Baggrund
Læsetid: 9 min.

Klimapolitisk træghed har gjort CO2-fangst nødvendig

Det er højst usikkert, hvor meget den kontroversielle teknologi – CO2-fangst og -deponering – kan bidrage med for at sikre klimamålet for 2030. Information giver et overblik
Forbrændingsanlægget Amager Ressourcecenter ligger under den kunstige skibakke på 86 meter og sender røg og damp op. Anlægget kan også blive det første herhjemme, hvor man kommer i gang med CO2-fangst.

Forbrændingsanlægget Amager Ressourcecenter ligger under den kunstige skibakke på 86 meter og sender røg og damp op. Anlægget kan også blive det første herhjemme, hvor man kommer i gang med CO2-fangst.

Christian Lindgren

Indland
6. januar 2021

»Jeg har faktisk en tilståelse til jer i dag,« sagde ministeren med hænderne foldet foran sig: »Jeg har brugt en ikke ubetydelig del af min tid på at kæmpe imod CCS.«

Stedet var et webinar i Dansk Industris regi, tidspunktet var sidst i september, ministeren var Dan Jørgensen (S), og tilståelsen handlede om Carbon Capture and Storage, CCS, på dansk: CO2-fangst og -deponering.

Klima- og energiministeren forklarede, at han har været imod teknologien med at opfange CO2 fra røggassen og deponere den i undergrunden, fordi teknologien i begyndelsen blev promoveret af »nogle interesser, som vi godt vidste ikke ville det bedste«. Nærmere bestemt interesser i den fossile energisektor, der tænkte, at hvis blot man fik sat et CO2-filter på for eksempel kulfyrede kraftværker, så kunne man fortsætte sin sorte forretning på ubestemt tid.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Aksel Gasbjerg

Nu har man snakket CCS i 15-20 år og teknologien har ikke rokket sig ud af stedet overhovedet.
Ikke noget sted i verden fungerer CCS. Talrige forsøgsanlæg har måttet stoppe.
Så hvis det er en teknologi, der er er “kendt og afprøvet”, så vis os den.
Send en kyndig journalist/videnskabsmand derhen, hvor det påstås at CCS fungerer, og lad os høre en uvildig beretning derfra.
Så lad os få en faktuel status på selve CCS-teknologien, i stedet for al den løse CCS-snak med “forbehold”, “usikkerhed” osv.

Ejvind Larsen, gregers hoff, Klaus Lundahl Engelholt, Søren Fosberg, Henning Kjær, Olaf Tehrani, Frank Hansen, Ete Forchhammer og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Jeg forstår ikke at problemer med deponering ikke er løst før man overhovedet er begyndt at skabe noget at deponer?
Eller at det er "konkurrencedygtighed" og ikke nødvendighed der bestemmer om genanvendelse skal tages alvorligt?

Ete Forchhammer

..noget at deponere, selvfølgelig

Er det virkelig korrekt, at det ikke er teknisk muligt at lave CCS eller endnu bedre CCU og PtX-anlæg? Jeg havde ellers forstået det sådan, at det det ikke havde kommerciel interesse, for det ville blive for dyrt, at reducere CO2 ved hjælp af CCS, CCU og/eller PtX. Men er prisen i grunden ikke underrodnet sådan samfundsøkonomisk set? for hvad enten vi skal undvære benzinbiler, flyrejser, brændeovne eller import af jordbær om vinteren og billigt elektronik fra fjerne destinationer på grund af restriktioner eller på grund af, at vi ikke har råd, fordi det er så dyrt at slippe af med CO2, så blir resultatet vel det samme: lavere CO2 i atmosfæren.
Men hvis det ikke er teknisk umuligt, så er det da bare med at komme i gang. Fordi det ikke i øjeblikket er økonomisk interessant for Vattenfald eller Ørsted, skal vi da ikke forspilde den mulighed for at reducere CO2 i atmosfæren.

