Nyhed
Læsetid: 3 min.

Eksperter støtter nye restriktioner: Mere smitsom coronavariant kan få smitten til at stige

I lyset af den særligt smitsomme britiske virusvariant er der ingen vej uden om at stramme coronarestriktionerne yderligere, mener eksperter. De forudser, at den nye variant vil få smitten til at accelerere i februar. Derfor skal smittetallet ned, og der skal skrues op for vaccinerne
Tirsdag aften blev der igen skærpet på coronarestriktionerne, da Mette Frederiksen holdte pressemøde.

Tirsdag aften blev der igen skærpet på coronarestriktionerne, da Mette Frederiksen holdte pressemøde.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
6. januar 2021

Den særligt smitsomme britiske coronamutation førte tirsdag til, at regeringen skruede op for coronarestriktionerne på to områder. Afstandskravet i butikker og i det offentlige skærpes onsdag fra et til to meter, og forsamlingsloftet sænkes fra ti til fem personer.

Argumentet for at stramme restriktionsskruen yderligere er, at den britiske mutation – B.1.1.7 – er 50-74 procent mere smitsom end den normale coronavirus. De nye restriktioner kan dog ikke forhindre den britiske variant af coronavirus i at sprede sig, men de kan være med til at forsinke smitten, forklarede Mette Frederiksen på tirsdagens pressemøde: »Mutationen er allerede så udbredt, at den ikke kan stoppes, men vi kan forsinke den, så vi kan nå at vaccinere endnu flere.«

Eksperter mener ikke, at der er nogen vej uden om strammere restriktioner i lyset af, hvor hurtigt den britiske coronavariant har bredt sig i Storbritannien. Spørgsmålet er så, om det er nok at sænke forsamlingsloftet og øge afstandskravet. 

Mere smitte i februar

I Danmark er der indtil uge 52 fundet 86 tilfælde af den britiske virusvariant, men det reelle antal personer vil være cirka ni gange højere, da ikke alle coronapositive bliver testet for B.1.1.7. De nye restriktioner kan dog kun være med til at skrue ned for smitten, inden den nye virusvariant får smitten til at blusse op igen, mener Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

»Vi er praktisk taget trykket helt i bund med de muligheder, der er for at begrænse smitten. Men de nye restriktioner er lige så meget et signal også til folk i det private rum om, at nu skal vi altså tage os sammen, for den her britiske virusvariant er altså et problem,« siger Jens Lundgren med henvisning til, at briterne de seneste fire-fem uger har set en acceleration i smitten på grund af den nye virusmutation.

Selv om den britiske variant ikke er den dominerende form for coronavirus i Danmark endnu, så er det helt afgørende at få nedbragt smittetrykket og få vaccineret så mange som muligt i løbet af januar, for i løbet af februar vil smittetallet stige på grund af den nye mere smitsomme virusvariation, vurderer Jens Lundgren.

»Det er vigtigt, vi får smittetrykket så langt ned som muligt, så vi er klar til den acceleration, som vi kan regne os frem til kommer i februar, fordi B.1.1.7 er mere smitsom.«

Næste skridt: udgangsforbud

Jens Lundgren mener ikke, at regeringen kunne have strammet meget mere for restriktionerne, da udgangsforbud, som der har været i andre europæiske lande, ikke har den ønskede effekt.

»Det er jo indenfor, at smitten finder sted, og ikke når du går en tur i skoven, så det giver ikke mening,« siger Jens Lundgren.

Professor i virologi på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, mener derimod godt, at et decideret udgangsforbud kan blive næste skridt i regeringens restriktioner.

»Vi må krydse fingre og håbe på det bedste, men vi er ved at nå dertil, hvor der ikke er så mange andre værktøjer tilbage end et decideret udgangsforbud,« siger han.

Allan Randrup Thomsen mener dog også, at et øget afstandskrav og begrænsning af forsamlingsloftet kan være med til at begrænse smitten. En decideret nedlukning af daginstitutionerne, som regeringens støttepartier har foreslået, vil dog efter hans mening ikke være gavnlig, fordi det ville gøre det svært for mange mennesker at arbejde hjemme.

»Så udgangsforbud kan være næste skridt. Hvis folk ellers overholder de her ting, så er der ikke meget andet at lægge oveni,« siger Allan Randrup Thomsen.

Flere mutationer

Han mener ikke, at regeringen kunne have gjort meget mere for at forsinke udbredelsen af den britiske mutation af coronavirus. Der har ganske enkelt ikke været tilstrækkelig evidens for, at der var tale om en særlig smitsom variation før i december, hvor der også blev stoppet for indrejse fra Storbritannien, mener Allan Randrup Thomsen.

At en virus muterer, og der kommer flere varianter af sygdommen, er del af viras natur, forklarer professoren i virologi. Derfor kan vi også i den kommende tid komme til at se flere nye variationer af coronavirus som eksempelvis den sydafrikanske variation, som der dog endnu ikke er nok viden om, forklarer Allan Randrup Thomsen.

