Feature
Læsetid: 12 min.

For mange udsatte er julen aflyst. Hjemløse Dan Bjerregaard håber på lidt samvær og varme i fødderne

Mange organisationer har i år aflyst deres julearrangementer for hjemløse og udsatte, mens andre må afvise folk i døren på grund af forsamlingsforbuddet. Som hjemløs har Dan Bjerregaard haft et kompliceret forhold til julen, men han håber, at der bliver plads til ham et sted, for han har ingen andre steder at tage hen
Dan Bjerregaard har været hjemløs det meste af sit liv. »Groft sagt siden jeg var fire år,« siger han. I dag er han 47. »Der stak jeg af hjemmefra, fordi min far tæskede os.«

Dan Bjerregaard har været hjemløs det meste af sit liv. »Groft sagt siden jeg var fire år,« siger han. I dag er han 47. »Der stak jeg af hjemmefra, fordi min far tæskede os.«

Indland
22. december 2020

Dan Bjerregaard har aldrig været specielt glad for julen. Selv før han blev født, forsøgte han at slippe væk fra julemaden.

»Da min mor var gravid, var mine forældre hjemme hos min mormor og morfar på Amager, hvor det var tradition, at man spiste grønlangkål anden juledag,« fortæller han.

»Men det skulle jeg eddermame ikke nyde noget af, så jeg blev født for tidligt, så jeg kunne komme væk fra grønlangkålen i maven,« siger han og griner lidt med sin hæse stemme.

Han har tilbragt formiddagen hos Hus Forbi i Vanløse. Her kan han få varmen og en kop kaffe i de kolde måneder, fordi han sælger avisen. I de få dagstimer, der er åbent, vel og mærke. Resten af døgnet bor han på gaden.

I mange år har Dan Bjerregaard ikke fejret jul. »Så har det bare været en helt almindelige hverdag for mig,« fortæller han.

For når julen har været tilbragt i et voldeligt og alkoholiseret barndomshjem, på børnehjem og siden på gaden, er højtiden ikke just fyldt med gode minder og traditioner. Så er det nogle gange lettere bare at springe over.

Men i år planlægger han at holde jul hos Hus Forbi, der er et af de få steder, hvor COVID-19 – eller covanvid, som Dan Bjerregaard kalder det – ikke har ført til en aflyst juleaften for hjemløse og udsatte.

Dan mødes med andre hjemløse i Ørstedsparken i København. Fra venstre er det Lasse med nissehue, Frank med det røde hår (og hunden, der hopper op ad ham), Dan, Philip siddende og Gammel Smølf i blå jakke.

Dan mødes med andre hjemløse i Ørstedsparken i København. Fra venstre er det Lasse med nissehue, Frank med det røde hår (og hunden, der hopper op ad ham), Dan, Philip siddende og Gammel Smølf i blå jakke.

Emilie Lærke Henriksen

På Christiania plejer de med ’Juleløses jul’ at samle over 1.200 gæster, der ikke har andre steder at gå hen, men i år er arrangementet aflyst. Og på Kofoed Skole på Amager, hvor de normalt holder jul for 350 personer, kan de i år kun invitere 60 indenfor, som så bliver opdelt i seks mindre grupper for at overholde forsamlingsforbuddet.

Samtidig har mange væresteder, varmestuer og herberger besluttet kun at holde helt små, tidsbegrænsede arrangementer af hensyn til smitten.

Der vil altså blive rift om pladserne til de få arrangementer, der bliver holdt, og flere hjemløse og udsatte vil formentlig opleve at blive afvist i døren, fortæller flere organisationer.

Dan Bjerregaard satser på at kunne holde jul hos Hus Forbi. Her plejer de at være 60-70 stykker, men i år begrænser man sig til 45. Det er ikke helt så stor en nedskalering som andre steder. Til gengæld kan de mange aflyste arrangementer give pres på de få pladser. Og hvis Dan Bjerregaard ikke får plads hos Hus Forbi, har han ingen andre steder at tage hen.

