Nyhed
Læsetid: 7 min.

Eksperter: Sund fornuft, at statskassen tager lån for at dække coronakrisen

Der er »ingen fare overhovedet for, at Danmark havner i en negativ gældsspiral« – også selv om renten, som lige nu er meget lav, stiger. Sådan siger tidligere overvismand Michael Svarer. Han og andre økonomer peger på, at der samfundsøkonomisk kan være større problemer ved ikke at stifte gæld for at afbøde coronakrisen, siger eksperter
Økonomer tør snart ikke at udtale sig om, hvorvidt renten vil stige længere, siger professor i økonomi, Michael Svarer. Men renteniveauet er afgørende for, hvor dyr den gæld, Danmark optager lige nu på grund er coronakrisen, bliver.

Økonomer tør snart ikke at udtale sig om, hvorvidt renten vil stige længere, siger professor i økonomi, Michael Svarer. Men renteniveauet er afgørende for, hvor dyr den gæld, Danmark optager lige nu på grund er coronakrisen, bliver.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
14. januar 2021

På grund af coronapandemien vil staten i udgangen af 2022 have lånt 150 milliarder kroner, vurderer Finansministeriet. Alligevel er der ingen fare for, at renten lige nu eller i den nærmeste fremtid bliver så høj, og at prisen for at optage gæld derved vil stige så meget, at det vil belaste det økonomiske råderum og måske endda sende Danmark ud i en gældsspiral.

Det fastslår professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand Michael Svarer.

Tværtimod er Danmark lige nu i en historisk unik situation, hvor staten kan optage ekstremt billige lån til at afbøde coronakrisen uden at sætte økonomien over styr, siger han.

»Vi er i en helt speciel situation, hvor vi har en lav rente i en situation, hvor vi har brug for at optage gæld,« siger han og kalder det »superheldigt«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Bo Elkjær: Hvorfor skal vi hele tiden høre, at husholdningsøkonomi og nationaløkonomi ikke er det samme? Signalet til os er vel bare, at staten kan optage alle de lån, den vil under skyldig hensyntagen til vores anseelse i udlandets øjne?
Coronalån er i orden, men klimalån er mærkelig nok ikke i orden. Vi kunne ellers godt bruge en mia kr til de grønne organisationer, der arbejder for en grøn mentalitetsændring, men det er der ikke råd til. Hvorfor ikke, når det nu bare er staten, der laver lån til sig selv?
Penge er ikke et problem, når statens lommer er dybe, som det blev sagt af finansministeren. Alligevel er penge et problem, når det kommer til at redde børnenes fremtid. Hvordan kan det være?

Kim Øverup, Jørgen Larsen og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvis penge ikke er noget problem, hvorfor skal vi så i det hele taget have dem? Vi kunne vel nøjes med visse lokalvalutaer... Hvis vi ser de enkelte landes valutaer hver for sig, så er de jo også lokale valutaer. Sådan kunne det også være inden for det enkelte land. Så undgik man spekulation i penge. En lokalvaluta er intet andet så end en handelsvaluta.
Var det ikke på tide at få et andet syn på penge?

Krister Meyersahm

Kan man udlåne ingenting?

Jeg tror ikke nogen videnskab vil svare ja hertil bortset fra den nationaløkonomiske. Her bekymrer det ikke, om der er penge tilstede at låne ud eller værdier bag, til sikring af udlån. Her kan gyldige penge sagtens være fiktive, altså ikke eksisterende - skabt ved at flytte penge fra én kilde der ikke har nogen til en anden der behøver de penge udlåner ikke har. Jeg synes økonomerne skal tale rent ud af posen og oplyse om at hele konstruktionen hører hjemme i fiktionens verden og alene lader sig udføre fordi man tilsidesætter alle ellers gyldige principper, i blandt dem, sund fornuft.

Fiktive konstruktioner er ikke noget vi anerkender som gyldige og lovlige. Sådan så juraen på det, da man i sin tid afviste Mogens Glistrups skattefradrag for renter og afgjorde at der var tale om fiktive renter – altså ikke eksisterende.

Gustav Alexander

Krister Meyersahm,

Hvad mener du med det spørgsmål? For det første begår man en fejl, hvis man tror at økonomi skal ses som en 'hård' videnskab på linje med matematik, astronomi eller fysik. Økonomi er en social videnskab, der bærer elementer af både historie, sociologi, statskundskab og matematik.

Det er rart at høre danske politikere (på centrum-venstre) og diverse økonomer være mere begavede end deres amerikanske og britiske kolleger. Selv i Danmark har vi en uheldig tradition på højrefløjen til at monopolisere ideen om at være 'økonomisk ansvarlig' samtidig med at man forlader sig på pinlige og ignorante floskler, hvor man netop sammenligner samfundsøkonomi med husholdninger. "Du kan ikke bruge penge, du ikke har!" og "Hvor skal pengene komme fra? Hvis Hr og Fru Jensen ... Så kunne de ikke bare ..." osv osv.

Jamen som der er redegjort for, så er samfundskonomien ikke en husholdning. Jeg har som lønmodtager ikke en indtægt gennem beskatning, jeg kan ikke trykke penge eller regulere udbud og efterspørgsel via afgifter eller love. Det kan staten, fordi staten ikke er en husholdning. Hvad der er 'sund fornuft' i en husholdning, ville være decideret idiotisk i en samfundsøkonomisk kontekst.

