Nyhed
Læsetid: 5 min.

Tesfaye har med nyt lovforslag fået det religiøse Danmark på nakken

Et nyt lovforslag, som ifølge regeringen skal undgå udenlandsk finansiering af radikal islamisme i Danmark, er formuleret, så det rammer alle religiøse samfund i Danmark. Nu hagler kritikken ned over udlændingeminister Mattias Tesfaye
»Der er en risiko for, at loven ikke sidder lige i skabet, så hvis der viser sig et behov for at stramme lidt op eller slække, så gør vi det,« siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

»Der er en risiko for, at loven ikke sidder lige i skabet, så hvis der viser sig et behov for at stramme lidt op eller slække, så gør vi det,« siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
17. december 2020

En lang række religiøse samfund i Danmark har vendt sig mod udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) nye forslag om at forbyde enhver at modtage »donationer fra visse fysiske og juridiske personer«.

En lang række religiøse samfund har indsendt høringssvar: Det drejer sig om Den Katolske Kirke, Det Jødiske Samfund, Luthersk Mission, Danske Kirkers Råd, Frikirkenet, Baptistkirken, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, Metodistkirken, Dansk Islamisk Trossamfund, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Københavns Bibeltræningscenter samt Harreskovens Blótgilde. Lovforslaget får også kritik fra Den Danske Dommerforening, Institut for Menneskerettigheder og Advokatrådet.

De ikkemuslimske religiøse samfund vender sig mod, at de nu bliver pålagt ekstra byrder i forbindelse med at skulle være meget mere opmærksomme på, hvorfra de får støtte fra udlandet.

Således skriver den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, at lovforslaget er endnu et eksempel på, at ængstelse for et enkelt trossamfund – muslimer – afføder lovforslag, der rammer andre trossamfund, som ikke giver anledning til bekymring for det danske samfund, men som ofte i væsentlig grad får gjort livet vanskeligt af disse tiltag.

Lovforslaget er en opfølgning på en politisk aftale, som fulgte i kølvandet på TV 2-dokumentarserien Moskeer bag sløret, der blev sendt i foråret 2016.

Med forslaget vil det blive forbudt for enhver – og dermed også for religiøse samfund – at modtage donationer og støtte fra for eksempel udenlandske statslige myndigheder, statsligt styrede organisationer og virksomheder, der har det til fælles, at de modarbejder eller underminerer demokrati og de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Efter indstilling fra Udlændingestyrelsen skal ministeren lave en offentlig tilgængelig liste over sådanne udemokratiske donorer, som det så bliver strafbart at modtage støtte fra. Udenrigsministeriet har dog vetoret, hvis det kan skade Danmarks udenrigspolitiske interesser.

Men selv om hensigten altså klart er at imødegå udenlandsk finansiering af radikal islamisme, er lovforslaget formuleret sådan, at det ikke bare retter sig mod alle eksisterende religiøse samfund. Det retter sig også mod enhver form for støtte fra udenlandske donorer, som kan betegnes som udemokratiske og skadende for menneskerettighederne, og uanset om støtten går til for eksempel sundhedsinitiativer, undervisning eller fritidsaktiviteter.

Som det gang på gang nøje anføres i lovbemærkningerne og i de svar, ministeren har sendt til Folketinget, så kan alle blive optaget på forbudslisten, uanset hvilken religiøs eller politisk overbevisning den pågældende person måtte have. Der vil være klageadgang til Ombudsmanden og selvfølgelig også til domstolene for dem, der bliver sat på forbudslisten.

En marionet i udenlandske reb?

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, der samler 29 moskeer i Danmark under sig – og som siden 1980’erne har modtaget imamer udsendt og aflønnet fra Tyrkiet – protesterer mod, at selv om stiftelsen har fungeret i Danmark i mere end 50 år, så ses det muslimske samfund stadig som en marionet, »hvis reb kontrolleres udefra«.

Advokatrådet og Dommerforeningen peger på, at lovforslaget ikke lægger op til forudgående partshøring af personer, som kommer på listen. Det er i strid med forvaltningslovens pligt til partshøring forud for især negative afgørelser.

Dertil kommer, at hvis der skal føres en straffesag mod en, der har modtaget en donation fra en på forbudslisten, så skal det at blive optaget på ministerens forbudsliste ske på et så oplyst grundlag som muligt. Også det taler for at gennemføre partshøring, mener Dommerforeningen.

Men hertil er ministeriets kommentar, at man har fundet det nødvendigt at fravige forvaltningsloven, for at lovforslaget kan blive tilstrækkeligt effektivt. For hvis en donor via partshøring bliver bekendt med, at vedkommende snart bliver sat på forbudslisten, vil det sikkert fremskynde donationen, anfører ministeriet.

