Da Mette Frederiksen (S) på det historiske pressemøde den 11. marts 2020 lukkede Danmark ned for at bremse coronasmitten, hed det sig, at det skete på »myndighedernes anbefaling«, at al unødvendig aktivitet på en række områder skulle standses i en periode.
Hvilke myndigheder der præcis var tale om, har siden stået uklart. Flere gange har Mette Frederiksen udtalt, at der var tale om »en bred myndighedsgruppe«. Men det udsagn har en ekspertgruppe nedsat af Folketinget ikke kunnet finde nogen som helst dokumentation for. Ekspertgruppens netop udgivne udredning af regeringens coronahåndtering i foråret viser, at nedlukningen af Danmark næppe skete på anbefaling fra sundhedsmyndighederne, men at den derimod »i al væsentlighed er konciperet i Statsministeriet«, skriver de i udredningen.
»Hovedkritikpunktet er, at det ikke var myndighedernes anbefaling at lukke landet ned,« siger professor i forfatningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet til Information.
»Det er grænsende til vildledning, og det kan meget vel give store politiske problemer. Men jeg tvivler på, at det kan få retlige konsekvenser for hende i forhold til ministeransvarslovens sandhedspligt.«
Sagen er nemlig, at der ikke findes nogen enkeltstående definition på, hvad en myndighed er.
»Man kan diskutere, hvad en myndighed er. Juridisk set er der ikke nogen enkeltstående definition på det. I forvaltningslovens forstand er Statsministeriet også en myndighed. I princippet kan hun have ringet til justitsministeren, sundhedsministeren og finansministeren og spurgt, om de var enige, og så kan de som øverst ansvarlige embedsmænd for deres myndigheder jo have givet hende ret.«
I maj forsøgte DR-vært Clement Kjersgaard imidlertid – over ti minutter – at få Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, til at svare på, hvilke konkrete myndigheder der havde anbefalet nedlukningen.
S-ordføreren nævnte i den forbindelse ikke, om statsministeren med ordet »myndigheder« refererede til sit eget eller andre ministerier. I stedet svarede han, at det var »en politisk beslutning«, og at der var tale om »en bred myndighedsgruppe«, der blandt andet også involverede »sundhedsmyndigheder«.
Alligevel vurderer Frederik Waage, at sagen højst kan »give politiske problemer«.
»Jeg mener ikke, det kan være et retligt problem, at hun siger, det er myndighedernes anbefaling,« siger han.
Ekspertgruppens rapport har titlen Håndteringen af covid-19 i foråret 2020 og er en knap 600 sider lang gennemgang af alle de mails, referater og notater, det har været muligt at fremskaffe fra regeringens og sundhedsmyndighedernes beslutningsproces omkring coronahåndteringen. Et bredt politisk flertal bestilte den i juni, og professor emeritus i offentlig forvaltning Jørgen Grønnegård Christensen fra Aarhus Universitet har stået i spidsen for arbejdet.
Påfaldende lukkethed
Ekspertgruppen finder blandt andet, at regeringens coronahåndtering ikke just har været præget af åbenhed. Som eksempel fremhæves statsministerens formulering på pressemødet den 11. marts, der gav indtryk af, at regeringen iværksatte nedlukningen på opfordring fra de myndigheder, som i virkeligheden var uenige i beslutningen.
»Den uenighed, som hersker omkring dette væsentlige aspekt af den delvise nedlukning den 11. marts 2020, bliver imidlertid ikke kommunikeret klart til offentligheden på pressemødet i Statsministeriet den 11. marts 2020. Tværtimod bliver det på pressemødet af regeringen med statsministeren i spidsen fremstillet sådan, at nedlukningen af aktivitet i blandt andet daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner sker på myndighedernes anbefaling,« skriver ekspertgruppen og konkluderer, at deres redegørelse »ikke [giver] støtte til den formulering, som statsministeren bruger på pressemødet den 11. marts 2020«.
Ekspertgruppen mener heller, at det blev formidlet tydeligt nok til Folketinget, at Sundhedsstyrelsen havde sine forbehold over for den første ændring af epidemiloven, da dette forslag blev behandlet den 12. marts 2020.