Når den danske stat låner penge, så har den hele den danske befolknings skattegrundlag i ryggen. Stater er så absolut den sikreste og mest generøse låner af netop den årsag. Det er der intet fiktivt over.

Tænk sig, hvis vi gik så meget op i at afbetale gæld at vi lod lønmodtagere miste deres arbejde og virksomheder gå konkurs. Hvor skulle pengene så komme fra? For at spørge på den vante liberale facon. Det er at tisse i bukserne for at holde varmen, hvis vi ikke førte en ekspansiv finanspolitik, der holder liv i forbruget og dermed den økonomiske cirkulation og derved statens egne indtægter.

Anders Reinholdt, Anne-Marie Krogsbøll, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel, Rune Mariboe og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Lån på 150 milliarder kroner? Den samlede private realkreditgæld (og dermed dansk gæld til udlandet) var i 2017 2700 milliarder kroner, heraf 1600 milliarder til finansiering af fritidshuse og ejerbolig. Jeg tror, at Danmark overlever et lille forbrugslån på 150 milliarder.

Karina Meltorn, Anne-Marie Krogsbøll, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Samfundshusholdningen må ikke være umulig at forstå for borgeren, den almindeligt begavede forstås. Statslån betyder, at udlandet eller fx vores egne pensionsselskaber kan købe dem. Vi låner altså penge ud til os selv. Det kan vi blive ved med, indtil udlandet eller pensionsselskaberne trækker følehornene til sig. Der er vi ikke endnu. De lånte penge går ud til forbrug, og det er der, det bliver kriminelt, for forbrug slår børnenes fremtid i stykker. Desværre er det sådan, at udlånere og låntagere ikke mener, at de skader børnenes fremtid. De fornægter det, og déri ligger det tragiske aspekt. Forbrydelsen gøres til en god gerning. Arbejdsmarkedet, forbryderen, gøres til helten. Det er her, det virkeligt onde kommer ind.
Det handler ikke om penge, det handler om at bringe temperaturen og forbruget ned.

Gustav « Præcist. Så længe vi er selvforsynende af basale fornødenheder, strækker elastikken sig mere eller mindre uendeligt - taget for givet at vi ikke bare omsætter det stræk til negativ betalingsbalance...

Thomas Barfod

Det er jo de fleste lande der må optage statsgæld for ikke at komme ud i samme situation som efter finanskrisen, hvor lande som f.eks. Danmark var meget lang tid om at komme op i gear igen. Udfordringen er ikke den gæld der optages grundet Corona, for den er forståelig, og landene skaber jo faktisk gæld med kun deres land som sikkerhed. Det er den massive gæld som er optaget siden finanskrisen som jeg vurderer er problematisk. Der var ikke nogen andre udfordringer, bortset fra en lav økonomisk vækst, og hvor gældsætning var instrumentet. QE som kun har resulteret i ophobning af gældsætning i aktiver, som ikke har skabt reelle arbejdspladser, eller vækst. Udfordringen som Corona viser, er jo det problematiske at hele økonomien nærmest kun kan klare sig med mere gældssætning. Den private gæld i de fleste "rige" lande er nu ret høj. Og det er den private gæld som er mest farlig. Flere nye økonomer , som f.eks. Steve Keen, har nævnt en Debt Jubillee. Dette er sket flere gange i historien og er så at sige et slags reboot, hvor man annullerer gæld. F.eks. er det vurderet at mange studerende i USA aldrig vil kunne komme til at betale deres studiegæld, og renter og afdrag vil udhule deres privat økonomi fuldstændig. Det samme kan man sige med flere lande, hvor boliglån, strækker sig over længere og længere tidsperioder. Der hvor der sjovt nok er vækst er de store virksomheder indenfor Tech og fødevarer, som fortsæt buldre derudad. Det samme kan siges om kapitalfonde og lign som opkøber ejendomme m.m. fordi de kan låne billigt. De er så at sige de første i fødekæden til at få de "billige" lån. Det man kalder Cantillion effect. Der er så mange forhold omkring centralbank, finansverdenen osv. gældskabelse osv. som ikke hænger sammen med begrænsninger i den fysiske verden. Økonomi skal forankres i en verden af ikke fornybare ressourcer.

Gustav Alexander, Rune Stilling, Krister Meyersahm og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Thomas Barfod,

Den accelerende private gæld i den vestlige verden kan vel delvis ses som et respons på en stagnerende købekraft, som konsekvens af den neoliberale udvikling i Europa og USA siden slut 70'erne. Umiddelbart burde 40 års angreb på en offentlige sektor og dens ydelser jo betyde at den lavere middelklasse mistede forbrugsevne. Det er nu engang en af de sociale klasser, der pund for pund gavner samfundsøkonomien bedst, i og med at de forbruger direkte og lokalt, modsat de enormt velhavende eller enddog middelklassen, hvis årlige ferier i udlandet heller ikke giver vores økonomi meget relativt til den lavtlønnede, eller manden/kvinden på overførselsindkomst.

Skal man blæse og have mel i munden ved både at forøge forbrug, men samtidig fratage folk deres ydelser, så er stiftelsen af privat gæld en nødvendig ventil i et kapitalistisk vækstsystem. Det er spændende, som du siger, at gælden for eksempelvis amerikanske studerende nu er så høj at tilbagebetaling reelt er umuligt. Vi må forvente at systemet før eller senere vil synke sammen under de interne modsætninger, som det paradoksalt er nød til at skabe for at fortsætte sin overlevelse.