Nyhed
Læsetid: 7 min.

Eksperter: Sund fornuft, at statskassen tager lån for at dække coronakrisen

Der er »ingen fare overhovedet for, at Danmark havner i en negativ gældsspiral« – også selv om renten, som lige nu er meget lav, stiger. Sådan siger tidligere overvismand Michael Svarer. Han og andre økonomer peger på, at der samfundsøkonomisk kan være større problemer ved ikke at stifte gæld for at afbøde coronakrisen, siger eksperter
Økonomer tør snart ikke at udtale sig om, hvorvidt renten vil stige længere, siger professor i økonomi, Michael Svarer. Men renteniveauet er afgørende for, hvor dyr den gæld, Danmark optager lige nu på grund er coronakrisen, bliver.

Økonomer tør snart ikke at udtale sig om, hvorvidt renten vil stige længere, siger professor i økonomi, Michael Svarer. Men renteniveauet er afgørende for, hvor dyr den gæld, Danmark optager lige nu på grund er coronakrisen, bliver.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
14. januar 2021

På grund af coronapandemien vil staten i udgangen af 2022 have lånt 150 milliarder kroner, vurderer Finansministeriet. Alligevel er der ingen fare for, at renten lige nu eller i den nærmeste fremtid bliver så høj, og at prisen for at optage gæld derved vil stige så meget, at det vil belaste det økonomiske råderum og måske endda sende Danmark ud i en gældsspiral.

Det fastslår professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand Michael Svarer.

Tværtimod er Danmark lige nu i en historisk unik situation, hvor staten kan optage ekstremt billige lån til at afbøde coronakrisen uden at sætte økonomien over styr, siger han.

»Vi er i en helt speciel situation, hvor vi har en lav rente i en situation, hvor vi har brug for at optage gæld,« siger han og kalder det »superheldigt«.

»Vi kan gøre rigtig meget for at holde hånden under økonomien, uden at vi behøver at bekymre os for det økonomiske råderum, fordi vi har mulighed for at udnytte det finansielle marked til at optage billig gæld, som vi kan investere i at holde hånden under økonomien. Den situation har vi ikke tidligere været i,« siger Michael Svarer.

Den tidligere økonomiske vismand mener altså, at det er fornuftigt at optage lån for at afbøde coronaens effekt på økonomien.

Lav rente i lang tid

Finansministeriet vurderer som beskrevet, at der i løbet af 2020, 2021 og 2022 vil blive stiftet gæld for 150 milliarder kroner til at dække det hul i økonomien, som coronaen efterlader. I øjeblikket er statsobligationsrenten på minus 0,3 procent for tiårige statsobligationer, men i Finansministeriet vurderer man, at den svagt negative rente vil stige til anslået 1,4 procent i 2030 og fire procent i 2050.

Det betyder, at den gæld som staten optager nu, bliver stiftet med nul procent i rente, men at finansministeriet gætter på, at renten er på 1,4 procent når lånene skal refinansieres fra 2030 og frem.

Det er fornuftigt nok at anlægge det gæt, forklarer Michael Svarer. Renten er historisk lav og det må af mange grunde forventes, at renten vil stige igen. Men renten har været historisk lav i meget lang tid og det er meget svært at spå om, hvornår det vil ske.

»Når vi skal udtale os om, hvordan tingene udvikler sig på det rigtig lange sigt, så regner vi med, at den nominelle rente kommer tilbage på et niveau på godt tre procent. Hvor hurtigt det sker, det er meget usikkert. Om det sker om 1, fem år, ti år, eller er svært at forudse og vil afhænge af mange faktorer, herunder hvor ekspansiv centralbankernes pengepolitik er. Men når man laver fremskrivninger i Finansministeriet og i det økonomiske råd, så er det det man regner med,« siger Michael Svarer.

Fordi renten er i nul eller under nul påvirker gælden ikke det finanspolitiske råderum. Det finanspolitiske råderum afgøres ikke af størrelsen på gælden men af renterne. Først når renterne stiger, så vil de begynde at spise af råderummet. Og selv om renten begynder at stige, så vil statsgælden som procent af bnp stadig falde over tid, så længe renten ligger under væksten i samfundet.

Gældsspiral udelukket

Ulempen ved at optage gæld er, at jo større gælden er, jo højere er sandsynligheden for, at investorer vurderer lånene som risikable og derfor kræver højere renter. Det kan ende i en gældsspiral, hvor det kan være nødvendigt at optage nye lån for at betale af på renterne af den eksisterende gæld.

»Den situation er Danmark overhovedet ikke i, og vi er ikke i nærheden af at komme i den situation. Der er ingen fare overhovedet for, at Danmark kommer i en negativ gældsspiral, sådan som tingene ser ud lige nu. Det er udelukket,« siger Michael Svarer.

