Nyhed
Læsetid: 8 min.

Tre ’klimapåvirkere’ fortæller: »Jeg har øvet mig på ikke at ødelægge den gode stemning«

Flere danskere forsøger at påvirke deres nærmeste til at leve et mere klimavenligt liv. Her er tre af dem fra forskellige generationer, som på hver deres måde forsøger at gøre deres medmennesker mere grønne
Klara Sørensen på 23 år: »Jeg gider ikke tale om folks forbrug, eller hvor meget de flyver. Jeg vil hellere få dem til at gå med til Folkets Klimamarch, end at spise vegetarisk en gang om ugen. Fordi jeg tror, at det er meget vigtigere at vise vejen ind i de fællesskaber, hvor man sammen med andre kan gøre en forskel, end at tale om vores individuelle forbrug.«

Klara Sørensen på 23 år: »Jeg gider ikke tale om folks forbrug, eller hvor meget de flyver. Jeg vil hellere få dem til at gå med til Folkets Klimamarch, end at spise vegetarisk en gang om ugen. Fordi jeg tror, at det er meget vigtigere at vise vejen ind i de fællesskaber, hvor man sammen med andre kan gøre en forskel, end at tale om vores individuelle forbrug.«

Emilie Lærke Henriksen

Indland
2. januar 2021

Knap hver fjerde dansker mener, at vedkommende forsøger at påvirke sine venner og familie til at leve mere klimavenligt.

Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for Kraka og Deloitte. Og selvom det stadig i højere grad er den yngste generation, der forsøger at påvirke sine nærmeste, er klimaet også blevet en vigtig dagsorden for de ældre. Så meget, at over 15 procent af danskerne over 60 år forsøger at påvirke deres familie og venner til at leve et mere klimavenligt liv.

Her fortæller pensionist og medlem af Bedsteforældrenes Klimabevægelse Alex Larsen, der er biolog, selvudnævnt klimapolitibetjent Ida Kryger og aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse Klara Sørensen hver især om, hvordan de forsøger at ændre deres nærmestes livstil i en mere klimavenlig retning.

Jeg kan godt lide hans julelys, men jeg kan ikke lade være med at fortælle min nabo, at det er overflødigt forbrug

Alex Larsen, 66 år og fra Albertslund. Pensionist og medlem af Bedsteforældrenes Klimabevægelse

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Malene Wiinblad

Kære Ida Kryger, det er godt at have et juletræ for naturen, og det skader ikke klimaet hvis der bliver plantet et nyt. Det er godt fordi det er biologisk og ikke plastic og fordi det er med til at give arbejdspladser, som vi trods alt har brug for. Dine døtre kunne rette fokus på nogle andre ting.

Gustav Alexander

Det er da en falliterklæring, hvis man går og moraliserer til ens personlige relationer om klimaet. Hvorfor skal et korps af selvudnævnt klimapoliti rende og mene noget om, hvor meget rødt kød en tante eller onkel spiser, når vores politikere ikke engang kan finde ud af at forpligte hinanden internationalt til nedskæring i udledninger, eller overstatslig regulation af storindustri?

I det store perspektiv bliver den her attitude blandt "progressive" en reaktionær forskydelse af skyld. Vi invititeres til at spise eller forbruge rigtigt i stedet for at handle politisk. Dét er aktivisme i overenstemmelse med det neoliberale samfunds idealer. Den bevidste borger er blot en forbruger! Heldigvis lader en del aktivister til at blive bevidste om netop det antastelige i deres forbrugsmoraliseren, men der lader ikke til at være et egentligt 'politisk' engagement, der strækker sig udover den individuelle moral i forbrug eller agens (demonstrationer) alligevel.

Det er for så vidt stadig store selskaber som Monsanto, der forurener og uduelige politikere i hele verden, der kun kan formulere klimamål på ubindende facon. Så kan man ikke i god tro påstå, at det er den almindelige lønmodtager, der skal skabe forandringen i verden først. Man mndes den kendte floskel "Be the change you want to see in the world" det lyder pænt, men det er grundliggende et fordægtigt og reaktionært budskab, der substituerer politisk forandring via kollektiv, folkelig pres med en individuel og apolitisk dyds narcissisme for de særligt frelste.

Erik Winberg, Dennis Jørgensen, Claus Gårde Henriksen, Rikke Nielsen, Per Christiansen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

20% af jordens befolkning har de seneste mange årtier brugt 80% af alle ressourcer produceret hvert år. Et forbrug, som har ført jorden ud i den tilstand vi bevidner nu og som vi således ønsker at ændre. Men de resterende 80% af jordens befolkning har til mål at forbruge ressourcer på samme niveau som os. Hvordan løser mennesket så lige den situation?

Det er det, som er fremtidens store spørgsmål og udfordring.

Jan Fritsbøger, Elisabeth Christiani og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Vejen til helvede er brolagt med "den gode stemning" .....

ingemaje lange, Hanne Utoft og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

det er absolut nødvendigt at vi der tilhører de 20 % får nedbragt vores forbrug til et niveau som de 80% også kan få uden at hverken natur eller klima kollapser,
dette er så indlysende den eneste mulige fremtid for menneskeheden, så opgaven er ret utopisk, men altså den eneste vej til en fremtid for menneskeheden på det helt lange sigt,
og derfor kan man godt tvivle på det vil lykkes, men alternativet er menneskedens ophør, og en stor masseuddøen af det meste af liver på jorden, men noget tyder på det er den løsning vi har valgt.
og årsagen er en kultur som opfordrer til maximal grådighed.