Analyse
Læsetid: 3 min.

Folketingsdebat om rigsretssag demonstrerede højrefløjens bastante opbakning til Støjberg

Det var en historisk begivenhed, da Folketinget torsdag behandlede forslaget om en rigsretssag mod Inger Støjberg. Men den næsten fem timer lange debat vil nok især blive husket for højrefløjens resolutte opbakning til den tidligere minister, hvor Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti sværmede om Inger Støjberg som hvepse om en doven øl
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige brugte enhver lejlighed til at vise deres støtte til Inger Støjberg, da der var Folketingsdebat, om den kun 2. rigsretssag i Danmark i 100 år.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige brugte enhver lejlighed til at vise deres støtte til Inger Støjberg, da der var Folketingsdebat, om den kun 2. rigsretssag i Danmark i 100 år.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
29. januar 2021

Torsdag sad Inger Støjberg pænt på sin plads i folketingssalen i de næsten fem timer, som førstebehandlingen af beslutningsforslag B 134 om en rigsretssag varede. Selv tog hun dog kun ordet en eneste gang under den historiske debat, der markerede, at Danmark for kun anden gang i løbet af 100 år er ved at rejse en rigsretssag.

I sit korte indlæg bad Støjberg Pernille Vermund (NB) om at bekræfte, at et ungt par, som Vermund havde nævnt i sin ordførertale, først var blevet adskilt af de danske myndigheder, tre dage efter at Støjberg som minister havde skrevet et opslag på Facebook om, at barnebrude i Danmark var uacceptabelt. Støjberg karakteriserede venligt Vermunds tale som »udmærket«, hvorefter en smilende Vermund kunne bekræfte, at Støjberg da havde helt ret.

Det lille optrin indrammede så at sige debatten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Én ting drejer det her sig i hvert fald slet ikke om. Rød og blå blok eller nogen anden blok. Det drejer sig om retsstatlige principper. Intet andet. Og har en minister misinformeret/forbigået gældende lov skal det have konsekvenser.

Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Poul Reynolds, Carsten Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Werner Gass, Tina Peirano, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Jan Nielsen, Ole Frank, John Damm Sørensen, Dorte Sørensen, Torben Siersbæk, erik pedersen, Mads Troest, Karen Grue, Helle Walther, Erik Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Ja sådan må det være i et retssamfund. Men ikke set med DF øjne eller Pernille Vermund med makker. Der spiller man med andre tangenter. Egentlig er det ulækkert at se dem smiske og fedte for Støjberg og hendes vælgere, de gør det for egen vindings skyld ikke for IS. At Pia K nogensinde har bestridt embedet som folketingets formand er en skandale med hendes udsagn og holdninger. Hun kan ikke formulere sig ordentligt kun bable på sit Gentoftesprog med dybe aa`r, noget vås kort og godt, alt mens der slåes med håret og surheden vokser.
Jeg må tage hatten af for Rosa Lund, S ordføreren, V gruppeformand, K Mai Marcardo og den rolige og saglige måde de svarede selv de mest infame spørgsmål på.
Pernille V tabte underkæben, da hun blev sat på plads af V gruppeformanden, og Rosa Lund fik skovlen under DF lederen Tullesen.
De var to hold på hver sin planet. den der var lovhjemmel for, rigsretsagen, og der var populismens højborg. hvor lov og ret var diffuse begreber. Yderst lærerige timer.

Lasse Nielsen, Marie E. Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Poul Reynolds, Bjørn Pedersen, Curt Sørensen, Tina Peirano, Steffen Gliese, Lone Hansen, Inge Lehmann, Jan Nielsen, Ole Frank, Dorte Sørensen, Claus Mortensen, Morten Wieth, Peter Mikkelsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Skal blive spændende at se hvad de femten politisk uafhængige højesteretsdommere mener.

Kenneth Jacobsen

Det er vel en svaghed i karakteren, vi alle slæber rundt på: at dømme alting ud fra vores egne præferencer, herunder politiske. Lidt lissom når det ene hold alle ser et straffespark, som det andet hold tilsvarende ikke ser skyggen af. Men DF og NB har denne svaghed i selve deres DNA. Selvfølgelig har IS intet galt gjort - for det handlede jo om at gokke udlændinge i hovedet, og det er jo aldrig for galt, uanset det juridiske. I denne ene sag har Pia Kjærsgaard sandelig hurtigt glemt, at hun har været formand for Folketinget.

Helle Walther

Hvis hun ikke dømmes, så er det domstolene der har sænket barrieren for lov og ret m.m. hvis man kan handle som hun har handlet og de partier der har støttet ikke ikke trak tæppet elelr gav store næser i tide, de har skylden selv for det står som det gør i dag. Det var deres vlag. Det må de tage på sig DF med andre blå partier fra 2016.

Eva Schwanenflügel

@ Helle Walther

Socialdemokratitiet trak Støjberg i samråd dengang, og forlangte at få at vide, hvorfor hun ikke havde handlet hurtigere med at adskille ægteparrene:

"Socialdemokratiet indkaldte straks Inger Støjberg i et samråd, hvor ministeren skulle forklare, hvordan det kunne gå til, at ministeriet ikke tidligere havde været opmærksom på problemet og grebet ind.

”Voksne mænd, der er gift med børn, er en problemstilling, som bekymrer mit parti utrolig meget,” sagde Dan Jørgensen på samrådet 15. marts 2016.

”Jeg har undret mig over, at Udlændingestyrelsen har været bekendt med, at det var praksis, at voksne mænd boede med deres hustruer på asylcentre i Danmark,” tilføjede han.

Inger Støjberg slog fast, at hun bestemt heller ikke bifaldt den praksis.

”Og det glæder mig, at jeg kan høre, der er et meget bredt politisk flertal, der ikke er enig i den praksis,” sagde hun.

På resten af samrådet blev Dan Jørgensen ved med at bore i, hvorfor embedsmændene ikke havde råbt op noget før.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Alternativets Josephine Fock spurgte forsigtigt ind til, om der ville blive fortaget individuelle vurderinger af de konkrete asylpar, men virkede tilfredse, da ministeren lovede at bestræbe sig på, at ægtepar ikke blev placeret alt for langt fra hinanden.

Inger Støjberg oplyste også, at der i meget særlige tilfælde ville kunne gøres undtagelser, for eksempel hvis de unge asylpar havde fået et såkaldt kongebrev.

De Radikales Sofie Carsten-Nielsen deltog i hele samrådet uden at tage ordet.

Inger Støjberg oplyste, at hun havde ”instrueret Udlændingestyrelsen om generelt at ændre praksis – også hvis de begge er mindreårige eller har børn”.

Dan Jørgensen roste initiativet:

”Jeg er glad for, at ministeren handler resolut, alt andet havde været risikabelt.”

”Jeg takker for bastant opbakning og er glad for, at vi danner fælles front,” sagde Inger Støjberg.

”Vi er enige om, at der er sket noget ret forfærdeligt,” sagde Dan Jørgensen."

www.altinget.dk/artikel/altingets-chefredaktoer-se-verden-med-inger-stoe...