»Det er desværre det normale mønster, at virus tilpasser sig sin nye vært og bliver mere smitsom mellem individer, men som regel fører virusmutationer også til en svækkelse af dets sygdomsfremkaldende egenskaber,« forklarer Allan Randrup Thomsen og tilføjer, at der ikke er noget, der tyder på, at den britiske variant ikke også skulle være dækket af vaccinerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne-Marie Krogsbøll

Hvorfor skal vi høre Heunicke stå og udbasunere, at den engelske variant kommer til at dominere fra midten af februar? Er det ikke regeringens opgave at sørge for at indføre restriktioner, der sikrer, at det ikke sker? hvis de ikke selv tror på, at det lykkes, så skulle man måske lige tage de sidste værktøjer i brug i tide:
- luk ikke-kritiske virksomheder og send børnene hjem. Nødpasning til samfundskritiske funktioner.
- afstandskrav på 2 meter i offentlig trafik.
- forbud mod gudstjenester, som overskrider forsamlingsforbudet (5 pers.)
- sæt alt ind på smitteopsporing
- luk grænserne
- 14 dages karantæne og testning for nødvendig indrejse i landet..
- krav om karantæne i 10 dage, ikke kun 7 dage, ved symptomfri smitte
- Alt hvad vi i øvrigt kan komme i tanker om
- natligt udgangsforbud
- og som allersidste udvej, hvis alt andet fejler: Egentligt udgangsforbud i en periode.

Hvorfor spare på tiltagene, når man forstår, hvad der er på spil, og hvor galt det kan gå?

Regeringen har ikke lov at prioritere erhvervsinteresser over mange, mange menneskeliv. Og det er det, der er på spil.

Carsten Wienholtz, Per Fabricius, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Jette Steensen, Peter Engelbrecht, Finn Jakobsen, Kim Folke Knudsen og Claus Gårde Henriksen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Ifølge Viggo Andreasen kunne man i princippet godt udrydde den engelske mutation.
- Hvis vi alle sammen satte os på vores hænder derhjemme og lavede absolut ingenting i en måned, ville den britiske variant forsvinde.
Men det, vi har behov for nu, er at forhale mutationens indmarch så meget, at det når at blive forår eller sommer.
- Der ved vi, at corona smitter væsentligt mindre, og der begynder vi også at kunne få glæde af de vaccinationsprogrammer, som lige nu er ved at blive rullet ud."
nyheder.tv2.dk/samfund/2021-01-05-restriktionerne-er-et-stort-skridt-i-den-rigtige-retning-vurderer-ekspert

1 måned, så kunne vi være fri for det stads? Ville det virkeligt ikke være det værd?

( Jeg er klar over, at det ville poppe op hist og her - men så ville det være langt lettere at håndtere - hvis viljen er der).

Carsten Wienholtz, Inge Lehmann, Peter Engelbrecht, Finn Jakobsen, Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen og Claus Gårde Henriksen anbefalede denne kommentar

Beslutning Lovgivning Henstillinger Accept
Vi dropper mobilitet og kontakt til et minimum. Vi krystalliserer miljøet og slår virus ihjel.

Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

prøve

Regeringen kan kun regere, og det er os der skal slå virus ihjel. Så kan vi altid bebrejde regeringen, vi ikke levede op til målsætningerne bagefter.

Finn Thøgersen

Anne-Marie Krogsbøll,

"Hvis vi alle sammen satte os på vores hænder derhjemme og lavede absolut ingenting i en måned, ville den britiske variant forsvinde."

"1 måned, så kunne vi være fri for det stads? Ville det virkeligt ikke være det værd?"

NEJ, det skal læses rigtigt

Hans 1 måned skal forståes som et totalt stop for alt samkvem, inkl såkaldt samfundskritisk aktivitet

Det ville givet udrydde virus her i landet, hvis det faktisk blev overholdt 100%

MEN i den måned ville titusindvis af svage, mindrebemidlede og dem der bare var uheldige dø af tørst, sult, mangel på medicin, svigtende varme og meget andet

Og bagefter ville smitten jo stadig være lige på den anden side af grænsen...

Anne Nielsen, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Niels Jacobs og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Den sydafrikanske variant 501.V2

https://www.bbc.com/news/health-55534727

Kim Folke Knudsen

Den sydafrikanske variant 501.V2

Jeg ville give jer et link til The Scientist: men det giver Informations adgangsprogram mig desværre ikke adgang til at sende til Jer. Derfor mit lille indlæg prøve.

Hold øje med denne variant 501.V2 som er endnu mere smitsom end B117

og som i dens genetiske struktur ser ud til at være en del ændret.

Varianten ser ud til at have en begrænset evne til at skjule sig for immunforsvaret ved naturlig infektion.

Det må afklares om varianten 501.V2 er en udfordring for de nuværende vacciner, og hvis ja, hvor lang tidshorisont er der for at modificere vaccinerne til at bekæmpe 501.V2 ?

De lande som nu har varianten bør der indføres et generelt indrejse og udrejse forbud til, indtil vi har et bedre overblik over denne variants udbredelse og dens egenskaber.

herunder muligheder for at screene personer for varianten ved COVID19 test.

Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Jette Steensen, Anne-Marie Krogsbøll og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Den sydafrikanske variant 501.V2

Anne-Marie Krogsbøll Jeg er enig med dig i dine forslag.

med undtagelse af det totale udgangsforbud (24 timer)? du må gerne uddybe dette forbud.

Nogen her i debattråden vil sikkert finde dine forslag overdrevet, men det tænker jeg skyldes, at vi ikke har set de nye varianter oversvømme vores land endnu. Det kan tit være svært på forhånd at erkende risiko ved at vente og lade stå til. Men smittetallene i GB taler nu deres tydelige sprog smitten galoperer afsted med en hastighed på 99-100 gange smitteudbredelsen for almindelig SARS2/COVID19 i løbet af sommeren 2020. Det i et land med et betydeligt omfang af nuværende restriktioner.