Svær bevisvurdering

Dommerforeningen peger også på, at det kan blive vanskeligt at føre bevis, da donorerne efter meget at dømme vil befinde sig i udlandet. Her medgiver ministeriet, at håndhævelsen af det foreslåede forbud kan »være forbundet med en række udfordringer i forhold til blandt andet at sikre bevisgrundlaget i de enkelte sager«, som det formuleres i ministeriets høringsnotat.

Endelig finder Institut for Menneskerettigheder det »bekymrende«, at anvendelsesområdet er beskrevet på »en generel og uklar måde« – altså at det ifølge instituttet er uklart, hvem lovforslaget egentlig vil omfatte.

Svaret fra ministeriet er måske overraskende, men kort fortalt går det ud på, at lovforslaget med vilje er formuleret upræcist, så det kan ramme bredt.

Ministeriet har nemlig »taget hensyn til, at loven ikke får et for statisk anvendelsesområde«, der kan begrænse udlændingemyndighederne og domstolenes mulighed for at kunne foretage »en konkret vurdering i det enkelte tilfælde«. Med andre ord – der skal åbnes for, at forslaget om en forbudsliste kan administreres så fleksibelt som muligt. 

Begrænset viden om donationer

Professor mso i religionssociologi ved Aarhus Universitet Lene Kühle har stået bag flere undersøgelser af moskeer i Danmark. Ifølge hende findes der så godt som ingen forskning om, hvem der fra udlandet støtter moskeer i Europa. Det har været fremme i medierne, at nogle få moskeer, for eksempel stormoskeen ved Rovsinggade og Taibamoskeen i København samt Aishamoskeen på Grimhøjvej i Aarhus har modtaget penge fra blandt andre emiren i Qatar, den saudiarabiske ambassade og kuwaitiske Revival of Islamic Heritage Society.

Også Lene Kühle peger på, at lovforslaget flere steder er »løst og fluffy« formuleret. Hun forudser, at det kan blive svært at bevise, at en konkret donor i udlandet har til hensigt at underminere friheds- og menneskerettighederne og det demokratiske danskesamfund.

»Så lovforslaget handler meget om at sende et signal. Man vil ikke have, at udenlandske interesser blander sig i det muslimske miljø i Danmark,« siger Lene Kühle og fortsætter:

»Men hvem har lyst til, at Saudi-Arabien eller andre af golfstater skal styre moskeer i Danmark? Det er ikke en populær sag, så trods sin uklarhed og de løse formuleringer er lovforslaget udformet, så det er svært at være imod.«

At lande betaler for kirker i udlandet er ikke ukendt. Også Danmark støtter årligt kirkebetjening af danskere i udlandet, heriblandt i Sydslesvig og i sømandskirker rundt om i havnebyer. Den årlige udgift er på godt 25 millioner kroner, oplyser Kirkeministeriet.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye siger til Information, at han godt forstår, at mange religiøse samfund er blevet bekymrede over lovforslaget.

»Til de bekymrede vil jeg sige, at hvis man er en helt almindelig forening uden forbindelse med antidemokratiske kræfter, så er der ingen grund til bekymring. Det er første gang, at vi prøver at tage lovgivningsmæssige skridt i den her retning, og jeg har tilkendegivet over for Folketinget, at jeg kort efter vedtagelsen vil samle partierne til en tæt opfølgning. Der er en risiko for, at loven ikke sidder lige i skabet, så hvis der viser sig et behov for at stramme lidt op eller slække, så gør vi det.«

Ifølge Mattias Tesfaye er det korrekt, at der ikke findes nogen solid forskning om de udenlandske donationer. Derfor foregår der lignende diskussioner i flere vesteuropæiske lande lige nu. 

»Vi er i begyndelsen af en lang rejse, der handler om, hvad der sker, når østen møder vesten, og islam etablerer sig som mindretalsreligion i et vestligt land. Så vi kan ikke bare læne os tilbage, mens vi ser store bevillinger fra antidemokratiske kræfter tilflyde foreninger og andre her i Danmark. Det er helt uholdbart,« siger Tesfaye.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er det her ikke præcis det samme, som man kritiserer Jeltsin og Rusland for?

Klaus Lundahl Engelholt, Per Klüver, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen, David Zennaro og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Fint med tranperans i alle religøse sammenhænge, bør også indføres overfor politikeres støtte-mæcener. Alt, lige fra første krone (håber Britt Bager og øvrige, læser med).

