Inger Støjberg blev indhentet af fortiden. Nu venter det endelige opgør i Rigsretten
Næsten fem år efter Inger Støjberg som udlændinge- og integrationsminister udsendte en pressemeddelelse om adskillelse af asylpar, bliver hun nu indhentet af fortiden. For første gang siden Tamilsagen vil et flertal i Folketinget rejse en sag ved Rigsretten, og Inger Støjberg risikerer bøde- eller i yderste instans fængselsstraf, ligesom hun kan blive erklæret uværdig til at være medlem af Folketinget.
Det er en historisk beslutning, at Folketinget vil retsforfølge den forhenværende minister. En rigsret er det absolut tungeste maskineri, de folkevalgte kan køre i stilling. Det sker kun ganske sjældent. Og allerede nu står det klart, at sagen vil blive skelsættende og kan få stor betydning for styrkeforholdene på Christiansborg, på samme måde som Tamilsagen i sin tid blev en definerende begivenhed i dansk politik.
For flere partier er det langt fra belejligt at skulle sende Inger Støjberg i Rigsretten. Men efter Instrukskommissionen afgav sin delberetning, og Folketingets advokater kom med deres vurdering af grundlaget for en rigsretssag, var det vanskeligt for partierne at gøre andet end at støtte en rigsretssag.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Hvor ender vi henne, hvis demokratiet ender med kun at være repræsenteret af mennesker som Den-Lille-Svindler, Inger Støjberg og Pernille Vermund typer? Og oven i hatten krydret med lidt Rasmus Paludan. Så er kursen lagt mod en demokratisk katastrofe, som ikke er bedre end det værste diktatur.
Respekt og hatten af for Jacob Elleman-Jensen, som bringer lidt anstændighed ind i blå blok.
I firserne og halvfemserne svigtede de danske regeringer i forhold til den øgede import af kulturel berigelse med store ekstra udfordringer for vores velfærdssystemer, retsvæsen og finansloven. Udfordringer som eskalerede år for år. Mange borgere fornemmede efterhånden at ingen af politikerne adresserede betingelserne for disse udfordringer.
I dag er Dansk Folkeparti centrum for en udskamning for den ændring i dansk indvandrer politik, der for første gang adresserede problematikken. En udskamning som tog fart med Nok er Nok initiativet, de nye Radikale, men alle andre partier havde efterhånden erkendt nødvendigheden af en dansk indvandrerpolitik.
Nu er der igen stemmer i at frasige sig ansvaret for politik om indvandring. Tilstrømningstrykket er lavt og andre tager belejligt ansvaret.
Løkkeinitiativet er Nok er Nok version to. Han vasker sine hænder i det snavs, han selv smører ud over de ansvarlige partier og ekskluderer dem fra demokratisk indflydelse. Der er masser af stemmer i ansvarsfraskrivelse.
De ansvarsfri folketingsmedlemmer står bag begge rigsretssager mod indvandrerpolitisk frontpersonale i min levetid, Erik og Inger.
Mistillidserklæringer er ubehagelige at modtage; men også en anledning til overvejelser i enekammeret: har de noget på sig?
Støjberg; sig efter mig; "barnebrude-barnebrude-barnebrude"? Idioter, forstå mig nu!?
Hvis Støjberg bliver dømt må det være farvel til folketinget på livstid.
Det er jo svært at få det sagt, men vi på venstrefløjen bærer et medansvar for at indvandrepolitikken er blevet så rabat. VI kan ikke lægge hele skylden på Inger og Pia og Rasmus og de mange andre på højrefløjen, som profiterer på fremmedfjendskpolitik. Ja, de retorikken fra højre er ofte uudholdelig og synspunkterne minder ofte om noget fra før 2. verdenskrig, men der er genklang i befolkningen på det indvandrepolitiske område, som vi har misset at adressere. Der er en tilpas stor del af befolkningen, som velfærdspolitisk burde stemme socialt, men opgiver den stemme til fordel for indvandrefjendske partier. Hvis de følte sig hørt på venstrefløjen, vil de stemme anderledes, så hvad er det vi ikke hører, eller ikke vil høre?