Den lukkethed er måske nok problematisk, men ikke nødvendigvis i strid med gældende love og regler, mener Frederik Waage:
»Det er ikke holdbart at have en så lukket tilgang. Men i retlige termer er det dybest set hende (statsminister Mette Frederiksen, red.), der er den ansvarlige for myndighederne. Og derfor er det et svært spørgsmål. Det var jo også fremme fra begyndelsen, at Søren Brostrøm ikke anbefalede lukningen af grænserne, at det var hendes kommunikationsform.«
Frederik Waage mener derfor ikke, at ekspertgruppens udredning vil få juridiske konsekvenser for regeringen:
»Den her rapport stiller spørgsmål ved det rimelige i, at regeringens proces har været så lukket. Jeg har dog stadig ikke set holdepunkter for, at den her del af sagen skulle give anledning til problemer i forhold til ministeransvarsloven. «
Et utraditionel departementschef
Ekspertgruppen konkluderer også, at der fra Statsministeriet har været en udpræget grad af »detailkontrol og -styring« over for sundhedsmyndighederne. Det er blandt andet illustreret ved, at Statsministeriet sendte »adskillige spørgsmål til sundhedsmyndighederne om placering af flyers, plakat og spritstandere m.v. i danske lufthavne«.
»Det må i et tilbageblik konstateres, at det centraliserede og detailstyrende bestillingsregime ikke bidrager til at skabe en fælles forståelse af COVID-19-situationen på tværs af regering og sundhedsmyndigheder,« står der i rapporten.
Derudover peges der på, at »Statsministeriet med departementschefen i spidsen« tidligt i forløbet udfordrer »Sundhedsstyrelsens normale monopol på sundhedsfaglig rådgivning af regeringen«. En del af den udfordring kom direkte fra departementschef Barbara Bertelsen, der var bekymret for, om Sundhedsministeriet og sundhedsmyndighederne tog situationen alvorligt nok. Over for sundhedsmyndighederne henviste Bertelsen eksempelvis til internationale nyhedsartikler og forskningslitteratur, »som alle bekræfter situationens alvor«.
»Statsministeriets departementschef ser angiveligt en uoverensstemmelse mellem de nyhedsartikler, hun orienterer sig i, og de temmelig optimistiske notater og svar, som Statsministeriet i samme periode modtager fra Sundhedsstyrelsen via Sundheds- og Ældreministeriet,« står der i rapporten.
I et notat skrev Sundhedsstyrelsen eksempelvis tidligt i forløbet: »Menneske-til-menneske smitte med nCoV (COVID-19, red.) i Danmark vurderes som meget usandsynligt, da Danmark har en meget høj kapacitet og beredskab for isolation og håndtering af personer, der er smittet eller hvor smitte mistænkes.«
Frederik Waage finder Barbara Bertelsens ageren opsigtsvækkende.
»Der er ingen tvivl om, at det er utraditionelt og exceptionelt, at en departementschef har påtaget sig den rolle ved at være så kritisk,« siger han.
»Men noget kan jo tale for, at hun netop derved løfter sin opgave, og man må forstå udredningen sådan, at der netop var behov for at sundhedsmyndighederne blev udfordret. Her ti måneder efter er Danmark igen lukket ned på en helt sammenlignelig måde, så meget taler jo for, at det har været både rigtigt og nødvendigt, at man har haft den kritiske tilgang til det,« tilføjer han.
Folkesundhed før økonomi
Under selve nedlukningen af Danmark var regeringens fokus ifølge ekspertgruppen folkesundheden snarere end samfundsøkonomien. Som en del af regeringens forsigtighedsprincip blev de historiske hjælpepakker i situationen set som en nødvendig »følgeomkostning ved den valgte og klart prioriterede strategi«.
»Det er efter udredningsgruppens vurdering baggrunden for, at regeringen først i maj måned nedsætter en økonomisk ekspertgruppe, som skal vurdere de økonomiske aspekter af den valgte strategi,« står der i rapporten.
Nu bliver jeg sur.
Det er udelukkende statsminister Mette Frederiksen og kohorte jeg kan takke for at vi ikke alle raller rundt.
Alle har noget på statsministeren, men det her har hun gjort godt.
»Hovedkritikpunktet er, at det ikke var myndighedernes anbefaling at lukke landet ned,«
Men landet lukkede heller ikke helt ned, det er kun i medierne mn omtaler det som at landet lukkede helt ned.
Hele foråret kunne jeg se hvordan bygningshåndværkere, industrivirksomheder, autoværksteder, fødevareproduktion, landbrug m.m. fungerede som normalt.
@Eva;
Hvis ikke oppositionen skal lede efter håret i suppen, hvad skal den så lave?
