Nyhed
Læsetid: 5 min.

IMF-eksperter: »Danmark bør hæve prisen på CO2 så meget som praktisk muligt«

Fagfolk anbefaler Danmark at skrue CO2-prisen markant op, give tilskud til klimadukse og halvere landbrugets husdyrbestand
IMF påpeger, at der kræves markante indsatser, hvis Danmarks mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 skal nås.

IMF påpeger, at der kræves markante indsatser, hvis Danmarks mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 skal nås.

Janus Engel Rasmussen

Indland
13. januar 2021

Den Internationale Valutafond, IMF's eksperter, anbefaler Danmark at hæve CO2-afgiften så meget som muligt. Det bør ske som del af en bredere skattereform, der blandt andet sænker indkomstskatter på en socialt afbalanceret måde for at kompensere lave indkomstgrupper for den ekstra byrde, en højere CO2-afgift vil indebære.

Budskabet fremgår af en granskning af Danmarks klimapolitik fra Valutafonden i et såkaldt IMF Staff Working Paper, og det spiller direkte ind i den hjemlige debat om en grøn skattereform. Regeringen har skudt spørgsmålet om en bred, forhøjet CO2-afgift til hjørne via en særlig ekspertgruppe, der i løbet af i år skal granske mulighederne for en sådan ensartet CO2-afgift. Ekspertgruppen er ifølge Informations oplysninger endnu ikke nedsat.

IMF-eksperternes anbefaling til Danmark falder sammen med den norske regerings nye klimaplan, der også har en høj CO2-afgift som afgørende instrument i klimapolitikken. Den borgerlige norske regering varsler således en optrapning af den norske CO2-afgift til 2.000 norske kroner i 2030 – det svarer til 1.433 danske kroner pr. ton CO2 og er dermed helt på niveau med anbefalingerne fra Klimarådet og fra tænketanken Kraka. Et niveau, den danske regering finder for højt.

Afgifter gør det ikke alene

IMF-dokumentet påpeger, at der kræves markante indsatser, hvis Danmarks mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 skal nås.

»Selv aggressiv brug af CO2-priser er ikke i sig selv nok til at nå Danmarks mål for udledningsreduktioner,« hedder det.

Eksempelvis vil en CO2-afgift, der stiger fra dagens niveau på cirka 180 kroner pr. ton til 610 kroner (100 dollar) i 2030, kun sikre »mindre end halvdelen af den nødvendige reduktion«.

Man gengiver derfor også vurderingerne fra Kraka og Klimarådet af, at en CO2-afgift på 1.250-1.500 kroner pr. ton i 2030 vil kunne sikre 70-procentsmålet til en omkostning for samfundet på mindre end én procent af BNP.

»Der er imidlertid mærkbar usikkerhed om, hvorvidt dette prisniveau vil være acceptabelt, eftersom det sandsynligvis vil bringe Danmark et godt stykke foran andre lande,« påpeger Valutafonden.

Anbefalingen lyder derfor på, at »Danmark bør hæve CO2-prisen så meget, som det er praktisk muligt«, og supplere den med andre økonomiske virkemidler.

Hvad en stigende CO2-afgift angår, anbefaler man, at den inden for den såkaldte kvotesektor, der omfatter energi- og industrivirksomheder, lægges som en ekstra afgift oven på dagens CO2-pris i EU’s kvotesystem, samt at afgiften i de øvrige sektorer – landbrug, vejtransport og boliger – får samme gradvist stigende niveau, det vil sige som EU’s kvotepris plus tillægget.

Feebates: Afgifter og tilskud

Da dette altså næppe er nok til alene at sikre klimamålet, anbefaler IMF, at man supplerer den forhøjede CO2-afgift med det, man kalder ’feebates’, en sammentrækning af ’fees’ og ’rebates’, altså afgifter og rabatter.

Dette vil ifølge IMF-dokumentet blandt andet være relevant over for landbruget og transportsektoren, hvor en ekstra afgift skal ramme produkter eller aktiviteter, der har større CO2-udledninger end gennemsnittet for området, mens der gives en økonomisk præmie til produkter og aktiviteter, der udleder mindre end gennemsnittet.

