Læsetid: 3 min.

Økonomer: Regeringens »grønne genstart« er en god idé, men grøn er den ikke

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget stimuliaftale, som er en del af en »grøn genstart af dansk økonomi«. Aftalen vil igen til foråret give forbrugerne flere feriepenge mellem hænderne og støtte eksporten. Flere penge til forbrug giver mening, men det kan ikke sælges som grøn genstart, siger økonomer
Et bredt politisk flertal bestående af Finansminister Nicolai Wammen (S), Erhversminister Simon Kollerup (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Pernille Skipper (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Søren Pape Poulsen (KF) og Jakob Ellemann-Jensen (V) var onsdag mødt op i Finansministeriets stengang for at præsentere en økonomisk stimuliaftale. 

Et bredt politisk flertal bestående af Finansminister Nicolai Wammen (S), Erhversminister Simon Kollerup (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Pernille Skipper (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Søren Pape Poulsen (KF) og Jakob Ellemann-Jensen (V) var onsdag mødt op i Finansministeriets stengang for at præsentere en økonomisk stimuliaftale. 

Mads Claus Rasmussen

3. december 2020

Regeringen, støttepartierne, Venstre og De Konservative har vedtaget en stimulipakke, der skal sætte mere gang i privatforbrug, styrke danske arbejdspladser og eksporten.

Aftalen vil betyde, at danskerne til foråret vil kunne få udbetalt de resterende to uger af de indefrosne feriepenge, som efter skat svarer til 24 milliarder kroner. I efteråret fik danskerne mulighed for at få udbetalt tre af de fem uger, der har været indefrosset, fordi ferieloven er blevet ændret.

Derudover giver stimulipakken 1,7 milliarder kroner i støtte til eksporterhvervene de kommende tre år samt en måneds forlængelse af de eksisterende hjælpepakker til erhvervslivet. Aftalen er ifølge Finansministeriet »første del af en grøn genstart af økonomien«.

Ifølge økonomer kan det give god mening at stimulere privatforbruget igen til foråret – især hvis der er kommet styr på smittetallene – men der er ikke meget grønt over stimulipakken.

Godt nok er der i forbindelse med eksportstøtten nævnt muligheder for at støtte grønne løsninger, siger Michael Svarer, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand: »Men det er jo ikke noget krav, så der er ikke meget grønt i den aftale.«

Økonomiprofessor og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Københavns Universitet er enig i, at der ikke rigtig er noget grønt over stimulipakken, selv om der måske kan snige sig et grønt element ind med eksportinitiativerne, der skal udmøntes over de næste tre år.

»Hvis regeringen virkelig vil noget grønt, skal den kigge over til de skattereformer, man er i gang med at forhandle om, og sørge for, at der begynder at blive indført en konsekvent og højere afgift på CO2. Hvis den gør det, skal alt være tilgivet med den her såkaldte grønne pakke,« siger han.

Håbe på vaccine

Men ud over det giver pakken god mening, siger økonomerne. For selv om der er godt gang i dansk økonomi igen, er der stadig en lang række erhverv, der har problemer, og der er flere ledige end før coronakrisen. Derfor kan udbetaling af feriepenge til marts give et tiltrængt boost til de mest kriseramte erhverv, siger Michael Svarer.

»Man kan håbe, at der i foråret er kommet en vaccine, og at den værste influenzasæson er ovre, så det er muligt at genåbne nogle af de sektorer, som stadig er hårdt ramt. Det smukke ville være, hvis pengene kommer på et tidspunkt, hvor nogle af de hårdest ramte brancher som hoteller, forlystelsessteder og rejsebureauer også ville kunne få glæde af dem.« 

Overvismand Carl-Johan Dalgaard, der er økonomiprofessor på Københavns Universitet, mener, at effekten af at udbetale feriepenge »afhænger meget« af smittesituationen i foråret.

»Hvis der fortsat er en sundhedskrise og medfølgende restriktioner, risikerer effekten at være mindre, end man måske forventer. Omvendt kan man også forestille sig en situation, hvor efterspørgselsdrivende politik er velanbragt, siden sundhedskrisen er afbødet dramatisk,« siger han.