Men pointen i Anne-Maries forslag er, at en total nedlukning med hele værktøjskassen mere eller mindre i brug vil kunne afbøje en smittekurve for varianterne, så der er en minimal chance for at sygehusene ikke må begynde at afvise patienter med behandlingsbehov i stort omfang.

for det vil få dødstallet på flere fronter til at stige.

Vi ved nu, at varianterne er mere overførbare end den nuværende stamme af SARS2/COVID19. Det vil sige kurven vil få et stejlere forløb og infektionstallet vil stige betydeligt udover forårets scenarium.

Ved siden af gælder det om at vaccinere så meget som overhovedet muligt indenfor anbefalingerne fra producenterne.

Derfor er der rigtig god fornuft og mening i Anne Maries forslag til restriktioner.

Afbøje den stejle smitte kurve ved restriktioner og import af smitte fra udlandet.
Vaccinere sundhedspersonale og der på ned ad i aldersgrupperne, så dem med mest behov for beskyttelse først får immunitet.

Folk går jo ikke nedenom og hjem ved at gå til gudstjeneste på Nettet fremfor fysisk fremmøde.

Nødpasning af børn kan etableres, så forældrene ikke kommer i klemme kompensation for tab af feriedage og lignende. Forældre med erhverv som kræver fremmøde skal have ret til nødpasning.

Et natligt udgangsforbud ja og hvad så, vi kan da tømme affaldsspanden ved dagslys.

Der er tale om en foranstaltning, som dæmmer op indtil vi står i en mere gunstig situation, hvor en større andel af befolkningen er vaccineret.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Men regeringen vil åbenlyst ikke lukke mere ned nu. Kun når vi sidder endnu længere nede i sumpen, kommer vi til den totale nedlukning. Jeg tror, du har ret, Anne_Marie K, at det både i liv og penge ville være bedre at gøre det nu - men det vil så også være nødvendigt med skrap kontrol i supermarkeder og på apoteker, for at sikre overholdelse af afstandskrav og al det andet. Og kun en i hver husstand må gå ud at handle. Offentlig transport lukkes - hvilket vil
stille krav om madudbringning til ældre og svagelige. Svær sag - men til at gøre. Det er egentlig ret utroligt, at vi kunne klare dette ved afholdenhed og disciplin alene, uden teknologiske fix.
Men vore myndigheder tror åbenbart på mirakler forinden.

Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Et modereret udformet totalt udgangsforbud skal tillade en i hver husstand at gå ud at købe madvarer og medicin i nærmeste detailhandel/apotek. Motion kunne tillades en ad gangen, for forældre med mindre børn dog to. Man skal holde sig indenfor en snæver radius af bopælen, når man er ude. Indkøb og hjembrining af mad til svagelige borgere, der lever alene.

Kim Folke Knudsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll;
B117, britiske variant af CV19, vil udkonkurrere den huserende "vildtype" i en hyldest til evolutionslæren, " Survival of The Fittest" principoet, der af videnskabsfolk såsom fysikeren S. Hawking anses for gyldig i selv den astronomiske skala!

Heuniche siger blot hvad professor, Lone Simonsens kunne oplyse om i Deadline mandag 4.januar.
Derfor kan selv ikke det kongelige SD med vor indtagende MF i spidsen og med alverdens restriktioner vende om på det. Naturlove er nu engang stærkere end andre love, vi mennesker har vedtaget.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Lars Hansen anbefalede denne kommentar

Havde Mette Frederiksen været kompetent havde hun for længst fået etableret logistikken til massevaccination inden vaccinen blev godkendt. Men det er hun ikke..

Anne-Marie Krogsbøll

Nå, jeg har åbenbart formuleret mig for "økonomisk" her - jeg er klar over, at Heunickes udtalelser baserer sig på fakta - min pointe er, at hvis det forholder sig sådan, og det gør det, så giver det ikke mening af sidde på de sidste værktøjer. De skal i brug hurtigst muligt, alle sammen. Det er nu, de virker bedst - ikke om 3 uger.

Mht. udgangsforbud så er det bare ikke til lige nu at udelukke, at situationen kan blive så desperat, at det kan være sidste udvej. og selvfølgelig i en form, som gør, at folk stadig kan opretholde livet og passe helt nødvendige ærinder. Ikke engang regeringen lyder til helt at udelukke den mulighed.

