Nyhed
Læsetid: 4 min.

Regeringen forlænger nedlukning for at banke smitten ned. Der skal mere til, mener koncerndirektør

Regeringen forlænger de nuværende restriktioner frem til den 17. januar. Fornuftigt at gøre noget, men det er næppe nok, vurderer koncerndirektør i Region Sjælland, Leif Panduro Jensen, der betegner presset på sygehusene som ’alvorligt’
Statsminister Mette Frederiksen (S) på tirsdagens pressemøde, hvor hun bekendtgjorde, at regeringen forlænger de nuværende restriktioner til den 17. januar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) på tirsdagens pressemøde, hvor hun bekendtgjorde, at regeringen forlænger de nuværende restriktioner til den 17. januar.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
30. december 2020

De gældende restriktioner bliver forlænget frem til den 17. januar. Det bekendtgjorde statsminister Mette Frederiksen (S) ved et pressemøde tirsdag aften.

»Situationen i forhold til smittetal, indlæggelser og dødsfald er nu mere alvorlig, end den var i foråret,« sagde hun.

Der er på mange måder tale om en nedlukning af Danmark, konstaterede statsministeren, men det er en nedlukning, der er rettet mod det sociale liv, understregede hun.

»Med den her balance forsøger vi igen at få banket smitten ned, samtidig med at vi skal holde gang i samfundet.«

Mette Frederiksen sagde derudover, at sundhedsmyndighederne anbefaler, at man kun fejrer nytår med de allernærmeste.

Udmeldingen om at forlænge restriktionerne kom efter, at sundhedsordførerne to gange i løbet af tirsdag blev indkaldt til møder med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Ved møderne blev ordførerne orienteret om den alvorlige situation og forlængelse af restriktionerne.

Der skal mere til

Og situationen er alvorlig, bekræfter koncerndirektør i Region Sjælland, Leif Panduro Jensen. Han henviser til, at antallet af indlæggelser med COVID-19 i det seneste døgn er nået op på 900, hvilket er det højeste nogensinde.

»Det er ret alvorligt. Det lægger pres på sygehusvæsenet og er deroppe, hvor det får konsekvenser. Det begynder at blive nogle svære prioriteringer, vi skal ud i,« siger Leif Panduro Jensen.

Han hilser en forlængelse af restriktionerne velkommen, men forklarer, at han gerne så regeringen indføre yderligere restriktioner for at bremse op for smittespredningen.

»Det er fornuftigt at forlænge restriktionerne. Det er nok bare ikke tilstrækkeligt. Vi er for mig at se i en helt anden situation end i foråret, hvor vi har et meget højere smittetryk i befolkningen og befinder os på en stejl kurve opad med indlæggelser nu,« siger Leif Panduro Jensen.

»De restriktioner, vi har nu, det er dem, der virkede i foråret, hvor vi havde et lavt smittetryk i befolkningen, og hvor forholdene var anderledes. Nu er det virkelig stukket af. I den situation tror jeg, at der skal mere til.«

Ifølge koncerndirektøren kan udviklingen i smittetrykket i Danmark lige nu sammenlignes med tidligere tilstande i det sydlige Europa. Derfor bør myndighederne overveje at tage midler i brug, der minder om de greb, man anvendte i Frankrig og Italien.

»Om man skal helt derud, hvor man erklærer udgangsforbud, ved jeg ikke. Det må være et politisk spørgsmål. Men jeg tror som sagt ikke på, at de ting, vi gjorde i foråret, har tilstrækkelig effekt nu.«

Sender patienter hjem

Koncerndirektøren, der også er speciallæge, forklarer, at man nu arbejder intensivt på at udvide kapaciteten på sygehusene til de forventede indlæggelser med COVID-19. Det betyder dels, at planlagte operationer og behandlinger vil blive yderligere udskudt, men også at allerede indlagte patienter vil blive udskrevet tidligere til eget hjem, hvor praktiserende læger så skal stå for færdigbehandlingen af patienterne i samarbejde med sygehusene.

Derudover er man ved at få aftaler i stand med specialsygehuse, der normalt ikke deltager i behandlingen af almindelige patienter.

Også i Region Hovedstaden forlænger man aflysningerne af planlagte operationer og behandlinger frem til den 25. januar. Behandlingerne var i forvejen udsat til den 11. januar.

Ud over aflysningerne af de planlagte operationer vil man også se på, om planlagte operationer for kræft og hjertesygdomme kan skubbes længere ind i 2021.

»Hvis der er steder på hospitalerne, hvor vi stadig kan behandle, så gør vi naturligvis det. Vi skal ikke have flere mennesker, der venter på en behandling end allerhøjst nødvendigt,« udtaler lægefaglig koncerndirektør Dorthe Crüger i en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden.

Mange døde på plejehjem

Blandt andet ser Leif Panduro Jensen med bekymring frem mod smittespredningen nytårsaften, som han betegner som en »supersprederbegivenhed,« ligesom juledagene formentlig har været.

»Hvis vi skal redde situationen, så skal vi tage det superalvorligt, hvad sundhedsmyndighederne anbefaler: Se så få mennesker som muligt, helst kun din egen husstand. Hold afstand. Vask hænder. Sprit af. Det skal vi virkelig efterleve for at kigge frem mod et forår, hvor vi forhåbentlig er kommet igennem det og kan leve og ånde nogenlunde normalt.«

Det fremgår af en aftale mellem regionerne og Sundhedsstyrelsen, at der på landsplan skal kunne stilles 1.330 medicinske sengepladser og 300 intensivsengepladser til rådighed for patienter med COVID-19. Ifølge de seneste tal for indlæggelser er der i alt 900 personer indlagt i hele landet med COVID-19, heraf 128 på intensivafdelinger. I alt er 73 personer i respiratorbehandling, og 22 personer smittet med coronavirus er døde det seneste døgn.

I sidste uge døde 62 plejehjemsbeboere, der var smittet med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut. Det er det højeste antal registrerede dødsfald på en uge, siden epidemien begyndte.

Siden midten af marts har der været i alt 440 dødsfald blandt plejehjemsbeboere, der har været smittet med coronavirus.

’Yderst alvorlig’ situation

Ifølge tal fra Statens Serum Institut er 2.621 personer blevet bekræftet smittet med coronavirus det seneste døgn. Der er 172 nyindlagte på landets hospitaler.

De nye smittetilfælde er blevet fundet blandt 78.015 prøver, hvilket giver en positivprocent på 3,4.

Positivprocenten og kontakttallet er behæftet med en vis usikkerhed på grund af meget store variationer i antallet af test hen over julen.

Kurven for indlæggelser går hurtigt i vejret. Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er kontakttallet – det, der tidligere blev kaldt smittetrykket – på 1,2. Det betyder, at ti coronasmittede i gennemsnit giver smitten videre til 12 andre.

»Vi har et for højt smittetryk, og sammenlagt med høj positivprocent, stigende indlæggelsestal og flere dødsfald er situationen yderst alvorlig,« skrev sundhedsministeren tirsdag på Twitter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Gårde Henriksen

Åbne børnehaver og vuggestuer er ikke forsvarligt. Børn spreder virus til hinanden uden at blive ret syge og de bliver aldrig testet, så de er konstant holdt under radaren og giver ingen overvågnings data/udslag. Men de smitter defakto hinanden, forældre og bedsteforældre. Det kan man læse andre steder end i regeringens beslutningspapirer.

Jette Steensen, Kim Folke Knudsen, Johanna Haas, Torben Arendal, Hannibal Knudsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Inge Lehmann, Martin Bæksgaard Jakobsen, Finn Jakobsen, Anne-Marie Krogsbøll, Erik Winberg og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

...en lægefaglig koncerndirektør; regionerne er blevet til koncerner.

Jette Steensen, Flemming Berger, Johanna Haas, Carsten Munk, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Inge Lehmann, Ole Svendsen, Martin Rønnow Klarlund, Lise Lotte Rahbek og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Med den situation vi står overfor de næste måneder, bør man gøre ALT - ALT! - nu for at undgå/afbøde det værste. Og det gør man - som sædvanligt - ikke. Man undtager fyrværkeriforbud, man afviser udgangsforbud og nedsættelse af forsamlingsgrænsen, og man holder institutionerne åbne.