Jeg ved det ikke, men jeg tror at en del af svaret handler om integrationsraten. Altså hvor mange mennesker der kan integreres per tid uden at samfundet ændrer sig for hurtigt. De fleste danskere elsker jo danmark og alt det danske og vi er meget rummelig, tålmodige, godmodige forstående og afslappede og fredsommelige. Vi ville gerne at resten af verden har det godt som vi har det. Vi bliver ofte målt som et af de mest lykkelige folkfærd på planeten og vi tror vel egentlig på at hvis andre havde det som os, så var der fred i verden og folk havde det godt. Vi kan altså godt lide at have det som vi har. Hvis vi inviterer flere mennesker ind i vort samfund, end vi kan nå at integrere, bliver der uro i andedammen og jeg tror at det er der vi på venstrefløjen har fejlet. Vi har ikke sikret tilstrækkelig god integration. Vi skulle have fået en større del af indvandrerne med på vognen, så havde er ikke æret et argument for Pia, Støjberg og Rasmus,
Hvis Støjberg bliver dømt, kan hun formentlig indtræde i Folketinget igen efter udstået straf, såfremt et parti vil have hende, og nogle vil stemme på hende - og hun i øvrigt selv gider. Glistrup kom i Folketinget igen efter tre år i spjældet, og så lang en straf får hun næppe.
Hvorfor bliver det ikke et fast "værktøj" at en minister selv stemmer sig ud som uværdig . hvis/når der gives forkerte oplysninger til Folketinget. Mon ikke dette kunne fra holde minister i at give Folketinget misvisende oplysninger osv.
Kristian Jensen, jeg kan godt fortælle dig, hvad der er sket: samtidig med at vi har modtaget flygtninge, er velfærdssamfundet gradvist blevet afviklet. Det har ikke noget med flygtningene at gøre, men folk kæder det samme i deres hoveder.
Hvad vi også er blevet, er mange gange rigere, men for mange mærkes det ikke, fordi vi med velfærdssamfundets afvikling har bremset gamle dages udligning over skatten, ligesom folks arbejdsliv er blevet hårdere og mindre lystbetonet af mange grunde, der også har at gøre med den ledelseskult, der helt irrationelt og imod alle erfaringer har fået lov at brede sig.
Jeg synes Geist kommentar er fin og fair, men hans egen tvivl om en r rigsret er en god løsning kommer også frem; for det handler om at Støjbjerg har ageret og er dumstædigt (Det er næppe sandsynligt, at Folketinget ville have gennemført en rigsretssag, hvis Inger Støjberg entydigt havde beklaget sin rolle i sagen og enten selv var gået som minister eller var blevet fjernet ) på den ene side; og så om at nogen gerne vil af med hendes holdninger. Om dumstædighed er nok til en rigsret er tvivlsomt; og Støjbjergs holdninger bliver man jo ikke af med; de deles jo af de liste. Andre lande, Sverige og Tyskland har jo klare regler om adskillelse af par i lignende situationer. - Men lad os se, jeg har stor tiltro til at Højesteret dommerne er i stand til at skære igennem. Og det vil de jo ikke før embedsmandsansvaret også er placeret. Folketinget har her stillet sig i en problematisk rolle.
Mon ikke indførslen af en Forfatningsdomstol ville være løsningen - selv om mange medlemmerne i Folketinget ikke finder det som en god løsning ,at der er nogen der skal være overdommer over Folketinget - herved slipper "vi" for at det er Folketinget selv , der skal tage den beslutning - Det bliver gerne til et politiskslagsmål - fx. ville V LAK-regeringen ikke nedsætte en kommissionsundersøgelse mod IS den blev først nedsat efter valget.
ET andet eksempel er undersøgelsen om Fogh-regeringens ulovlige krigsdeltagelse. Den blev først nægtet , så blev der nedsat en undersøgelse for så igen af Løkke-regeringe nedlagt. Hvis der var en Forfatningsdomstol så slap "vi" for dette "hundeslagsmål".
Et mariridt: Hvad vil der ske hvis hun bliver frikendt? Retsfølelsen vil få et alvorligt knæk for nu vil det jo blive blåstemplet, at det er i orden at lyve overfor Folketinget, at lyve overfor og tilsidesætte Ombudsmanden, og forholdet til embedsværklet - der jo skal se til, at en minister overholder loven - vil ligeledes få et alvorligt knæk.
En frifindelse af Støjberg vil betyde en alvorlig svækkelse af den tillid vi borgere må formodes at have og udvise overfor de folkevalgte, og embedsværket.
En sikker vej ned ad skråplanet mod polske og ungarske tilstande.