Men igen: Min pointe er, at der stadig er en del ting, vi kan gøre for ikke at komme i en desperat situation, hvor udgangsforbud er eneste løsning. Og det er i den nuværende situation selvdestruktivt ikke at bruge ALLE midler ("Værktøjer i værktøjskassen" - jeg hader det udtryk for det skal få det til at lyde som om, man faktisk har kontrolover situationen, og det har man ikke) for ikke at komme i den situation.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Uden tiltag, der er endnu kraftigere end de udmeldte, risikerer Danmark om få uger at være komplet overmandet af den stærkt smitsomme engelske coronavariant – med endnu flere indlagte og døde. Vi undgår heller ikke den frygtede sydafrikanske variant. Sådan lyder det fra fremtrædende professor, der løfter sløret for en række opsigtsvækkende egenskaber ved de nye virustrusler."
.....
"»Hvis ikke danske myndigheder gør en endnu kraftigere ekstra indsats, så frygter jeg, at den engelske variant bliver den dominerende i landet i løbet af fem-seks uger,« siger hun og tilføjer, at det i givet fald kan betyde endnu flere syge danskere, endnu mere pres på hospitalerne – og i sidste ende endnu flere døde af covid-19.
Astrid Iversen er professor i immunologi og virologi på det verdensberømte universitet og blandt klodens førende eksperter i hivvirus..."
.....
"Også Astrid Iversen er bekymret for den sydafrikanske variant, og hun vurderer, at den næsten uundgåeligt også vil ramme Danmark."
....
"Dermed sigter Oxford-professoren til, at de eksisterende vacciner – muligvis – vil have en mere eller mindre svækket effekt på især den sydafrikanske variant. Men foreløbig er der udelukkende tale om en hypotese, ..."
....
"Vi står ved en skillevej. Hvis det lykkes at få kontrol over smitteopsporingen og hæmme spredningen af de nye varianter så meget, at man kan nå at vaccinere de mest sårbare og en god bid af den øvrige befolkning, så vinder vi kapløbet. Men hvis ikke vi reagerer inden for den nærmeste uge eller to, taber vi.«"
.....
"Instituttet er i gang med at øge kapaciteten af gensekventeringer af coronavirus fra 3.000 til 5.000 om ugen, og man er i færd med at opsætte en særlig form for PCR-test, som ikke blot er følsom over for smitte med covid-19."
....
"Astrid Iversen frygter imidlertid, at disse tiltag ikke vil være tilstrækkeligt effektive, blandt andet fordi 5.000 sekventeringer på en uge »kun« svarer til omkring 30 procent af alle positive prøver aktuelt.
I hendes øjne bør man derfor gensekventere samtlige positive coronaprøver i Danmark i de kommende kritiske uger, og hun mener, at landet har kapaciteten til det."
.....
"ekstra stor mulighed for at skabe en superspredningsbegivenhed. Med den nye variant kan man risikere, at der er flere end én ud af ti – måske to eller tre – som er supersmitsomme.
Berlingske i dag: "oxford-professor-advarer-derfor-er-den-engelske-virustrussel-en-helt"

Derfor er det idioti ikke allerede nu at bruge ALT, hvad man kan finde for at få krammet på disse to superfarlige varianter, inden det er for sent. Det er idioti at gemme dem til senere, hvor de virker dårligere. Det svarer til, at der opstår ild i en bunke blade i skovkanten en tør sommer, og man så ikke vil tage den lille ildslukker i brug, før man er SIKKER på, at ilden breder sig til skoven (evidenskravet og (u)oporportionalitetsprincippet).

Det er dybt uproportionalt at spare på nogle værktøjer i den nuværende situation, som har potentielt samfundsødelæggende konsekvenser. Det eneste, det giver mening at vente lidt med - i håb om at det ikke bliver nødvendigt - er totalt udgangsforbud. Alle de øvrige tiltag bør op af værktøjskassen nu.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, David Adam, Inge Lehmann og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Rundt 30 svenske barn har blitt livstruende syke etter covid-19"
nrk.no/urix/rundt-30-svenske-barn-har-blitt-livstruende-syke-etter-covid-19-1.15314458

Endnu en grund til, at vi simpelthen skal have smitten så langt ned, som overhovedet muligt. Det er naivt og kynisk at tro, at hovedmålet er at beskytte de sårbare - for hvem er de, hvis mange procent af befolkningen er smittede?

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Karantæne ved al indrejse. Pendlere må skifte job eller bopæl for en periode.
Varer bestilles til udlevering udenfor butikkerne, indtil smitten er inddæmmet.
Derefter kan vi lukke op indadtil.

Kim Folke Knudsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Bemærker, at Kim Folke Knudsen nævner, at Informations adgangsprogram ikke giver ham lov til at linke til The Scientist. Jeg kunne forleden ikke linke til Politiken.

Men hvorfor kan der så linkes direkte til BBC ovenfor - ligesom andre adresseangivelser på TV2 og NRK går igennem.

Er det teknikken, der driller, eller er nogle adresser bare no-go?

Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Nå, så gik det, som det plejer: Afstandskravet på 2 meter er ikke et krav, men en anbefaling:
nyheder.tv2.dk/samfund/2021-01-06-butikker-kan-ikke-straffes-for-manglende-afstand

Skvatmikler!

Hvordan så med kravet om plads i togene, at man ikke må sidde umiddelbart ved siden hinanden, og forsamlingsforbuddet på 5 personer? Er det så også bare anbefalinger?

Det bliver idioterne, som ikke kan finde ud af at overholde anbefalinger, men kun forbud og påbud under trusler om bøde/straf, som kommer til at køre samfundet i sænk, og koste tusinder af menneskeliv - sammen med regeringen, som er for feje til at slå i bordet, og SST, som inderst inde går ind for Tegnell-linjen....

Anne-Marie Krogsbøll

Har netop hørt en ekspert på CNN fortælle, at corona ser ud til at mutere hurtigere og alvorligere end man havde forestillet sig, og at det er ud til, at flere og flere børn bliver rigtigt syge i Californien, og at jo flere, der bliver smittede, jo flere mutationer vil der komme..(indlysende - men åbenbart ikke for beslutningstagerne).

Men lad os da endeligt se ved selvsyn, om det mon også gør sig gældende i Danmark. Det er jo ikke sikkert...(sarkasme).

Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Lige i dag skal man sidde og høre i radioen, at politikere fra regering og adskillige partier står i kø for at udtrykke tillid til sundhedsmyndighederne.
Jeg fatter det ikke. Jo før Brostrøm sættes på porten, des bedre kan pandemien bekæmpes. Der er ikke grænser for hans fejltolkninger og utilstrækkelige 'anbefalinger'.

Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hvor hører du det, Finn Jakobsen?