Ole Henriksen, jens christian jacobsen, Per Klüver, Susanne Kaspersen, Niels-Simon Larsen, Jacob Schmidt, Ete Forchhammer , Emil Davidsen, David Zennaro og Mette Møhl anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Jeg er virkelig, virkelig med på forslagets overordnede sigte. Men at formulere en lov løst med det specifikke formål at understøtte vilkårlig magtanvendelse, det er altså hverken juridisk eller politisk god skik.

Per Klüver, Susanne Kaspersen, Marianne Stockmarr, Jacob Schmidt, Ete Forchhammer , Emil Davidsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Uh Tesfayes, nu begynder du at ramme købmændene der hvor det gør rigtig ondt - pengepungen!
Håber det var et strategisk træk at lade første udkast være åbenlyst "for vidtgående" således at det kan landes på det egentlig tænkte forslag som det fine kompromis til sidst.

Uh Tesfayes, nu begynder du at ramme købmændene der hvor det gør rigtig ondt - pengepungen!
Håber det var et strategisk træk at lade første udkast være åbenlyst "for vidtgående" således at det kan landes på det egentlig tænkte forslag som det fine kompromis til sidst.

Altid fint at kigge religiøse bagstræbere over skuldrene, specielt hvis de har en politisk agenda. Uanset hvilken religion det drejer sig om.
Åbenhed om donationer kan ingen vel være imod.

Jens Flø, Bjarne Jensen og Niels Jacobs anbefalede denne kommentar

Hvad der så skal forbydes må tiden vise.
"Slække eller stramme" som han siger.

Niels-Simon Larsen

Sjældent set at en minister er foran befolkningen, så godt gået Tesfaye. Tag nu også det næste skridt med dit parti: Skil stat og religion. Hvor svært kan det være?
Danmark er en religiøs stat. Vi kan ikke banke de religiøse kræmmere, før vi har gjort rent bord i vores eget hus. Befolkningen er manipuleret ind i folkekirken på mange forskellige måder, men det fortrænges. Tys, tys!

jens christian jacobsen, Bjarne Jensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det må være rimeligt, at religiøse samfund selv betaler deres udgifter og bygninger, det gælder også den danske folkekirke.

Niels-Simon Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Vi kan vel betragte religiøse sammenslutninger som foreninger, der skal have et sæt vedtægter og åbne regnskaber. Det gælder også andre sammenslutninger som Odd Fellow, Frimurer etc. etc.

Niels-Simon Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Problemet for os irreligiøse er, at religionen bruges til at holde styr på befolkningen. Mange ateister står som medlemmer af folkekirken, fordi de forestiller sig et religiøst helvede, hvis staten ikke støttede den evangelisk-Lutherske retning. Vi har en kirke, som ikke siger ret mange ret meget, men de tror, at den er et bolværk. Prisen for det er ligegyldighed med, hvilke ord man slynger i hovedet på folk (de hører jo alligevel ikke efter).

jens christian jacobsen

Besyndeligt at Lene Kühle ikke kan finde oplysninger om hvem der finansierer især islam. En enkelt Google-søgning afslører, at man både i Østrig, Tyskland og Nederlandene samt Frankrig udmærket ved hvem der gør det. Det er næppe noget de bare gætter på og lovgiver imod.
Det er golfstaterne, Saudiarabien og Tyrkiet. Og fint at den infiltration stoppes også her i landet.

Situationen, som den er, er helt uholdbar. Det er jeg enig med Tesfaye i.
Og noget må gøres!

Hej Jens Christian Jacobsen,
Når du googler, støder du sikkert også på min tekst https://www.kristeligt-dagblad.dk/finansiering-af-moskeer-i-danmark, eller rapporten Moskeer i Danmark II https://samtidsreligion.au.dk/moskeer-i-danmark-ii/. Begge teksterne (og også bogen Danmarks Moskeer) fremlægger den viden, der er om udenlandske donationer til moskeer i Danmark. Når jeg i artiklen påpeger, at der ikke er meget forskning på dette område, så handler det jo ikke om, at man ikke ved, at donorer fra bl.a. Golfstaterne yder disse bidrag til moskeer i Danmark. Det handler om at der ikke er meget viden om, hvordan det foregår: Vil der fx normalt blive stillet krav om bestyrelsesposter eller andre måder at få indflydelse på? I andre lande bl.a. Holland har man ikke ville lave lovgivning, før der har været mere viden tilgængeligt, fordi man mener, at lovgivningen så bedre kan tilpasses de faktisk forhold, og dermed vil være mere effektiv. Man har derfor igangsat en stor proces bl.a. med indkaldelse af repræsentanter fra moskeer, der har modtaget bidrag, for at få svar på nogle af disse spørgsmål. Jeg skriver i øjeblikket på en artikel om dette bl.a. på baggrund af materiale om stormoskeen i København. Jeg håber du vil læse med, når den udkommer til februar.
Med venlig hilsen Lene