Arne Lund, en sådan blåstempling er der skam sørget for tidligere - var det ikke sådan at flere implicerede politikere og embedsmænd i Tamilsagen slap for retsforfølgelse, selvom de med høj sandsynlighed havde løjet, magtfordrejet og manipuleret? I sig selv signalerede dette jo at vi blot havde brug for en syndebuk, stakkels Ninn.
Og husker du ikke efterspillet i Morten Bødskov-sagen, hvor socialdemokrater fik kreeret en art højesteretlig anerkendelse af nødløgnes nødvendighed, og dermed berettigelse, ved etablering af en diskurs om 'grænser for sandhedspligten'?
www.denoffentlige.dk/dommer-skyder-tilbage-i-sag-om-noedloegn
Siden skete andre illustrative ting, herunder at en embedsmand med fingrene dybt i Bødskov-løgnen fik karriere som landsretsdommer - og Bødskov er som bekendt tilbage i ministerkareten. Mareridtet er forlængst realitet.
Hvis jeg blev beskyldt for at have begået en grov forbrydelse som jeg med 100% sikkerhed vidste jeg IKKE havde begået, så ville jeg kræve at blive frifundet ved en domstol.
Hvis jeg derimod vidste at jeg ikke havde rent mel i posen, så var jeg nok ikke så krævende.
@ Steffen Gliese. Ja jeg har også bemærket at velfærden udhules, at det offentlig serviceniveau falder og bliver mere upersonligt og uforsonligt. At skammen ved at være arbejdesløs er steget og at den arbejdsløse behandles langt under almindelig medmenneskelig høflighed og respekt. Samtidig peger man på indvandrerne og siger at der ikke er råd til dem og til velfærd samtidig. De er blevet syndebukke for højrefløjens forfejlede socialpolitik, når årsagen ligger et andet sted. For mange hopper på limpinden og stemmer mod deres egne interesser i klassekampen, blot for at ramme indvandrerne. Så spørgsmålet går jo til den gamle garde, der var en gang I/de kunne forsamle os i klassekamp, hvordan gjorde man det og kan det gøres igen?
Det mest foruroligende ved Inger Støjberg er ikke hendes adfærd, hvor afskyelig man end vil finde den, men den kendsgerning at så mange stemmer på hende. Jeg ser antydningen af en parallel til Trump og hans angiveligt 74 millioner vælgere. Problemer er ude blandt os, som en virus?
Ib Jørgensen, enig - og det er formentligt et større problem end Covid 19; inklusive dennes mutationsratio. Mangen gang har der lydt advarsler mod den neoliberale udviklings stærke tendens til del og hersk-rationaler, topstyring/afdemokratisering og syndebuk-udpegning m.m. ... og det er velbeskrevet indenfor bl.a. sociologien hvilke omkostninger neoliberalismen vil påføre ikke blot befolkningsgrupper men også demokratiets betingelser for at kunne håndtere interesseforskelle, samfundsudfordringer o.a. Afdøde Zygmunt Bauman gav eksempelvis et perspektiv med hans glokaliseringsmodel, som beskriver hvordan klassesamfundet internationaliseres under indtryk af/i konsekvens af kapitalistisk/neoliberal globalisering, som bevirker segregering mellem de, som har ressourcer og forudsætninger/muligheder for at nyde globaliseringens umiddelbare goder (kaldet turister), og de, som ikke har (kaldet vagabonder) - og dermed har et stærkt konfliktpotentiale, en kompleks klassekamp, som vil blive udkæmpet på vikarierende fronter med vilkårlige fjendebilleder (herunder etnocentriske) som fokus.
Ja lad os stille de 28.000 der stemte på hende for en rigsret. Hvor kunne de gøre det!!
Efter nu at have set og hørt Inger Støjbergs argumenter køre i den samme desinformerende båndsløjfe utallige gange, tænker jeg, at det mest humane nok ville være en behandlingsdom. Men en sådan kan rigsretten vist ikke idømme.
Beslutningen om at indlede en rigsretssag mod IS markerer et klart snit i borgerlig blok. Borgerlig anstændighed findes faktisk. Og det er næsten rart at blive bekræftet i hvor den absolut ikke findes....
Borgerlig nødvendighed findes - for det er kun fordi mange i Venstre vil af med støjsenderen og fordi det PR-mæssigt og parlamentarisk ville være særdeles uklogt af virksomheden Venstre at gå imod en rigsretssag.