»Jeg har ikke noget familie overhovedet, så jeg har virkelig brug for det,« siger han.

Det er egentlig ikke så vigtigt med julemad og gaver, fortæller han. Han håber bare på lidt hyggeligt samvær og varme i fødderne.

Jul hos forstanderen

Udenfor regner det. Heldagsregn af den rigtig kolde slags. Dan Bjerregaard har en stor hættetrøje på og et tørklæde, der er er viklet op til der, hvor hans rødlige, krøllede skæg tager over. På dage som i dag er han glad for sin sovepose, som kan klare ned til minus 35 grader.

»Den er lavet til den amerikanske hær i den afghanske ørken,« fortæller han. Så den kan godt klare en dansk vinter.

Dan Bjerregaard har været hjemløs det meste af sit liv. »Groft sagt siden jeg var fire år,« siger han. I dag er han 47.

»Der stak jeg af hjemmefra, fordi min far tæskede os.«

Da emblemer blev en ting blandt hjemløse for 50 år siden, opstod der en regel mellem vagabonder og hjemløse, hvor de ikke selv måtte købe dem og sætte på sin hat, fortæller Dan Bjerregaard. Hans ven Philip har fået alle sine foræret af folk, som synes, at de passer specifikt til ham.

Da emblemer blev en ting blandt hjemløse for 50 år siden, opstod der en regel mellem vagabonder og hjemløse, hvor de ikke selv måtte købe dem og sætte på sin hat, fortæller Dan Bjerregaard. Hans ven Philip har fået alle sine foræret af folk, som synes, at de passer specifikt til ham.

Emilie Lærke Henriksen

Episoden kom faktisk i medierne, og TV Avisen efterlyste »lille Dan«, da han havde været væk i 14 dage. Til sidst fandt politiet ham på Hovedbanegården, hvor han gik og tiggede om penge, fortæller han selv.

Kort efter blev hans forældre, der begge var alkoholikere, smidt ud af deres lejlighed i Københavns sydhavnskvarter, og Dan Bjerregaard og hans lillesøster blev sendt på børnehjem.

Her var julen heller ikke en specielt rar tid, mindes han. De andre børn blev hentet af deres familier: »Men min lillesøster og jeg blev aldrig hentet, så vi skulle med hjem til forstanderen og holde jul der,« fortæller Dan Bjerregaard.

»Jeg kan huske, at jeg synes, det var lidt mærkeligt, at vi skulle sætte risengrød op på loftet og synge sange om juletræet hjemme hos dem. Det var jeg ikke vant til.«

Men i virkeligheden handlede det nok også om skuffelsen over ikke selv at være blevet hentet til jul af sine forældre, husker han.

Julen er ikke aflyst, men ...

Til et pressemøde i begyndelsen af december fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at man ville hæve forsamlingsforbuddet for julearrangementer i sociale organisationer til 50 personer. Alligevel gætter sekretariatsleder i Hus Forbi Rasmus Wexøe Kristensen på, at mange væresteder og herberger vil afholde sig fra benytte muligheden.

»De skal jo også passe på deres frivillige. Man vil nødigt være den, der starter en stor smittespredning på sit værested. Lederne ude på institutionerne er meget nervøse for det her og for at blive stillet til ansvar, hvis det går galt, og smitten bryder ud hos dem,« siger han.

Hos Hus Forbi har de dog tænkt sig at gøre brug af muligheden juleaften, og det samme har man i De Hjemløses Landsorganisation, SAND. Det fortæller Kim Allan, der er formand for afdelingen i hovedstaden. Så længe de overholder retningslinjerne, gør grundigt rent, lufter ud og spritter af, mener han, at det kan gøres forsvarligt.

»Vores frivillige og gæsterne tænker jo rigtig meget på smitten, og med de her forholdsregler, synes jeg ikke rigtig, vi kan gøre mere,« siger han.

