Podcast
Læsetid: 3 min.

Podcast: CO2-støvsuger kan hjælpe København med at nå klimamål i 2025, siger forsker

CO2-fangst spiller en hovedrolle i regeringens klimaplan. Og måske kan teknologien også hjælpe hovedstaden i mål med sit klimamål. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller lektor Philip Fosbøl fra DTU om den rivende udvikling på området
CO2-fangst spiller en hovedrolle i regeringens klimaplan. Og måske kan teknologien også hjælpe hovedstaden i mål med sit klimamål. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller lektor Philip Fosbøl fra DTU om den rivende udvikling på området

Mia Mottelson

Indland
8. december 2020

Der er kun fem år til Københavns Kommunes ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Og der er stadig lang vej igen. En midtvejsevaluering fra 2018 viste, at København stadig vil udlede for meget i 2025, og at klimaplanen vil blive næsten dobbelt så dyr som forventet.

Men med den hastige udvikling i CO2-fangst og -lagring – også kaldet CCS – kan det måske alligevel lade sig gøre for hovedstaden. Det vurderer Philip Fosbøl, som er lektor på DTU Kemiteknik.

»København skal gå i gang i dag med at bygge et stort CO2-fjernelsesanlæg. Det kan ikke vente nogle år. Og så skal staten spille en rolle for at sikre, at der er den nødvendige infrastruktur og økonomi i at fange og lagre CO2’en,« siger han.

Philip Fosbøl og hans kolleger på DTU har allerede et samarbejde på vej med Amager Ressourcecenter, også kendt som skibakken, om at bygge et anlæg til at opfange CO2’en fra det store forbrændingsanlæg.

I sidste uge foreslog De Radikale i Politiken, at staten skal investere et trecifret millionbeløb i CCS blandt andet for at bidrage til, at København når sit klimamål. Forslaget mødte opbakning fra regeringspartiet Socialdemokratiet.

I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller Philip Fosbøl om, hvordan det går med teknologien bag CO2-fangst, der af regeringen er blevet udråbt som et nøgleredskab til at nå målsætningen om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.

»Jeg blev ikke så overrasket over, at regeringen fortalte, den ville satse på CCS. Alle skal gøre noget i den grønne omstilling. Men på nogle områder er det umuligt at nå nuludledning, ligesom vi på et tidspunkt også skal til at rense atmosfæren for CO2. Der spiller CO2-fangst en rolle. Så det giver god mening at tage det sværd op af lommen,« siger han.

Et nyt vindmølleeventyr

Philip Fosbøl var også gæst i det allerførste afsnit af Informations klimapodcast Den grønne løsning, som blev sendt i januar i år. Her fortalte han om det vilde potentiale i den CO2-støvsuger, man lidt populært kan kalde teknologien, han forsker i.

CO2-fangst »kan komme til at spille en central rolle i den grønne omstilling, allerede inden for de næste årtier«, spåede han dengang.

Og fik altså ret.

Da regeringen præsenterede sin klimaplan i sommer, var CO2-fangst et af hovedpunkterne. Og da aftalen om forskningsreserven – det offentlige forskningsbudget – blev indgået i efteråret, var forskning i samme teknologi et af de områder, som havde udsigt til flest midler.

Philip Fosbøl har derfor haft et »vanvittigt« travlt år, som han selv udtrykker det. Han synes ikke overraskende, at det giver rigtig god mening at satse massivt på at opfange og lagre den skadelige CO2.

»Forretningspotentialet er også stort. CO2-fangst kan blive Danmarks nye vindmølleeventyr, hvis vi tør satse nok på det,« siger han.

Der er mange forskellige teknologier i spil på området, fortæller Philip Fosbøl. Men den metode, der ser ud til at fungere bedst i stor skala, er ved at bruge en base i en kemisk reaktion med CO2, som er en syre. Og processen bliver hele tiden mere effektiv.

»Det er ligesom med en mobiltelefon. Modellerne bliver bedre dag for dag,« siger han.

Hvis CO2-fangst skal nå at spille en rolle for at nå det danske 70-procentsmål om bare ti år, er det ifølge Philip Fosbøl afgørende, at vi »satser på flere heste« og investerer massivt på området.

»Vi er nødt til at udvikle ny teknologi, samtidig med at vi bygger de første store anlæg. Den teknologi, vi putter på skibakken på Amager eller cementfabrikken Aalborg Portland, bliver første generation. Og så kommer der en tredje og en fjerde generation, men dem har vi ikke tid til at vente på nu.«

Men uanset det vilde potentiale i CO2-fangst, er det vigtigt for Philip Fosbøl at understrege, at teknologien kun er et supplement til den omstilling, resten af samfundet sideløbende skal gennemgå.

»CO2-fangst er et tveægget sværd. Det kan redde klimadagsordenen, men kan også blive misbrugt af den fossile industri til at fortsætte deres sorte energi. Derfor er det afgørende, at vi bruger teknologien rigtigt og intelligent. Gør vi det, kan det sikre os mod et dårligere klima i fremtiden,« siger han.

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.

Seneste podcasts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lyt og få håb :)

Hvis ellers der var afgift på CO2 af passende størrelse kunne den vel finansiere udvikling og implementeringen af CCS, eftersom bortskaffelsen derved må blive indtægtsgivende, altså negativ afgift giver indtægt...

Gunner Boye Olesen

CCS er ikke så nemt og uproblematisk som det lyder. Det er dyrt og energikrævende. Desuden er der spørgsmålet om hvad man skal gøre ved CO2'en, som jo ikke ufarlig i de store mængder, der skal til. For nogle år siden var der store protester imod CO2-lagring i Nordjylland. Folk var simpelthen bekymrede for at de underjordiske lagre ikke var tætte, så CO2-en sivede op, til skade for både beboere og klima. Det er stadig en alvorlig bekymring for CCS.
Frem for en ensidig satsning på CCS, lad os satse meget mere på at få alle med til omstillingen af transport, produktion samt el-og varmeforsyning.