Ikke skadeligt

Selvom det er vanskeligt at forudsige, hvordan både coronasituationen og økonomien ser ud til foråret, er det ikke »voldsomt skadeligt at udbetale feriepengene«, selv om det går godt med dansk økonomi, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Hvis det går skidt, kan det være super gavnligt at udbetale dem. Usikkerheden taget i betragtning kan det derfor være meget fornuftigt at udbetale pengene. Vi ved ikke, hvordan tingene ser ud i foråret 2021, så hvorfor ikke give folk den mulighed at få deres egne penge udbetalt,« spørger han.

At dansk eksport også vil have det svært også i 2021, er Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til gengæld ikke så meget i tvivl om. Michael Svarer mener også, at de 1,7 milliarder til eksporterhvervene er givet godt ud.

»Den her pakke handler om at få økonomien tilbage, hvor den var før corona – også i forhold til eksportvirksomheder, hvor der stadig er mange udfordringer, fordi mange af de lande, vi handler med, stadig er hårdt ramt økonomisk,« siger Michael Svarer.

Man forbinder økonomiske kriser med lavt forbrug. Men danskernes forbrug er langt fra gået i stå, og forleden til Black Friday bruger mange mennesker som sædvanlig mange penge på nye indkøb.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hold dog op med at tale om grøn genstart osv. Omtale af politiske aftaler/forlig som grønne er håbløst - når der ingen grønne krav eller tiltag findes i disse aftaler.
Eller er det sandheden om regeringens grønne profil ????

Mogens Holme, John Andersen, Werner Gass, Anders Reinholdt, Klaus Lundahl Engelholt, Jan Weber Fritsbøger, Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Marie Vibe og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Det her indrammer udmærket hvorfor vi aldrig nogen sinde kommer i mål med de floromvundne klimamål. Der er noget, der er vigtigere og vedbliver med at være vigtigere: Beskæftigelsen, økonomien og forbruget.

Mogens Holme, John Andersen, Werner Gass, Dorte Sørensen, Niels østergård, Jeppe Bundgaard, Anders Reinholdt, Torsten Jacobsen, Jan Weber Fritsbøger, Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Marie Vibe anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Rene, sådan behøver det jo ikke være, vi skal bare indse at vækst, øget forbrug, og mere arbejde ikke er gavnligt,
for der kunne jo nemt skaffes jobs til alle som gerne vil have et job ved at tilpasse arbejdstiden dynamisk,
for vækst er jo aldeles meningsløst når overflod er det normale, og det samme er en yderligere øgning af overforbruget,
jeg er overbevist om at en arbejdsuge på 2 dage a 10 timer vil være mere end rigeligt til at få samfundet til at fungere og skaffe alt vi behøver, dette ville gavne klima og miljø og give os alle mere tid til at leve livet, altså ville det markant forbedre vores trivsel, den eneste "negative effekt" ville være at grådigheden ville miste sin magt over os, og det ville blive mindre normalt at blære sig med sine dyre ting.

steen ingvard nielsen

Med solcelleparker og vindenergi i kombination kan man rigeligt nå 70% reduktionsmålet i 2030, det kan være det man har opdaget. Vi vil med stor sandsynlighed se en væsentlig mere omkostningseffektiv energiproduktion i fremtiden. derudover kan der gå fritgående dyr under dem solcelle parkerne i ly og læ. WinWin Med så lidt tilskud til nye skovområder så er det endnu mere winwin.

steen ingvard nielsen

Du er landmand, du har nøglen til den grønne omstilling.
Du omlægger din jord til en solcellepark, du har fritgående får gående under disse solceller, Du producerer uld til verdensmarkedet, det er dobbelt indtjening, det er 100% grønt og økologisk.
Hvad vil du mere? Tak siger en til hver tid siddende regering.

steen ingvard nielsen

Og er du ikke venner med landbruget i dag, så bliver du det nok! når du stiller dem i udsigt, at det er dobbelt indtjening.

steen ingvard nielsen

Og hvis Socialdemokratiets vælgere ikke vil leve uden kød, så er det jo win-win igen, med fritgående dyr under solcelleparker. og produktionsskov, som æder CO2 24/7.