Dette vil være et omkostningseffektivt og kraftfuldt incitament til for eksempel at motivere landbrugsbedrifter til at sænke deres udledninger, og det vil helt skåne dem, der ligger på et gennemsnitligt udledningsniveau, påpeger Valutafondens fagfolk.

Slagside kan undgås

Når det gælder en forhøjet CO2-afgifts betydning for husholdningernes økonomi, estimerer IMF, at for eksempel en afgift på 100 dollar pr. ton CO2 i 2030 vil indebære en håndterbar økonomisk belastning svarende til 1,8 procent af gennemsnitshusholdningens økonomi. Denne byrde vil stort set kunne neutraliseres ved en sænkning af indkomstskatten med én procent. Og en social slagside vil kunne modvirkes ved at tilbageføre provenu fra CO2-afgiften til relevante grupper.

En sådan kompensationsordning »vil til fulde beskytte sårbare husholdninger og arbejdere mod højere energipriser«, vurderer IMF.

I en kommentar til granskningen af den danske klimapolitik kalder Klimarådets formand, Peter Møllgaard, det »meget positivt, at Valutafonden som andre gode økonomer slutter op om drivhusgasafgiften som det mest effektive instrument og foreslår at bruge afgiften som et centralt middel til at reducere udledningerne i Danmark«.

»Det svarer meget godt til vores anbefalinger, og de fremhæver også ligesom Klimarådet, at afgiften skal indrettes, så man undgår at presse produktioner eller virksomheder ud af Danmark, og så man holder sig fordelingseffekterne for øje,« siger Peter Møllgaard.

Cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Kraka Jens Hauch, mener, at IMF’s analyse og råd til den danske regering flugter godt med Krakas anbefalinger, der blandt andet omfatter en bred CO2-afgift stigende til 1.250 kroner pr. ton i 2030.

»De overordnede principper i IMF’s anbefaling er gode, primært fordi det bærende instrument er ensartede CO2-afgifter,« siger han.

»Læser man mere i detaljen, er der en række delelementer, der harmonerer godt med Krakas anbefalinger, men der er også en række eksempler, hvor IMF supplerer afgifterne med andre uklare instrumenter. Det risikerer at gøre den grønne omstilling dyrere end nødvendig, så det kan vi ikke tilslutte os,« påpeger cheføkonomen.

IMF: Halver husdyrbestanden

Valutafonden giver også anbefalinger til reguleringer uden for afgiftsområdet, fordi afgiften som nævnt næppe kan gøres høj nok til alene at indfri klimamålet. Mest interessant i forhold til den aktuelle klimapolitiske situation i Danmark er IMF’s anbefaling på landbrugsområdet, hvor regeringen endnu skylder at fremlægge et udspil til en klimaaftale.

Man anbefaler således at »flankere Danmarks fremsynede reduktionsstrategi for energisektoren med en parallel strategi for landbrugssektoren, for eksempel med et mål om at halvere Danmarks store husdyrbestand i 2030. Det kan bidrage til en bedre byrdefordeling mellem sektorerne« og samtidig give ekstra gevinster i form af naturressourcer, bedre folkesundhed og biodiversitet.

Desuden bør Danmark »overveje at indføre afgifter, der kan dæmpe motivationen til at spise for meget kød og mejeriprodukter samt øge forbruget af plantebaserede fødevarer, i tråd med kostrådene fra videnskaben«.

»På det punkt vil vi hellere have en generel drivhusgasafgift på landbruget, som så overvæltes på forbrugerpriserne,« bemærker Peter Møllgaard.

Norges vej

I modsætning til IMF, der som nævnt ikke vil pege på et bestemt forhøjet afgiftsniveau i 2030, er Norges koalitionsregering under Højres statsminister, Erna Solberg, klar til at søsætte en markant afgiftsstigning.

