Interview
Læsetid: 6 min.

Venstres Mads Fuglede: Vi skal knække villigheden til at udsætte kvinder for social kontrol

Der er behov for et voldsomt opgør med synet på kvinder i nogle indvandrermiljøer, mener Venstres Mads Fuglede. Han vil også sætte sig sammen med integrationsministeren for at drøfte, om der er brug for regelændringer for at hjælpe kvinder underlagt social kontrol
»Jeg skal have en snak med integrationsministeren om det her,« siger Mads Fuglede (V) efter at have læst bogen Genopdragelsen. »Jeg ved, at han også har læst bogen. Og vi må lige tale sammen, om ikke der kan findes en løsning, hvor vi kan nå de mål, vi gerne vil, uden at der kommer det her udfald, som vil være så ulykkeligt – at en pige, som gennemgår sådan noget som det her, ikke kan reddes.«

»Jeg skal have en snak med integrationsministeren om det her,« siger Mads Fuglede (V) efter at have læst bogen Genopdragelsen. »Jeg ved, at han også har læst bogen. Og vi må lige tale sammen, om ikke der kan findes en løsning, hvor vi kan nå de mål, vi gerne vil, uden at der kommer det her udfald, som vil være så ulykkeligt – at en pige, som gennemgår sådan noget som det her, ikke kan reddes.«

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
8. december 2020

Da regeringen for nyligt foretog en mindre rokade efter Mogens Jensens (S) afgang som fødevare- og ligestillingsminister, håbede Mads Fuglede fra Venstre, at ligestillingsområdet ville blive flyttet over i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Sådan gik det ikke. Området tilfaldt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Men det havde været oplagt at sammentænke ligestillings- og integrationspolitik, mener Mads Fuglede.

For vor tids ligestillingskamp foregår i høj grad blandt indvandrere. Mange kvinder udsættes for social kontrol og kan ikke bestemme over deres eget liv og egen krop, og derfor er der behov for »et voldsomt opgør med især synet på kvinden«, siger han.

Information taler med Mads Fuglede, der er sit partis udlændingeordfører, i anledning af udgivelsen af bogen Genopdragelsen. Bogen handler om den unge kvinde Samia, der vokser op i en pakistansk familie i Danmark.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det er dejligt at Mads Fuglede er følsom og gribes af den fortælling - spørgsmålet er bare hvorfor ikke MF m.fl. ikke er blevet berørt af de adskillige historier , der har været fremme om lignende beretninger om socialkontrol i flere forskellige kristne miljøer i Danmark.

Opret nogle flere mødesteder , flere penge til børnetelefonen i stedet for til stadighed at beskære sådanne tiltag. Gør klasserne mindre så lærerne har en regel mulighed for at kunne tale med børn og unge,. Osv....... - ja der er mange muligheder hvor politikerne kan hjælpe.

Mht. Ligestillingensministerposten så var det det bedste valg at ligge det i Beskæftigelsesministeriet. Det havde været rædsomt at lægge det i "Udsmidningsministeriet" - men det er desværre en politisk talemåde at fortælle at ligestilings problemer kun findes i indvandrermiljøer. Fortæller det ikke mere om, at borgerlige ikke vil se virkeligheden og kun vil se problemer hvor de kan bruges politisk?

Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Ole Frank, Lars Løfgren, kjeld hougaard, Rikke Nielsen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Hans Larsen, Alvin Jensen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Mads Fuglede er ved at miste modet - mange gange går hykleri og selvmedlidenhed hånd i hånd.

Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Mogens Holme, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Utroligt, som nogle stadigvæk forsøger at vinkle alt i forhold til et minimalt problem med 10% af befolkningen, når vi ved, at det er på arbejdsmarkedet især, at kvinder i høj grad er ofre for det maskuline overherredømme.

Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Ruth Sørensen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Anders Sørensen, Freddie Vindberg og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Ikke en sjæl tror på, at blå blok bekymrer sig det allerfjerneste for muslimske kvinders ve og vel - men der er stemmer i lortet. Langt henover midten. Og med det politiske mod, der udvises i Dannevang i dette årtusinde, skal man slå til yndlingsminoriteten, hvis man vil til fadet. Sad!

Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Alvin Jensen, Ole Frank, Lars Løfgren, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Utroligt at hver gang en borgerlig skriver et indlæg bliver der straks gået efter manden og ikke efter bolden.
I øvrigt Kenneth - man kan altså sagtens som borgerlig bekymre sig om andres ve og vel - også muslimers. Det er en tåbelig dem/os retorik. Ikke konstruktiv på nogen måde.

Tommy Gundestrup Schou

Venstre kunne jo passende starte med at gøre op med det kvindesyn der har været fremherskende i deres eget ungdomsparti (og ditto for mange af de andre partier). Når de har klaret den side af sagen kan de så gå videre med næste punkt på dagsordenen.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Ole Frank, Karsten Aaen, Rikke Nielsen, Hanne Ribens og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Så er der jo ingen partier tilbage der må sige og mene noget om kvinders rettigheder, eller... ?
Hmmm - ikke godt hvis vi skal videre.

På alle måder helt skørt at placere ligestilling i et integrationsministerie. Både ift. de etniske danske kvinder, der hermed smides ud af ligningen fordi de (åbenbart) har et luksusproblem (bl.a. 15% lavere løn end mænd) og de ikke-etniske minoriteter, der skal udskammes som specielt kvinde-undertrykkende.

