Baggrund
Læsetid: 7 min.

Fertilitet er ikke en fast del af seksualundervisningen. Det er en fejl, mener eksperter

Seksualundervisning har traditionelt handlet om at undgå graviditet, men ikke om alle dem, som har svært ved at få børn. Først nu er der ved at komme fokus på emnet. Det er ifølge eksperter på høje tid. Danske unge ved nemlig ikke nok om deres fertilitet
Fertilitet er nærmest fraværende i seksualundervisningen herhjemme, selv om hvert tiende barn i Danmark i dag kommer til verden efter fertilitetsbehandling.

Fertilitet er nærmest fraværende i seksualundervisningen herhjemme, selv om hvert tiende barn i Danmark i dag kommer til verden efter fertilitetsbehandling.

Tycho Gregers

Indland
11. januar 2021

Udviklingen i skolernes seksualundervisning afspejler på mange måder samfundet omkring os. Længe har det primære fokus været at undgå uønskede teenagegraviditeter med kondomer på bananer og den slags.

Men i de seneste år er temaer som samtykke og seksuelle minoriteter i højere grad blevet en del af undervisningen. Det er sket i takt med, at emnerne er kommet højere på befolkningens og politikernes dagsorden.

Et område, der dog stadig er nærmest fraværende seksualundervisningen herhjemme, er fertilitet. Og det til trods for, at hvert tiende barn i Danmark i dag kommer til verden efter fertilitetsbehandling.

»Vi er langt bagud på fertilitetsområdet i forhold til, hvad man normalt forventer af en god, forebyggende og oplysende seksualundervisning,« siger Bjarne B. Christensen, som er generalsekretær for organisationen Sex & Samfund.

Og der er virkelig brug for, at danske unge i højere grad bliver klædt på i forhold til deres reproduktive sundhed og rettigheder, mener Lone Schmidt. Hun er professor mso ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og har i årtier beskæftiget sig med fertilitet.

De unge mangler nemlig viden på området.

»Undersøgelser viser, at både unge mænd og kvinder ved for lidt om deres egen frugtbarhed. Den viden, de har, er usikker. Det skaber rum for meget mytedannelse. Og det hænger helt sikkert blandt andet sammen med, at de fleste slet ikke bliver undervist i fertilitet,« siger Lone Schmidt.

Ikke obligatorisk

Det var derfor længe ventet, da Sex & Samfund i samarbejde med Region Hovedstaden i efteråret kunne præsentere nyt undervisningsmateriale, der sætter fokus på de fertilitetsudfordringer, som så mange kommer ud for.

’Fordele og ulemper ved at være ung forælder’, hedder det. Her skal eleverne diskutere familienormer, hvad det indebærer at få børn tidligt i livet. Ligesom lærerne opfordres til, at det er »en god idé at tale med eleverne om, at der kan være nogle, der har særlige udfordringer med at blive gravid eller forælder«.

Herudover introduceres det såkaldte fertilitetshjul med det kække navn ’MaybeBaby’, som Miljøministeriet har udviklet. I det skrigorange hjul kan man klikke sig ind på alle de ting, som kan påvirke fertiliteten: skadelig kemi, livsstil, helbred, kroppen og det samfund, som børnene skal undfanges i.

Formålet med undervisningen er at klæde de unge bedre på til at træffe et oplyst valg om, hvorvidt, hvornår og hvordan de vil have børn, fortæller Bjarne B. Christensen fra Sex & Samfund.

»Det her handler om at informere. Vi hører fra mange, at de gerne vil tikke alle kasser af – partner, job, uddannelse og bolig – før de får børn. Og så når man jo i hvert fald op i slut-20’erne eller start-30’erne. Det giver problemer for mange par. Det handler ikke om at pådutte dem børn før, men om at de ved, hvad der kan være af konsekvenser ved at vente for længe.«

Bjarne B. Christensen erkender, at man nok burde have været tidligere ude i forhold til det, han kalder »den blinde plet« i seksualundervisningen.

»Fokus har – med god grund – været på at undgå graviditet, da det er noget, få teenagere ønsker. Men det har skabt en underliggende forudsætning om, at når man stopper med at beskytte sig, så bliver man gravid. Det er jo ikke tilfældet for alle. Og den side af mønten har manglet i seksualundervisningen – og gør det i høj grad stadig,« siger han.

Det undervisningsmateriale om fertilitet, som Sex & Samfund har udviklet, henvender sig til ungdomsuddannelserne. For det er for tidligt at bede en 7.-klasseselev forholde sig til at få børn, mener Bjarne B. Christensen. 

Men seksualundervisningen er ikke obligatorisk på gymnasier, teknisk skole og andre ungdomsuddannelser. Derfor er det langtfra sikkert, at de unge stifter bekendtskab med materialet.

Og det er ifølge Lone Schmidt et kæmpe problem.