I en sådan situation skal man ikke stå og fedte med tiltagene - alle "værktøjerne i værktøjskassen" skal i brug straks. Men Brostrøm står stadig og fedter med sin uvidenskabelige, mavefornemmelses- og synsningsbaserede proportionalitetsvægt, og borgerne kommer stadig til at betale prisen. Og den bliver høj.

"Man skal hele tiden være på forkant og vurdere, hvordan situationen vil være nogle uger fremme i tiden, hvis vi ikke gør noget nu. Man skal spørge sig selv: Hvad kan det her i værste fald udvikle sig til? Og så handle derefter«, siger han.
Han bakkes op af Thorkild I. A. Sørensen, der er professor emeritus på afdeling for epidemiologi på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab.
»Det skal helst ikke lyde moraliserende og bagklogt, for jeg er klar over, hvor svært det er at håndtere en epidemi og balancere indgreb og anbefalinger over for befolkningens ønske om et normalt liv. Men hvis regeringen og myndighederne havde grebet mere kontant ind tidligere og ikke signaleret optimisme, tror jeg, at man kunne have forhindret en så høj stigning i smitte, indlæggelser og dødsfald, som vi har set i december«, siger han.
Samtidig er han bange for, at overlæger på hospitalerne har været for optimistiske i deres udsagn for nogle uger siden om, at det var en bedre og tidligere indsat behandling, der gav en lavere dødelighed blandt de indlagte. Thorkild I. A. Sørensen savner en analyse af, om den lavere dødelighed måske blot var udtryk for, at de patienter, som blev indlagt, ikke var så syge af infektionen som i foråret."
(Politiken i dag - link kan ikke lægges ind)

Vi er i lommen på urealistiske chanceryttere, som ikke kan se skoven for bar´ træer.

Kim Folke Knudsen, Mikael Benzon, Lillian Larsen, Claus Gårde Henriksen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar

Vi er i lommen på koncernchefer.

Flemming Berger, Torben Arendal, Carsten Munk, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Ja, Anne-Marie K: Brostrøm og hans værktøjskasse har præsteret håndværk under lavmålet.
Og nu står vi i begyndelsen af stormen - overladt til os selv.
Flere på kommentarsporet på Covid-artiklerne giver udtryk for, at vi ikke kan holde ud at holde os og vore børn hjemme længere. Problemet er, at det bliver vi altså nødt til. Lad os se på Covid-19 som en besættelse, som nødvwndiggør at vi lever i en undtagelsestilstand. Det er ikke muligt at få smittetallene ned, medmindre flere tager pandemien seriøst i det daglige liv.
Jeg er enig i, at myndighedernes evindeligt beroligende udsagn om, at de 'har styr på pandemien' helt frem til medio december har været stærkt medvirkende til, at flere har slappet af overfor den nødvendige og besværlige agtpågivenhed, som vi alle nødvendigvis må udvise - selvom det er en plage. Og vi kunne jo allerede fra oktober se, at det gik galt med smitteudviklingen - nu kommer ligene på bordet, desværre.

Jette Steensen, Kim Folke Knudsen, Mikael Benzon, Lillian Larsen, Claus Gårde Henriksen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Anne-Marie Krogsbøll og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"nu kommer ligene på bordet, desværre."

Ja, desværre har vi myndigheder, som insisterer på, at der skal lig på bordet, før de kan se det, vi andre kan se via almindelig sund fornuft. Det er som om, de tænker: "Det ser godt nok ikke særligt godt ud det her - det kunne ligne en voldsom anden bølge snart. Men nu må vi lige afvente data, som viser, at vi faktisk ER midt i en anden bølge, så vi ikke skyder over målet. Så vi må lige vente et par uger, og HVIS vi så står midt i en anden bølge, SÅ må vi jo til at gøre noget - så lidt som muligt, selvfølgelig, det skal jo ikke være uproportionalt. Lad os prøve denne lille hammer - hvis den så ikke virker, tager vi en lidt større - hvis den så heller ikke virker, så skælder vi lidt ud på befolkningen. Hvis det så heller ikke virker, så siger vi bare, at det er deres egen skyld."

Fra pressemødet i går:
"Mette Frederiksen blev på pressemødet spurgt, om det ikke havde været bedre at lukke samfundet ned allerede i november. Hun svarede:
»Det er en kæmpe beslutning, som har store konsekvenser for lønmodtagere, virksomheder og selvstændige. Derfor lukker vi først ned i det øjeblik, det er nødvendigt at tage den store hammer frem igen. Vi lavede en gradvis regional nedlukning i december, som har haft en effekt. Der kom et knæk, men nu er der for stor usikkerhed, krydret med alt for mange indlæggelser og det, vi ser på dødstallene, samt en engelsk mutation af virus. Det samlede billede gør, at vi nu forlænger restriktionerne«."

Goddaw do! Hvad er kriteriet for, hvornår det er "nødvendigt"? Hvis du kunne få lov at gøre forløbet om, ville du så ikke hellere have lukket ned allerede i november, som flere og flere eksperter giver udtryk for, at man skulle have gjort, i stedet for at bruge kræfterne på minkfnidder? For vi er jo ikke sluppet for den nedlukning alligevel, og nu vil det være langt sværere og langt dyrere at få smitten under kontrol, end det var i november.

Forstighedsprincippet er i det skjulte veget for proportionalitetsprincippet (det, der siger: "Der skal mange lig på bordet, før det kan betale sig at gøre noget"). Hvor mange menneskeliv har den forkerte beslutning med at udskyde ordentlige restriktioner - som du sikkert er blevet lokket af Brostrøm til - allerede på nuværende tidspunkt kostet, Mette? Har I regnet på det? Eller er det den slags data, I IKKE føler behov for at inddrage i jeres vurderinger?

Jette Steensen, Kim Folke Knudsen, Claus Gårde Henriksen, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

At så mange er døde på plejehjemmene, i sidste uge over 60 (!!) er ganske ildevarslende.
Om en måneds tid har vi måske intet at lade Sveriges coronastrategi høre længere..

Tænk på alle de familier, der nu må sidde i sorg over at have mistet en pårørende så tæt på at de kunne være blevet reddet af en vaccine, det er til at blive edderspændt rasende over..

Den borgfred, S har lavet med SST, erhvervslivet og de borgerlige partier underminerer Statsministerens løfter om at 'passe på danskerne', hun afgav i foråret.

Men det er nok minkene, der skræmmer.

Jette Steensen, Kim Folke Knudsen, Carsten Munk, Lillian Larsen, Finn Jakobsen, Claus Gårde Henriksen, jens peter hansen, Inge Lehmann og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det er lidt uforståeligt, at man i den grad har ændret fokus og strategi, Eva. Regeringen fik så meget ros for dens håndtering og nedlukning i foråret. De gjorde det godt, og havde befolkningen i deres hule hånd. Men siden genåbningen har de i den grad gjort ALT forkert. Hvorfor? Det er meget mærkeligt, men måske er forklaringen det, du nævner.

Det ville klæde MF faktisk at erkende, at de har fejlvurderet situationen hele efteråret. Det er ikke nok, at hun på forhånd lover os, at der vil blive begået fejl. Lige nu går hun totalt i forsvarsposition, og forsøger at forskønne og bortforklare forløbet, når nogen spørger til, om man ikke skulle have handlet noget før og noget kraftigere. Det er ikke klædeligt - hun burde indrømme, at de har fejlvurderet situationen, og at det er derfor, vi nu står i denne ulykkelige situation (ganske som mange andre lande før os - dem burde vi have lært af) - for det er det!

Det er fortvivlende at være prisgivet mennesker, som ikke VIL indse situationens alvor, fordi de har en masse irrelevante interesser, de synes, de hellere skal varetage end befolkningens sikkerhed og helbred.

Jette Steensen, Kim Folke Knudsen, Per Langholz, Lillian Larsen, Finn Jakobsen, Claus Gårde Henriksen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det hjælper heller ikke på det, at vaccinationerne foregår en hel del mere langsommelige, end vi først fik at vide.
Dét krøb man udenom på pressemødet.

Kim Folke Knudsen, Maj-Britt Kent Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Finn Jakobsen
"Flere på kommentarsporet på Covid-artiklerne giver udtryk for, at vi ikke kan holde ud at holde os og vore børn hjemme længere."