Men selv med fornuftige forholdsregler må forsamlingsforbuddet ikke overstiges, og derfor kan de blive nødt til at afvise hjemløse i døren.

»Det er jeg rigtig ked af. Det er trist at skulle afvise folk, men der er bare ikke noget at gøre ved det.«

Her i Østedsparken, hvor Dan Bjerregaard mødes med de andre hjemløse, kommer Dyrenes Beskyttelse og Hjemløse Dyrlæger somme tider forbi og giver de hjemløses dyr vacciner og antibiotika. Hans veninde Pjuske har i sin barnevogn to katte, der får hjælp af dyrlægerne.

Her i Østedsparken, hvor Dan Bjerregaard mødes med de andre hjemløse, kommer Dyrenes Beskyttelse og Hjemløse Dyrlæger somme tider forbi og giver de hjemløses dyr vacciner og antibiotika. Hans veninde Pjuske har i sin barnevogn to katte, der får hjælp af dyrlægerne.

Emilie Lærke Henriksen

På Kofoed Skole fylder de normalt en stor gymnastiksal med juletræ, god mad, fællessang og et live orkester. Men sådan bliver det ikke i år, siger forstander Robert Olsen. I stedet laver de en stor portion mad i køkkenet, som folk kan afhente og tage med sig.

»Men så er der nogen, der ikke har et sted at tage hen med maden. For dem har vi gjort plads til 60 personer, fordelt i seks små grupper, der kan sidde hos os og spise,« siger Robert Olsen.

»Så det bliver knap så hyggeligt i år, men julen er ikke aflyst.«

Flæskesteg, nej tak

I mange år fejrede Dan Bjerregaard slet ikke jul. 18 år i træk sprang han over.

Det skyldes blandt andet, at Dan Bjerregaard har en skizoid personlighedsforstyrrelse, der gør, at han i perioder har isoleret sig fra socialt samvær. Og så var tanken om et helt selskab, der stirrede på ham, mens han pakkede en gave op, ikke rar.

»Så gider jeg heller ikke alt det der flæskesteg og and,« siger han.

»Jeg spiser ikke så meget. Jeg spiser faktisk generelt ikke. Der kan godt gå to-tre måneder, hvor jeg ikke spiser. Alkoholen og hashen holder mig mæt, og så får jeg engang imellem en proteindrik.«

Her er det Lasse. Dan ville egentlig også gerne have en hund, men han ryger hele tiden ind og ud ad hospitalet, og det vil han ikke byde hunden. Tidligere har Dan haft to hunde. En hund af racen Shar Pei med sin ekskæreste, og så en blanding af en rottweiler og en dobermann. Hvis han kunne have en hund nu, skulle det være noget i den stil.

Her er det Lasse. Dan ville egentlig også gerne have en hund, men han ryger hele tiden ind og ud ad hospitalet, og det vil han ikke byde hunden. Tidligere har Dan haft to hunde. En hund af racen Shar Pei med sin ekskæreste, og så en blanding af en rottweiler og en dobermann. Hvis han kunne have en hund nu, skulle det være noget i den stil.

Emilie Lærke Henriksen

I mange år overnattede han ved Bellevue Strand, og her kom den lokale vinterbadeklub altid forbi hans sovested i december.

»De kom med mad og varm kaffe til mig i julen, og de gav mig også et stearinlys, så jeg kunne ligge og læse derude, når det blev mørkt« fortæller Dan Bjerregaard og rejser sig op. Han går over til sin rygsæk bag stolen og stikker en hånd derned, roder lidt og hiver så en dåseøl op af tasken og åbner den. I år skal han holde jul hos Hus Forbi for første gang.

»Det bliver lidt sjovt og lidt spændende. Men det er også for at have et sted at være indenfor. Alt er jo lukket ned for tiden,« siger han.