Niels Jakobs, Inge Lehmann og Torben S Rose anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Helt grundlæggende:

Mennesker skal bruge energi for at overleve. Vi skal have (intern) energi i vores kost, og vi skal bruge (ekstern) energi bla. til at producere fødevarer.

Stort set al den eksterne energi menneskeheden bruger kommer fra fossile kilder. Afbrændingen af dem frigør energi vi kan bruge, men producerer som bekendt også CO2. Man kan godt opfange CO2, men det kræver det man i fysikken kalder arbejde, og for at udføre arbejde, skal man bruge endnu mere energi. Hvis man har masser af tilgængelig energi, så er idéen om at opfange og lagre CO2 i så tosset, men vi MANGLER energi i det store regnskab.

Derfor er Carbon Capture i sig selv ikke nogen god idé. Man kommer til at producere CO2 i forsøget på at fjerne den man allerede har udledt. Hvis CCS anlæg var forsynet med energi fra vindmøller, så situationen anderledes ud, men selv i det "klimavenlige" Danmark står vindenergi stadig for en forsvindende lille del af den samlede "energiproduktion".

Derudover er der formentlig også andre "udfordringer". Generelt bør man, hver gang man læser eller hører om en "global løsning" på den situation menneskeheden står i, spørge: Hvilke grundstoffer skal man bruge for at producere en given "dims" som skal være en del af løsningen, hvor mange "dimser" skal produceres og hvor mange mere eller mindre "sjældne" grundstoffer skal man bruge?

Det er f.eks. ikke muligt at erstatte fossilt drevne biler og lastbiler med el, da man ikke har litium nok, og da litium er en betingelse for at kunne producere en effektiv elbil. Til dem som spørger sig selv, hvorfor man så ikke bare "laver noget mere" litium, så er svaret at man ikke kan producere grundstoffer. Det er lidt ligesom med Lego klodser. Man kan bygge ting ud af Lego, men man kan ikke lave klodserne selv.

Generelt er der behov for at alle vågner op og prøver at forstå bare en lille smule fysik, fordi den 100% styrer hvilke muligheder vi har, men frem for alt hvilke vi ikke har. Jeg har endnu til gode at se en løsning, selv en som er sammensat af delløsninger, som ikke falder fra hinanden når man ser på hvilke ressourcer løsningen vil kræve, simpelthen fordi mange af dem er begrænsede og fordi vi ikke har nok af dem. Man ikke bygge et Lego slot uden klodser.

Ejvind Larsen, Peter Høivang, Flemming Berger, Carsten Munk og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Ingeniørforeningen, grønne organisationer, Dansk Energi og ikke mindst Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet roser regeringen for at satse på både CCS, CCU og PtX. Det tager tid at udvikle hele værdikæden fra lagring, udnyttelse og anvendelse af CO2. Men ro på. Det skal nok komme og bidrage væsentligt til CO2-reduktion allerede i 2030. Og selvfølgelig vil det ikke forsinke udviklingen af grønne energier eller fastholde kulbrinteafbrænding i DK. Som en her i tråden rigtigt nævnte så er den tunge transport afhængig af grøn brint som netop udvikles fra PtX. Ikke alt kan gøres elektrisk.

Morten Balling

@jens christian jacobsen

Hvordan forestiller du dig at man skal skaffe energi til CCS i global sammenhæng? Jeg går ud fra at vi er enige om at processen kræver energi?

I 2019 stod fossil energi for 81,3 af TPES (Total primary energy supply). 9,5% kom fra afbrænding af affald eller biomasse. Samlet var over 90% af den energi vi "producerede" en "energiproduktion" som udledte CO2. Nuklear energi stod for ca. 5% og vedvarende energi stod for under 2%.

Vi kunne selvfølgelig vælge at gøre som vi plejer og prøve at løse problemet med CO2 nationalt, men klimaet er et globalt problem, og det skal løses globalt. Hvordan forestiller du dig at man skulle kunne lave global CCS uden at det bare ville føre til endnu højere forbrug af energi (exergi for at være mere nøjagtig)?