»Den alder, hvor det giver mening at lære unge om fertilitet – nemlig når de er 17-20 år – der er ikke seksualundervisning. Det er helt absurd, at undervisningen ikke er der på det tidspunkt, når de unge begynder at have et aktivt seksualliv. Det ville være helt oplagt at undervise bredt i familiedannelse og frugtbarhed, men også i grænser, seksualitet og andre relevante emner på ungdomsuddannelserne. Men det sker ikke, når det ikke er obligatorisk,« siger hun.

De unge mangler viden

Der er ellers hårdt brug for mere viden på området for de unge. Det viser studie på studie.

En systematisk oversigtsartikel af 71 studier, som blev publiceret i 2018 i tidsskriftet Upsala Journal of Medical Sciences, viser, at unge ved for lidt om deres frugtbarhed og har tendens til at overvurdere succesraterne for fertilitetsbehandling. Det gælder på tværs af høj- og lavindkomstlande og for både mænd og kvinder.

Et dansk studie fra 2016, baseret på 517 studerende, viser det samme, fortæller Lone Schmidt, som er en af forfatterne bag.

»Både de unge mænd og kvinder manglede en præcis viden om, at fertiliteten falder i takt med alderen. Og otte procent regnede med at få deres sidste barn, når de var over 40 år, hvilket er muligt for de færreste kvinder,« siger hun.

En anden ting, de unge mangler kendskab til, er ifølge Lone Schmidt, hvilke risikofaktorer som påvirker fertiliteten.

»Når vi laver længere interview med de unge voksne, er de meget usikre på det her. Vi får svar som ’er det ikke noget med rygning, stråler fra biler eller stress?’. De ved det reelt ikke. Men de vil rigtig gerne vide det her. Udtalelser om, hvorfor de ikke har lært om det i skolen, går også igen. Det handler jo om deres krop og fremtid,« siger hun.

I andre lande er der også en tendens til, at unge mænd ikke synes, at familiedannelse og frugtbarhed er deres domæne. Det gør sig dog ikke gældende herhjemme.

»Undersøgelser fra Danmark viser, at unge mænd også synes, at det her vedrører dem. Og det virker også til, at danske unge ved mere om sammenhængen mellem kvinders alder og fertilitet sammenlignet med andre lande,« siger Lone Schmidt og fortsætter:

»Til gengæld er næsten ingen klar over, at mænds frugtbarhed altså også aftager med tid. Det er nærmest skrevet ud af de unges bevidsthed. De ved, at flere mænd døjer med dårlig sædkvalitet, men ikke, at overvægt, rygning og alder også har en betydning. Her bør man virkelig sætte ind.«

Shitstormramt kampagne

Selv om seksualundervisningen i fertilitet har haltet, har der været andre forsøg på at oplyse danskerne om de problemer, de risikerer med at få børn, hvis de venter for længe eller lever for usundt.

I 2015 dukkede plakater med hønseæg og svømmende sædceller op på busstoppesteder og andre facader rundt omkring i København.

»Har du talt dine æg i dag« og »Svømmer de for langsomt?« stod der sammen med talebobler om, at kvinders chance for at blive gravid halveres, fra de er 25 til 35 år, og at 40 procent af alle mænd lider af nedsat sædkvalitet.

Formålet var at »informere unge københavnere om de udfordringer, der er ved at vente med at få børn«, som Københavns Kommune, der stod bag kampagnen, formulerede det.

Men det umiddelbart harmløse budskab blev ikke modtaget sådan. Kampagnen resulterede i en decideret shitstorm, og det var især kvinderne, som var rasende.

Mange ved i dag slet ikke, at kampagnen også handlede om mænds fertilitet, fortæller Lone Schmidt.

»Mediedækningen handlede stort set kun om kvindedelen. Det gjorde alle debatindlæggene også. Det er virkelig interessant. Måske handler det om, at nogle kvinder i forvejen føler, at det at få børn bliver gjort meget til deres problem,« siger hun.

Få måneder efter kampagnens start, i oktober 2015, fyldte tv-værterne Mads Steffensen og Ulla Essendrop skærmen i DR’s liveshow ’Knald for Danmark’. Det skete nærmest samtidig med, at rejseselskabet Spies lancerede kampagnen ’Do it for Denmark’ og lokkede med at genopleve romantikken – og dermed reproduktionschancen – på en hed solferie.

De forskellige tiltag var ikke koordineret. Men de efterlod nogle med en følelse af, at staten blandede sig for meget i deres reproduktion, fortæller Lone Schmidt.

Alligevel synes hun, at især København Kommunes omdiskuterede kampagne var en succes.

»Der kom kog i mediegryden, fordi nogle blev så vrede, og dermed fik kampagnen langt mere opmærksomhed, end Københavns Kommune selv kunne have drevet det til. Det ser jeg som en god ting,« siger hun.