Allerede i dag er den norske CO2-afgift på et højt niveau – 590 norske kroner pr. ton (423 danske kroner) – og det vil regeringen hæve gradvist til 2.000 kroner pr. ton CO2 i løbet af de kommende ti år.

»Stigningen vil gøre det stadigt dyrere at slippe CO2 ud og stadigt mere lønsomt at reducere udslip,« hedder det i den norske klimaplan.

»Stigende afgifter skal modsvares af tilsvarende skatte- og afgiftslettelser.«

Peter Møllgaard glæder sig over, at den norske regering går efter samme afgiftsniveau i 2030 som Klimarådet.

»Der er stadig flere udenlandske eksempler, som Danmark kan blive inspireret af. Det giver os i Klimarådet en tro på, at det ekspertudvalg, regeringen er ved at nedsætte, kan arbejde hurtigt, så vi kan få indført en ensartet CO2-afgift. Det siger jeg, fordi desto hurtigere vi får den indført, desto bedre tid har borgere og virksomheder til at omstille sig til mere klimavenlig adfærd og produktion.«

Rettelse: I artiklen skrev vi oprindelig, at det var IMF, der i det pågældende dokument anbefalede en højere dansk CO2-afgift. Dokumentets formelle status er et ’IMF Staff Working Paper’ og altså ikke en officiel IMF-anbefaling. Vi beklager den upræcise beskrivelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Jørgensen

Her kort resume af forelæsning på Harvard; CO2 reduktioner er ekstremt vigtigt, men kan ikke løse de store udfordringer. Der er brug for supplerende afkøling af planeten, Vegetationen skal dække så meget af jordens overflade som muligt... youtube.com/watch?v=mMFNqaBXBwo

Ole Svendsen, Søren Cramer Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Poul Anders Thomsen og Marie Vibe anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Enig med JJ. Vi skal se at få plantet nogle træer. Det er det rigtig handler om.
Der er enorme arealer, som kunne være udlagt til både skovbrug og vild skov. Det ville øge biodiversiteten, reducere CO2, skaffe arbejdspladser og køle planeten

Ole Svendsen, Flemming Berger og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Der tales så meget I disse tider om at mindske handelsrelationer med Kina: Stop grise exporten NU, godt for klimaet. Staten kan betale producenterne for indkomstbortfaldet.

Ole Svendsen, Torben Arendal og Jette Steensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

CO2 afgift: Jatak
Udannelse af reparatører til opvaskemaskiner, køleskabe osv: Jatak
Landbruget - der skal en omstilling til fra dyrebrug til grøntfabrikation. Og det betyder maskiner og viden, kære venner. Landbruget er forgældet i forvejen, så det bliver op ad bakke.
Vi kan godt starte nu.

"Man gengiver derfor også vurderingerne fra Kraka og Klimarådet af, at en CO2-afgift på 1.250-1.500 kroner pr. ton i 2030 vil kunne sikre 70-procentsmålet til en omkostning for samfundet på mindre end én procent af BNP."

Netop! mindre en én procent af BNP er pebernødder. Der er absolut ingen undskyldning for at lade være med at tage ansvar for vores børn og børnebørn.

"»Der er imidlertid mærkbar usikkerhed om, hvorvidt dette prisniveau vil være acceptabelt, eftersom det sandsynligvis vil bringe Danmark et godt stykke foran andre lande,« påpeger Valutafonden."

Dette er ENDNU et godt argument for at køre med den høje afgift på 1250-1500 kr/ton CO2.
For det er en fordel for både verden og Danmark, at Danmark går foran.

Det er en fordel for Danmark, fordi når vi kommer foran, så er Danmark førende med grønne løsninger, som mange lande i verden efterspørger. Det kan give eksport af knowhow og grøn teknologi, som kan give os øget eksport og arbejdspladser.

Dette kan, rent økonomsik, mere end opveje de sølle under en % af BNP som det koster at komme foran og tage ansvar. De under 1 % er en super god investering - økonomisk set, og moralsk set er det også den eneste rigtige beslutning at tage ansvar. Det er til vores eget bedste og helhedens bedste.

