Ofre for seksuelle overgreb vil fremover få ret til vejledning fra en bistandsadvokat, inden de anmelder deres overgreb til politiet. Det er en del af den finanslovsaftale, som regeringen indgik med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet søndag eftermiddag. Her afsatte partierne 20 millioner kroner årligt i 2021 og 2022 til den styrkede rådgivning.
I dag har ofre for seksuelle overgreb kun ret til at få en bistandsadvokat, efter sagen er anmeldt til politiet.
Med den nye rettighed til rådgivning håber Enhdslistens retsordfører Rosa Lund, at langt flere ofre for seksualforbrydelser vil anmelde deres sager. Det er hende, der har haft forslaget med til forhandlingerne.
»Der er rigtig mange voldtægtsofre, som ikke anmelder i dag. Vi vil gerne sikre, at der er nogen til at guide dem igennem retssystemet, for vi ved, at mange ofre pålægger sig selv skyld, og derfor ender med ikke at anmelde,« siger Rosa Lund.
På Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet er Charlotte Ejsing, der er fagligt ansvarlig sygeplejerske, enig i, at den styrkede retslige rådgivning vil være en hjælp for ofrene. Hun oplever, at de ofte efterlyser råd og vejledning om sagsforløbet, fordi de er i tvivl om, hvorvidt de vil anmelde sagen, forklarer Charlotte Ejsing:
»Mange er også i tvivl om, hvorvidt der er tale om et seksuelt ovegreb, fordi det jo ikke var en ukendt mand, der sprang frem fra en busk. Langt de fleste overgreb begås af en person, ofret kender. Og det at de kender gerningsmanden, gør mange i tvivl,« siger hun.
Anmeldelsesprocenten på Center for Seksuelle Overgreb er dog i år steget fra til 58 til 64 procent, oplyser Charlotte Ejsing.
Usikkerhed om processen
Partner i Sirius Advokater Helle Hald er bistandsadvokat for ofre for seksuelle overgreb. Hun forklarer, at mange voldtægtsofre er meget usikre forud for anmeldelsen.
»Men lige nu kan de ikke få hjælp, før de har anmeldt,« siger hun.
Derfor står de ni nationale voldtægtscentre ofte for at informere ofrene om den juridiske proces. Og det selv om centrene ikke har de juridiske kompetencer, forklarer Helle Hald, der samarbejder med Center for Seksuelle Overgreb.
Usikkerheden om den juridiske proces efter et overgreb betyder, at mange voldtægtsofre ender med slet ikke at anmelde eller først gør det efter lang tid. Og det besværliggør retsprocessen, forklarer Helle Hald:
»Så det her vil styrke ofrenes retssikkerhed, fordi flere vil anmelde på trygt og mere oplyst grundlag. Men det vil også kunne føre til, at nogle ofre måske finder ud af, at der ikke var tale om voldtægt. Derfor kan det her potentielt også styrke mulige gerningspersoner.«
Adjunkt i psykologi på Syddansk Universitet Nina Beck Hansen, der har forsket i anmeldelser af voldtægter, mener, at jo tidligere i processen ofrene kan få hjælp og information om retsprocessen, jo bedre er det. Men hvis voldtægtsofres retssikkerhed skal forbedres, kræver det også, at bistandsadvokaten er klædt på til opgaven, så vedkommende ved, hvad det er for en krisesituation, ofret står i, når det overvejer at anmelde en voldtægt, mener Nina Beck Hansen.
»Hvis voldtægtsofre bliver mødt på en professionel, empatisk og omsorgsfuld måde, så er der gode forudsætninger for, at de vil anmelde og fortsætte retsprocessen,« siger hun og tilføjer, at der derfor er behov for efteruddannelse af bistandsadvokater i forbindelse med voldtægtssager.
Langt de færreste ofre for seksualforbrydelser henvender sig dog på landets centre for voldtægtsofre. Hvis retssikkerheden for voldtægtsofre skal forbedres, er det derfor også vigtigt, at der oplyses mere bredt om, hvor og hvordan man kan få hjælp. Det kan for eksempel ske gennem oplysning på uddannelsesinstitutioner eller i fritidstilbud, mener Nina Beck Hansen.
»Men hvis bistandsadvokater er klædt på til opgaven, og informationen om rådgivning kommer mere bredt ud, så tror jeg, det vil kunne få flere til at anmelde og flere til at gennemføre retsforløbet,« siger hun.