Undervisning og oplysning er ifølge Lone Schmidt »helt afgørende« for at forebygge det folkesundhedsproblem, som nedsat fertilitet har udviklet sig til. Men det kan ikke stå alene.

»Der skal også være flere strukturelle indsatser for at gøre det nemmere at få børn tidligere, såsom et fleksibelt arbejdsmarked og uddannelsessystem og boliger, man kan betale som familie, selv om en eller to af forældrene stadig studerer,« siger hun.

»Men den slags tager tid. Det er mere ligetil at gøre fertilitet til en fast del af seksualundervisningen, og sørge for, at det også bliver obligatorisk på ungdomsuddannelserne. Det er utroligt, det ikke er sket endnu.«

Serie

Frugtbarhedskrisen

Mens langt de fleste får børn helt naturligt, bliver hvert tiende barn i dag undfanget med hjælp fra læger. Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere mellem 25 og 45 år. I denne serie dykker Information ned i forklaringerne på, hvorfor mange af os har svært ved at få børn, spørger hvordan teknologien kan hjælpe os og undersøger den industri, infertilitet har banet vejen for.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lillian Larsen

"partner, job, uddannelse og bolig – før de får børn." Det er ingen nyhed. Godt at det strukturelle også er nævnt.
Men hvorfor ikke lære om fertilitet i 7. klasse (eller 8.-9.)? Det er ikke ensbetydende med at skulle forholde sig til, hvornår man vil have børn. Det er også at lære om sin krop, og om samfundet.

Eva Schwanenflügel, Werner Gass og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg synes, at det bliver tydeligere og tydeligere, at man begik en umådelig fejl, da man lagde de naturvidenskabelige fag sammen i folkeskolen. Dengang man havde geografi, fysik, biologi var der ingen tvivl om, at man skulle lære om den menneskelige krop i 7. klasse i biologi, herunder seksualitet og forplantning. Der var heller ingen tvivl om, at man på et nogenlunde tilsvarende alderstrin i geografi lærte om demografi.

Mogens Holme, Inge Lehmann, Erik Jensen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Biologi og geografi har været selvstændige fag i fra 7. klasse i mange år. Fra 2007 har de to fag været eksamensfag. Kan man når man lærer om noget uønsket graviditet undgå at tale om fertilitet ?

Søren Kristensen

Hvis de unge vil vide noget om fertilitet, kan de jo bare gå på nettet. Det kræver selvfølgelig at de har lyst til at vide noget og det kunne man måske arbejde lidt med i folkeskolen.

jens peter hansen

undskylder dårlig syntaks

Steffen Gliese

Men hvorfor, Jens Peter Hansen? Hvorfor trække kundskabsfagene med op i overbygningen bare for at kunne gøre dem til eksamensfag? Der er så rigeligt andet, der skal nås i de sidste to skoleår i de fag, man skal have færdigheder i - hvad du som tidligere fransklærer vel udmærket ved.

jens peter hansen

Da jeg var klasselærer og det var jeg i over 30 år startede jeg og mange andre ikke med at snakke om prævention men om fertilitet og lyst fra 1. kkasse. Hvordan man fik børn Dengang i 70'erne var der tegnet æg og haletudser, tissemænd og -koner med kridt på tavlen. Ungerne badede sammen indtil 3. klasse. Prævention kom ind senere i forløbet I 80'erne overtog aids i høj grad dagsordenen og efterhånden blev en mere puritansk holdning udbredt. Vi fik medicinstuderende på besøg i klasserne. Skolesundhedsplejerskerne gjorde deres indtog. Det betød også at læreren blev mere anonym når det gjaldt seksualundervisningen og den naturlighed der var i 70'erne blev nu overtaget af eksperter fra bl.a. sex og samfund. Kampagner mod klamydia og andet skidt væltede ned over de unge. Nu kører der en kampagne om grænser og voldtægt og samtykke. Det udgangspunkt der var i 70'erne om at sex var dejligt tager nu udgangspunkt i at sex er farligt. I tv kommer der en serie om at være reagensglasbarn. Uha. Sex var i gamle dage noget man gjorde for sjov. Nu er det for at få børn og får man dem ikke er det en katastrofe, som dog kan ordnes med rugemødre og pipetter. Sex er kommet for at blive som en af Marxbrødrene vist sagde, men aldrig har det været så forbundet problemer, udfordringer og skamfuldhed. Som Martin sagde, han var fra 1978, egentlig skulle jeg slet ikke være født, men da min mor så mig så blev hun alligevel glad. Det blev vi andre også ...

Lillian Larsen

Det strukturelle har en kæmpe betydning for, at folk kommer så langt op i årene, før de får børn. Man vil gerne give dem en god opvækst, bolig og uddannelse. Så er det bare svært at få dem tidligt, hvis uddannelse, bolig, arbejdsmarked og parforhold står i vejen.