Feature
Læsetid: 10 min.

Lærer i 3. klasse om fjernundervisning: »Jeg kan da godt blive i tvivl, om jeg har tabt nogen«

Der er skal både holdes styr på teknikken, humøret og egne børn, når dansklærer Annette Wagner Azizi fjernunderviser 3.C på Lergravsparkens Skole i København. Katrine Bergendorff Poulsen, der går i 3.C, kan godt lide, at onlineundervisningen er mere afslappet, men hun synes, det er sværere at forstå undervisningen end normalt
Annette Wagner Azizi jonglerer med to bærbare computere, to Ipads, hovedtelefoner og Josef på tre år, når hun fjernunderviser sine 3.-klasseselever.

Annette Wagner Azizi jonglerer med to bærbare computere, to Ipads, hovedtelefoner og Josef på tre år, når hun fjernunderviser sine 3.-klasseselever.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
1. februar 2021

Der er frikvarter i baghaven i Rødovre. Seksårige Malik, der går i 0. klasse på Rødovre Skole har haft dagens første onlinetime og tager sig nu en pause med lidt fodbold i regnvejret sammen med sin mor, Annette Wagner Azizi, og sin treårige lillebror, Josef.

Annette Wagner Azizi, der er lærer for 3. C på Lergravsparken Skole på Amager, er sendt hjem for at fjernundervise. Samtidig skal hun ligesom mange andre lærere også hjælpe og passe sine egne børn derhjemme. Men hvordan underviser man de yngste elever, som ikke kan læse eller er nye læsere via en skærm? Det har Information fået lov at få indblik i ved at følge Annette Wagner Azizis danskundervisning af 3.C.

Efter fodboldpausen bliver der jongleret rundt med to bærbare computere, to Ipads, hovedtelefoner og madder til Josef i det lyse køkkenalrum. Annette Wagner Azizi skal bruge to bærbare i undervisningen denne formiddag, fordi hun vil lave lidt fælles dans med sine 3.-klasseselever.

»De så så modløse ud i mandags. Som om de bare havde fået nok, og det bliver jeg da ret berørt af,« fortæller Anette, der har haft 3. C siden 1. klasse. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Finn Thøgersen

Spørgsmålet er om vi ikke allerede nu skal begynde at forberede os på at 2020/21 for mange er et tabt skoleår, og at mange kommer til at gå året om, mens andre kan redde den hjem med omfattende sommerskole, lektiehjælp mv

2021/22 bliver så året hvor det tabte skal indhentes og hullerne lukkes (også dem fra tidligere år)
Det vil så være en anledning til at overveje om man kan vende noget af det pensumtab vi har set de seneste årtier

Og det er ikke kun i folkeskolen, erhvervsuddannelser, gymnasier og universiteter har lignende problemer

Jesper Frimann Ljungberg

Personlig kan jeg kun tage hatten af for lærerne. På vores skole gør de et enormt stykke arbejde, og prøver at navigere rundt i et fjernundervisnings univers, som de ikke er uddannede i.
Og det er tydeligt, at de lærere der også har børn hjemme der ikke selvkørende, har en kæmpe opgave.

Men det er også tydeligt, at børnene savner samvær, at den her nedlukning gør skade på vores børn. Desuden er det en skadevirkning der rammer skævt socialt.
Det her bliver en regning vi kommer til at betale af på i mange år fremad.

// Jesper

Anders Reinholdt, Karen-Margrete Frederiksen og Karoline H Larsen anbefalede denne kommentar

Hver gang vi ser noget fra et hjem med hjemmeundervisning, får man indtryk af at hjemmet er et parcelhus med veluddannede forældre.
Hvorfor ser/hører vi ikke noget fra et af de hjem i lejebolig og med forældre med mindre bolig uddannelse og som måske slet ikke kan arbejde hjemmefra (f.eks. håndværk, industri,...).

Estermarie Mandelquist, Birte Pedersen, Jesper Frimann Ljungberg, Ruth Sørensen og Peter Staal anbefalede denne kommentar

Som Finn Thøgersen skriver er det her skoleår smidt ud af vinduet, og for hver der dag der går bliver skaden større og større. Nu køber regeringen sig lidt fred ved at sende de små i skole, fordi det nu endelig viser sig at kuren er værre end sygdommen. Og som Jesper skriver bliver det en regning af episke proportioner som man vender det blinde øje til. Jeg sidder selv som koordinator inden for uddannelsesvejledningen og kan se hvordan eleverne smider håndklædet i ringen i hobetal. Det er på grænsen til en forbrydelse hvad vi gør mod vores unge, og nej jeg er ikke coronabenægter, men nu har vi snakket om svage og sårbare i snart et år, og ladet de unge sejle i deres egen sø.