Statens burka-kvindeundertrykkelse burde have lært os et eller andet om, hvordan staten gerne behandler ikke-etniske kvinder med tvang. Og det er ikke en farbar vej, hvis man vil de kvinder det godt.

Forhold for alle kvinder er et nationalt anliggende og bør behandles som sådan,

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Dorte Sørensens pointe

Det første indlæg i debattråden her glimrende tak for det.

Netop den sociale kontrol og undertrykkelse af kvinder skal vel bekæmpes alle steder i samfundet og ikke kun med vinklen Muslimske mænd i ghettoerne, som lever i isolation og i fortidens undertrykkende familiemønster.

Der findes kvinder gift med magtfulde mænd som besidder rigdom og værdier og som ikke nødvendigvis er muslimer, men som undertrykker deres hustru i en skræmmende grad. Det med at bryde en sådan magtrelation det koster kvinderne mange kræfter og megen tid at opbygge modet til at sige fra. De mænd bor ikke i Vollsmose kan jeg garantere Jer for, de bor i de fine postnumre, hvor den slags sager er fejet ind under det ægte tæppe, når der er besøg udefra.

Det er lige her, at Mads Fuglede måske dumper i ?, for han må meget gerne kommentere og svare. Jeg kender ikke Mads præcise standpunkter i denne sag. En indsats mod kvindeundertrykkelse ja tak men den må gerne bredes ud og omfatte de andre miljøer, hvor der er undertrykkelse. Det er et spørgsmål om, hvilken relation ønsker det demokratiske samfund, der skal være mellem Mand og Kvinde ikke et spørgsmål, om de religiøse eller etniske mulige årsager til, at det modsatte sker.

Hvilken relation ønsker et frit liberalt og demokratisk samfund at sætte som ramme for Ægteskabet og parforholdet. også parforholdet og ægteskabet kvinde/kvinde mand/mand.

I denne betragtning ligger, at en sådan indsats mest naturligt hører under Ligestillingsministeren.

Hvis det kommer over i Integrationsministeriet, så vender vi tilbage til den snævre vinkel med undertrykkelsen af etniske kvinder i ghettoen.

og resten ties i ihjel med den distanceret bemærkning. Ja det er jo privatlivets fred.

Kan hænde ja i nogen sager, men når kvinderne møder op på Kvindekrisecenteret med mere end fysiske ar, så er det et samfundsanliggende for os alle.

VH
KFK

Thomas Østergaard

Jeg skulle tage meget fejl om det der foreslås her er at vi udsætter de hersens indvandrerfædre for en god, gammeldags gang social kontrol, om nødvendigt med magtanvendelse, så de lærer ikke at skæve beundrende til kultur som vi finder umoralsk og uønsket.

Thomas Østergaard

ikke er...

Bjørn Pedersen

Social kontrol af både mænd og kvinder er dog åbenbart helt i orden når det er statsmagten, der udøver den. Bor der "for mange" mennesker med en "forkert" etnicitet i et alment boligbyggeri, er man pludselig ikke så standhaftig en fortaler for de traditionelle liberale dyder om individuel frihed. Der burde netop som Fuglede påstår at gå inde for, være mere fokus på gulerødder frem for pisk for at komme social kontrol og manglende integration til livs. Og det skal og bør ikke tage form af kollektiv straf.

Eva Schwanenflügel, Peter Mikkelsen, Rikke Nielsen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg synes IKKE, social kontrol er et ligestillingsproblem mellem kønnene. Det er ikke kun piger og unge kvinder, der bliver sendt på genopdragelsesrejser. Den rammer også unge mænd. De bliver også ramt af de arrangerede ægteskaber, som nogle tvinges ind i. Det håndterer mange så ved at have forhold ved siden af deres ægteskab. Men prøv at tænke over, hvor rædselsfuldt det er for en mand at leve på den måde.

I det hele taget er der meget vold i de kredse, hvor det er et problem, og den vold rammer alle, uanset køn. Og fundamentet for den vold er sladder. Sladder og overvågning, som holder alle i skak. Der er ganske vist friere rammer for mænd end for kvinder i dette system, men alle bliver ramt af det.

Vi har også haft social kontrol i Danmark og andre lande i Europa, for den hænger sammen med kulturen i et landbrugssamfund. Det er Danmark ikke længere, og derfor virker det anakronistisk på de fleste. Hvilket er glimrende, men lad os se på, at ALLE bliver tabere i dette system.

Kenneth Jacobsen

Kære Jens Christian, jeg beklager at have trådt borgerlige over tæerne. Naturligvis bekymrer borgerlige sig over andre mennesker, men der er tydeligvis forskel på mennesker, set fra den side. Har vi ikke til overflod og i årevis været vidner til at borgerlig blok har gået efter magten henover ryggen på diverse minoriteter, særligt muslimer, men også de dårligst økonomisk stillede generelt? Hvem i alverden vil stille sig op og benægte det? At det på mange måder er en opportunistisk borgerlighed, som burde have fået mange borgerlige til at råbe vagt i gevær, har ikke standset glidebanen. Nu er vi endda fået et parti, som kalder sig Nye Borgerlige, for alle dem, der slet ikke kan få nok. Derfor virker det en anelse komisk at høre, hvordan borgerlige nu vil redde muslimske kvinder fra deres familier. Blå blok har levet af det rigtigt nok ukonstruktive os/dem i mindst de sidste 20 år - og det må de simpelthen tage på sig og se i øjnene. Det gælder så desværre også det aktuelle regeringsparti. Kynisme har alt for længe været sat over humanistisk mandsmod - eller integritet, om du vil.