Hvis virus muterer som bare fanden og ikke alle rna kopieringer er stumme mutationer, så er vaccine vel en dråbe i havet, det kan potentielt vise, at corona bliver en ordentlig omgang rock’n roll, når klima og virus samarbejder.

steen ingvard nielsen

De ser utroligt fattede ud, de er ikke særligt påvirket af den kritik der kommer, Hvorfor?
Måske fordi man er ret komfortabel omkring, at man kan nå i mål, på de 9 år vi har til rådighed.

steen ingvard nielsen

Et EU-projekt er i fuld gang med at sikre mere produktionsskov, skriver skovbrugschef Michael Glud og skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen i dette debatindlæg. Derfor behøver Træ i Byggeriet ikke frygte for forsyningen.
AUTOMATISK OPLÆSNING
I et debatindlæg i Byrummonitor 18. november frygter Lauritz Rasmussen, sekretariatsleder i Træ i Byggeriet, at politikernes ønsker om vild natur i skovene vil spolere omstillingen fra klimatunge materialer til træ.
Den frygt vil vi gerne mane i jorden. EU har nemlig fuldt fokus på at omstille skovdriften til en fremtid med behov for træ i byggeriet og andre brancher.

PR-foto: HedeDanmark
Michael Glud, HedeDanmark.
’Forest Fit For Future’ er et EU Life-projekt, som skal sikre, at nåletræsskovbruget og dermed nåletræsproduktionen er fit for future, altså klar til fremtiden. Projektet skal opsamle eksisterende viden om naturnær skovdrift, starte nye forsøg med naturnær skovdrift og lave modeller for, hvorledes kommende skovrejsningsprojekter kan drives med naturnær skovdrift.
Projektet skal forholde sig til de udfordringer, klimaforandringerne giver i forhold til at drive nåletræsskovbrug i Danmark. Hvilke træarter er klimarobuste, og hvorledes skal de plantes for at sikre optimal stabilitet, således at der også kan produceres nåletræ til byggeri i fremtiden?
Formålet med projektet er ikke at lave vild skov, men produktionsskov
De nye produktionsbevoksninger anlægges enten ved selvforyngelse suppleret med træarter, som ønskes indblandet for at sikre stabilitet, eller ved plantning.
Hvorledes behandles kulturerne med udrensning, således at der produceres mest muligt træ af passende kvalitet billigst? Hvorledes kombineres anvendelsen af robuste træarter med høje bestande af hjortevildt, som særligt elsker at bide i de robuste arter?
Projektets resultater skal løbende formidles til studerende og andre med interesse for naturnær skovdrift.
Vi skal bruge flere nåletræsarter
Formålet med projektet er ikke at lave vild skov, men produktionsskov, hvor produktionssystemet er naturnær skovdrift, som anses for at være mere klimarobust end renafdriftssystemet, hvor der typisk anvendes én træart, og hvor alle træerne fældes samtidig efter en given årrække.

PR-foto: Salten Langsø Skovadministration
Miels Peter Dalsgaard Jensen, Salten Langsø Skovadministration
Så savværker og trælastbranchen skal ikke være nervøs for den fremtidige forsyning af nåletræ, men måske skal de om 30-50 år indstille sig på at anvende et bredere spektrum af nåletræsarter.

@Jan Weber Fritsbøger
På det helt teoretiske plan har du ret. Der er blot intet, der tilsiger, at det kommer til at ske - i hvert fald ikke før dramatiske omstændigheder tvinger os til at gøre noget radikalt.

Menneskehedens historie er én lang stræben - fremad, opad, mere, større, bedre - og der er intet, der tilsiger at det skulle stoppe nu, uanset at vi, materielt set, aldrig har været rigere.

Vi taler ikke blot om en total omkalfatring af teknologisk infrastruktur og økonomiske systemer, men om - i mangel af et bedre ord - omprogrammering af den menneskelige psykologi.

Og det hele skal ske inden for en meget snæver tidsramme...