Interview
Læsetid: 7 min.

Professor vil have overvågningsdebatten op af skyttegravene og ind i den almene dannelse

Vi er ikke gode til at debattere overvågning, siger professor Peter Lauritsen, der er aktuel med en ny debatbog om overvågningen, som han mener på ondt – men også på godt – gennemsyrer vores samfund
Læren om overvågning, og hvordan det kan bruges i samfundet på både godt og ondt, bør være en del af den almene dannelse. Det mener professor i overvågning, Peter Lauritsen.

Læren om overvågning, og hvordan det kan bruges i samfundet på både godt og ondt, bør være en del af den almene dannelse. Det mener professor i overvågning, Peter Lauritsen.

Bo Amstrup

Indland
15. december 2020

Kvaliteten af debatten om overvågning er for ringe. Den er en skyttegravskrig, hvor hver fløj kaster med argumenter uden at vide, om de rammer modstanderen og flytter noget, eller om de lander som blindgængere og forsagere i den bløde, gennembankede muld ude i ingenmandsland mellem de to meningsfløje.

Så kort kan man i virkeligheden opsummere problemet i Peter Lauritsens bog Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund?, der netop er udkommet på Informations Forlag.

Peter Lauritsen er ph.d. i kommunikation og professor MSO i overvågningsstudier på Aarhus Universitet.

Hans bud på en løsning er, at vi skal op af skyttegravene. Vi skal mødes på midten og lære at få en ordentlig debat om overvågning, overvågningsteknologi, og den måde hvorpå vi bruger data i samfundet. 

»Jeg håber, at man kunne mødes mellem skyttegravene og få en mere kvalificeret debat. Den er svær at sætte i gang, men den er nødvendig. Vi er ikke ret gode til at diskutere teknologien og dens konsekvenser, men det må vi øve os i. For det er en integreret del af, hvem vi er i dag. Derfor skal vi også kunne diskutere det,« siger Peter Lauritsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Der er allerede med Grundlovens indførelse i 1949 indført regler om overvågning.

Alle ved, at man ikke må smugkigge i andres breve og papirer eller aflytte andres telefoner. Det beskytter Grundlovens § 72 os imod og - det er ikke kun staten der ikke må lure på os det må private heller ikke.
Menneskerettighedskonventionens art. 8, har samme beskyttelse mod angreb, på bl.a. privatliv, familieliv og korrespondance.

Så, det er blot et spørgsmål om at lovgiver hanker op i sig selv og tæmmer algoritme akrobaterne.

Jan Henrik Wegener

Jeg tvivler på at man kan løse alt her via national lovgivning og national kontrol.
Fordi så megen kommunikation og overvågnings muligheder går ud over alle landegrænser.
Hvem siger man ikke helt legalt mange steder i verden kan indsamle oplysninger der her på det strengeste er forbudt at røre?

Ib Christensen, Lillian Larsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Vores egne politikere har jo deltaget i at vi overvåges af fremmede nationer på nettet.

Prøv at lave en traceroute på jeres egen internet data. Det går alt sammen igennem samme gateway ud af landet.

Og det er jo ikke så længe siden vi kunne læse artikler om hemmelige aftaler lavet under VKO. Hvor danske politikere har givet nem adgang til vores data til fremmede nationer.

https://www.information.dk/telegram/2020/11/spiontjeneste-overvaager-ulo...

Thomas Rasmussen

Vi er tilstrækkeligt overvågede, som det er i dag. Google har fotograferet mit hus uden at få lov, og myndigheder kan ikke overskue alle de data om os, at de jævnlig lækker cpr-numre og navne i stor stil, og det behandles med et skuldertræk af medier og lovgivere. Hvad det er, som er debatbar, bedre overvågning, forstår jeg stadigvæk ikke. Overvågning er overgreb, og man ‘debatterer’ da ikke overgreb i andre sammenhænge, eller?

Bjarne Andersen, Ib Christensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Overvågning og social kontrol er en nødvendighed i alle samfund. Når min kone besøger sin mor i Jylland, vil mine naboer fortælle at jeg tog en veninde hjem for overnatning. Gadespejlet er forløberen. Ud over love or forordninger kræver et samfund lydighed mod gældende normer. Ta ikke sekretæren på bagdelen – det skal umiddelbart rapporteres til en klageinstans og straffes i nødvendig omfatning. I Kina har de – i god Confucius ånd – sat det i system at sikre normer følges. I Frankrig vil de at Imamer skal stats godkendes og deres taler overvåges, og i Danmark ”skal vi holde øje med dem fra Mellemøsten”. I ”Vesten” er overvågning, også, big business. Overvågning – i ”smørrumnedre”, ”Kina” som i ”Googles”: magtens kontrol over den enkelte.

@kjeld hougaard

Der er væsentlig forskel på at tvinges til at betale over skatten for selv at blive overvåget og så købe sig et gadespejl selv!