerende er overladt rigtig meget til sig selv, og vi ved fra andre undersøgelser, at det især er en udfordring for studerende fra ikkeakademiske hjem, der kan have brug for støtte,« siger Berit Lassesen.

Hun mener derfor også, at det øgede fokus på arbejdstid på studiet har ført gode ting med sig i forhold til at gøre studierne mere involverende, så det ikke kun er de dygtigste studerende, der kan være med.

»Det har blandt andet ført til større fokus på organisering af undervisningen og aktiviteterne imellem de fysiske møder med underviseren« sige Berit Lassesen og påpeger, at det kan have stor betydning at lade de studerende have indflydelse på, hvad der skal foregå i undervisningen.

Uddannelserne bør ifølge Berit Lassesen i højere grad fokusere på, hvordan underviserne bruger tiden sammen med de studerende fremfor antallet af timer – selv om det selvfølgelig ikke helt kan adskilles, mener hun.

Forkert timetælleri

De studerendes krav om flere undervisningstimer kom, fordi der især på samfundsvidenskab og humaniora var semestre med meget få timer sammenlignet med eksempelvis natur- og sundhedsvidenskabelige studier.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd Johan Hedegaard Jørgensen mener dog alligevel, at forskernes konklusion giver god mening.

»Et højt timetal er ikke lig med kvalitet,« siger han og tilføjer, at meget af det, som bliver opgjort som undervisning, reelt ikke er det.

Studenterformanden mener, at der er et forkert fokus på de studerendes arbejdstid, og det presser mange studerende, når de får at vide, at de skal bruge mindst 45 timer på studiet, men samtidig bliver nødt til at have et studiejob for at kunne leve af SU’en.

»Der har været et forkert fokus på timetælleri i stedet for kvalitet, for det her handler ikke om, at de studerende ikke laver nok,« siger Johan Hedegaard Jørgensen, der er enig med forskerne i, at timetælleriet risikerer at føre til en øget elevgørelse af de studerende.

»Der er jo studier, hvor man har indført fremmødepligt for at løse problemet med, at studerende ikke møder op. Men der er nødt til at være nuancer i den her timetælling, for der er jo stor forskel på timer, hvor du reelt bliver inddraget af underviseren og så en times forelæsning med flere hundrede studerende. Derfor må fokus rettes mod undervisningens kvalitet, i stedet for at man forsøger at måle og veje det hele,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Formand for rektorerne på Danske Universiteter Anders Bjarklev ser ikke det store problem i opgørelsen af studieintensitet.

»Jeg tror helt fundamentalt på, at det at investere meget tid i studiet vil gøre, at de fleste studerende bliver gode, men der er selvfølgelig også et element af talent i, hvor meget tid den enkelte bruger på at studere,« siger han.

Opgørelserne til ministeriet over studieintensitet afhænger ifølge Anders Bjarklev af, hvordan de forskellige institutioner opgør arbejdstiden på studierne. Og det kan være meget svært at sammenligne studieintensiteten fra fag til fag, men rektorformanden mener alligevel, at det er helt på sin plads, at universiteterne opgør timetallet.

»Det giver god mening at opgøre, hvor mange timer vi stiller til rådighed til undervisning, vejledning, eksamen og forberedelse, så vi ved, at der skal nogenlunde det samme til for opnå 180 ECTS-point på DTU som AAU,« siger Anders Bjarklev.

At der skulle være universiteter eller uddannelser, der har fået skåret i deres tilskud på grund af for få timer, mener han ikke har været tilfældet endnu.

»Jeg er dybt i tvivl, om man kan måle tidsforbrug så præcist, så hvis det blev ført ud i livet, at man skar i grundtilskuddet på den baggrund, så ville det være dybt uheldigt,« siger Anders Bjarklev.

Forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er enig med uddannelsesforskerne i, at uddannelseskvalitet ikke alene kan opgøres ud fra studietidsforbrug. Hun mener dog ikke, at ministeriet kun har fokus på tidsforbrug, når de laver kvalitetsmålinger.

I den såkaldte læringsbarometermåling af uddannelserne, der indgår i bevillingssystemet for alle institutioner, er tidsforbrug kun et ud af 125 spørgsmål, skriver hun i et mailsvar til Information.

»Vi fokuserer ikke på studietid og timetal som et kvalitetsmål, men bruger i stedet mange kræfter på at afdække emner som trivsel, feedback, underviserinteraktion og dybdelæring, som ifølge uddannelsesforskningen er vigtig for de studerendes læring,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun er enig i, at der også kan være behov for at lave mere kvalitative undersøgelser af de studerendes læring, men mener dog, at det er vigtigt for de studerende, at der centralt bliver holdt øje med timetallet.