På kort sigt har det vist sig, at staten kunne optage lån med meget lav rente. Længere ude over horisonten er der et problem, der potentielt kan ende med at presse råderummet fra 2040 og frem, nemlig når vi kommer vi ind i den såkaldte ’demografiske hængekøje’, hvor andelen af ældre, der forlader arbejdsmarkedet, stiger i forhold til de nye, mindre årgange, der over skatten skal finansiere det offentlige system. Derfor vil den offentlige saldo komme under pres – større udgifter, mindre indtægter – og på det tidspunkt kan en større statsgæld blive problematisk.

»Hvis renten stiger, så kommer det til at belaste den offentlige saldo, jo højere gæld vi skal refinansiere, hvor der i forvejen er pres på den offentlige saldo. Hvis vi slæber på en større gæld når renten stiger, så kommer der større rentebetalinger og så vil det presse råderummet i en situation hvor vi har brug for det på grund af større pres på de offentlige finanser,« siger Michael Svarer.

Ikke en husholdning

Søndag aften sagde statsminister Mette Frederiksen i et interview med TV 2, at det var en »gammeldags og måske også lidt en traditionel borgerlig måde«, at se på, hvordan staten skal tilbagebetale de store coronalån.

Siden har debatten kørt om, hvorvidt man kan se statsøkonomien som et husholdningsbudget, hvor gæld skal betales tilbage. Derudover er regeringen blevet kritiseret for at være økonomisk uansvarlig – blandt andet på grund af at den lige nu optager gæld.

Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på CBS, er enig med Michael Svarer og regeringen i, at det giver god mening at optage gæld.

»Selv om vi på grund af vores fastkurspolitik ikke blot kan trykke en masse penge, men er nødt til at låne, så gør det ikke noget, da renten er superlav.«

Hun forklarer, at det er vigtigere at bruge penge på dels at fastholde folk på arbejdsmarkedet og dels at støtte de virksomheder, der står til at gå nedenom og hjem på grund af krisen, end det er at undgå at stifte statsgæld. Det handler også om at sikre, at folk har penge mellem hænderne og på den måde holde efterspørgslen i økonomien oppe.

»Det er klart, at vi låner en masse penge for at holde en hånd under økonomien, men hvis vi på den måde kan undgå, at krisen bliver mere langstrakt, så er det givet godt ud.«

Pandemien er en voldsom belastning for samfundsøkonomien, men den er midlertidig, siger hun og bakkes op af Michael Svarer:

»Vi står ikke i en økonomisk krise. Vi står i en sundhedskrise, som forårsager en økonomisk krise. Når vi er ude af sundhedskrisen, er vi tilbage i en situation, hvor økonomien er i fin form. Der er ikke nogen ubalancer, ud over at ledigheden kan være steget, og der er nogle virksomheder, der er gået konkurs,« siger Michael Svarer.

Tillid til økonomien kan svækkes

Mads Lundby Hansen, der er er cheføkonom og vicedirektør i CEPOS, mener derimod, at statsminister Mette Frederiksen er for løssluppen i sin retorik om statsgælden, forklarer han:

»Der kommer med sikkerhed en rentebyrde. Når vi i dag har en ekstremt lav rente i Danmark, så skyldes det, at politikerne i årtier har passet rigtig godt på de offentlige finanser. Det, som Mette Frederiksen sikkert vil betegne som gammeldags og borgerligt. Det har betydet, at de finansielle markeder har en meget høj tillid til, at gælden bliver betalt tilbage, og vi derfor kan have en lav rente,« siger Mads Lundby Hansen.

Han advarer mod, at den tillid, som finansmarkedet har til den danske økonomi – og som er med til at sikre den lave rente – risikerer at blive svækket, hvis regeringen tager for let på at stifte ny gæld.

»Vi er et af de lande i verden, der har den sundeste økonomi, så vi kommer ikke i nærheden af noget, der kan kaldes afgrundens rand. Men vi kan begynde at gnave af råderummet.«

Ifølge en opgørelse fra Finansministeriet regner man frem mod år 2025 med et råderum på 28 milliarder kroner.

Stød skal absorberes af gæld

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, mener, at det eneste rigtige, regeringen kan gøre, er at optage statslån for at afbøde coronakrisen:

»Uafhængigt af renten så tilsiger al optimal finanspolitik, at sådanne midlertidige stød til økonomien skal absorberes af statsgælden. Det er ikke noget, man skal begynde at betale af. Det vil stille og roligt blive høvlet af, efterhånden som man får væksten tilbage. Gælden vil falde i procent af BNP, så længe realrenten er lavere end realvæksten. P.t. er realvæksten på et par procent og realrenten negativ,« forklarer Lars Andersen.

