Analyse
Læsetid: 8 min.

Topembedsmænd, der bakkede op om Støjberg, er alvorligt belastede af kommissionsberetning

En afdelingschef, der nu er fritaget for tjeneste, og Inger Støjbergs forhenværende departementschef får en hård medfart af Instrukskommissionen, der sår alvorlig tvivl om begge topembedsfolks troværdighed
Efter Instrukskommissionens delberetning mandag har fokus været på Inger Støjberg, men kommissionen retter også hård kritik af embedsværket. Ikke mindst to topembedsmænd fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har bakket op om Inger Støjbergs forklaring.

Efter Instrukskommissionens delberetning mandag har fokus været på Inger Støjberg, men kommissionen retter også hård kritik af embedsværket. Ikke mindst to topembedsmænd fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har bakket op om Inger Støjbergs forklaring.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
16. december 2020

Da Instrukskommissionen mandag afgav en delberetning, samlede interessen sig naturligt om sagens hovedperson, forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Men også dele af embedsværket bliver alvorligt belastet af beretningen.

Det gælder i høj grad to topembedsmænd fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der begge kan siges at have bakket op om Inger Støjbergs forklaring: afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen og den nu forhenværende departementschef i ministeriet, Uffe Toudal Pedersen.

Ifølge Informations oplysninger er Line Skytte Mørk Hansen den embedsmand, som nuværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) omtalte i en pressemeddelelse mandag. Uden at sætte navn på oplyste han her, at en afdelingschef i ministeriet på baggrund af delberetningen »fritages for tjeneste indtil videre«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det paradoksale er at Inger har ret i at der findes en sump, vore politikere og embedsværk kan træde ud i, bade sig i, og siden trække sig på land fra, når et andet karriereforløb eller en fortrinlig og priviligeret pension venter. Problemet, eller iboende i sagen er bare at Inger selv træder rundt i sumpen - sammen med hovedparten af vore traditionelt magtbærende partiers elitepolitikere og et såkaldt politiseret (hvilket betyder fagligt stækket og følgagtigt) embedsværk, som ikke kan fungere habilt under ledelsen af ministre, som samtidig er lovgivere i Folketinget, ledere i eget parti m.m. Det er tåkrummende at iagttage en sådan parodi på demokratisk magtforvaltning.

Peter Beck-Lauritzen, Jens Kofoed, Hanne Ribens, Ruth Sørensen, Rikke Nielsen, Per Christensen, Lars Koch, Anna Sørensen, Per Meinertsen, Hans Aagaard, P.G. Olsen, Leif Iversen, David Zennaro, Peter Gløde, Bjarne Tingkær, Benta Victoria Gunnlögsson, Katrine Damm, Lars Løfgren, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne-marie Monrath, Birthe Drews, Egon Stich, Elisabeth From, Werner Gass, Solveig Neubert, Finn Jakobsen, Dorte Sørensen, John Olsen, Per Kortegaard, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Jørgen Tryggestad, Halfdan Illum, Per Christiansen, Jens Christensen, Marianne Jespersen, Ib Christensen, Josephine Kaldan, søren ploug, Esben Lykke, Thorkil Søe, Ejvind Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

SUK hele vejen.

Som tilføjelse til Hanne U's kommentar tror jeg det er relevant at rette kritisk fokus på den netværkskultur, som har udviklet sig mellem topfolk - herunder partispidser, ministre og ledende embedsmænd. Det kan selvfølgelig ikke undgås, at de mænger sig med hinanden, men sammen med mørklægningsloven bliver der desværre alt for god plads til elitære rævekager.

Jan Guldager, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Ruth Sørensen, Lars Koch og Anna Sørensen anbefalede denne kommentar

Hele artiklen, eller rettere hele sagen, er jo et skoleeksempel på det Jesper Tynell beskriver i sin bog om ministeriers måde at arbejde på: "Mørkelygten". Har man ikke læst den bog, så kan det ikke gå hurtigt nok med at gøre det, den er både meget troværdig og meget skræmmende...Tænk, jeg troede et ministerium var stedet for den bedste viden om et område, eller i hvert fald stedet, hvor man altid kunne få den bedste objektive velkvalificerede viden om ministeriets område.

I stedet er det, som artiklen og Inger Støjberg jo så fint og meget klart! beskriver her: Det er stedet, hvor en ministers politiske liv plejes og passes, så man fremstår bedst mulig. Hvilket igen falder tilbage på hele regeringen.
Skidt med sandheden eller såmænd formålet med et ministerium, nemlig at være til gavn for samfundet!!??!! Som det siges i bogen af flere embedsmænd: Ligefrem lyve må man ikke, men sandheden kan jo omgås og behandles på mange måder...