Finn Jakobsen

Anne-Marie K : det hører jeg gennem morgenprogrammet i P1 og Debatten eller hvad det hedder, lige efter middagsradioavisen, hvor temaet er børnepasning.
Jeg står ved mit forslag om, at han, Brostrøm, burde søge ind som vejrvært i DR2. Ihvertfald får han ikke en
lønnet position i mit usle provinsbryggeri, slet ikke som praktikant i produktionsplanlægning. Til nød kunne han bruges til at rundvise tursiter, men han måtte tage til takke med at leve af drikkkepengene.

Maj-Britt Kent Hansen

Apropos visirer.

Hørte i morges på P1, at Hans-Jørgen Kolmos stiller sig tvivlende over for nytten af visirer. Han nævnte, at de fortrinsvis udgør beskyttelse af øjnene. De er aldrig blevet brugt/tænkt som næse-/mundværn.

Især de visirer, som sidder på hagen, havde han ikke megen tiltro til.

Jeg har selv undret mig over at se restaurations- og butikspersonale anvende disse, hvor man mest af alt synes at have en "skuffe", som den små børns hagesmække han være udstyret med for at opfange mad, der falder ud af munden på barnet.

Kim Folke Knudsen, Anne-Marie Krogsbøll og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Jeg hørte det også, May-Britt KH.
I supermarkedet møder jeg ofte pensionistaægtepar, beklædt med mundvisirer, der står og råber til hinanden, mens spyttet fløjter til højre og venstre. Jeg skynder mig væk.

Kim Folke Knudsen, Maj-Britt Kent Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg ha hele tiden undret mig over, at sundhedsmyndighederne accepterede visirer, for der er mig bekendt ingen evidens for effekten af disse (bortset fra smitte gennem øjnene). Jeg har faktisk været ude for at blive testet af en ung kvinde, som bar visir, men ikke mundbind. Jeg blev lige overrumplet, og nåede ikke at protestere, men det er jo helt vildt, for testere er meget smitteudsatte, og hun kan jo nå både at smitte dem, hun tester, og at forurene prøverne. Efterfølgende skrev jeg til PatientsikkerhedsForstyrrelsen, har bedt om aktindsigt i instrukser for testere for 3 måneder siden. De har stadig ikke haft tid til at svare. hvad mon der står i instrukserne?

Og nu har jeg i dag set, at der er eksperter ude og sige, at visir ikke bør erstatte mundbind, og at sundhedsmyndighederne aldrig at anbefalet visirer. Hvorfor først nu?
ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/professor-visir-skal-ikke-vaere-et-alternativ-til-mundbind/8421283

Kim Folke Knudsen, Maj-Britt Kent Hansen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Fra mit andet hjemland, Vietnam, ved jeg, at ingen bærer visir (udover sundhedspersonale, der samtidig bærer mundbind), og alle bærer mundbind. For et par måneder siden var flere danskere ude at beklage sig over, hvor væmmeligt det er at bære mundbind. Det siger vist lidt om den danske mentalitet, at man vægter egen magelighed så stort.
Selvfølgelig ser det ikke særlig sexet ud med mundbind, stort set lige så utiltrækkende som tatoveringer, som der til gengæld er rigtig mange, der besmykker sig med.
Mange ting forstår jeg ikke.

Kim Folke Knudsen, Maj-Britt Kent Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Selvisolation som smittet og nær kontakt er åbenbart også bare en "anbefaling", da jeg netop hører, at kun omkring 20-30% i følge undersøgelser (HOPE) overholder selvisolationen - og myndighederne gør ingenting. Ingen kontrol eller sanktioner, selv om alle siger, at det er yderst vigtigt at selvisolere - ergo må det bare være en anbefaling. Og det vil være uproportionalt og udansk at forlange, at folk faktisk retter sig efter den anbefaling! De unge og raskes frihed er de gamles og sårbares fangenskab...Hvis interesser tilgodeser Brostrøm?

Ikke mærkeligt, at vi ikke kan få den epidemi ned med nakken.

Anne-Marie Krogsbøll

Vil du gerne lade dig teste eller operere af en person uden mundbind, Jacob Schønberg? Måske skulle vi også afskaffe dem på operationgangene?

Kim Folke Knudsen, Finn Jakobsen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Dagsorden for den nye ledelse i Sundhedsstyrelsen burde være:
1. Oprop, Danskere, nu må I tage jer sammen. Og det gør I sådan her: punkt 1, 2, 3, osv.
2. Den virus skal ned med nakken, ellers risikerer vi: punkt 1, 2, 3 osv.
3. Regering, vi skal have flere ressourcer til; smitteopsporing, karantænesystem, og evt. mere, sig frem
4: Medarbejdere: undskyld, og 1000 tak, vi forlanger mere end vi burde, og desværre bliver det ved.
5. Udgangsforbud for alle med visse undtagelser indtil smittetallet er bragt under...et tal, måske 200 om dagen.

Kim Folke Knudsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Selvfølgelig skal alle bære mundbind i det offentlige rum indendørs - og samtidig holde afstand, 2 meter.
Det virker, hvis det bliver fulgt, Jacob S : kig på det østlige Asien

Kim Folke Knudsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Det daglige smittetal skal i løbet af de næste 40 dage bankes et godt stykke ned under 1.000. Det er helt afgørende for at undgå, at den nye, stærkt smitsomme britiske variant af coronavirus vil føre til en eksponentiel stigning i antal smittede i anden halvdel af februar og marts med en voldsom belastning af sygehusene som konsekvens."