Du glemmer bare, at det frontline personale, og de bagved liggende støttefunktioner, der skal bekæmpe COVID-19 har børn i skole. Har børn der ikke bare kan være hjemme alene. Rigtig mange af disse familier består endda af par, hvor begge forældre er (f.eks. den klassiske Politibetjent Sygeplejeske combo) en del af bekæmpelsen af Covid. Det betyder, at disse familier bliver nødt til at prioritere, at have et familie medlem hjemme.
Man skal så desuden bruge ferie, fridage mv. på ikke at restituere, men at agere skolelærer.

Og fordi der nu er færre ressourcer på hospitaler mv. så slider det ekstra på dem der er på arbejde. Hvilket gør dem trætte, stressede og så gør dem mere modtagelige for covid.

Så basalt så er du og Mette mfl. igang med at gøre det sværere.

Det er for at sige det lige ud.. stupidt.

// Jesper

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Finn Thøgersen og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

Ja spørgsmålet angående november og svaret var godaw mand økseskaft.
Hun kunne jo bare have svaret i bagklogskabend ulidelige lys ja.

Jeg lægger altså også en stor del af skylden for den misere vi er i på i blå blok. Efter de kontrært saboterede indsatsen mod den ukontrollerede smitte i minkbranchen, efter opkald fra særinteresser i baglandet. De har dermed undermineret tilliden til myndighederne og om det nu er nødvendigt med at overholde anbefalingerne.

Der er en tidsmæssig overensstemmelse fra minksagen til den pludselige eksplosion i tallene i december.

Og det virker til, at det har påvirket regeringen negativt mhb på, at turde gribe mere håndfast til.

Og desværre har det vist sig at man ikke kan stole på at danskerne forstår hvorfor det er vigtigt at overholde anbefalingerne.

Jeg har mødt indstillingen, at når det ikke er forbudt er det tilladt og sikkert.
Eks. forsamlinger er jo forbudt, men bestyrelsesaktiviteter er defineret som demokratisk aktivitet ergo indkalder man selvfølgelig til fysisk møde den 3 januar. Ligeledes når man mødes til fest privat, når det ikke er forbudt af regeringen er det da fordi det er sikkert, ellers ville de forbyde det.
Også udtalelser fra en ungdommelig festarrangør viser forståelsesgabet, med udtalelsen til en fest, hvor folk står tæt: men vi overholder jo anbefalingerne vi har masser af håndsprit.

Så regeringen er nødt til at erkende, at rigtig mange af danskerne ikke kan forholde sig til anbefalinger. De er nød til at få det som firkantede påbud.
Det nytter heller ikke med den berøringsangst pokitikkerne har over for at stille krav til erhvervslivet.

Når man venter med, at lave tiltag i en pandemi/epidemi, til man har håndfaste beviser er hestene løbet af stalden. Det er for sent.

Jeg har ikke TV eller betalt adgang til medier, så jeg kan ikke udtale mig om Brostrøm.

Men burde han som læge ikke, lægge mere vægt på det sundhedsfaglige end det økonomiske?

Der er jo mange eksempler i historien på sygdomme, hvor vi aldrig har opnået flokimmunitet.

Ligeledes viser erfaring fra den spanske syge og viden hos virologer jo, at jo nemmere virus kan sprede sig jo større evolutionært pres, der fremmer de mere virulente virusvarianter. Og jo større mængde/antal vira, jo flere mutationer, jo højere risiko for en endnu grimmere variant.

Alt sammen viden der belyser vigtigheden i at bremse spredning af virus og særdeles vigtigheden i at slå de mange millioner mink ned.

Nu håber jeg bare, at med de nye varianter fra UK og Sydafrika, at vi vinder kapløbet mellem virus og vaccine.

Kim Folke Knudsen, Hannibal Knudsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Finn Jakobsen, Anne-Marie Krogsbøll og Claus Gårde Henriksen anbefalede denne kommentar

Ja Jesper Frimann Ljungberg lige netop muligheden for, at der er luft til at frontlinjepersonalet kan få passet deres børn, kræver også af os andre at vi kniber røvballerne sammen og overholder anbefalingerne og restriktionerne.
Så vidt jeg ved, er der også nødpasning.

Jeg er faktisk også bekymret for sundhedspersonalets sundhed. De har kørt på siden foråret og heller ikke haft en rigtig pause hen over sommeren. De skulle indhente de aflyste behandlinger.

Så de kommer til, at køre på benzindampende nu og kan se frem til endnu en bukkel af fremrykkede behandlinger.
Og med hele vores sundhedssystem primet til just in time princippet, er der efter pandemien ingen fedtkant tilbage til at klare ekstraarbejdet.

Så jeg tror, at vores sundhedssystem kommer til at bryde rigtig sammen efter pandemien er overstået.

Kim Folke Knudsen, Hannibal Knudsen, Eva Schwanenflügel, Claus Gårde Henriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Når man ser Peter Geisling på skærmen kan man mærke at han er ved at eksplodere over de sidste måneders famlende styring og totale mangel på konsekvens i håndteringen af pandemien. Han sagde lige ud i går at nu var vi lige der i nytåret hvor vi IKKE skulle være. Han og mange angav i øvrigt at det var minkkarrusellen der formentlig var årsagen til slingrekursen i regeringen. Vi var mange der i november ikke kunne forstå at der ikke blev strammet gevaldigt op. Som andre har været inde på er det som om den goodwill MF havde i foråret i den grad er blevet formøblet ved ikke at holde øje med smittetallet eller ladet sig lede af " vi har styr på det"-myndighedspersoner. De næste to til tre måneder bliver slemme.

Kim Folke Knudsen, Jørgen Munksgaard, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Finn Jakobsen, Claus Gårde Henriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det var interessant at se Geisling oppe i det røde felt over manglende og al for sen håndtering. Han har ellers om nogen stået for en bagatelliserende og idylliserende linje i foråret.

Når først Geisling bliver bekymret, så er det RIGTIGT slemt, for der skal meget til. .

Kim Folke Knudsen, Pia Larsen, Torben Arendal, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Mht. sundhedspersonalet, som jeg har frygteligt ondt af, så er det bedste, vi kan gøre for dem med hård hånd at holde smitten så langt nede som muligt. F. eks. kunne forbud mod fyrværkeri og udgangsforbud (ja, det er slemt) nytårsaften have været brugt, UDEN at det havde belastet sundhedspersonalet. Tvært imod - det ville have skånet dem (det kan nås endnu). Og fyrværkeri og nytårskalas er IKKE samfundskritiske aktiviteter - men det er typisk Brostrøm lige at skulle hoppe over, hvor gærdet er lavest der. Han (og indsatsgruppen) VIL åbenbart ikke gøre, hvad de kan, for at skåne os for italiensk ragnarok. Hvorfor?

Kim Folke Knudsen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Inge Lehmann

Der bliver ikke nødpasning. Der bliver skolegang hjemme fra. Sidste gang var der mulighed for at enlige forældre med frontlinje job kunne sende deres børn i ’nødskole’. Det er ikke vores familie, for vi er jo to. Men det betyder så bare, at jeg må blive hjemme.

Jeg arbejde hjemme (fuld tid) og passede to børn, hvoraf den ene gik i 3 klasse. Og det var sku ved at tage live af mig. Op kl 05.30 og iseng kl 23.00 uden pauser, med en kone der tog tidligt afsted og kom sent hjem. Nu denne gang er det en i 0’te og en i fjerde. Det går ikke, jeg har ikke haft tid til rigtig at holde ferie og geare ned, det har min kone heller ikke i Juleferien. Vi er slidte, og når jeg taler med andre så er der mange der er i værre stand en os.

Men vi sidder nu i en tid, hvor der er ferie. Min kone har måtte tage på arbejde idag, hun havde ellers ferie, for at rede trådene ud for sine medarbejdere, telefonen var rødglødende igår med medarbejdere, der havde spørgsmål. Jeg skal se om jeg kan få fat på min chef og finde ud af hvad vi gør. Det er med få dages varsel i en ferie, at der skal findes løsninger.