»Så i år bliver det sgu noget med en lille julegave og noget god mad. Det glæder jeg mig faktisk til. Men mest til varmen og samværet.«

Nedlukning

Selv om juleaften er noget særligt, har coronarestriktionerne påvirket de hjemløse hele året, siden det hele begyndte i marts. Når vi andre er bekymrede for at færdes i det offentlige rum, skal man huske, at det offentlige rum er de hjemløses dagligstue, siger Rasmus Wexøe Kristensen.

»Forestil dig, at hver dag når du kommer hjem, så ved du ikke, om du kan komme ind af hoveddøren. Du skal tjekke nyheder for at finde ud af, om dit hus er lukket,« siger han.

Sådan er det for de hjemløse, når eksempelvis natcafeerne, hvor de kan overnatte, lukker. Eller når bibliotekerne gang på gang lukker ned, siger Rasmus Wexøe Kristensen.

»Det kan være der, de har deres daglige toiletbesøg eller får varmen. De kan også være afhængige af, om der allerede er ti mennesker på værestedet, når de kommer frem – og så får de ikke aftensmad den dag.«

Under nedlukningen har Dan Bjerregaard ikke kunnet sidde på byens biblioteker, væresteder og værtshuse, som han plejer. Men han er Hus Forbi-sælger, og derfor har han kunnet låne deres toilet og få sig en kop varm kaffe, i de få dagtimer organisationens hus i Vanløse holder åbent.

Under nedlukningen har Dan Bjerregaard ikke kunnet sidde på byens biblioteker, væresteder og værtshuse, som han plejer. Men han er Hus Forbi-sælger, og derfor har han kunnet låne deres toilet og få sig en kop varm kaffe, i de få dagtimer organisationens hus i Vanløse holder åbent.

Emilie Lærke Henriksen

For Dan Bjerregaard har nedlukningen skabt mange problemer. »Det sværeste er, at man ikke kan komme indenfor nogen steder,« siger han.

Særligt da man lukkede de offentlige toiletter, satte man de hjemløse i en svær situation.

»For værestederne og bibliotekerne er jo også lukkede. Og cafeer og værtshuse. Alle de steder, hvor jeg plejer at kunne låne toilettet, sidde og læse bøger, få en kop kaffe eller drikke en pilsner, er lukkede,« siger Dan Bjerregaard.

Lommen fuld af bøder

Når Hus Forbi også har haft lukket, har han brugt mange timer i S-togene. Her sidder han gerne i timevis og læser bøger og aviser.

»Når det er så koldt her, kan jeg jo ikke sidde udenfor hele dagen. Men det er også lidt nederen, for jeg får riiigtig mange bøder,« siger han og stikker en hånd i lommen. Op trækker han en tyk stapel af små blå kartonkort. Der er mindst tyve bøder, fortæller han. Og det er bare fra denne måned.

»Vi har en lille intern joke blandt de hjemløse, hvor vi kalder det verdens dyreste mikserbakker. Altså til at mikse vores joints på,« siger Dan Bjerregaard og slår hovedet tilbage i latter, så skægget stritter frem.

Pjuskes vogn, hvor hun også har sine katte.

Pjuskes vogn, hvor hun også har sine katte.

Emilie Lærke Henriksen

Han er fritaget for kravet om mundbind i offentlig transport, fordi han har problemer med hjertet, hvilket også gør, at han bliver coronatestet hver uge. Men det har alligevel bragt ham i nogle ubehagelige situationer med sine medpassagerer.

»De skuler ligesom til mig. Nogen har også overfuset mig og sagt, at jeg skal have mundbind på. Men hvis jeg gør det, så risikerer jeg altså at besvime. Det kan jeg jo ikke gøre syv-otte gange om dagen, så bliver jeg da hjerneskadet,« siger Dan Bjerregaard og understreger, at han altid holder god afstand til andre i S-toget.

Ensomheden rammer

Fysisk er det selvølgelig ikke værre at sove på gaden den 24. december end andre dage. Men det handler om følelsen af ensomhed, siger sekretariatsleder hos Hus Forbi, Rasmus Wexøe Kristensen.