"Såfremt vi bevarer det nuværende smittetryk den kommende måneds tid, vil vi stå med en tæt på lodret smittekurve, der kan minde om det øverste stykke af en skateboardrampe. Det er den, vi skal undgå. Får vi via vores adfærd mindsket smittespredningen markant, ser det lysere ud. Lige nu er kontakttallet 1, så epidemien hverken vokser eller svinder. Det skal længere ned, før B117 overtager.
.....

»Vi forventer at se en kraftig vækst i det samlede smittetal i midten af februar, medmindre kontakttallet kommer under 0,8. Såfremt kontakttallet kan nedbringes til 0,85 i hele perioden, opnås en halvering af smittetallet, inden det igen begynder at stige kraftigt med eksponentiel vækst. Hvis kontakttallet kan nedbringes til 0,7, vil smittetallet falde betydeligt og uden eksponentiel vækst«, skriver SSI i notatet, "
politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8054460/Kurven-skal-tage-et-dramatisk-kn%C3%A6k-nedad-for-at-undg%C3%A5-katastrofen

Det er virkelig skræmmende læsning. Hvorfor gør man ikke ALT for at undgå, at vi kommer i den situation?

Lillian Larsen, Finn Jakobsen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@GB varianten B117

Bemærker i min statistik at udviklingen i antal smittede i GB pr. dag målt i forhold til indbyggerantallet nu er oppe på et niveau, jeg ikke har set før.

Jeg må tro i følge tallene, at der slet ikke var nogen restriktioner i GB, men de har lukket ned mig bekendt.

Hypotese 1: Englændernes adfærd hænger ikke sammen med den voksende smitte. Det har jeg svært ved at godtage altså smitten tages reelt ikke alvorligt, eller boligforholdene i UK er så dårlige at det er umuligt at skærme sig og sine mod smitte ?

Hypotese 2: Englænderne har ændret adfærd, men det er ikke tilstrækkeligt til at dæmme op for smittebølgen. Virus smitter familierne indenfor de små sociale bobler med lynets hast. Smitteudviklingen tyder på, at deres testsystem måske er brudt sammen. De kæder der spores tæller ikke i det samlede smitteregnskab.

Der er næsten 3.000 døde i GB siden Nytår, så smitteudviklingen er ikke gratis.

GB har nu over 77.000 døde, som har haft COVID19 i kroppen på dødstidspunktet.

Jeg er ikke bekendt med den helt præcise statistiske afgrænsning af den britiske COVID19 døds statistik.

Det er et højere tabstal end det civile antal døde i GB under hele den 2. Verdenskrig som følge af tyske luftangreb, V1 beskydning og V2 beskydning, som er estimeret til mellem 61.000 døde og 70.000 døde.

COVID19 har ikke hærget i et år endnu.

Smitten breder sig med en hastighhed som er oppe på 3 gange smitteudviklingen nu herhjemme.

Hvor var Boris Johnsons Regering henne, da varianten B117 blev opdaget i September 2020 i GB ?

Hvorfor går der 3 måneder før myndighederne ser ud til at tage bestik af den nye trussel ?

Ja et par uger før jul var der tale om, at nu skulle briterne fejre jul uden for mange stramme restriktioner, for så kunne restriktionerne strækkes til efter jul.

Har de britiske Sundhedsmyndigheder advaret Udlandet mod den nye variant B117 ?

Hvis ja hvorfor så ingen reaktion fra Udlandet side før nu, hvor det er for sent at stoppe variantens indtog i Europa ?

Den sydafrikanske variant 501.V2 skulle være endnu mere smitsom end B117, og det ses tydeligt på John Hopkins University statistik over COVID19, hvor Sydafrika kryber hastigt op ad i statistikken med flere døde og flere akkumulerede smittede.

Kilde John Hopkins University statistics COVID19
https://coronavirus.jhu.edu/map.html

Kilde The Bombing of Britain 1940-1945
https://humanities.exeter.ac.uk/history/research/centres/warstateandsoci...

Anne-Marie Krogsbøll og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Videnskab B117 og 501.V2

B117 varianten og 501.V2 har de egenskaber, at de via receptorer bedre hæfter på menneskets slimhinder i hals og svælg, samt næsen.

end de første versioner af COVID19.

Opgave er der medicin som på nogen måde kan svække denne egenskab ?

Kim Folke Knudsen

@ Gæve debattører, Anne-Marie, Eva, Finn med flere.

Tak for Jeres indlæg.

Det er jo mageløst med beskyttelsesmidlerne. Ubrugelige visirer, visirer som ikke har en tilstrækkelig beskyttende virkning. Det ligner en øvelse i en luftalarm hvor beboerne end ikke ved hvor beskyttelsesrummet befinder sig og er helt på bar bund i bekæmpelse af ildebrand og røg.

Prøv at slå op på DSB hvor de nu for tusinde gang skal teste deres signalsystem som det har taget årtier at sætte op og færdige nej det er de ikke endnu. Så er der ikke gratis tur med den dejlige COVID19 ekspres i togbussen, hvor du skal være mindst balsameret for blot at være lidt beskyttet.

Ingen drømmer om at udskyde testene til sommersæsonen hvor smitteudbredelsen bør være noget lavere.

SJUSKE-SJUSKE-SJUSKE

Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Norge

Ja i aften kan jeg så ikke fremsende indlæg med link til NRK.

Bemærker det interessante at når jeg trykker send kommentar efter at have afkrydset i feltet jeg er ikke en robot.

så kommer den en meddelelse om at indlægget sendes til facebook com, gad vide hvad der er for en konto, for det har jeg vist ikke bedt om.