Som Henrik Qvortrup, spurgte om på pressemødet i går, og som rystede MagtMette, Nu har man haft Danmarks samlede ressourcer under central kontrol i 10 måneder, hvorfor kunne man så ikke i god tid planlægge for den situation vi står i nu. Igen det er en analog situation, ift. hvor vi står hvert år med Influenza, og noget som stort set alle eksperter har forudsagt.

Det er for at sige det lige ud horribel ledelse, som har stået på lige siden at ministerierne overtog. For de er simpelt hen ikke konstruerede til at håndtere situationer som det her. Og mink misæren viser jo med al tydelighed, hvordan de kager rundt i det.

Og man bliver ved med, at fokuserer udelukkende på smitten generelt i samfundet, selv om den her forfærdelige sygdom, ikke er farlig, for dem der har et normalt velfungerede immunsystem.
Derimod er den dødsens farlig over for ældre og udsatte. Og vi kan faktisk med relativt stor sikkerhed forudsige hvem der er udsatte.

Ved ikke at fokuserer vores ekstra tiltag mod at beskytte de udsatte, så lader vi (efter min mening og mange andres) dem i stikken. Vi ser nu at ’smitten ruller ind over plejehjemmene’, og for at modvirke dette så holder vi så 0-4 klasse hjemme, således at vi stresser de folk der skal passe på de udsatte. Se f.eks. artikler der lig nu kører her og på DR om hvordan smitten breder sig på plejehjem.

Det giver jo ingen mening. Igen det er ikke raske børn og voksne under 60, der virkelig sætter sundhedssystemet under pres. Det er udsatte og folk over 60, for det er dem, der står for størstedelen og de mest alvorlige indlæggelser.

Jeg vil stadig fastholde, hvad jeg har sagt fra starten. En epidemi varetages bedst af fagfolk, der normalt håndterer sådan noget, ikke af Stats og Sundhedsministeriet.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Anne Marie-Krogsbøll

Du bliver ved med at argumentere for at bruge kræfter og ressourcer på ting der ikke batter noget. De skader man ser på fyrværkeri er jo ikke noget der kræver medicinske sengepladser.

Og jeg er meget enig med Søren Brostrøm, folk har brug for at 'blow off some steam', og hvis det er ved at fyre noget fyrværkeri af under ordnede forhold, så har det værdi i sig selv.

Om så fyrværkeri burde forbydes, ja det er så en anden snak, nøjagtig lige som det var/er med minkavl. Og vi så hvordan det gik når man blandede politik og epidemibekæmpelse sammen der. Så skal vi ikke bare holde fokus.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

I følge hvad der gang på gang påstås på pressemøderne, så følger regeringen nu strikt sundhedsmyndighedernes anbefalinger - og det er her, det går galt, for de har den ene gang efter den anden - ja, nærmest konsekvent - undervurderet situations farlighed og overvurderet egen evne til at styre virus. Jeg fatter ikke, at vi stadig retter os efter dem. Og som det er slået fast mange gange før: Der er masser af andre fagfolk, som har en HELT anden holdning til, hvad man burde gøre, nemlig langt tidligere og hårdere tiltag. Jeg tror ikke på, at regeringen har spændt ben for SST's anbefalinger om hårdere og tidligere tiltag - jeg er ret sikker på, at det er omvendt: At sundhedsmyndighederne har bildt regeringen ind, at de kunne styre epidemien med lidt tv-tid, videoer og Brostrømske formaninger. "Det gode er, at vi har kontrol over smitten." Jaså!?

I sidder i en rigtigt svær situation, Jesper - men jeg kan ikke se, at den skulle blive bedre af at give mere los for smitten - og da slet ikke nu, med den nye sprintervariant på trapperne. Og der er nu rapporter om, at en ny sydafrikansk variant smitter endnu hurtigere end den engelske. Og det er jo gentagne gange slået fast, at det ikke kan lade sig gøre at beskytte de sårbare, hvis smittetykket i resten af samfundet er højt.

I stedet burde folk i din situation tildeles ekstra ferie/ret til at tage børnepasningsorlov eller lignende kompenserende ordninger. Ja, det koster - men vi har ikke noget valg, hvis vi skal have epidemien under kontrol.

Kim Folke Knudsen, Inge Lehmann, jens peter hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jesper Frimann Ljungberg

Det er selvfølgelig overordentligt anstrengende at passe egne poder, samtidig med at arbejdet også skal fra hånden.

Men nu er pædagogerne blevet den faggruppe, der er hårdest ramt af Covid 19.
Hvorfor står de ikke først i kø til vacciner på linje med andet frontpersonale?
Hvorfor skal de passe ALLE børn, selvom forældrene er hjemme?
Hvorfor er der ikke længere ekstra hjælp til rengøring?

Pædagoger kan heller ikke benytte masker, det går ikke overfor børnene, og desuden skal de stadig have tæt kontakt til dem når de afleveres om morgenen, eller falder og skal trøstes.

Hvis mange pædagoger bliver syge, vil ingen kunne få passet børn.

Og der er også pædagoger i risikogruppen, som risikerer at blive meget syge, få senfølger eller dø.

Det er bare en underlødig melding, at de skal "tage en ekstra tørn", i samme stil med at "de svage skal være de stærke".

Hvem takker dem for det, andet end i en ligegyldig skåltale, hvor de måske et afgået ved døden...?
Hvem stiller politikerne til regnskab for at ofre menneskeliv for erhvervslivets skyld?

Kim Folke Knudsen, Finn Jakobsen, Inge Lehmann, Hannibal Knudsen, Claus Gårde Henriksen, Lillian Larsen, Carsten Munk, jens peter hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Nu må du bestemme dig, Jesper: Hvilket behov er vigtigst: (Nogle) folks behov for at "blow of steam", eller din families behov for at kunne få tingene til at hænge sammen?

Og jo - enhver nytårsskade belaster systemet, og det har vi bestemt ikke brug for i år.

Der er rigeligt med folk, som det seneste halve år har "blown of steam" - til stor skade for alle os, som har et stor behov for, at epidemien bliver overstået. Og de skyder sig selv i foden, for de er med til at holde epidemien igang, så der kommer til at gå meget lang tid, inden vi opnår tilnærmelsesvis normale tilstande - med er til hørende festmuligheder - igen.

Jeg er enig i, at det er Brostrøms tankegang - det er derfor, vi nu er, hvor vi er. Den tankegang ødelægger enhvert fornuftigt forsøg på at få smitten under kontrol. Hvor Herre bevares.

Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Finn Jakobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Som jeg forstår dig, Jesper Frimann L., er dit synspunkt, at vi udsatte skal isoleres, mens I, der ikke er i stor risiko for at blive særligt syge, skal leve et normalt liv og måske efterhånden opbygge noget immunitet. Med de smittetal, vi ser nu, vil det nok blive mere end svært at undgå smittespredning blandt os udsatte, medmindre vi får udgangsforbud. Det ville så anbringe over 1,5 mio mennesker i fængsel, indtil vi er blevet vaccineret. Men du vil nok ikke undgå problemet med udvikling af nye aggressive mutationer, der kan vælte korthuset i sådan en strategi.

Pia Larsen, Inge Lehmann, Claus Gårde Henriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det duer ikke at isolere risikogrupper, det kan ikke lade sig gøre.

Desuden vil sundhedsvæsenet stadig blive overbelastet af syge, for det er ikke udelukkende folk over 80 år, der rammes.

Det er et grimt forløb, man rammes af med Covid 19, ikke et ønskescenarie for nogen.

Og alt imens diverse vigtige grupper i samfundet går ned med sygdom, hvem skal så passe på samfundet som helhed?

Inge Lehmann, Claus Gårde Henriksen, Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Jeg er enig, Eva S. Derfor ville det bedste i den situation, vi står i nu, nok være en total nedlukning med stærkt begrænset og reguleret udgan i 2-3-4 uger - og ihvertfald ikke den nuværende linje, hvor der hele tiden åbnes huller for solid smittespredning - nytårsaften med sprit og krudt - en fuldstændig falliterklæring.

Inge Lehmann, Claus Gårde Henriksen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Eva Schwanenflügel
Læg mærke til hvad jeg faktisk skriver. Vi kan identificere udsatte og vi skal beskytte dem. Dette gælder selvfølgelig også blandt pædagoger, læger, sygeplejesker, plejepersonale mv.