Det er ikke det hele, der er gennemført i elegant stil, men resultatet er til at se på, også i international målestok.
I januar og februar 2020 havde myndighederne og politikere en retorik, der delte os, der frygtede denne nye og ukendte virus mod de, der mente, at denne blot var endnu en forkølelse.
Som borger oplevede jeg ikke, at nogen andre end nogle få indenfor området, udtrykte alvorlig bekymring. Stort set ingen medier dækkede sagen og hvis jeg nævnte noget om det på mit studie, blev jeg nedgjort -og det i slutningen af februar. Sagen var ikke til at diskutere, fordi ingen tog den alvorligt.
Skepsissen blandet befolkningen var enorm og havde Mette Frederiksen gået ud og været ærlig om sagen og nævnt, at sundhedsmyndighederne ikke delte hendes politiske overbevisning om at lukke dele af samfundet ned, havde der aldrig opstået den enorme tillid til, at dette var en opgave vi alle skulle løse og gjorde vi det sammen, var der en god chance for at komme nogenlunde igennem.
Om jeg begriber, at vi nu skal høre fra sundhedsstyrelsen og SSI, som nærmest var de sidste til at anerkende at 1. Covid rent faktisk godt kunne komme til landet og 2. Sprede sig med præcis den hast, som var er designet til.
Og selvom der er sagt, gjort og handlet på meget siden, hvoraf dele har direkte tåkrummende at overvære, så vil jeg aldrig have mistillid til Mette for at have gjort, hvad ingen andre åbenbart var parate til at gøre, den skæbnesvangre aften i marts.
Denne redegørelse er meget velkommen, men det styrker ikke ligefrem tilliden til sundhedsmyndighederne, at de åbenbart i marts måned, fortsat ikke mente, at der var behov for at gøre, hvad der skulle til. Det virker som om, at de havde mere tiltro til den svenske model, hvilket jeg er glad for, at de ikke fik lov til at bestemme!
»Hovedkritikpunktet er, at det ikke var myndighedernes anbefaling at lukke landet ned,«.
Men er statsministeren da ikke den øverste leder af "myndighederne" - den udøvende magt? Derfor forekommer konklusion, at det var statsministeren og ikke "myndighederne". der tog beslutningen om nedlukningen, at være goddag-mand-økseskaft.
Det, dokumenterer rapporten , er at de råd sundhedsstyrelsen og andre gav var dårlige/utilstrækkelige eller - som eksemplet med skiferierne - helt forkerte. Vi må gå ud fra, at de græmmer sig eller måske ligefrem skammer sig - det burde de. Også en mærkelig situation, at politikerne traf bedre beslutninger end eksperterne. Hvilke konsekvenser mon det får i fremtiden?
Nu er at følge myndigheders anbefaling jo heller ikke altid at tage dem for pålydende, men at gennemskue, hvad de dækker over - f.eks. et regime, som over de seneste 25 år mest har demonstreret sin destruktive kraft overfor et engang samlet og velfungerende folkestyre.
Når det er økonomisme, der hersker i styrelserne, må man skære igennem og træffe realbetonede og fornuftige beslutninger af denne verden. Det nytter ikke at bagatellisere og tale imod værnemidler, blot fordi værnemidlerne er sparet væk.
Jeg mener bestemt jeg hørte Jørgen Grønnegaard (forman for ekspertudvalget) svar Peter Skaarup i går under fremlæggelsen, at sundhedsmyndighederne anbefalede en nedlukning af Danmark, men uden daginsitutioner, skoler on videregående uddannelser. Den del blev så truffet af regeringen eller andre ministerier (myndigheder)
Så at skrive at der ikke blev anbefalet en nedlukning er ikke rigtigt, der blev bare ikke anbefalet så stor en nedlukning. Men den nedlukning der blev valgt, var heller ikke en total nedlukning, der var masser af erhverv der havde forrygende travlt.
Syntes det vil klæde information og andre medier at få nuancerne med.
Fnidder og bagklogskab. Mette F kunne ikke bruge de sundfaglige anbefalinger til noget som helst, folk blev smittede og døde, i et tempo, der ikke gav tid til den fornødne "demokratiske" proces. Barbera Bertelsens insistere skal også have ros. Godt det var Mette F, der havde ansvaret og tog det, fra de "vægelsindede" sundhedsmyndigheder!