Er der overvågning på vores indlæg og hvorfor disse mærkværdige begivenheder her på debat siden.

Beskeden resulterer i at indlægget ikke kan lægges her på siden.

Jeg får en fejlmeddelelse prøv igen senere !

VH
KFK

Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Norge to gode forslag fra Erna Solberg

1. Grænsen lukkes for biltrafik, så du kun kan komme over ved grænseovergange med kontrol for COVID19 test. Bemærk Norge har ikke svenske tilstande endnu, og de klarer sig bedre end her i Danmark. Indrejsende uden dokumentation for aktuel og gyldig COVID19 negativ test eskorteres af det norske politi tilbage til Sverige. Det forløber fint og fredeligt uden skærmydsler.

2. Den norske Regering har anbefalet brug af aktiv adgangskontrol til at styre flowet af borgere, der skal på indkøb samt rådgive om hensigtsmæssig indretning af butikken, så der ikke opstår flaskehalse ved opstilling af tilbudsvarer og lignende.

Ja undskyld Jeg er nok lidt farvet af, at jeg holder rigtig meget af vores Broderfolk og Broderland nord på.

Ja vi elsker dette landet, Bjørnstjerne Bjørnsson 1859, 1864

Følg med på NRK nyheter med COVID19 status i Norge

Anne-Marie Krogsbøll og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Norge to gode forslag fra Erna Solberg 2

Ja vi elsker dette landet.
https://www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/j...

Kim Folke Knudsen

@Norge to gode forslag fra Erna Solberg 3

NRK Nyheter om COVID19 status i Norge.

Ja jeg kan ikke få lov at lægge et link til NRK s artiklel om den smitteudviklingen i Danmark med den nye variant B117.

Det er meget tankevækkende det bør Information nok undersøge, hvad der foregår her på serveren.

Men hvis i selv går ind på NRK Nyheter og søger på mutantvirusset og Danmark

så kan i se den artikel, som jeg ikke får lov at linke til her.

Mærkeligt lige så det med overførslen af indlægget til en facebook konto.

Måske et teknisk uheld men alligevel lidt for mærkeligt.

Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

PS Den norske artikel fra NRK som jeg ikke får lov til at lægge et link ind her på debatsiden.

skærer tingene ud i pap - og indholdet er lige præcis det som Anne-Marie Krogsbøll advarer imod med såvel GB varianten B117 og Sydafrika varianten 501.V2

Så vidt jeg ved, så har ingen danske myndigheder bekvemmet sig til at begrænse kontrollere indrejse udrejse til Sydafrika eller endnu bedre hele Afrika. og så har vi nok den variant 501.V2 her i landet snart oveni B117.

Hvor varianten 501.V2 er endnu mere smitsom end B117, og i tillæg som advaret i Anne Marie Krogsbølls indlæg ovenfor 6 Januar 2021 kl 07.44 kan varianten 501.V2 måske ( foreløbig hypotese ) vise sig at have en evne til at skjule sig for immunforsvaret og dermed besidde en evne til at svække en vaccines virkning. Jeg håber så sandelig at hypotesen viser sig at være uden bevis.

Jeg tvivler desværre på at pandemien er overstået i år 2021.

Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Ja, Kim Folke K - det er virkeligt foruroligende med de nye aggressive varianter - og der kommer sikkert flere efterhånden som diverse smittereservater får lov at udvikle sig i diverse landes 'afbødningsstrategier'. Klart nok er daglige smittetal, som de ser ud nu her i DK, alt-alt for høje til, at vi kan kapere det, når uk-virussen kommer i flertal. Det haster altså at få tallene ned - det siger regeringen jo også. Problemet er, at de midler, der tages i brug ikke vil være nok - så ja, og desværre står vi om få uger sandsynligvis, som de står i England i dag. Så, hvorfor mon myndighederne, der givetvis har mere viden end vi amatører har, ikke skrider mere drastisk ind?
Jeg kan kun forstå det som inkompetence.

Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Fra Kims NRK-artikel:
"– Vi forventer å se en kraftig vekst i det samlede smittetallet i midten av februar dersom ikke R kommer under 0,8, skriver instituttet.
Instituttet anbefaler at det blir innført enda strengere tiltak som kan få R ned til 0,7. De mener Danmark må inn i den tilstanden landet var i våres."
www.nrk.no/urix/eksplosiv-okning-av-mutantviruset-i-danmark-1.15315785

Neeeejjjj! Hvorfor skal vi gå efter R=0,7? Hvorfor skal vi hele tiden gå efter at køre på grænsen? En margen på 0,1 op til de farlige R=0,8 er alt for lille margen. Vores mål skal være at få R langt længere ned. At gå efter en en margen på 0,1, er alt for farligt. Stilstand eller stigning i R er alt for farligt. Vi skal opgive drømmen om at kunne "ride tigeren" og styre den - det kommer ikke til at virke, det er jo nu konstateret gang på gang. Vores mål skal være at få R til at fortsætte dernedad, og hvis den ikke gør det, skal restriktionerne strammes yderligere. Ikke noget med, at det er uproportionalt at holde R for nedadgående, for der skal gang i økonomien. Ikke noget med, at at "Vi har kontrol over den, for vi er under sundhedsvæsnets kapacitetsgrænse, så nu kører vi derudaf og åbner lidt op. Så kommer smitten til at stige, men det kan vi styre, for vi er et helt andet sted end i foråret... og end i januar...."