Det gør man IKKE nu, man kører alle over en kam. Det er hvad jeg har sagt lige fra starten, at der var galt.

Der er sygeplejesker, pædagoger, lærere der er udsatte der går på arbejde og er bange. Jeg har mange i min familie der er pædagoger, sygeplejesker.
Dette kunne man håndtere ved igen at identificere de udsatte og give dem lavrisiko opgaver. Det er simpel personale planlægning. Det er ikke kvantemekanik eller Rocket science (som så ikke er så avanceret), det er basal ledelse.

Og jeg har intet imod at passe mine børn, men når man skal være Matematik, Dansk, Historie,Engelsk.. lærer. Og tro mig.. lærerne har læsset opgaver over på eleverne, i det mindste på den skole hvor mine børn går. Jeg ved der er andre, hvor det mere har været passivisering. Og passe sit arbejde, og jeg skal hilse at sige at konsulent stoppet i staten har ikke gjort at der er mindre at lave og dække ind for en frontliner, som har måtte lægge 50 timer om ugen + transport. Så ... ja .. er jeg gået fra at være en 50+ årig rimelig fit, med behov for minimal blodtryksmedicin, til nu at være i risikogruppen. Og det er jeg .. så absolut ikke ene om.. så man skaber også nye 'udsatte' med den strategi man kører med nu.
Nedlukningen i Marts kostede 10+ kilo på sidebenene.

Men det man bare skal huske på, at fordi man kører det her brede COVID19 fokus, så er der nu kræftpatienter der ikke bliver opereret. Igen, sideeffekterne ved Hammer og Dans strategien, ud over at den åbenlyst ikke virker, er formodentlig større end det den gavner.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

"Der er sygeplejesker, pædagoger, lærere der er udsatte der går på arbejde og er bange. Jeg har mange i min familie der er pædagoger, sygeplejesker.
Dette kunne man håndtere ved igen at identificere de udsatte og give dem lavrisiko opgaver. Det er simpel personale planlægning. Det er ikke kvantemekanik eller Rocket science (som så ikke er så avanceret), det er basal ledelse."

Ikke kvantemekanik eller rocket-science, men dybt urealistisk. Ligeså urealistisk som at holde smitten ude fra minkfarmene. Man kan ikke beskytte risikogrupperne i længere tid ad gangen, når smitten i samfundet er høj, det lader sig ikke gøre. Fru Corona er ikke samarbejdsvillig.

Men du har ret i, at vi kunne gøre mere, end vi gør. Man har haft snart et år til at finde ud af det - alligevel står vi nu igen i samme situation med mange syge og døde på plejehjemmene.

Jeg kan give dig ret i, at lederskabet har sejlet et godt stykke tid. et var pinligt at høre MF forklare den nuværende krise med, at det er blevet vinter. Hvor længe har de vidst, at det ville blive vinter på et tidspunkt? Hvorfor har man ikke forberedt sig på den situation?

Det er elendigt håndteret i efterår og vinter - desværre tror jeg bare ikke på, at den borgerlige blok ville have gjort det bedre. Tvært imod.

Inge Lehmann, Finn Jakobsen, Jørgen Munksgaard, Claus Gårde Henriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Finn Jakobsen

"Som jeg forstår dig, Jesper Frimann L., er dit synspunkt, at vi udsatte skal isoleres, mens I, der ikke er i stor risiko for at blive særligt syge, skal leve et normalt liv og måske efterhånden opbygge noget immunitet."

Løbet er jo kørt, med at opbygge flokimmunitet ved at de 'stærke' bliver smittet. Det er det for længst. Nu er det bare at holde tingene kørende mens vaccinerne rulles ud.

"Med de smittetal, vi ser nu, vil det nok blive mere end svært at undgå smittespredning blandt os udsatte, medmindre vi får udgangsforbud. Det ville så anbringe over 1,5 mio mennesker i fængsel, indtil vi er blevet vaccineret."

Når man har familie, der er RIGTIG i risikogruppen, så har det jo været Business as Usual. Mine forældre har hvert år isoleret sig selv, indtil de viste af vaccinerne mod lungebetændelse og influenza virkede.

Og De smittetal vi ser er PÅ TRODS af vi har haft masser af tiltag gældende i månedsvis.

Og det eneste vi hørere fra mange, er STRAM skruen MERE MERE MERE lige gyldig, hvad konsekvensen af disse stramninger er. Det giver ikke mening, hammer og dans strategien har aldrig virket. Så vi var endt op her hvor vi er nu anyway. Nu hører du pludselig, at sæson for luftvejssygdom er en valid undskyldning for , hvorfor regeringens strategi ikke virker. Men i Marts 2020 da Brorstrøm mfl. blev bedt om at pakke fagligheden sammen var det ikke. Da Mølbak i efteråret sagde at man burde reducere sin omgangskreds blev han udskammet, og nu er det lige pludselig i orden.

Fagkundskaben, og især dem der bekæmper epidemier hvert år i Danmark, er blevet svinet til af politikere og debatører, men det viser sig igen og igen og igen og igen.. at vi havde stået et bedre sted, hvis man havde lyttet og givet fagligheden den respekt den burde.

Selv Lone Simmonsen fra RUC, som er en af dem der Dansede om 'Hammer og Dans' kalven i foråret, har indrømmet at den Svenske strategi var den rigtige. De fejlede bare i at eksekvere på den, for de lykkedes ikke med at beskytte de udsatte.

"Men du vil nok ikke undgå problemet med udvikling af nye aggressive mutationer, der kan vælte korthuset i sådan en strategi."
Men.. det er jo allerede sket. Løbet er kørt. Vi står hvor vi står nu. Vi står måske nok bedre end mange andre, men det skyldes især et kompetent sundhedsvæsen og en befolkning der er villige til at følge logiske sundhedsfaglige råd der giver mening.

Men vi er så småt ved at have brugt disse to ressourcer op. Og vi er kun halvvejs. Honning Hjerter og mere pisk virker ikke i længden. Det er simpelt hen dårlig ledelse at bruge alle ressourcerne tidligt i løbet. Og ansvaret ligger altså i toppen.

Og for the record, så er jeg selv kommet i udsatte bunken, ligesom mange andre jeg kender, som går på arbejde hver dag, både i børnehaver, sygehuse mv. Det kunne nemt have være undgået.

// Jesper

Claus Gårde Henriksen

Da er dejligt at have en pædagogkone, skal jeg hilse at sige. Vi følte os jo sikre på at få det og fik det også, heldigvis uden at få den slemme tur. Så det er nu igen behageligt, de næste måneders tid, at tage i gelænderet i metroen.
Er ret sikker på resten af (halvdelen) børnehavens personale også får den tilsigtede flokimmunitet, med mindre Mette F og Pernille R vågner op i tide. Jeg tror Brostrøm blot er firmaets mand...

Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jesper Frimann Ljungberg

Du skriver ikke at dine forældre er på plejehjem.
DERMED HAR DE HAFT MULIGHED FOR AT ISOLERE SIG.

Det har man ikke på et plejehjem.
Hvorfor hele idiotien om at isolere de smittede er rent gyllesnak.
Undskyld mine kraftudtryk.

Kim Folke Knudsen, Inge Lehmann og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Undskyld, jeg mente isolere de sårbare risikogrupper.

Kim Folke Knudsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg blev bare lidt rasende..

Kim Folke Knudsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg passer sammen med et par andre familiemedlemmer to gamle i deres eget hjem. De isolerer sig - vi foretager alle indkøb og den slags. Besøger dem dagligt for at de ikke skal være totalt uden selskab. Det er hundesvært, og det er bare et spørgsmål om tid, så har en af os jo smittet dem. Eller de er blevet smittede ved et af deres talrige besøg på hospital og hos læge.

Kim Folke Knudsen, Niels Jakobs, Inge Lehmann, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Anne Marie-Krogsbøll

"Ikke kvantemekanik eller rocket-science, men dybt urealistisk. Ligeså urealistisk som at holde smitten ude fra minkfarmene. Man kan ikke beskytte risikogrupperne i længere tid ad gangen, når smitten i samfundet er høj, det lader sig ikke gøre. Fru Corona er ikke samarbejdsvillig. "

Men alternativet som er at isolerer hele befolkningen er jo endnu mere urealistisk. Og det er jo ikke et enten eller scenarie. Men ved at fokusere vores ressourcer der hvor det batter redder vi også mest mulig liv for ressourcerne. Jeg synes der er overvældende bevis for, at hammer og dans strategien ikke virker.