»Rigtig mange hjemløse og udsatte er i forvejen ensomme, og de følelser bliver kun værre i julen. Man bliver mindet om, hvis man ikke har nogen familie,« siger han.

Under corona har myndighederne ofte bedt befolkningen om at finde sig en lille social boble, som de kan ses med. Men de her mennesker er bare ikke blevet valgt til nogens boble, siger Rasmus Wexøe Kristensen. Og hvad gør man så?

Her kan det hjælpe en smule at holde en helt almindelige juleaften som alle andre – bare på herberget.

»Når man fra gaden kan se folks stearinlys og juletræer bag ruderne eller måske dufte æbleskiverne fra et vindue på klem, kan man selv gå og glæde sig til selv at være en del af et fællesskab juleaften,« siger Rasmus Wexøe Kristensen.

Et julearrangement på værestedet kan ikke fjerne følelsen af ensomhed, men det kan give en fornemmelse af, at man ikke er alene i verden, siger han.

Dan Bjerregaard fortæller, at han kender et par hjemløse, der har været i tvivl, om de skal holde jul hos familien eller hos Hus Forbi. Til dem siger han altid, at de skal vælge deres familie.

»Der er jo restriktioner på, hvor mange der må komme hos Hus Forbi, og der skal være plads til os, der virkelig har brug for det,« siger han.

»Men jeg glæder mig da på deres vegne. Jeg savner sgu at have noget familie. Det er eddermame trist at være helt alene og ikke lige kunne ringe til en mor eller søster.« Især i juletiden, tilføjer han.

En god julegave

Spørger man Dan Bjerregaard, er der meget i vejen med den danske jul.

»Det irriterer mig for eksempel med al den elendige julemusik. Jeg kan virkelig ikke fordrage det. Jeg synes, det lyder ad helvedes til. Last christmas I gave you my heart – kommer han aldrig videre?« siger han og klukker lidt.

Men der er også nogle gode ting, indrømmer han. I december er der for eksempel altid ekstra godt gang i biksen for Hus Forbi-sælgerne.

»Folk bliver lidt mere hjertelige i juletiden, og det er jo godt nok – selv om det sgu da burde være sådan hele året,« siger Dan Bjerregaard.

I år er han også blevet inviteret til nytår med en flok af de andre Hus Forbi-sælgere. Det bliver første gang i mange år, han skal til nytårsfest.

»Det glæder jeg mig faktisk rigtig meget til, kan jeg mærke, nu vi snakker om det. Jeg bliver helt glad i kroppen,« siger Dan Bjerregaard. »Det plejer jeg ellers ikke at blive. Det var sgu da dejligt.«

På hans ønskeseddel står der kun to ting i år. Først og fremmest, at folk skal stoppe med at opføre sig grimt over for hinanden.

»Det trænger vi til. Lidt mere pli og ordentlighed,« siger han.

»Og så at nogen vil donere mine togbøder. Det kunne være en god julegave.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for den artikel, som er til dyb eftertanke og tydelig viser at vi har haft og har virkelige forskellige muligheder og forudsætninger. Men mennesker er vi.

Claus Bødtcher-Hansen, Carl Chr Søndergård, Bjarne Tingkær, Jan Brunchmann, Herdis Weins, Gitte Loeyche og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det gik så glimrende med at få hjemløse under tag i foråret, og det skal man da bare gentage nu og vinteren over. Indtil man har mere permanente steder at tilbyde dem ophold.

Claus Bødtcher-Hansen, Jan Brunchmann, Herdis Weins, David Zennaro og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Tja indtil videre er de rigste blevet endnu rigere pga. krisen, mens vi andre er blevet fattigere. Alligevel løber fårene pænt sammen til slagtning i folden! 2020 blev i sandhed Steppeulvenes år!

Carl Chr Søndergård, Estermarie Mandelquist og Søren Egert anbefalede denne kommentar