Anne-Marie Krogsbøll

"Først 30. juni lovede en aftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL regelmæssig testning af medarbejdere på plejehjem. I ’grønne’ kommuner med færre end 20 nye smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge skulle medarbejdere på plejehjem testes hver sjette uge. I ’røde’ kommuner med flere end 20 nye smittede skulle der skrues op til test hver anden uge.
Der gik lang tid, før den beslutning blev ført ud i livet alle steder. I Region Hovedstaden, hvor pandemiens anden bølge ramte allerhårdest, også på plejehjemmene, kom den sidste kommune først med i december, fem måneder efter aftalen. Da var antallet af smittede og døde på plejehjemmene for længst begyndt at stige.
Adskillige kommuner, blandt dem Aarhus, fik i efteråret af Styrelsen for Patientsikkerhed lov til at blive ved med kun at teste plejehjemspersonale hver sjette uge, selv om kommunen havde været i det højrøde felt i adskillige uger."
politiken.dk/indland/art8055389/De-gamle-d%C3%B8de-mens-myndigheder-t%C3%B8vede-med-at-teste-personale-p%C3%A5-plejehjem

Hvad er det for noget svineri? Der døde i seneste uge 80 på plejehjem i forbindelse med corona. Hvordan kan man i ramme alvor stå på det ene pressemøde efter det andet og messe "Det allervigtigste er at beskytte de sårbare grupper", og så samtidig indgå aftaler om, at det er nok at teste medarbejdere på plejehjem hver 6. uge? Det giver jo ingen mening - det er jo bedrageri! Hykleriet er tommetykt. Endnu et eksempel på, at vi ikke kan stole (blindt) på de myndigheder - de siger ét og gør noget andet.

Det, jeg godt kunne tænke mig at vide, er: Hvorfor? Hvad er begrundelsen for, at man ikke har ladet handling følge ord før helt for nylig på dette område? Hvem har besluttet det? Er det SST, som har bildt politikerne ind, at hver 6. uge er nok? Har man ikke villet sætte ressourcerne af til ordentlig indsats? Eller hvad foregår der?

Og hvorfor halter smitteopsporingen stadig? Det udråbes som hjørnesten i bekæmpelsen af den engelske variant, men der er lang vej, til det fungerer. Det er fint, hvis man kan få det løbet i gang - men det tager nok MINDST en måned, og det kan vi ikke vente på - vi er nødt til i stedet at lukke yderligere ned (lukke grænser, daginstitutioner, virksomheder) for at holde den engelske, sydafrikanske og rumænske variant i skal, INDTIL man har fået løbet smitteopsporingen i gang.

Har netop læst, at man i Hjørring nu har haft stor succes med at forudsige smitteudbrud via kloakvand. Jubiii! Men hvorfor først nu? Lige siden marts har der været tale om, at man kunne det, og det blev for en måneds tid siden bekræftet i Göteborg, så hvorfor er det først nu, man tager fat i dette herhjemme? Og hvad vil man så gøre nu med den mulighed?

Hvorfor bliver vi ved med at være bagud for både smitten og de gode løsninger? Det er som om, beslutningstagerne STADIG ikke tager epidemien alvorligt nok, men forsøger at snige sig uden om at gøre ALT for at få den knækket. Too little, too late - hele tiden.

Finn Jakobsen

Anne-Marie K: det kommer ikke til at ske, at man på bjerget vil komme til at mene, at virussen kan slås ihjel - det bedste, vi kan håbe på lige nu, er nok en fælles kamp for at få smitteudbredelsen så langt ned som muligt, mens vaccinerne rulles ud - og alle lukker øjnene og håber, at vaccinerne også vil beskytte imod de nye varianter, som dukker op. Selvfølgelig vil en fastholdelse af det aktuelle høje smitteniveau, give virussen en stor fordel i kapløbet med vaccinen. Der kommer ikke alene lig på bordet, de skal rulles ud på samlebånd.

Anne-Marie Krogsbøll

Men mindre end ligefrem at slå den ihjel vil være nødvendigt lige nu, Finn Jakobsen. Den skal ned på et niveau, hvor vi faktisk er foran smittebølgen. Vi bliver ved med at planlægge med lige at skulle være på bagkant - i den misforståede forestilling, at det vil være billigere.

Hvis vi for alvor kunne komme foran, som vi var i sommer, så kan man også på længere sigt stort set tvinge epidemien i bund ved konsekvent at holde R under 1. R under 1 (eller R=0,7) er bare slet ikke nok i den nuværende situation.

Men det er vi nok enige om.

Vi er omgivet af eksperter udi coronaen, og som vi dagligt bliver velært om hvordan udviklingen vil være og hvorfor vi skal acceptere de nyeste restriktioner / retningslinjer for mundbind og ansigtsskjold, så vi indgår mest mulig spredning.

desværre ser vi ikke en eneste med mundbind, som klart signal på smittespredningen begynder med og ved os selv i dagligdagen, - vist er der en lavere grad af smittespredning ud omkring i villakvartererne, men som vi har set sker der pludselig en kraftig opblomstring af smittede i forskellige områder og til forskellige tider, - helt ukontrollabelt og uden rimelig forklaring på hvorledes smitten pludselig kom til området / stedet.

Måske er smitteopsporing udmærket, men sådan som vi har set smitten pludselig dumper ned et sted i landet, er det nok mere fornuftigt at alle begynder at bruge mundbind fra det øjebllik de forlader deres hjem indtil de igen kommer hjem.