Det og så at plante træer for CO2 kvoten er begge urealistiske i virkeligheden, men på papiret ser det helt fornuftigt ud.

Deja vu. Dette interview kunne være foretaget for 10-15 år siden. CCS er ikke kommet videre.

Forskeren henviser til CCS-anlæg i Norge, Canada og USA. Problemt er bare at de ikke fungerer. Stribevis af forsøgsanlæg er blevet opgivet i de sidste 10-15 år pga problemer med bl.a. teknik og energiforbrug.

Problemet med CCS er at det intellektuelt er let at forstå (“støvsugning af CO2 ud af luften”), men forbandet svært, tenderende til umuligt, at praktisere. I hvert fald i et omfang, der blot tilnærmelsesvist matcher de kolossale CO2-udledninger.

Vi er nu i den kattepine, at alle klimamål, lige fra Kbh’s 2025-målsætning over Danmarks 2030-målsætning på 70 procent til IPCC’s globale klimamodeller er blevet dybt afhængige af CO2-fangst.

Den situation kalder på kritisk journalistik. I dette interview får forskeren alt for let spil. En forsker der er afhængig af de mange millioner, der strømmer til denne forskning, vil altid være positiv overfor CCS.

Jeg forventer, at Information snarest interviewer en CCS-kritisk stemme, således at verdens alt for store afhængighed af en fremtidig, problematisk CCS-teknologi kan blive perspektiveret fra flere sider.

Christian De Thurah, Susanne Kaspersen, Thorkil Søe, Pia Nielsen og Gunner Boye Olesen anbefalede denne kommentar

Åh hvor jeg elsker lykkelige slutninger, men jeg bliver også lidt skeptisk når jeg bliver præsenteret for løsninger som f.eks. kæmpemaskiner der skal støvsuge CO2 ud af atmosfæren som indeholder 400 ppm CO2 svarende til 0,04% af luften når man som minimum må kræve at metoden (incl. håndtering af CO2-fangsten) ikke må producere mere CO2 end den fjerner.

Men måske den som nævnt i det mindste kan bruges koblet til anlæg der udleder CO2 som affaldsforbrændingsanlæg og cementindustrien. Hvis vi da skal have affaldsforbrændingsanlæg i fremtiden og bygge vores huse af cement.

Men det virkelig nedslående er dog præmissen for denne teknologi som er at vi er nød til at få det til at virke. Vi kommer ikke til at opfylde Parisaftalen uden at fjerne CO2 fra atmosfæren. Hvilket desværre indikerer at sandsynligheden for at vi kan undgå de virkelig store katastofer indtræffer i en ikke så fjern fremtid er meget lille. Som f.eks. at store dele af kloden bliver ubeboelige og hvad det medfører..

Her er et eksempel på et firma i samme branche. Hmm...
“Det er vores vision at opsamle 1 procent af den globale CO2 emission i 2025. For at kunne opsamle 1 procent af den globale emission, skal vi fylde 750.000 skibscontainere med CO2-opsamlere,” siger Jan Wurzbacher, den anden af Climeworks' to stiftere. “Det er en opgave, som den globale økonomi kan løfte.”

Lyder det ikke fantastisk eller er det blot to ukuelig optimistiske fyre med en livlig fantasi og en viden om at alle elsker lykkelige slutninger.

https://www.sandvik.coromant.com/da-dk/mww/pages/inn_carboncapture.aspx

Morten Hillgaard

Da alt er et hele på denne jord,
vil hver en handling også sætte sig spor.
Derfor nytter det ej bare at rase,
husk: jo mere syre - jo mere base.

Brug naturens egen metoder
hvor alt er sorteret i " dårligt og goder",
skab, fjern og gem inden for disse rammer,
men husk: ingen eller intet ved bedre end hvorfra det selv stammer.

Christian De Thurah

På papiret ser det jo fint ud at indfange millioner af tons CO2 og deponere dem sikkert i jorden, men det giver anledning til en vis skepsis, når man ikke engang kan finde ud af at begrave nogle få tons døde mink forsvarligt.

Jan Fritsbøger

CCS er ikke ret meget andet end et bluffnummer som skal sælge en ide om, at vi godt kan bevare og endda øge vores overforbrug uden at klimaet kollapser, men co2 og klima er jo langtfra det eneste problem ved vækst i overforbruget,
væksten er også hovedårsagen til tab af biodiversitet, til den accellererende ulighed, og årsagen til fremtidig mangel på stort set alle råstoffer, man kan jo ikke vedblivende øge forbruget af noget som findes i begrænset mængde.
Kun en løsning kan de facto løse alle de problemer væksten skaber og det er udfasning af al produktion som ikke er direkte nødvendig, vi skal finde et helt andet og meget lavere niveau af vores forbrug,
et niveau som er bæredygtigt på langt (faktisk uendeligt) sigt, fremtidens produktion bør være af virkelig holdbare produkter som ikke skal kasseres og som kan recykles 100% så vi ikke opbruger jordens råstoffer,
og så er en retfærdig fordeling af forbruget også nødvendig, nød og fattigdom er jo et produkt af grådighed hos de overprivilegerede, vi fastholder en ekstremt urimelig verdensorden hvor de store masser forbliver fattige,
og den verdensorden er baseret på det vi kalder markedet som er supergenialt til at belønne de grådige og ambitiøse, og til at forhindre at alle mennesker får hvad de har brug for, markedet tager ingen som helst hensyn til behov, der tæller kun økonomisk styrke.