Han forklarer, at selvfølgelig vil coronapandemien have en omkostning for samfundsøkonomien. Men omkostningerne bliver større, hvis virksomheder lukker, og folk mister tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil trække lange spor og give et permanent velstandstab.

»Du kan ikke finansiere permanente udgifter med gæld. Men midlertidige udgifter bør du faktisk finansiere med gæld. Hvis du i stedet indfører stramninger, så laver du forvridninger i økonomien, som så skyldes en pandemi,« mener Lars Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Bo Elkjær: Hvorfor skal vi hele tiden høre, at husholdningsøkonomi og nationaløkonomi ikke er det samme? Signalet til os er vel bare, at staten kan optage alle de lån, den vil under skyldig hensyntagen til vores anseelse i udlandets øjne?
Coronalån er i orden, men klimalån er mærkelig nok ikke i orden. Vi kunne ellers godt bruge en mia kr til de grønne organisationer, der arbejder for en grøn mentalitetsændring, men det er der ikke råd til. Hvorfor ikke, når det nu bare er staten, der laver lån til sig selv?
Penge er ikke et problem, når statens lommer er dybe, som det blev sagt af finansministeren. Alligevel er penge et problem, når det kommer til at redde børnenes fremtid. Hvordan kan det være?

Kim Øverup, Jørgen Larsen og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvis penge ikke er noget problem, hvorfor skal vi så i det hele taget have dem? Vi kunne vel nøjes med visse lokalvalutaer... Hvis vi ser de enkelte landes valutaer hver for sig, så er de jo også lokale valutaer. Sådan kunne det også være inden for det enkelte land. Så undgik man spekulation i penge. En lokalvaluta er intet andet så end en handelsvaluta.
Var det ikke på tide at få et andet syn på penge?

Krister Meyersahm

Kan man udlåne ingenting?

Jeg tror ikke nogen videnskab vil svare ja hertil bortset fra den nationaløkonomiske. Her bekymrer det ikke, om der er penge tilstede at låne ud eller værdier bag, til sikring af udlån. Her kan gyldige penge sagtens være fiktive, altså ikke eksisterende - skabt ved at flytte penge fra én kilde der ikke har nogen til en anden der behøver de penge udlåner ikke har. Jeg synes økonomerne skal tale rent ud af posen og oplyse om at hele konstruktionen hører hjemme i fiktionens verden og alene lader sig udføre fordi man tilsidesætter alle ellers gyldige principper, i blandt dem, sund fornuft.

Fiktive konstruktioner er ikke noget vi anerkender som gyldige og lovlige. Sådan så juraen på det, da man i sin tid afviste Mogens Glistrups skattefradrag for renter og afgjorde at der var tale om fiktive renter – altså ikke eksisterende.

Gustav Alexander

Krister Meyersahm,

Hvad mener du med det spørgsmål? For det første begår man en fejl, hvis man tror at økonomi skal ses som en 'hård' videnskab på linje med matematik, astronomi eller fysik. Økonomi er en social videnskab, der bærer elementer af både historie, sociologi, statskundskab og matematik.

Det er rart at høre danske politikere (på centrum-venstre) og diverse økonomer være mere begavede end deres amerikanske og britiske kolleger. Selv i Danmark har vi en uheldig tradition på højrefløjen til at monopolisere ideen om at være 'økonomisk ansvarlig' samtidig med at man forlader sig på pinlige og ignorante floskler, hvor man netop sammenligner samfundsøkonomi med husholdninger. "Du kan ikke bruge penge, du ikke har!" og "Hvor skal pengene komme fra? Hvis Hr og Fru Jensen ... Så kunne de ikke bare ..." osv osv.

Jamen som der er redegjort for, så er samfundskonomien ikke en husholdning. Jeg har som lønmodtager ikke en indtægt gennem beskatning, jeg kan ikke trykke penge eller regulere udbud og efterspørgsel via afgifter eller love. Det kan staten, fordi staten ikke er en husholdning. Hvad der er 'sund fornuft' i en husholdning, ville være decideret idiotisk i en samfundsøkonomisk kontekst.

Når den danske stat låner penge, så har den hele den danske befolknings skattegrundlag i ryggen. Stater er så absolut den sikreste og mest generøse låner af netop den årsag. Det er der intet fiktivt over.

Tænk sig, hvis vi gik så meget op i at afbetale gæld at vi lod lønmodtagere miste deres arbejde og virksomheder gå konkurs. Hvor skulle pengene så komme fra? For at spørge på den vante liberale facon. Det er at tisse i bukserne for at holde varmen, hvis vi ikke førte en ekspansiv finanspolitik, der holder liv i forbruget og dermed den økonomiske cirkulation og derved statens egne indtægter.

