Nyhed
Læsetid: 6 min.

Hospitaler klarer indtil videre presset fra corona. Det kan ny mutation lave om på

Smitsom coronavariant fik tirsdag regeringen til at indføre nye restriktioner. For selv om sundhedsvæsenets makskapacitet langtfra er nået, ventes den britiske variant drastisk at forværre situationen. Ekspert håber, at vaccinen tager toppen af presset
Testcenter i København. Tirsdag kom regeringen med yderligere restriktioner som følge af den britiske mutation.

Testcenter i København. Tirsdag kom regeringen med yderligere restriktioner som følge af den britiske mutation.

Marius Renner

Indland
6. januar 2021

Sundhedspersonalet løber stærkt på de danske hospitaler for tiden. Men til trods for de højeste indlæggelsestal med corona under hele epidemien er kun omkring halvdelen af den mulige makskapacitet i senge- og intensivpladser til COVID-19-patienter på landets hospitaler i øjeblikket i brug. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.  

Alligevel præsenterede regeringen tirsdag nye restriktioner.

Formålet er især at begrænse den britiske, langt mere smitsomme coronavariant, der ser ud til at være i hastig fremvækst i det danske samfund. Forsamlingsforbuddet sænkes til fem, og afstandskravene i blandt andet supermarkeder fordobles til to meter.

»Hvis vi ikke lykkes med at forsinke mutationen, vil den medføre flere indlæggelser på sygehusene, flere alvorlige sygdomsforløb, flere vil dø, og vores sundhedsvæsen vil komme under et endnu større pres, end det allerede er,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet. 

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet, mener, at »løbet er kørt« i forhold til at inddæmme den smitsomme coronamutation – også kaldet B.1.1.7 – herhjemme. Og når den får fat, forventer han endnu højere indlæggelsestal end nu.

»Der plejer at være en 1:1-sammenhæng mellem smittede og indlæggelser, men med en vis tidsforskydning. Først genereres smittespredningen typisk i den yngre del af befolkningen, og det breder sig så til den ældre del, hvor flere efter et stykke tid bliver så syge, at de skal indlægges. Så sundhedsvæsenet rammes ikke her og nu – men det kommer,« siger han.

Indtil videre er Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, fortrøstningsfuld, men hun understreger, at der er grund til at tage situation meget alvorligt.

»Indlæggelseskurven har været stejl i december, men ikke på niveau med scenariet, der i foråret blev beskrevet som den røde kurve. Og det ser ud, som om stigningen flader ud både nationalt og i de hårdest ramte dele af landet. Det er betryggende, men det er klart, at vi følger udviklingen nøje,« siger hun.

De nyeste tal viser i alt 942 indlagte med COVID-19, hvoraf 141 er på intensiv. Det er 407 flere, end da epidemien var på sit højeste i foråret. Dengang var indlæggelsestallet 535 personer – dog med flere intensivpatienter end nu.

Personalet løber stærkt

Som følge af det hastigt stigende pres på hospitalerne bad Sundhedsstyrelsen lige inden jul regionerne om at lægge en plan for at kunne opjustere til i alt godt 1.300 medicinske sengepladser til COVID-19-patienterne. Siden har Region Hovedstaden og Region Sjælland opjusteret yderligere, så der i øjeblikket er planlagt med op til 1.600 medicinske sengepladser til patienter med corona. 

Det har vist sig, at behovet for intensivpladser sammenlignet med almindelige sengepladser er blevet mindre, måske fordi sundhedspersonalet er blevet bedre til at behandle dem, der bliver syge med corona, fortæller Helene Probst.

»I foråret havde vi meget fokus på intensivpladser, men andelen af de indlagte, som får brug for intensiv behandling er faldet. Derfor har fokus den seneste tid især været på at kunne oprette flere medicinske sengepladser,« siger hun. 

Region Hovedstaden og Region Sjælland er i øjeblikket mest pressede af corona. Her er i øjeblikket indlagt henholdsvis omkring 500 og 150. Det svarer til omkring 60 procent af den mulige makskapacitet til COVID-19-patienter i de to regioners nuværende beredskabsplan.

Dorte Crüger, som er lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden, fortæller om en travl hverdag på hospitalerne, hvor læger og sygeplejersker fra andre afdelinger har måttet træde til for at hjælpe med at passe COVID-19-patienterne.

»Det kræver flere personaleressourcer at passe de her patienter, både dem på intensiv og dem, der ’bare’ er indlagt. Det skyldes blandt andet, at de er i isolation for at undgå at smitte andre. Så det kræver meget af vores hårdtarbejdende personale,« siger hun.

Herudover er omkring 1.000 sundhedsmedarbejdere i Region Hovedstaden i øjeblikket hjemme, enten fordi de selv er smittet med corona, eller fordi de er i karantæne efter at have været nær kontakt til en smittet.

»Det presser os næsten mere end antal indlagte. Vi har stadig ledige senge og kan øge kapaciteten endnu mere, hvis det bliver nødvendigt. Det hjælper også, at der er færre intensivpatienter end i foråret,« siger Dorte Crüger.

I Region Sjælland har man også måttet øge sundhedsvæsenets beredskab ad flere omgange. Udviklingen bekymrer koncerndirektør Leif Panduro Jensen.

»Vi forsøger hele tiden at være et skridt foran i planlægningen, og det er vi også stadig. Men det presser selvfølgelig vores sygehuse, og vi forbereder os på, at det stiger endnu mere, udtalte han i en nylig pressemeddelelse fra regionen.