Ja vi kan dæmpe smitten i samfundet i en vis periode, dette koster så et træk på de ressourcer vi har, både menneskelige, materielle og samfundsmæssigt. Disse ressourcer er begrænsede, og vi bruger dem ikke specielt klogt. Og dette skyldes IMHO, at man i høj grad er fagressitent i ministerierne.
Igen allerede i Marts, skrev SSI at det var meningsløst, at køre andet end en afbødnings strategi, og alligevel brugte regeringen enorme ressourcer på at køre en containment strategi. (Hammer og Dance) Det virkede ikke.. som jeg også skrev oven for så har vi igen og igen og igen, set SSI's eksperter blive latterliggjort af Politikere, medier og kommentatorer, bare for vi nogle måneder og nogen gange uger senere har set, at de havde ret.

Igen så siger selv samme strategi, og jeg har efterhånden linket til den så mange gange, at man skal fokuserer tests værnemidler mv på at beskytte de udsatte. Og igen først nu vil

Hvorfor ? Fordi politikerne ikke forstod WHO's udmeldinger om test, og ville ha bred test i befolkningen tilbage i foråret for at forfølge en strategi der ikke virkede. Og så har man bare fortsat .. og fortsat..

Vi er sådan set tilbage hvor vi startede som Qvortrup rigtig nok påpegede.

// Jesper

Eva Schwanenflügel

@ Anne-Marie

Tror altså at denne her virus er luftbåren.
Det er svært at lade være med at efterlade spor i form af hænder eller deslignende, men smitten sker gennem luften.

Så udluftning tror jeg er essentiel, IMENS man lige er der.
Desuden maske og afstand, men når virus er luftbåren, hjælper kun masker.

Jette Steensen, Kim Folke Knudsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jesper Frimann Ljungberg

Der er hold i at isolere befolkningen fra hinanden en kort tid.
Især nu, hvor vi åbenbart er udsat for flere varianter af virus, der smitter meget mere.

Med en kort tid kunne det være et par måneder.

Kim Folke Knudsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Eva S
"Du skriver ikke at dine forældre er på plejehjem.
DERMED HAR DE HAFT MULIGHED FOR AT ISOLERE SIG."

Ja. Med de alvorlige konsekvenser det nu har haft.

"Det har man ikke på et plejehjem.
Hvorfor hele idiotien om at isolere de smittede er rent gyllesnak.
Undskyld mine kraftudtryk."

Det er helt i orden med kant :), men når det nu er evident, at vi IKKE kan udrydde smitten i samfundet bredt. Så må vi beskytte plejehjem og udsatte så godt vi nu kan.

OG DET ER IKKE efter min mening at bruge kvick test bredt i befolkningen, det er det netop at reservere kapaciteten til plejehjemspersonale, sundhedspersonale, folk der skal på besøg.. Men hvorfor begynder vi så først på det når det er for sent ? Når nu smitten har bredt sig ?
Det var det samme med værnemidler i starten.

Det er det her reaktions mønster, som kendetegner ministerierne, som ignorere fagkundskaben og prioritere en 'politisk fastlagt linje' over alt andet.
Heldigvis ser det ud som om, at fornuften så småt er ved at sejre, ved at vaccinations strategien fastlægges af fagkunskaben. Den strategi vi ser nu, er jo carboncopy fra eksisterende beredskabsplaner.

// Jesper

Jesper, du har nok ret i meget - men den store katastrofe indtraf for et par måneder siden, hvor man trods meget tydelig smitteforøgelse ikke greb ind med nedlukning - så den der med 'hammer & dans' har man simpelthen mistimet stort - Brostrøm gik og rodede med sin værktøjskasse uden skelen til verden omkring ham.

Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Lillian Larsen, Claus Gårde Henriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"De meget store smittetal de seneste måneder koster nu i rekordstore tal liv blandt især ældre danskere, der rammes endnu hårdere under den aktuelle anden bølge af coronaepidemien, end det var tilfældet i foråret.
Antallet af coronarelaterede dødsfald står til at komme op over 400 i december og overgår dermed tallet fra rædselsmåneden april, hvor godt 340 mistede livet som følge af den frygtede virus, fremgår det af tal fra Statens Serum Institut.
Udviklingen kommer bag på eksperter, som havde forudset, at forløbet hen over efteråret og vinteren ville blive langt mere afdæmpet end første bølge af epidemien i marts og april."
"Sammen med en række andre eksperter og politikere havde Torben Mogensen ellers sat sin lid til, at det enorme forebyggelsesapparat, der er opbygget siden foråret, ville føre Danmark mere lempeligt gennem anden omgang af epidemien.
Statens Serum Institut har blandt andet peget på, at situationen i dag er langt bedre, hvad angår forsyninger og brug af værnemidler, ligesom alle hygiejnetiltag virker bedre end i foråret."
(Fra B.dk i dag: "Coronadødsfald i december overgår nu rædselsmåneden april, og januar kan blive endnu værre")

Hvorfor er det konsekvent de forkerte eksperter, dvs. de mest ukritisk jubeloptimistiske), man lytter til? For der var jo mange, der netop advarede om denne udvikling. MF stod i går på pressemødet og hævdede, at man ikke havde set eksponentiel vækst i smitten før i december. Det passer jo ikke. Viggo Andreasen advarede og advarede i efteråret netop om, at der var tegn på begyndende eksponentiel vækst allerede i september/oktober - men at det kan være svært at se på et tidligt punkt på kurven. Kolmos har også forsøgt at advare. Og Astrid Iversen og ham den danske stjerneforsker, som arbejder i USA, som jeg ikke kan huske navnet på, men som gav Lundgren tørt på ang. luftbåren smitte ved høringen i november. Ingen lyttede.

Vore hjemlige magthavemde orakler var sikre på, at vi ikke ville komme i samme situation som i foråret, og at "vi er et helt andet sted nu".De har lidt af storhedsvanvid, når de har bildt sig ind, at de kunne gi´den som coronahviskere - "Se far, uden hænder".

Desværre bliver de med garanti ikke klogere af at have taget fejl endnu en gang. Om få uger, ved det mindste tegn på nedgang i kurverne, vil de hævde, at de kan fintune en genåbning - og så går det galt igen: Tredie bølge!

Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Lillian Larsen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Super debatindlæg:
weekendavisen.dk/2020-52/samfund/300-dages-isolation

Ja - regeringen og sundhedsmyndighederne valgte helt bevidst - mens de hyklerisk ævlede om, at det vigtigste er at passe på de sårbare - at smide risikogrupperne under bussen, da de valgte forhastet genåbning med kørsel til og helst lidt over grænsen. Vi var mange, der sagde det allerede i april-maj, og vi fik ret. Regeringen skulle skamme sig sammen med de borgerlige skrighalse.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Claus Gårde Henriksen anbefalede denne kommentar
Claus Gårde Henriksen

Nu på TV2. Jens Lundgreen som er afhængig af Corona forskerpengene fra regeringen kvitterer med at kommentere det signifikante hop i smtte fra lærer til pædagogehvervet: "... det er jo ikke sikkert det er på arbejdet de (pædagogerne) bliver smittet".
Logisk sans kan åbenbarr dulmes ned.
Antag: Ingen børnehave børn bærer mundbind og ingen børn testes, næsten ingen børn viser sygdom og at børnene smitter (og det gør de: www.berlingske.dk/samfund/nyt-studie-saar-tvivl-om-hidtige-antagelser-sm...). Hvad sker der så?

En ekspert der rådgiver regeringen kan selvfølgelig bedst lide egne resultater, der giver de rigtige forskerpenge. Men de forsker åbenbart ikke nok til at kunne forklare en ekstra smitte i børnehaven. Der smittes udenfor børnehaven. Basta.

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar

"»Situationen i forhold til smittetal, indlæggelser og dødsfald er nu mere alvorlig, end den var i foråret,« sagde hun."