Anders Reinholdt, Anne-Marie Krogsbøll, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel, Rune Mariboe og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Lån på 150 milliarder kroner? Den samlede private realkreditgæld (og dermed dansk gæld til udlandet) var i 2017 2700 milliarder kroner, heraf 1600 milliarder til finansiering af fritidshuse og ejerbolig. Jeg tror, at Danmark overlever et lille forbrugslån på 150 milliarder.

Karina Meltorn, Anne-Marie Krogsbøll, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Samfundshusholdningen må ikke være umulig at forstå for borgeren, den almindeligt begavede forstås. Statslån betyder, at udlandet eller fx vores egne pensionsselskaber kan købe dem. Vi låner altså penge ud til os selv. Det kan vi blive ved med, indtil udlandet eller pensionsselskaberne trækker følehornene til sig. Der er vi ikke endnu. De lånte penge går ud til forbrug, og det er der, det bliver kriminelt, for forbrug slår børnenes fremtid i stykker. Desværre er det sådan, at udlånere og låntagere ikke mener, at de skader børnenes fremtid. De fornægter det, og déri ligger det tragiske aspekt. Forbrydelsen gøres til en god gerning. Arbejdsmarkedet, forbryderen, gøres til helten. Det er her, det virkeligt onde kommer ind.
Det handler ikke om penge, det handler om at bringe temperaturen og forbruget ned.

Gustav « Præcist. Så længe vi er selvforsynende af basale fornødenheder, strækker elastikken sig mere eller mindre uendeligt - taget for givet at vi ikke bare omsætter det stræk til negativ betalingsbalance...

Thomas Barfod

Det er jo de fleste lande der må optage statsgæld for ikke at komme ud i samme situation som efter finanskrisen, hvor lande som f.eks. Danmark var meget lang tid om at komme op i gear igen. Udfordringen er ikke den gæld der optages grundet Corona, for den er forståelig, og landene skaber jo faktisk gæld med kun deres land som sikkerhed. Det er den massive gæld som er optaget siden finanskrisen som jeg vurderer er problematisk. Der var ikke nogen andre udfordringer, bortset fra en lav økonomisk vækst, og hvor gældsætning var instrumentet. QE som kun har resulteret i ophobning af gældsætning i aktiver, som ikke har skabt reelle arbejdspladser, eller vækst. Udfordringen som Corona viser, er jo det problematiske at hele økonomien nærmest kun kan klare sig med mere gældssætning. Den private gæld i de fleste "rige" lande er nu ret høj. Og det er den private gæld som er mest farlig. Flere nye økonomer , som f.eks. Steve Keen, har nævnt en Debt Jubillee. Dette er sket flere gange i historien og er så at sige et slags reboot, hvor man annullerer gæld. F.eks. er det vurderet at mange studerende i USA aldrig vil kunne komme til at betale deres studiegæld, og renter og afdrag vil udhule deres privat økonomi fuldstændig. Det samme kan man sige med flere lande, hvor boliglån, strækker sig over længere og længere tidsperioder. Der hvor der sjovt nok er vækst er de store virksomheder indenfor Tech og fødevarer, som fortsæt buldre derudad. Det samme kan siges om kapitalfonde og lign som opkøber ejendomme m.m. fordi de kan låne billigt. De er så at sige de første i fødekæden til at få de "billige" lån. Det man kalder Cantillion effect. Der er så mange forhold omkring centralbank, finansverdenen osv. gældskabelse osv. som ikke hænger sammen med begrænsninger i den fysiske verden. Økonomi skal forankres i en verden af ikke fornybare ressourcer.

Gustav Alexander, Rune Stilling, Krister Meyersahm og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Thomas Barfod,

Den accelerende private gæld i den vestlige verden kan vel delvis ses som et respons på en stagnerende købekraft, som konsekvens af den neoliberale udvikling i Europa og USA siden slut 70'erne. Umiddelbart burde 40 års angreb på en offentlige sektor og dens ydelser jo betyde at den lavere middelklasse mistede forbrugsevne. Det er nu engang en af de sociale klasser, der pund for pund gavner samfundsøkonomien bedst, i og med at de forbruger direkte og lokalt, modsat de enormt velhavende eller enddog middelklassen, hvis årlige ferier i udlandet heller ikke giver vores økonomi meget relativt til den lavtlønnede, eller manden/kvinden på overførselsindkomst.

Skal man blæse og have mel i munden ved både at forøge forbrug, men samtidig fratage folk deres ydelser, så er stiftelsen af privat gæld en nødvendig ventil i et kapitalistisk vækstsystem. Det er spændende, som du siger, at gælden for eksempelvis amerikanske studerende nu er så høj at tilbagebetaling reelt er umuligt. Vi må forvente at systemet før eller senere vil synke sammen under de interne modsætninger, som det paradoksalt er nød til at skabe for at fortsætte sin overlevelse.