Til april har alle sårbare og ældre fået tilbudt coronavaccine. Men hvis tur bliver det så?

Den overordnede plan for, hvilke danskere der først skal tilbydes en vaccine mod coronavirus, er lagt. Plejehjemsbeboere, sundhedspersonale, sårbare og ældre står først i køen, og ifølge Sundhedsstyrelsen forventes det, at disse grupper vil være vaccineret inden april.

Imens er prioriteringen af den resterende del af befolkningen endnu ikke besluttet. Fredag lød det fra Sundhedsstyrelsen, at man forventer, at alle danskere er vaccineret inden den 27. juni.

Det vides dog endnu ikke, hvilke grupper der skal have adgang til vaccinen som de næste. Fredag foreslog Dansk Industri og Dansk Erhverv blandt andet, at eksportmedarbejdere burde komme foran i køen for at sikre dansk økonomi.

Når prioriteringen skal laves, bør både sundhedsmæssige og økonomiske hensyn spille ind, mener to eksperter, Information har talt med.

Spørger man professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet Lone Simonsen er det ud fra et sundhedsfagligt perspektiv mest fornuftigt at prioritere efter alder. 

»Hvis det handler om at sikre, at hospitalssektoren ikke bryder sammen, så skal man noget længere ned i alder end dem over 65 år. Jeg vil foreslå, at det bliver alle i 60’erne og måske endda folk i 50’erne, der prioriteres, når de ældste, mest sårbare og sundhedspersonalet er vaccineret. Alder er den overvældende risikofaktor – meget større end alt andet,« siger hun.

Sundhedsstyrelsen foreslår også, at prioriteringen eksempelvis kan afgøres af alder, når fase to af udrulningen begynder. 

Men både Dansk Industri og Dansk Erhverv har foreslået en anden tilgang. Interesseorganisationerne presser på for at rykke samfundskritiske erhvervsgrupper længere frem i vaccinekøen.

»Det er forkert – ud fra et samfundshensyn – at vaccinere ud fra alder. Man bør i stedet vaccinere ud fra, hvad samfundet har allermest gavn af. Derfor mener vi, at man bør rykke nogle nøglemedarbejdere fra eksportvirksomheder frem i vaccinekøen,« udtalte administrerende direktør Brian Mikkelsen i Berlingske.

Michael Svarer, som er professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand, mener, at hensyn til samfundsøkonomien også skal spille en rolle i vaccineprioriteringen – ligesom den har gjort i epidemibekæmpelsen generelt.

»Sundhedshensyn vejer selvfølgelig tungest. Men man bør også regne på, hvordan vi får mest samfundsøkonomi pr. stik. Det er ikke nødvendigvis ved at vaccinere ansatte i eksporterhvervet. Det kan også være ved at vaccinere de unge, som driver smitten. For så kan man måske lempe flere af de restriktioner, som er så dyre for samfundet. Det er også en relevant økonomisk overvejelse,« siger han.

Flere vacciner på vej

Sundhedsstyrelsen har lavet en liste over den prioriterede rækkefølge af udrulningen af vaccinerne. Den indeholder 12 punkter og begynder med plejehjemsbeboerne.

De første ti punkter er generelt defineret efter alder over 65 år, frontpersonale i sundhedsvæsenet og underliggende sygdomme, som »øger risikoen for et alvorligt forløb med COVID-19«. Det er de praktiserende læger, der skal vurdere hvilke patienter, som er omfattet af sidste kategori.

Punkt 11 er personale, som varetager øvrige kritiske samfundsfunktioner. Og først ved punkt 12 kommer den øvrige befolkning, som der endnu ikke er prioriteret imellem.

Det betyder, at lige knap to millioner danskere ifølge myndighedernes strategi skal vaccineres, før der skal foretages en yderligere prioritering af udrulningen til resten af befolkningen.

Indtil videre har godt 100.000 danskere fået første vaccinedose, og regeringen har sagt, at man forventer at have vaccineret 250.000 danskere i løbet af årets første to måneder.

Fredag skrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) dog på Twitter, at Danmark som en del af EU-aftalen har sikret sig 3,9 millioner ekstra doser af Pfizer/BioNtechs vaccine, som »vi forventer at modtage en væsentlig del af i andet kvartal«.

Og Lægemiddelstyrelsen kunne oplyse, at endnu en vaccinekandidat måske er på vej. Astra Zeneca forventes nemlig at ansøge Det Europæiske Lægemiddelagentur om betinget godkendelse i løbet af næste uge.

Lang vej igen for de unge

Men trods de gode nyheder ser det stadig ud, som om der går et stykke tid, før en vaccineprioritering blandt den brede befolkning bliver aktuel. Ifølge Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender, som blev udgivet fredag, kan det tidligst påbegyndes i midten af april. 

Lone Simonsen understreger, at man ikke stopper epidemien ved at have vaccineret dem i højrisiko alene. Med den nye engelske variant af coronavirus fremhæver hun på baggrund af flere skøn, at det vil komme til at kræve en flokimmunitet på mellem 75 og 80 procent af befolkningen.

Som det ser ud nu, kan det være, at de unge først vil kunne få adgang til en vaccine langt ind i 2021 eller måske sågar 2022. Hun peger derfor på, at det kan give mening at gøre ligesom sæsoninfluenza, hvor man sikrer de ældre og svage og ellers lader virus florere blandt den yngre og stærkere målgruppe.

»Jeg synes ikke, at det er galt set, at man må åbne landet op igen, uden de unge under for eksempel 30 år har fået vaccinen. De kommer ikke på hospitalet og kan godt tåle at få virussen naturligt,« siger hun.

Lone Simonsen understreger dog også, at det afhænger af de langtidseffekter, som det tyder på, at coronavirus kan have på nogle tidligere smittede.

»Vi ser masser af rapporter om, at nogle får nedsat lungefunktion, hukommelsesbesvær og andre ting på længere sigt. Men vi ved ikke, hvor almindeligt det er, og hvor lang tid det varer. Det er en joker i forhold til vaccinestrategien,« siger hun.

Michael Svarer har også en forhåbning om, at man kan begynde at lempe restriktionerne, inden man når til den brede befolkning i vaccineudrulningen.

»Det er især presset på hospitalerne, som er kritisk lige nu. Når man har vaccineret dem, som risikerer indlæggelse, kan man måske lukke mere op og skabe økonomisk produktivitet.«