Det er også godt for de progressive grønne kræfter i andre lande, at have et godt eksempel i form af f.eks. Danmark, som de kan bruge til at overbevise de mere træge kræfter i samme lande, om at grøn omstilling sagtens kan lade sig gøre. Ja, endda få et land til at blomstre.

De her klimadebatter kører bare i ring. Hvis vi beplantede hele Danmark 100% og bagefter dræbte alle dyr og begik kollektivt selvmord, ville det ikke ændre på noget som helst måleligt i denne verden.

"Man anbefaler således at »flankere Danmarks fremsynede reduktionsstrategi for energisektoren med en parallel strategi for landbrugssektoren, for eksempel med et mål om at halvere Danmarks store husdyrbestand i 2030"

Been there, done that.

Mellem 1930 - 1980 havde vi 3 millioner kvæg. Mellem 2005 - 2017 havde vi 1,5 millioner kvæg her i landet.

Det illustrerer ganske fint, hvor effektive vi er til at drive landbrug her i landet. Bliv ved din læst IMF.

Det er åbenbart ikke længere muligt at dokumentere sine postulater med links her på Information. Hvorfor gøre avisen ringere ?

Alt sammen rigtige betragtninger fra IMF. Man kan tvivle, om nogen regering tør stille op mod de meget stærke landbrugsinteresser. De ser at deres investeringer potentielt mister al værdi og de gør modstand med næb og klør. Der skal masser af penge - og nok også meget tydeligere klimaforandringer til, før den omstilling glider ned.

Fint nok at plante nogle træer, men det hjælper ikke ret meget, hvis vi fortsat bare brænder kul, olie og naturgas af. Og tag også lige i betragtning at den globale fødevarer produktionen skal vokse meget, hvis vi skal bekæmpe sult i verden. Det kræver også nogle arealer, samtidig med at vi ser ørkenspredning i f.eks. landene ved Middelhavet. Vi skal blive ved med at producere ret mange fødevarer i Danmark også i fremtiden. Kom ud af de fossile brændsler nu. Det er det eneste som kan løse problemet.

Lise Lotte Rahbek

anne bach
Der er fødevarer nok. Faktisk overproduktion. Men vi kasserer en del, bare fordi der er en plet på frugten eller fordi vi har købt og tilbredt for meget mad og smider resten ud.
Affald er problemet. Produktionen er tilstrækkelig.
Men omstændighederne, produktionen medfører af pesticider og kvælstof- og fosforudvaskning kan så sandelig forbedres.

@ Anne Bach og Lise Lotte Rahbek
En yderst effektiv metode til at øge mængden af tilgængelig mad i verden til menneske føde, uden at øge udledningerne af drivhusgasser, er at spise langt mindre kød.

Groft sagt bliver 6-10 kg plantemasse til 1 kg svine eller oksekød, der igen bliver til ca 0,1 kg menneske. Der er et voldsomt energitab for hver gang man går et trin op i fødekæden.

Derfor vil Danmarks landbrugsproduktion kunne brødføde langt flere mennesker, hvis vi begrænser vores husdyrproduktion radikalt og i stedet satser på at producere plantebaseret menneske føde, meget gerne produceret økologisk.

Endelig er der et stort og uudnyttet potentiale i at begynde at spise tang fra havet. Med Danmarks lange kyst strækninger har vi en god mulighed for at øge vores fødevare produktion, uden at øge vores CO2 udledninger synderligt.

Og ja, selvfølgelig reducere madspild. Det er grotesk så meget mad, der kasseres i Danmark hver eneste dag.

Der er i både landbruget og regeringen et udtalt ønske om kun at se 1-2 år frem og dermed ikke se de muligheder der er ved at påvirke fremtidens fødevareproduktion. og export.

Kostrådene taler for mindre kød og flere bælgplanter og Kina har som målsætning at blive selvforsynende med fødevarer (inkl. soya og korn til foder samt svineopdræt) så udviklingen går mod en reduktion af den animalske produktion.