Men nu var den jo så heller ikke i nærheden af at være alvorlig på noget tidspunkt i foråret. Og der skal ikke så meget til at overgå nærmest ingenting. Københavns området har nu fået en smittespredning, som omtrent svarer til, hvad man ser i resten af Europa bortset fra nogle få udkantsområder som det meste af Norge og Finland. Og resten af Danmark har stadig en ganske lav smittespredning.

Så værre er det altså heller ikke, og mon ikke det trods alt bliver et godt nyt år i det lille land? Og i mellemtiden kan vi jo så more os lidt med at fundere over, hvor hensigtsmæssige alle de restriktioner i grunden er. Jeg var en tur i Fields i dag for at handle i Bilka, og det var da lidt morsomt at studere, hvilke butikker der stadig måtte have åbent, og hvilke der var lukket.

Der var masser af mennesker, og jeg er ikke sikker på, det havde gjort det store fra eller til, om der havde siddet nogen og spist en burger på en af restauranterne, eller om man også havde kunnet købe sin nye mikrobølgeovn i Elgiganten. Men så har regeringen da "gjort noget", og vi kan alle sammen diskutere frem og tilbage, om det var for lidt eller for meget og for tidligt eller for sent.

Claus Gårde Henriksen

Bilka/Fields 30. dec. Fortrød selv min tur derud, for der var alt alt for mange mennesker. De begyndte ansvarligt at lukke af for indgang, så køen udad matchede køen indad. Hvis de mange kunder kunne have gået i Elgiganten og andre steder hjalp det nok ikke ret meget.
Men det var da fantastisk at kunne gå gennem Bilka uden frygt for Corona. Havde jeg og familien ikke haft det i god tid forinden, var jeg vendt om.
Bliver vildt 'spændende' om vi nu tager j-kurven efter nytår. Må have popcorn.

Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Du har ret Lars Hansen, der skulle ikke meget til at overgå foråret for der havde vi faktisk handlet fornuftigt og fået det stoppet i tide. Nu har vi forpasset chancen. Det er ikke længere regeringen/myndighederne der har styr på noget men moder natur og corona-viruset der styrer bussen. Vi er fuldstændig overladt til at reagere på hvad der sker og eneste lyspunkt er vaccine som har en chance for at give os styringen tilbage. Det er tydeligt at det forholder sig sådan når man netop kikker på de andre europæiske lande der tidligere end os blev løbet over ende og efterfølgende har måtte hoppe fra nedlukning til nedlukning i bølgernes vold. Håber eftertidens lærdom er at eneste fornuftige OG billigste! måde at håndtere sådanne pandemier er tidlige og hysterisk reaktioner.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Finn Jakobsen, Anne-Marie Krogsbøll og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Suk. Vores kære politikere, det der med rettidig omhu er blevet skældsord.

Det er hvert år planlagt/forudsigelig, at det går galt på sygehusene om vinteren. Folk ligger på gangene, før vi overhovedet er i nærheden af influenzaepidemi. Brandvæsenet har brokket sig i flere år og istedet for har man reduceret sengepladser, fordi folk hurtigst muligt skal udskrives til kommunerne, der skal overtage plejen. En eller anden undersøgelse har sikkert vist, at det er bedre og der kan spares penge. Overgangen fungerer bare ikke og kommunerne prøver at slippe afsted med så lidt som muligt, da de jo også hele tiden skal spare. Så folk kører pendulfart, men det ser godt ud i statistikken fordi man klarer flere behandlinger.
Sådan som jeg opfatter det, er sygehusenes ressourcer også planlagt efter de perioder, hvor der er mest stille.

Vi lider også under de mange mærkelige excelregnearksøvelser, der har hærget det offentlige, hvor man har misforstået lean og bare oversat det til grønthøsterbesparelser.

Men for at komme tilbage til corona.

Nej der ingen der har påvist, at de kan isolere de sårbare mod corona, det lykkedes heller ikke i Sverige i anden omgang. Det lyder så forlokkende, men det er bare ikke praktisk muligt. Det ville betyde at alle, der har med de sårbare at gøre, inklusive deres poder, skulle isolere sig med de sårbare. Der er altså tale om ret så mange personer. Det ville ikke kun gælde sundhedspersonalet men også folk i detaljehandelen.

Der er også mange risikopersoner i den arbejdsdygtige alder, som så ikke ville kunne udføre deres job.
Ligeledes viser erfaringer fra udlandet, at ved udbredt smitte, falder alderen på dem, der viser sig at være udsatte.
Problemet er også, at overser man nogle få smittede exploderer smitten igen og kan ikke holdes fra de mest sårbare.
Ud over at det også øger risikoen for mutationer, sådan som man så ved den spanske syge med katastrofale følger.

Og personer, der kommer til skade er en stor belastning for personalet i akutmodtagelsen, fordi alle som udgangspunkt skal isoleres og behandles som smittede.

Vi er langt fra flokimmunitet, jeg vil endda påstå vi ikke har den ved influenza.

Den første fejl vores politikere lavede var, at de synes det var en god ide at spare lagre med værnemidler væk. Det bliver jo ikke brugt og det er dyrt. Så er man godt nok akut historieløs.

Den anden fejl de lavede var ikke at sende fok, der kom tilbage fra vinterferie i karantæne.
Sorry jeg hamstrede sprit i starten af februar, havde set et kort med spredningen af smitten i Kina.

Den tredje fejl de lavede var at ændre afstanden fra 2 til 1 meter. Dråbevideoer og målinger viser, at det er bedst med 2 m, men minimum 1,5 m.
Derudover er der ingen der kan oversætte 1 m til en reel afstand. Så fortæl folk en sengs afstand, så rammer man nok de 1 til 1,5 m i virkeligheden.

Den fjerde fejl de lavede var, at de ikke brugte sommermånederne til at opbygge kontaktopsporingen og lægge en strategisk plan for efteråret og vinteren. Ligeledes har de en lidt løs tilgang ti,l hvem der er nærkontakt og følger ikke de europæiske anbefalinger.

Den femte fejl de lavede var, at lade sig presse til at øge forsamlingstørrelserne. De kunne evt. have sagt, det ser ud til at det er muligt her til sommer med lidt større forsamlinger, men i det øjeblik smitten stiger, sætter vi den ned igen folkens.

Den sjette fejl var, at de ikke havde styr på testning af sundhedspersonale og at da de endelig kom igang ville den testopsætning først virke når skaden var sket.

Helt galt går det med minksagen, man skulle simpelthen ikke være stoppet med at slå dem ned. Det var misforstået venlighed over for erhvervet og et typisk eksempel på at noget falder mellem to stole (fødevarestyrelsen og serumsinstituttet).

Sådan som smitten udvikler sig, kan man enten konkludere at tiltagene ikke virker overfor corona eller at folk ikke overholder dem.Men at tallene lige netop korrelerer med minksagen sammen med fortællingerne fra Bilka/Fields og hvad jeg har oplevet, tror jeg på det sidste.

Politikerene og ikke kun regeringen skulle have hamret det ind i folk afstand 2 meter, mundbind, hygiejne, små bobler og begrænsning på forsamlingsstørrelser.
Man skulle også eftertrykkelig have fortsat anbefalingen med hjemmearbejde efter sommerferien.
De skulle også have ladt vuggestuer og undervisning op til ti tilladt, for at dem der er nød til at arbejde, kan få dem passet. der hvor det var muligt. Børn op til ti har heller ikke så mange af den receptor hvor corona binder. Resten af børnene skulle have fået fjernundervisning. Og så skulle man have forklaret folk, ja nogle af tingene tillader vi, selv om det skulle forbydes for at forebygge corona, men vi gør det for at samfundet kan fungere.
Og de skulle realisere at ikke alle forstår det og det skal skæres ud i pap og repeteres til kvalmegrænsen, med udmeldinger overalt, dvs bustoppestder, avisannoncer tv-reklamer og blade ind af døren.
Jeg har haft hjemmehjælpere, som ikke ville tage mundbind på, det smitter jo kun når man hoster og nyser.

En af de måske største fejl de lavede var ikke at sanktionære overtrædelserne. Folk endte med at få samme opfattelse som ved cykeltyverier.
Det nytter ikke noget, nogen gange skal man bare være den upopulere voksne og stå fast.

Men ved mange af tiltagene virker det til, at man skulle hive politikerne i næserne, for at de alligevel gennemfører dem til sidst. Det for folk også til at betvivle tiltagene.