»Der er ingen tvivl om, at der er flere medarbejdere, som vi nu må trække endnu hårdere på, end vi havde håbet, og som i den kommende tid vil stå i en uvant situation med COVID-19-patienter,« fortsatte han. 

Situationen ser lige nu bedre ud i Jylland og på Fyn. Indlæggelsestallene ser også ud til den seneste uge at være stabiliseret på Sjælland – men på et højt niveau, som Helene Probst påpeger.

»Oven i det skal personalet også holde det normale sundhedsvæsen kørende, håndtere de ekstra syge og indlagte, som vinteren altid bringer, og dække for de kolleger, der er smittet med corona eller i karantæne. Så over hele Danmark har vi et sundhedsvæsen, som løber stærkt. Men ikke hurtigere, end at man kan følge med,« siger hun.

Aflyste operationer

En anden konsekvens ved de stigende indlæggelsestal er, at mange af landets hospitaler har været tvunget til at aflyse ikkeakutte operationer, udredninger og konsultationer for at kunne følge med. Det gælder eksempelvis knæ- og hofteoperationer. Herudover har Region Hovedstaden sendt enkelte kræftpatienter til Region Syd, for at de kunne komme hurtigere i behandling.

Det er anden gang under coronakrisen, at epidemien har sat andre dele af sundsvæsenet i stå.

Da Mette Frederiksen i marts lukkede Danmark ned, gjaldt det også for sundhedssektoren. Praktiserende læger lukkede for fysiske konsultationer, og på hospitalerne blev almindelig drift, altså behandling af patienter med sygdomme, der ikke er akutte og livstruende, lukket ned.

Aflysningerne er færre denne gang, i hvert fald indtil nu. Men de betyder, at der opstår en ny ventetidspukkel, før forårets er helt afviklet.

I Region Hovedstaden, som indtil videre har måttet aflyse operationer og konsultationer frem til og med uge tre, er lægefaglig koncerndirektør Dorte Crüger dog fortrøstningsfuld.

»Vi har fået indhentet rigtig meget af det udskudte fra foråret, selv om vi har haft et pænt COVID-pres. Blandt andet med hjælp fra det private, og fordi vores fagfolk har arbejdet ekstra. Nu skal vi til det igen på den anden side af de nye aflysninger. Det skal nok lykkes. Men hvordan og hvor hurtigt afhænger af, hvordan smitten udvikler sig.«

Britisk variant vil øge presset

Netop smitteudviklingen er den store joker i forhold til presset på hospitalerne i den kommende tid.

Indtil nu ser det frygtede juleboom i smitten ud til at udeblive. I de seneste uger er både antallet af registeret smittede og positivprocenten faldet. Her skal dog tages forbehold for, at testmønstret har været noget mindre stabilt i feriedagene. 

Men i takt med at det er sket, har den føromtalte britiske coronamutation, der er 50-74 procent mere smitsom end den coronavirus, vi kender, været i hastig fremvækst herhjemme.

Datagrundlaget fra Statens Serum Institut er stadig spinkelt, men den seneste tid er den smitsomme variant fordoblet fra uge til uge. I et nyt notat vurderer Statens Serum Institut, at B.1.1.7 vil blive den »dominerende virusvariant cirka fra midten af februar«. 

I Storbritannien har mutationen fået epidemien ud af kontrol med store konsekvenser for sundhedsvæsenet. Her er i øjeblikket knap 24.000 indlagte med COVID-19. Målt pr. indbygger er det omkring 2,5 gange så mange som i Danmark.

Det er også vurderingen, at vi vil komme til at se stigende indlæggelsestal herhjemme, når den smitsomme virusvariant får fat. Men man tilpasser hele tiden aktiviteten i sundhedsvæsenet, så man er gearet til at håndtere patienterne med corona, understreger Helene Hobst.

»Vi er rigtig langt fra et scenarium, som minder om de worst-case-planer, vi lagde i foråret, da vi endnu ikke vidste, hvordan epidemien ville udvikle sig. Men dem ønsker man bestemt ikke at se ind i. Det indebærer personale, som ikke er vant til at håndtere intensivpatienter og lignende,« siger hun, men understreger, at hun ikke frygter, det kommer så vidt.

Professor Jens Lundgren sætter sin lid til coronavaccinen, som han håber kan tage toppen af det øgede pres på hospitalerne, vi formentlig har i vente.

»Den indlæggelsesstigning, som den engelske variant vil medføre, sker forventeligt først fra midten af februar og frem. Til den tid er vi længere med at vaccinere frontpersonale og sårbare grupper. Det vil forhåbentlig hjælpe på det,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Se foto. Her er visirer eneste værn. Ifølge Hans Jørn Kolmos er det helt utilstrækkeligt.

Se evt. kommentarer herom til denne artikel i Information af d.d.: Eksperter støtter nye restriktioner: Mere smitsom coronavariant kan få smitten til at stige

Direkte link kan desværre ikke indsættes

rter-stoetter-nye-restriktioner-mere-smitsom-coronavariant-kan-faa-smitten-stige#kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

>>> Men det beskadigede link nederst - som jeg ikke fik slettet - slap igennem!

Else Marie Arevad

Indtil de fleste af os er vaccineret, og det har jo lange udsigter, er vores eneste værn mod den meget smitsomme coronavariant, at vi passer ekstra godt på os selv og andre. Så lad os gøre det.