I dette eksempel skal vi borgere, ifølge Inger Støjberg, acceptere at pressemeddelelser er "...politisk kommunikation, der skal give klare budskaber..." . Læs: SPIN.
En pressemeddelelse og den virkelige verden eller den måde man skal handle ude i landet i følge loven, er to vidt forskellige ting. Æhhh? "Skidt og snot for sig?";o)

Hvorfor opfører Inger Støjberg sig så på den måde og som hun jo godt ved, på kant med loven og stik i mod hendes egentlige formål med at være minister? Mit gæt er, og det bygger på en udtalelse af Inger Støjberg selv for en del år siden: Hun er så følelsesmæssigt bundet til partiet Venstre, som også var hendes fars parti, at hun vil gøre rigtig meget for partiets skyld.
I det her tilfælde handlede det jo om at matche DF's hårde udlændingepolitik.

Men Inger: Ude i Flygtningecentrene sad der helt unge kvinder, nogle af dem med små børn, flygtet fra forfærdelige tilstande og havnet i et helt nyt land, nyt sprog, og stadig under meget usikre forhold. Her splittede man så lige den lille familie op...

Som borger, der prøver at holde fast i min sunde fornuft, som vi alle har, når vi ikke roder os ud i smarte formuleringer og dygtigt, men også hjerteløst SPIN, er der kun en ting at sige om det her:
Fuldstændig uacceptabelt arbejde af minister Inger Støjberg. ( m.fl.)

Jan Guldager, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Per Klüver, Ruth Sørensen, Rikke Nielsen, Lars Koch og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar

Det er utroligt som Inger Trumpfberg fortsætter med at fremture. Det er interessant at se hvor længe det går.

Søren Løvborg

"Inger Støjberg [...] tillod ingen forbehold i teksten [da] der var tale om politisk kommunikation."

Vi har set reelt samme argument fra justitsministeren i mink-skandalen. "Der var tale om et pressemøde, og hvad der bliver sagt på et pressemøde har ikke retsvirkning."

Det rejser et mere relevant spørgsmål: Hvorfor er det overhovedet lovligt (endsige acceptabelt) for ministre at lyve for befolkningen i udtalelser til pressen og lignende "politisk kommunikation"?

Jovel, der må være grænser for hvilke juridiske krav man kan stille til folketingsmedlemmers politiske udtalelser, men ministre?! De repræsenterer den danske stat, ikke blot deres politiske parti! Og hvis de ikke kan finde ud af at skelne mellem deres rolle som ministre og deres rolle som folketingsmedlemmer, så skulle vi måske begynde at tage magtens tredeling seriøst her i landet og forbyde politikere i at være en del af både den lovgivende og den udøvende magt på samme tid.

Embedsmænd skal være fuldstændig politisk uafhængige. Og hvis der er tvivl om dette, må der rejses en juridisk sag, der skal afgøres i en domstol.

Det vil være en fair mulighed - også for tjenestemanden. For hvis der ikke hold i sigtelsen, er hun/han jo renset, og kan fortsætte som ingenting er sket.

Men hvis nogen dømmes, må tjenestemandsforholdet ophæves, og personen må straks bortvises uden rettigheder. Og jeg går da ud fra, at alle tjenestemandsansatte er helt klar over, hvor grænsen går.

Søren Løvborg, forskellen på virkningen af, hvad man siger på et pressemøde, handler om hjemmel. Hvis man siger noget, man først skal skaffe flertal (selvom man tror, mens man taler, at man hadet), kan man kun komme med en henstilling; men hvis man som Inger Støjberg havde hjemmel til at træffe administrative afgørelser om flygtninges vilkår, så er det en ordre, der efterfølgende så udmøntes, som vi har set det i behandlingen af den efterfølgende kommunikation. Men Støjbergs ordre overskred reglerne for god forvaltningsskik og var derfor ulovlig.
Og det er ikke lovligheden af administrationen, der er til debat, kun omfanget af ministerens ansvar for den.

Søren Løvborg

Min kommentar gik som sådan ikke på lovligheden af handlingen (hhv. minkaflivning og tvangsadskillelse af asylansøgere), men det faktum at ministre for både S og V nu har argumenteret for at ministre ikke har det mindste ansvar for at det de siger til pressemøder/i pressemeddelelser rent faktisk har noget med virkeligheden at gøre. Hvilket i mine ører lyder absurd.