Jeg tror hvis man havde overholdt de simple regler, var vi ikke endt hvor vi er nu. det ville have været økonomisk og menneskeligt billigere. Og ser man over til asien med en meget større befolkningstæthed kan det jo la sig gi sig. Deres økonomi klarer sig jo også bedre.

Jesper jeg krydser fingre for dig, jeg var ikke klar over de havde aflyst nødundervisningen. Jeg fatter ikke politikerne istedet for har de tilladt julen og nytår. En højst mærkværdig prioritering

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Finn Jakobsen, Claus Gårde Henriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Jesper jeg krydser fingre for dig, jeg var ikke klar over de havde aflyst nødundervisningen."

Har de ikke netop i går åbnet for nødundervisning/pasning for alle, som har behov for det?:
politiken.dk/indland/uddannelse/art8049689/Regeringen-udvider-n%C3%B8dpasning-for-de-mindste-skoleb%C3%B8rn

Inge Lehmann: tak for din gennemgang, der opsummerer det pinlige forløb.
Du får fint hovedpunkterne med - og suppleret med myndighedernes evindelige insisteren på, at der var kontrol med pandemien blev almindelige mennesker, som vi er flest, forledt til at slappe alt for meget af overfor overholdelse af simple leveregler. Jeg husker, at jeg blev mødt med vantro og misfornøjelse, når jeg tog mundbind på i supermarkedettilbage i august og september. Den holdning blev jo også delt af Brostrøm, der tilbage i marts-april gentagne gange fremførte, at mundbind ikke kunne anbefales, fordi de bare ville give 'falsk tryghed'. Det samme kan man jo sige om bremser på biler og cykelhjelme.
Vi ligger desværre som sundhedsmyndighederne har redt - og det går mest af alt ud over sygehus- og plejepersonale samt en meget kraftig forøgelse af dødsfald - jeg er bange for, at vi må se frem til flere tusind i de kommende måneder.

Lillian Larsen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Claus Gårde Henriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

@ Claus Gårde Henriksen

Inde i Bilka var der faktisk god plads mellem kunderne. Meget bedre end da jeg var der før jul. Så indgangskontrollen virkede, men på et tidspunkt gik køen hele vejen ud til indgangen af Fields, hvilket jo så skabte en form for trængsel i selve centeret, selvom folk var meget gode til at holde afstand. En del af kunderne i Bilka var der for at handle fyrværkeri. Dem havde der nok været færre af, hvis ikke f.eks. T. Hansen var blevet tvunget til at holde lukket.

For mig giver det ikke den store mening at pålægge dele af detailhandelen at holde lukket. Når pandemien kommer til at vare i mindst et år, og det endda kun pga. den hurtige udvikling af vaccine, kan man ikke med rimelighed sige, at indkøb af alt andet end mad og medicin må vente, til det bliver sommer.

I stedet skulle man, som andre har skrevet, have taget smitteopsporing og isolation meget mere seriøst, da smittetallene var lave i sommers, og man skulle ikke have hævet forsamlingsgrænsen over 50 og tilladt steder som biografer, svømmehaller osv. at genåbne. Men selvfølgelig er det meget let at sidde her og være bagklog.

Jesper Frimann Ljungberg

@Inge Lehmann
Jeg kan kun ekko din beskrivelse af det medicinske område på hospitalerne, din analyse af dette stemmer helt overens med, hvad min bedre halvdel har fortalt mig. Det endte med at hun simpelt hen måtte væk fra det medicinske område.

Jeg er enig med rigtig mange ting af det du skriver, men jeg har for starten ikke troet på, at man kunne bekæmpe Corona virus, på samme måde som SARS, MERS mv. og helt udrydde den.
Jeg mener stadig at SSI/SST anbefaling med en afbødnings strategi tilbage fra marts stadig er den rigtige strategi, det er også det vi er endt op med, simpelt hen fordi det er det der virker.
Og en del af den strategi er, at fokuserer ressourcerne på der hvor de giver mest værdi.

Jeg mener så at langt de fleste af de ting du remser op som fejl, netop skyldes politisk indblanding. Igen som jeg har ment helt tiden, burde man have ladet SST køre løbet efter den gamle epidemilov, som stadig havde mulighed for at politikrene kunne have sat de overordnede mål.

// Jesper

Jesper Frimann L: netop mange asiatiske lande har vist, at inddæmning er/var muligt. Inklussive New Zealand og Australien. Problemet her er, at man 1) var fuldstændig uforberedt, og 2) bortset fra statsministerens første nedlukning ikke var villig til at indføre de frihedsbegrænsinger, som er nødvendige i en inddæmning.

Jette Steensen, Anne-Marie Krogsbøll, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Jesper jeg er ikke en fortaler for den nedlukning vi ser nu.

Men den var nødvendigt i foråret fordi vi ikke havde værnemidler nok og et sundhedsvæsen, der kunne klare alle de patienter der ville være kommet.

Derfor skulle vi over sommeren have lært folk at overholde alle anbefalingerne og allervigtigst fået en ægte kontaktopsporing op at stå om sommeren.
Man kunne måske have allokeret folk fra Fødevarestyrelsen, de er vandt til at lave detektivarbejde bagud.
Det ville i mine øjne have været en ægte afbødningstrategi.

Det er også der de asiatiske lande har et forspring, de har stadig intakt kontaktopsporing fra SARS og MERS .

Samtidigt bærer en del af tiltagene i sundhedsvæsenet præg af at de ikke blev lavet som behøvet pga mangel af værnemidler og at de kun tøvende blev indført.
Måske fordi det koster ekstra ansatte og ressourcer og det stadigt sidder på rygraden, at indsatsen skal være så skrabet som muligt.

Jeg har haft mine kampe med hjemmehjælperne.
Jeg fik selv fat i mundbind.
Det er da kun nødvendigt med afstand og jeg er her jo ikke længere end 15 min.
Det smitter kun når jeg hoster og nyser. Jeg bliver jo testet hver 14 dag, jeg passer på osv. Jeg har også oplevet hjemmehjælpere med hoste. Nu bærer de trods alt mundbind når de kommer
Kommunernes tøven og meget langsomme indføring af værnemidler har også gjort at det ikke blev taget alvorligt af personalet. Ikke et ondt ord om personalet men nogle af dem er heller ikke de skarpeste knive i skuffen.

Den der urealistiske tilgang at test hver 14 dag kan være nok, har jo også vist sig ikke være holdbar.

Vi ser resultatet i plejehjemmene nu. Den viser også helt klart at vi har fejlet i vores teststrategi.

Men det interessante ved lyntestene var at man lige pludselig fik fat i en anden gruppe smittede.

Men som Anne Marie har gjort opmærksom på er vi nogle i risikogrupperne, der ikke kan isolere os

Jeg må stiltiende acceptere at jeg pga hjemmehjælperne er del af dusinde bobler og håbe på at de passer på i det private.

Og så må jeg krydser fingre for mig selv at jeg ikke bliver ramt, da jeg ikke kan tåle det.

Men at man kan afbøde corona viser tilgangen i Asien.
Selv om virus er mere smitsomt end influenza, SARS og MERS.

Kim Folke Knudsen, Anne-Marie Krogsbøll, Finn Jakobsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Finn Jacobsen
Jo, men man er jo nødt til at sammenligne med lande, der ligner os.
New Zealand og Australien er begge ø'er, med et andet klima og en anden demografi end Danmark.
Du kan også tage lande der absolut intet har gjort og som har bedre 'tal' end os.
Så der er ikke en lineær sammenhæng mellem antallet af 'stramninger', antallet af bøder, og hvor 'tough' Mette ser ud på TV.

Det er ikke så simpelt. Det er derfor jeg hele tiden har sagt, at man skal

Og man skal stadig veje de indgreb man laver, om de gør mere skade end gavn.
Om de overhovedet virker.
Og det kræver at man først... altid først lytter til sundhedsfagligheden, til fagfolkene, og så sekundært til vennerne fra Forretnings netværkene, spindoktorerne mv.

Og du snakker om inddæmning, vi har ikke haft en inddæmnings strategi i Danmark, siden tidligt forår. Simpelt hen fordi det ikke kan lade sig gøre i Danmark. Situationen lige nu er jo et glimrende bevis.

// Jesper

Sider