Nyhed
Læsetid: 2 min.

Flere danskere forsøger at få deres nærmeste til at leve mere klimavenligt

I ny undersøgelse svarer over en fjerdedel af de adspurgte, at de forsøger at påvirke deres nærmeste til at leve mere klimavenligt. Særligt gælder det de unge, hvor næsten halvdelen aktivt prøver at påvirke deres familie og venner. Ekspert mener, at ændringer i vores sociale normer har en effekt på den grønne omstilling
I de senere år er 66-årige Alex Larsen begyndt at forsøge på at få folk omkring ham til at leve mere klimavenligt. »Jeg har fundet ud af, at det er en svær disciplin at påvirke andre. Det giver bagslag, hvis man er for moraliserende, men jeg forsøger stadig at tage snakken.«

I de senere år er 66-årige Alex Larsen begyndt at forsøge på at få folk omkring ham til at leve mere klimavenligt. »Jeg har fundet ud af, at det er en svær disciplin at påvirke andre. Det giver bagslag, hvis man er for moraliserende, men jeg forsøger stadig at tage snakken.«

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
2. januar 2021

27 procent af danskerne siger, at de forsøger at påvirke deres venner og familie til at leve mere grønt. Sådan lyder det i en ny undersøgelse fra Kraka og Deloitte. Og af de 27 procent svarer over halvdelen, at de i højere grad end for to år siden forsøger at påvirke deres omgangskreds til at leve et mere klimavenligt liv.

I undersøgelsen, som er udarbejdet af Epinion, er 2.020 danskere blevet spurgt, om de »forsøger at påvirke deres venner og familie i en mere klimavenlig retning«.

Hos Kraka, der har lavet undersøgelsen, forklarer direktør Peter Mogensen, at undersøgelsen blev sat i værk for at bekræfte, hvad de allerede havde på fornemmelsen: Nemlig at der er gang i en bevægelse blandt danskerne.

Blandt andet viser undersøgelsen, af over 15 procent af de adspurgte over 60 år ser sig selv som klimapåvirkere.

»Det er ikke længere kun de unge, der går meget op i klimaet. Det er en bevægelse, som mange danskere på tværs af demografi går op i,« siger han.

At flere danskere opfordrer deres medmennesker til at leve mere klimavenligt har en effekt på, hvor hurtigt vi kommer i mål med den grønne omstilling. Det mener ekspert Lars Kjerulf Petersen, der er seniorforsker i Miljøsociologi ved Aarhus Universitet.

»I begyndelsen af 00’erne var man frelst, hvis man gik op i klimaet, men i dag er man en del af en kritisk gruppe af danskere, som får større og større gennemslagskraft,« siger han.

Kan ikke stå alene

Lars Kjerulf Petersen fortæller, at klimapåvirkerne har betydning for den grønne omstilling, fordi de er med til at nedbryde allerede eksisterende sociale normer og dermed skaber nye rammer for, hvad der er acceptabel adfærd i et samfund.

Han understreger dog også, at ændringer af de sociale normer ikke kan stå alene. Når det kommer til store samfundsmæssige omstillinger, er det noget, der skal ske i et samspil af forskellige faktorer.

»I forhold til den grønne omstilling er det et samspil mellem samfundsstrukturelle ændringer, CO2-afgifter, ny teknologi, politiske handlekraft, mediers fokus, men også menneskers adfærd, og her kommer de sociale normer i spil,« vurderer han.

Udskamning virker

Lars Kjerulf Petersen savner dog, at undersøgelsen svarer på, hvordan respondenterne påvirker deres nærmeste.

Det, mener han, kunne være interessant, for der er forskellige måder at gøre det på. Sociologisk set har de forskellige tilgange nemlig forskellig effekt.

Specielt skam, mener Lars Kjerulf Petersen ikke, man skal være så bange for. Skam er en historisk set uundgåelig del af store omstillinger, og så har den en god effekt, siger han.

»Engang udskammede vi ikke folk, fordi de slog deres børn. Det gør vi i dag. På sigt kan det være, at folk vil blive udskammet for at køre i deres store dieselbil eller flyve til Los Angeles på weekendtur. Det ser jeg ikke det store problem i, og sådan har det altid været.«

Undersøgelsen viser samtidig, at jo højere uddannet du er, jo større sandsynlighen er der for, at du svarer, at du forsøger at påvirke dine nærmeste til at leve mere klimavenligt.

Således svarede 41 procent med en lang uddannelse, at de forsøger at påvirke andre. For dem med en mellemlang uddannelse var tallet 33, mens andelen blandt de ufaglærte lå på 14 procent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her