Hvis det fører til højere energiforbrug så fører det også til højere CO2 udledning med mindre energien kommer fra den vedvarende energi vi stadig ikke har fået fingeren ud og realiseret. På længere (og desværre kortere) sigt, så er der kun én løsning. Vi er nødt til at lære at tappe Solens energi.

Sådan har det altid været, blot har vi i et par hundrede år brugt løs af et opbygget (begrænset) lager af exergi, hvilket har medført at planeten nu brødføder små 8 milliarder mennesker. Hvis dette var et system i balance, så fint nok, men det er absolut ikke et system i balance, og vejen mod en ligevægt er svær.

Dog bør enhver løsning inkludere én ting frem for alt andet: Hvordan skaffer vi den mængde energi der skal til for at bevare den globale fødevareproduktion (pt. ca. 1/3 af TPES). Hvis vi alle dør af sult så er der ikke nogen mennesker tilbage til at bekymre sig om klimaet. Samtidig estimerer vi at hver ekstra grad den globale temperatur stiger vil medføre en reduktion af fødevareproduktionen med noget som ligner 2-5%, og så er der hele spørgsmålet med om vi har fosfor nok til at gøde.

De løsninger vi ser nu, såsom CCS, er alle forsøg på at fortsætte forbruget som hidtil. Moder Natur er ikke enig, og det er ikke fordi hun ikke har advaret os inden hun svinger næven.

Ejvind Larsen, Peter Høivang, Flemming Berger og Morten Hillgaard anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@MortenBalling. Du giver selv svaret på hvorfra energi til CCS skal komme. I DK foreløbig el fra vindenergi. Senere biogas, bølgeenergi mv.

500.000 tons CO2 opfanget i Kbh. anlægget ville med en CO2 afgift på 200 kr/ton generere en indtægt på 100 Mkr. Det kunne måske nok give økonomisk forrentning af for
investeringen i tildels udvikling og anlæg,
Men men uden en CO2 afgift til at betale for CCS kommer det selvfølgelig aldrig til at ske for alvor. (Medmindre P2X skulle få så meget brug for CO2 gassen.)
Det er formentligt vigtigt at notere sig i det politiske regi.

Søren Fosberg

Efter mange indlæg om forskellige tekniske løsninger kommer Niels Jacobs til sagens kerne: økonomi. At etablere CCS vil aldrig kunne gøres billigere end den løsning vi har haft hidtil, at sende røgen direkte ud i atmosfæren via skorstene. Man forventer at en CO2 afgift på ca 1000 kr/ton vil gøre CCS rentabel på markedsvilkår. Klimarådet har foreslået en afgift på 1500 kr/ton. Men det vil regeringen ikke. Hvad vil den så? Subsidier?

Mht til hvor energien skal komme fra: der er ingen mangel på solenergi, inkl vind. Globalt er løsningen derfor solenergi.

Råstoffer er begrænsede og vi vil løbe tør for dem medmindre vi recirkulerer dem. Vi er nødt til at opbygge vores industri på grundlag af cirkulær økonomi. Det kræver voldsom meget grøn energi - som kun Solen kan levere uden at forurene. Sådan fungerer naturen (biosfæren), vi er nødt til at gøre det samme hvis vi skal sikre et eksistensgrundlag for os selv.

Råstoffer er forsvinder ikke, men de dumpes i dag som forurening i stedet for som resource til kredsløbs processer. Hvorfor? Fordi det kan betale sig under de givne markedsbetingelser. Ikke fordi der ikke er andre og bæredygtige muligheder.

Hvis vi skal etablere bæredygtighed skal vi regulere markedet så bæredygtige teknologier udkonkurrerer de forurenende teknologier.

Ejvind Larsen, Torsten Jacobsen, Niels Jakobs, gregers hoff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar