Interview
Læsetid: 7 min.

Konservative: Det borgerlige Danmark skal satse på økonomisk politik og ikke udlændinge

Mens blå blok har været tynget af partier i krise, er det gået støt og roligt fremad for De Konservative, som i ny meningsmåling nærmer sig Venstre. Men en borgerlig genrejsning kræver, at Venstre kommer på fode igen, og at de blå partier samler sig om at udfordre regeringen på den økonomiske politik snarere end udlændinge, lyder det fra to K-politikere
»Vores land er voldsomt gældsat. Det er ikke en gæld, man kommer af med i morgen, og der er ikke en plan for, hvordan de her virksomheder kommer på fode igen,« siger Mai Mercado (K).

»Vores land er voldsomt gældsat. Det er ikke en gæld, man kommer af med i morgen, og der er ikke en plan for, hvordan de her virksomheder kommer på fode igen,« siger Mai Mercado (K).

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
19. januar 2021

Splittelse, uroligheder, identitetskrise og vælgerflugt. Der er blevet skrevet meget om blå blok siden folketingsvalget for halvandet år siden. Men bag den borgerlige nedtur gemmer der sig også en succeshistorie. Den handler om De Konservative, som vinder stadigt større opbakning i befolkningen.

I en ny måling fra analyseinstituttet Voxmeter vil 13 procent af vælgerne stemme på Venstre, mens De Konservative ifølge målingen ville løbe med hele 10,9 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Afstanden på de knap to procentpoint er usædvanligt lille, hvis man tager udgangspunkt i nyere tid. Til sammenligning fik Venstre 23,4 procent, og De Konservative 6,6 procent af stemmerne ved valget i 2019.

Den nye meningsmåling er blot et øjebliksbillede, men tendensen er klar: Det er gået støt og roligt fremad for De Konservative i stort set hver eneste meningsmåling siden juni 2019, da danskerne stemte Mette Frederiksen (S) til magten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Undrer mig: mon ikke mange af blå bloks vælgere nyder godt af hjælpepakkerne? hvordan kan man så være indigneret over den gæld de afstedkommer og glemme sammenhængen hvori den opstod?

Per Kortegaard, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Frederikke Nielsen, Mogens Holme, Inge Lehmann, Søren Dahl, Poul Erik Pedersen, P.G. Olsen, Christian Mondrup, Marie Jensen, Carsten Munk, David Zennaro, Alvin Jensen, Tom Andreæ, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Helle Walther, Egon Stich og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

»Vores land er voldsomt gældsat. Det er ikke en gæld, man kommer af med i morgen, og der er ikke en plan for, hvordan de her virksomheder kommer på fode igen,« siger Mai Mercado.

Hvorfor skal disse væksthippier overdrive så voldsomt, så man griner af deres argumenter, men også faktisk får lidt ondt af dem, ved gud de har jo slet ikke noget tøj på.

Jan Fritsbøger, Rasmus Knus, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Per Christiansen, Poul Erik Pedersen, P.G. Olsen, Alvin Jensen, Tom Andreæ, Bjarne Bisgaard Jensen, Helle Walther, Mogens Holme, Erik Winberg og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Ja man tager sig lidt til hovedet. De blå råber på hjælpepakker jo større des bedre og især til minkavlerne, hvis dyr smittede, ikke var dyrevelfærd og skulle gasses alligevel, lyder jeg grov, ja men det er jo den anden side af den sag. En del var også ved at gå konkurs. Klart de skal have erstatning, men der er langt fra 4 til 17 milliarder, som de blå kræver for at gå med i forliget. Men nu kommer det i denne uge om man kan tro regeringens minister for området p.t. han og Prehn har gjort fint arbejde.
Og så dansk økonomi, S har altid været ansvarlig på økonomien, på samme vis som borgerlige, det er gået godt og mindre godt, her står de lige med Anker, Fogh og Schluter. At de konservative bryster sig, at det skulle være noget særligt i blå blok, det har jo kun været skattelettelser og besparelser, det var jo ikke løsningen i finans krisen ved vi i dag.
Der er lavet reformer fra begge hold med brede forlig. Og hverken nationalbanken eller vismænd/ økonomer, er urolige for den politik S fører i disse tider. De blå talte om raske mennesker der gik på pension, sikke noget vrøvl, ingen gider gå på pension før tid, for 13000 om mdr. før skat, når de kan tjene mere end det dobbelte for at blive. Og det er kun fint der nu tænker reformer, som kan give 10.000 jobs til indvandrerkvinder og unge der bare jasker rundt uden job/ uddannelse de skal i gang. Mai Marcado må revidere sin historiske viden en del.

Ete Forchhammer , Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Kim Houmøller, Carsten Hansen, Søren Dahl, David Zennaro, Alvin Jensen, Birte Pedersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@ Steen K Petersen,

Jeg har absolut ingen sympati for det Konservative Parti eller den konservative udmelding.

Men netop omkring landets gæld, så er det vel korrekt, at Danmark er vældig gældssat, samt at det ikke er en gæld man kommer af med i overskuelig fremtid.

Therese Hagen, Kim Houmøller og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Tak for svaret @Gert Romme

Som jeg har forstået, så har du en baggrund ud i økonomien. Så du må meget gerne give dit bud på følgende paradoks,

Nu har flere troede på den sang om der skal være balance på stats budget, helst ingen gæld, den skal jo betales tilbage. En krone ud, skal give en krone hjem, altså en nulsumsspil økonomi eller det vi nu kalder et husholdningsbudget.

Som jeg forstå det, så er vi blevet manipuleret med det sludder i årevis.

Du må meget gerne prøve at fortælle ud fra den opfattelse og viden du har, hvordan det kunne lade sig gøre, at den krigsregning som Danmark overtog i 1945 fra tyskerne, lydende på kr. 11.1 mia. i 1945 kroner og hvor statens budget samme år lød på kr. 2.6 mia. Hvor er den regning blevet af? Hvem har betalt den gæld?
Også når vi ved, at tyskerne kun har formået at betale samlet kr. 200 mio. med sidste indbetalinger tilbage i 1980’erne
Det ville svare i dag, groft beregnet, at vi med et statsbudget på ca. kr. 1.100 mia. havde en coronagæld på ca. kr. 4.500 mia. som ikke ville blive betalt tilbage.

Mange mennesker glemmer nogle gange, at der ikke er en udløbsdato på staten. Billedlig talt taler man om, at staten lever for evigt. I realiteten betyder det, at hvis man løbende betaler sine renteudgifter, men ikke betaler gælden tilbage, kan man refinansiere gælden med nye lån og betale de gamle lån ud og ikke at forglemme, inflationen æder en stor del af gælden.

Det store spørgmål er, hvor blev tyskernes gæld af?

Rasmus Knus, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Per Christiansen, Poul Erik Pedersen, Marie Jensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hæv skatten et par point en åre række og den corona gæld er høvlet af. Det er da simpelt nok og forståeligt for alle landets borgere.

Susanne Kaspersen, Lars Løfgren, Inge Lehmann og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Statens nettogæld var med udgangen af 2019 iflg. Nationalbanken : 421 milliarder. Her skal man bemærke at gælden ikke er påvirket af udgifter i forbindelse med pandemien. Gælden afdækker det faktum, at danskerne har betalt 419 mia. for lidt i skat og derfor har lånt sig til "velfærd" i stedet. I øvrigt har staten ikke været gældfri siden en gang i 1970´erne. Gælden på de 421 mia. vokser nu eksplosivt på grund af pandemien og når 2021 er til ende, har vi en gæld, formentlig lige så stor, som et helt års skatteindtægter.

Erik Pedersen

Med 6,6% af de AFGIVNE stemmer ved sidste valg, fører de konservative sig frem som et stort parti. Det vil sige at 93.4 % af de AFGIVNE stemmer ikke har stemt konservativt. Det ville klæde de konservative at respektere dette. Velfærdsstaten har aldrig været de konservatives store nummer.

Ete Forchhammer , Leif Drud, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Mogens Holme og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Michael Mogensen

Marcus Knuth peger også på, at blå blok skal samles om at være kritiske over for Mette Frederiksens »venstreorienterede politik«
Den har vi grinet meget af.
Hvis SKAT ikke var blevet lagt ned af Fogh og Kristian Jensen, havde situationen set helt anderledes ud. Det er ret mange milliarder, som staten har til gode hos borgerne. Og kan bare halvdelen kradses hjem, ser det hele bedre ud.
Og ellers er jeg enig med Jeppe Lindholm. Hæv skatten et par år, så er coronagælden høvlet af.

Helle Walther, Ete Forchhammer , Susanne Kaspersen, Lars Løfgren, Helle Brøcker, Mogens Holme, Inge Lehmann, Erik Pedersen, Poul Erik Pedersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Ja, Michael - jo længere til højre man selv er, jo flere af "de andre" bliver da venstreorienterede. Det ser man også let i Kamerika. Givetvis fordi enhver betragter sig selv som politikkens fornuftige midterposition. Det samme fænomen gælder selvfølgelig også fra venstre mod højre.

Carsten Hansen

Det bliver den samme gamle sang omkring borgerlig økonomisk politik.

Skattelettelser til de i forvejen rige og nedskæringer på de sociale ydelser til de i forvejen mindrebemidlede.
Og kan man slippe af sted med at hæve pensionsalderen og afskaffe efterlønnen helt så er det yderligere en appelsin i turbanen.

Det eneste nye er nok en mere moderat indstilling til indvandrere; Men noget skal der jo til hvis man vil erobre stemmer tilbage over midten. For ja; Der forskel på A/SF og DF/NB.

Ete Forchhammer , Steen K Petersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

@ Steen K Petersen,

Jeg har ikke meget tid. Mit hus har været jordskælvsramt siden ultimo december, og jeg skal aflevere den 3. skadesanmeldelse i morgen formiddag. Men jeg syntes, du skal have en kommentar.

Din henvisning til efterkrigstidens økonomi, kan af flere grunde ikke bruges her.

I 1953, da arbejdsmarkedsstatistikkerne begyndte, bestod arbejdsmarkedet af 1.725.000 arbejdstagere, og landbruget aftog de godt 1.200.000. Det vil sige at størstedelen af produktionen blev gjort af lavlønnede, og rå- og hjælpestoffer til denne produktion var minimale, og derfor var det årlige bruttooverskud stort.

Dette blev desuden hjulpet på vej af enorm efterspørgsel, da hele Europa skulle genopbygges. Og desuden blev der overført (investeret) enorme summer fra USA til genopbygningen.

Og endelig kom der en meget kraftig inflation til, der gjorde, at gammel gæld kunne betale med nye lån. I vores første hus havde vi et lån på 28,25%, men da vi efter 2½ år solgte huset, fik vi faktisk dobbelt så meget for det, som vi havde givet.

Tiderne har forandret sig, de primære erhverv, udgør ikke meget, mange af de sekundære erhverv er flyttet ud, og man lever i Danmark af de tertiære erhverv, hvor lønnen udgør en stor størrelse.

Du spørger om jeg syntes, staten skal dække sine udgifter krone for krone. og det syntes jeg ikke er nødvendigt på kort sigt. Til gengæld syntes jeg godt, at staten kan have et løbende underskud på 2-2½%, da dette vil drive en sund inflation.

Men statens gæld kan i hvert fald ikke dækkes af inflationen, da man som bekendt har negativ rente. Til gengæld låner mange lande til deres corona-underskud netop nu, og det betyder, at renten på statsgæld er på vej op. Lande med lille gæld må imødese en rente på omkring 4%, og lande med større gæld må forvente 6-8% i rente. Og da lån til lande normalt har en løbetid på 2-4 år, kan man hurtigt komme ud i at skulle udskifte lav-rente-lån med højere-rente lån.

Jeg har godt læst, at Mette Frederiksen har udtalt, at danskerne "er så velpolstrede, at de kan købe den halve klode". Jeg har også forstået, at mange tror, at økonomi er noget fiktivt, og faktisk er jeg bange for, at nogle i den danske regering har samme opfattelse.

Men sagen er altså, at pengene skal betales tilbage - eller forrentes til tidens rente, der som bekendt er stigende for stater, Begge situationer vil koste et eller andet sted, og formentlig bliver det velfærden, det vil gå ud over - og desværre i mange år.

Danmark kan ikke bare betale sin gæld med årets værditilvækst (BNP), for den største del af BNP tilfalder private investorer i ind- og udland. Og samtidig har Danmark også store omkostninger til administration, udskiftning og fornyelse af infrastruktur, drift (løn til offentligt ansatte) og selvfølgelig sociale omkostninger med mere, som også skal betales.

Men det eneste som Danmark kan betale med, det er de penge, man har i overskud, når alle omkostninger er betalt - præcis som et husholdningsregnskab. Men så længe at indtægterne er små, og omkostningerne er store, må man altså yderligere gældsætte sig. Og ingen tror vel, at staten kan reducere sine omkostninger.

Jeg håber, det rækker.

Carsten Hansen

Hele verden er i gæld.
Hele verden skal finde en løsning.

Helle Walther

Coronagælden har vi mange år til at afhøvle, vi skal betale renterne, det er vigtigt, men der vil komme flere regeringer over tid som vil have den med ind over. De har også været med til at vedtage den.

Udenlandske investorer betaler penge for at købe danske statsobligationer dvs. gæld.

Der er ikke udsigt til at renterne stiger, da det vil bringe hele den økonomiske genrejsning efter pandemien i fare. Centralbankerne vil genoptage deres kvantitative lempelser dvs. øge pengemængden for at holde renten i ro, hvis den ser ud til at stige eller beskæftigelsen falder.

Der er snarere tale om en ny nationaløkonomisk normal, hvor Danmark ligger særdeles lunt i svinget med AAA-ratede statsobligationer, som et stigende antal investorer vil have.

I den forbindelse er det en borgerlig anakronisme at tale om beskedne 400 mia. kr som et nationaløkonomisk problem og - ja - fuldstændigt til grin, da man derved demonstrerer sin manglende viden om moderne nationaløkonomi - specielt på EU-niveau og i USA, hvor monetarismen dominerer.

Jan Fritsbøger

hvis der faktisk var brug for endnu større overflod kunne vækst være en god ide, men det er der da i den grad ikke,
det der er brug for er en mere rimelig fordeling,
og den finder man aldrig hos borgerlige politikere, altså er der slet ingen brug for mere borgerlig indflydelse, og dermed slet ikke brug for borgerlige politikere,
men der er brug for mindre forbrug af hensyn til en mulig fremtidig bæredygtighed, og det handler ikke kun om co2 og klima, men i lige så høj grad om biodiversitet og knappe resurser,
så lad os løse flere problemer på en gang og nedsætte arbejdstiden til 10 timer / uge, så vil der blive job til alle som kan og vil, og overforbruget vil aftage,
og selvfølgelig skal kun lavtlønnede kompenseres så vil det også dæmpe uligheden.

Niels Erlinger

Lige en update på gældssituationen efter besættelsen.

Umiddelbart efter besættelsen, blev tyskernes samlede gæld til Danmark opgjort til ca. 11 mia. kr.

Ved pengeombytningen, som startede på "formuekontroldagen" 23. juli 1945, viste det sig, at ca. 3 mia. var sorte penge. Disse penge blev ikke ombyttet og dermed inddraget eller ubrugeliggjort.

Og ved en konference i London i 1953 eftergav Danmark halvdelen af den tyske gæld, som herefter blev fastsat til 5,7 mia. kr.

Som blev betalt med ca. 200 millioner årligt indtil 1983.

Tyskland blev ikke idømt krigsskadeerstatning efter anden verdenskrig.
Det gjorde de derimod efter første verdenskrig.

Tysklands sidste afdrag på krigsskadeerstatningen skete, så sent som september 2010.

Steen K Petersen

Pengeombytningen havde intet at gøre med den tyske krigsgæld, men hjalp den danske stat med af få skatter ind på indkomster og formuer, som folk havde “glemt” at ligne under krigen.

Og nej, det var ikke 3 mia. der blev inddraget, men i følge Nationalbanken:

I løbet af besættelsen var der sket en markant stigning i seddelomløbet. Fra et niveau på ca. 400 mio. kr. i årene før krigen voksede seddelomløbet i løbet af besættelsestiden til ca. 1,6 mia. kr., dvs. en firedobling. For at undgå inflation efter frigivelsen af priserne efter krigen var kontrol og nedbringelse af det store seddelomløb en af de første opgaver på det økonomiske område i efterkrigstiden. Problemet skulle løses ved indkaldelse af samtlige cirkulerende Nationalbanksedler samtidig med, at der blev foretaget en formueopgørelse. Herved kunne man beslaglægge værnemagerprofitter og afsløre sortbørsgrosserere samt annullere de pengesedler, tyskere måtte have bragt ud af landet. For at muliggøre ombytningen påbegyndte Nationalbanken i efteråret 1943 i al hemmelighed fremstillingen af en ny seddeltype, og i februar 1945 lå Nationalbanken inde med en tilstrækkelig mængde af alle seddeltyper, til at ombytningen kunne foretages. Pengeombytningen begyndte på "formuekontroldagen" 23. juli 1945 og omfattede alle sedler. Forinden var de nye pengesedler – 1,4 mia. kr. - blevet fordelt til bankerne. Pengeombytningen viste, at knap 3 mia. kr., eller 20 pct. af de opgivne formuer, var tjent uden at være opgivet til skattevæsenet og resultatet af aktionen var, at godt 71 millioner kr ikke blev byttet til nye sedler. Det svarede til ca. 6 pct. af den cirkulerende seddelmasse, som den 30. juni 1945 beløb sig til 1241 millioner kr.

I 1948 kunne ligningsdirektør Niels Hansen den 25. februar i et foredrag i Handels- og Kontoristforeningen om skatteligningens effektivitet oplyse, at der ved den ekstraordinære formueopgørelse var fundet formuer til et samlet beløb på 2500 millioner kr, som ikke tidligere var blevet beskattet. Dette svarer til en forhøjelse på ca. 18 pct. i forhold til de godt 13 1/2 milliard kr, der udgjorde de samlede formueansættelser for skatteåret 1944/45.

Jesper Pedersen

@ knus
Ja. Danmark ligger lunt i svinget med AAA-ratede statsobligationer.

Men det er jo kun pga af en asvarlig finanspolitik lige siden Anker Jørgensen.
Det har vi nydt godt af I mange år og det skal ikke sættes over styr.

På den måde ligner finanspolitik privatøkonomi.
Det er nemt at låne lige indtil det ikke er det mere. Og så er man på spanden.
Spørg bare Grækenland.

Helle Walther og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Tak for dit svar @Gert

Jeg er ikke enig i meget af det du skriver i dit seneste indlæg og det der gjorde jeg skrev om de paradokser der er omkring gæld, var dit første statement
" Men netop omkring landets gæld, så er det vel korrekt, at Danmark er vældig gældssat "

Nej vi er ikke vældig gældsat og i det lange løb, så betyder staters gæld næsten intet, fordi som der er skrevet, at stater lever for evigt. I realiteten betyder det, at hvis man løbende betaler sine renteudgifter, men ikke betaler gælden tilbage, kan man refinansiere gælden med nye lån og betale de gamle lån ud og ikke at forglemme, inflationen æder en stor del af gælden. Der skal Danmark være glade for at vi har beholdt vores egen valuta, dermed har vi også selvbestemmelse over vores finanser.