Tankevækkende, at Brostrøm, der blev lidt af en folke-darling i foråret/forsommeren 2020 ("SSt går ind for sex"), har måttet stå på pressemøderne og slå knude på sig selv.
Godt, at andre, ikke-lægefaglige personer, var med i beslutningerne.
Kritikken af den proces, der gik forud for den delvise nedlukning d. 11. marts, virker ret formalistisk, som flueknepperi. Vær glad for, at Frederiksen og Heunicke ikke fulgte Sundhedsstyrelsens anbefalinger, for så havde det set skidt ud. Brostrøm har da også senere erkendt, at han tog fejl i begyndelsen, hvor han bl.a. mente, at coronaen ikke ville komme til Europa, men var et kinesisk/asiatisk fænomen. Han tog også fejl mjt. mundbind. Det tjener ham til ære, at han siden indrømmede sinefejltagelser - det er der skam ikke alle embedsfolk der gør.
Havde regeringen fulgt embedsværkets anbefalinger, så kunne vi nemt have fået svenske tilstande med stor personlig frihed, muligheden for at gå på cafe mv. ingen mundbind - og langt flere smittede og døde, end vi har haft indtil nu. (Næsten 8.000 døde i Sverige mod lidt over 2.000 her i landet). Dog en forskel som Grønnegård og hans kommission burde tage i betragtning.
Der er også grund til at glædes over, at coronaen kom da Lars Løkke ikke længere var statsminister, for så var det gåetgalt. SåÅ ville vi nok have åbne butikker og værtshuse mv., men også smittetal, der lå højere end svenskernes.
Hvor ved jeg det fra? Fra hvad ledende Venstrefolk har sagt/skrevet i det sidste års tid og bl.a. fra Venstres gruppeformand Karsten Lauritzen, der var i Deadline i går aftes. Her brokkede han sig over regeringens enevældige gøren og laden, og at allting blev bestemt i Statsministeriet og ikke decentralt fx ude i kommunerne (Gisp!)
Lauritzen mente således, at landets borgmestre skulle have haft lov til at bestemme hvor der skulle opstilles spirtstandere, skilte og hvilke restriktioner der skulle gælde hvor. Så ville vi får at se hvor store forskelle der ville være fra den ene kommune til den anden, alt efter hvordan den enkelte borgmester bedømte situationen, og læse om at i kommuner hvor man gerne vil spare, da er der kun få afspritningsmuligheder, mens andre ville tage det langt mere alvorligt..
Lauritzen mener så også, at aflivningen af mink skulle begrænses til de syge besætninger, men ikke til de besætninger der endnu ikke var blevet smittet - til trods for at embedsværket allerede i juli anbefalede en aflivning af alle minkbesætninger.
Med en Lars Løkke som statsminister ville der ikke være blevet grebet så voldsomt ind overfor erhvervslivet, mens hjælpepakkerne ville være langt større.
Den kritik, der har været rejst fra borgerlig side er uden konkret indhold, men overfladisk. Lauritzen måtte på den ene side indrømme, at de beslutninger regeringen havde truffet var gode, men at de også kunne være bedre. Hvordan undlod studieværten at spørge om.
Og sådan er det gang på gang, hvor mikrofonholdende journalister afstår fra at gå de borgerlige nærmere på klingen, og bede dem gøre rede for hvad de selv ville gøre bedre eller anderledes. Og holde fast i dem, når de veg udenom eller ikke kunne svare.
Nå snart et år efter coronaens udbrud her i landet, så er der ingen borgerlige der har været i stand til at fortælle, hvad de selv ville gøre. Det eneste der gør, er at finde hår i suppen, og klandre regeringen for de fodfejl, der uundgåeligt vil være.
De borgerliges grundlæggende uduelighed bør afregnes ved kommunalvalget i november.
"Coronarapport tegner et billede af, at Statsministeriet trumfede nedlukning igennem"
Og tak for det!
Derfor skal hun selvfølgelig stilles til ansvar, såfremt hun har gjort noget ulovligt. Jeg kunne da godt tænke mig sundhedsmyndighedernes vurdering af sagsforløbet retrospektivt. Nu hvor de er blevet bagkloge. Husker stadig Søren Brostrøm stille sig op og berolige med at der ikke var nogle fare for at virus kom til landet.
Jeg hørte de to timers fremlæggelse. Der var megen ros til MF og BBB. og også kritik. De myndigheder der var enige med regeringen om nedlukning, delvis, inkl. skolerne var WHO og seruminstituttet, mens Brostrøm ville undlade skolerne og uddannelserne, hvorfor ??? vides ikke. Statsministeren med sin regering besluttede så at skære igennem. Forinden havde alle arbejdet i døgndrift undersøgt alt muligt. Kæmpearbejde. Og tak for det. Tak for hun havde modet og evnen. Og så sagde Grønnegård også at formuleringen kunne have været lidt anderledes, men så havde hun hængt Brostrøm og sundhedsstyrelsen ud, At påstå hun har løjet, eller det er mistillid, eller hun skal gå af er jo helt tosset og sagt af nogle politikere som ikke selv er kommet med noget fornuftigt overhovedet. Lauritsen, Mai Marcado og Løhde og Peter Skårup, de virker så negative på folk også de der normalt stemmer blåt. Og Martin Geertsen fra V, ligeså.
... sundhedsmyndighederne blev da taget med bukserne nede om anklerne og bøjet helt ind over bordet af Corona i foråret. Januar og februar kunne man jo høre dem snakke om at der åbenbart kun var lav risiko for at den kom til Danmark m.m. Dengang levede jeg i en lykkelig illusion om at de faglige myndigheder havde styr på det. Det havde de så ikke og efterfølgende gjorde jeg det til en vane selv at følge med og sætte mig ind i tingene. Derudover blev man så bekendt med at SSI og SST heller ikke var enige om situationen og specielt SST havde og har desværre stadig et totalt forkvaklet forhold til proportionalitets princippet. Hvis det stod til mig så blev Brostrøm fyret da det blev tydeligt at DK havde sovet, igen, og vi nu skulle lukke ned i december og frem igen. Den nedlukning kan kun tolkes som at myndighederne endnu engang fejlede, med den forskel at de denne gang ikke kan hive "vi vidste ikke" kortet som de trods alt kunne forrige års marts.
Der bliver gjort grin med regeringen for at blande sig i spritdispensere i lufthavnen og den slags. Som jeg husker det (kan huske forkert), var medierne på det tidspunkt fulde af historier og spørgsmål til netop den slags. Bekymrede folk kunne ikke forstå, at der ikke var styr på disse basale ting.
Det burde være sundhedsmyndighederne, der havde styr på det, og sørgede for, at der var spritdispensere og lignende nok. Havde de det? Løste de deres opgave mht. sådanne lavpraktiske ting? Hvis ikke, kan man vel ikke bebrejde regeringen, hvis den forsøgte at finde ud af, hvordan situationen rent faktisk var, og forsøgte at gøre noget ved det. De kunne jo ikke stole på sundhedsmyndighederne.
Hvis ansvar var det, at testning og værnemidler ikke var på plads på plejehjemmene? Regeringens eller sundhedsmyndighedernes?
Jeg mistænker, at meget af "detailstyringen" opstod, fordi regeringen mistede tilliden til, at sundhedsmyndigederne løftede DERES del af opgaven - for de havde nogle helt andre mål end regeringen: Flokimmunitet!
Fordelingen af opgaver mellem regeringer og sundhedsmyndigheder er et tema, som ligger noget over diskussionerne af Mette Frederiksens ordvalg. Pandemien tog det danske sundhedssystem på sengen, men det var det på ingen måde alene om at blive overrasket, og pludselig stod man med lukkede grænser og gamle respiratorer, man ville sende til Italien.
Vi opdagede, at pandemi-beredskabet var kørt ned på vågeblus, og næppe en eneste europæisk stat havde værnemidler til "frontpersonalet". Knapt et år senere opdager vi, at systemet til produktion af vacciner har den forkerte dimension, og inden da, har den tidligere amerikanske præsident fremsat et tilbud om at overtage den europæiske virksomhed (CureVac), der så ud til at være længst fremme.
Der er et meget synligt behov for planlægning med et sundhedspolitisk perspektiv, som både er kontinentalt og globalt.
Jeg synes ikke på noget tidspunkt der har været lukket hårdt nok ned. Det skulle begge gange være sket langt tidligere. Konsekvensen er at det hele bliver trukket i langdrag.
Hele tilgangen sidste januar var naiv. Mette Frederiksen gav jo nærmest udtryk for at det var umuligt for virus at krydse grænsen.
Berlingske har i dag historien om, at 20 000 positive prøver, foretaget med private lyntests, ikke sekventeres for de nye varianter, og at det er en farlig situation, fordi vi så ikke kan vide, om f.eks. den farlige brasilianske variant allerede er her, og rette smitteopsporing mod dem.
"Sekventeringen af de positive PCR-prøver foretages som nævnt under ledelse af professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet. Han siger, at de manglende sekventeringer af lyntest kan betyde, at mørketallet i forhold til den britiske variant B.1.1.7 og andre nye coronatyper er større.
»Det kan det muligvis. Derfor håber jeg da også, at folk med en positiv antigentest får foretaget en PCR-test efterfølgende. Den alternative konsekvens er jo, at vi ikke fanger de varianter, der er i samfundet,« siger han."
...
"Men det anbefaler Sundhedsstyrelsen kun i tilfælde, hvor borgeren har et »særligt erhverv«, fremgår det af et skriftligt svar til Berlingske. De seneste retningslinjer tilsiger desuden, at det »ikke er nødvendigt« efterfølgende at tage en PCR-test, hvis man ikke har et sådant erhverv.
Specialkonsulent ved Sundhedsstyrelsen, Annette Wittrup Enggaard, skriver i en e-mail til Berlingske:
»I vores anbefalinger fremgår, at der ved et positivt svar bør igangsættes selvisolation ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, ligesom der bør reageres på positive testresultater i relation til kontaktopsporing. For særlige erhverv, hvor et positivt testsvar har stor betydning for varetagelse af de pågældende erhverv, bør der samtidig foretages en konfirmatorisk PCR-test. Hvis denne PCR-test er negativ, kan selvisolation ophæves«.
Allerede tidligt i januar gjorde Statens Serum Institut opmærksom på udfordringerne ved, at man ikke kunne undersøge lyntestene for virus."
...
"Sundhedsminister Magnus Heunicke har afvist at stille op til interview. I stedet har han fredag sendt en skriftlig udtalelse via sin presseafdeling:
»Ministeriet har bedt SSI (Statens Serum Institut, red.) om at undersøge mulighederne for at sekventere prøvematerialet fra antigentest, idet det er vigtige informationer for smittesporingen og overvågningen af epidemien. Antigentest blev taget i brug på et tidspunkt, hvor omfanget af spredning af virusvarianter var begrænset, og hvor fordelene ved at bruge antigentest som screeningsredskab til at identificere smittekæder vægtede tungest"
...
"I dag siger Sundhedsstyrelsen, at det ikke længere er en anbefaling, men at »det kan være gavnligt« at undersøge positive lyntest, »særligt hvis en betydelig andel af smittetilfælde bliver fundet ved hurtigtest«."
www.berlingske.dk/samfund/fremtraedende-forskere-taler-nu-om-problematis...
"Proportionalitetsprincippet" slår dødeligt til igen - for man skal jo ikke vente med at bekæmpe de nye, farlige varianter, til der er en betydelig andel" - så er det for sent.
Så endnu en gang må regeringen selv tage affære overfor SST's fodslæberi. Hvad er det dog, der foregår i den (for)styrelse?
(Med mindre det er regeringen, som har smækket låget til pengekassen i - men det tvivler jeg på).
Det kan da ikke komme bag på nogen, der har fulgt blot en smule med, at det var Mette Frederiksen, der tilbage i marts 2020 trumfede sin vilje igennem. Om det så var en god eller dårlig beslutning, kan vi debattere fra nu af og til næste juleaften. Men i sidste ende er det altid den politiske ledelse, der bestemmer. Så man kan højest kritisere Mette Frederiksen for at lyve, når hun fortalte, at hun fulgte "myndighedernes anbefalinger". Det er i sidste instans et anlæggende mellem hende og vælgerne, og som tingene ser ud lige nu, behøver hun nok ikke frygte deres dom, lige hvad det angår.
For mig personligt er det heller ikke noget, jeg rigtig kan gå op i. Hvis jeg boede i Danmark, ville jeg være en del mere knotten over regningen på 18 milliarder for afvikling af mink-erhvervet. Her er der virkelig grund til at spørge kritisk ind til, om skatteborgerne har fået nok sundhed for de penge, og om ikke det kunne have været gjort en del billigere, hvis ikke Mette Frederiksen havde så travlt med at udvise handlekraft.
“Det er i sidste instans et anlæggende mellem hende og vælgerne”
Det er vel nærmere et anliggende mellem hende og hendes troværdig? Der jo ikke ligefrem er fantastisk efter milde, langtrukne nedlukninger og minkskandalen.