Lærke Jensen er solomor: »Jeg har ikke fravalgt en kæreste, jeg har bare tilvalgt et barn lige nu«

Antallet af kvinder, der får børn alene, er steget hastigt, siden offentlig fertilitetsbehandling til enlige blev gjort lovligt i 2007. Solomoderskabet er blevet kritiseret for at være egoistisk – især af enkelte mænd. Men det er en misforståelse, understreger eksperter
Lærke Jensen fået besøg af sin mødregruppe. »Jeg er helt vildt glad for mine veninder, men min situation er bare lidt anderledes, fordi jeg har et donorbarn. Jeg vil gerne finde et fællesskab om det, som jeg klikker med, og måske kan børnene også komme til at snakke sammen en dag. Det er min drøm,« siger hun.

Lærke Jensen fået besøg af sin mødregruppe. »Jeg er helt vildt glad for mine veninder, men min situation er bare lidt anderledes, fordi jeg har et donorbarn. Jeg vil gerne finde et fællesskab om det, som jeg klikker med, og måske kan børnene også komme til at snakke sammen en dag. Det er min drøm,« siger hun.

Indland
6. januar 2021

31-årige Lærke Jensen er ved at udfylde en test for fødselsdepression. »Har du været så ked af det, at du har haft svært ved at sove,« læser hun op fra spørgsmålsrækken.

»Nej, jeg har godt nok ikke problemer med at sove. Når jeg altså får muligheden,« svarer hun for sig selv og sætter kryds i en af svarboksene ud for spørgsmålet.

»Jeg synes egentlig, jeg har det ret godt. Min søster inviterer os på aftensmad næsten hver dag, jeg har det som blommen i et æg,« fortsætter hun. 

Sundhedsplejersken, som har testen med, smiler.

»Hvor er det dejligt at høre, at du har det godt, og at din familie er god til at hjælpe. Vi ved, at det kan være svært for nogle kvinder, der har valgt at få barn alene, at spørge om hjælp i netværket eller vise udadtil, at det er hårdt. For de har jo selv truffet beslutningen om at få barn alene,« siger hun.

Det er otte uger siden, Lærke Jensens datter Laura kom til verden. Det lille rækkehus, hun bor i, og som ligger i et nybyggerkvarter lidt uden for Aarhus, bærer tydeligt præg af at huse et spædbarn. Her er blestakke på badeværelset, sutteflasker i køkkenskabet, og naboværelset til Lærke Jensens soveværelse er indrettet i lilla nuancer med vugge og Gurli Gris-bamser.

En bag-in-a-box-rødvin fungerer som dørstopper, så Lærke Jensen nemt kan komme ind og ud af entreen med barnevognen.

»Jeg overvejer nogle gange at fjerne den, når jeg får besøg, så folk ikke tænker ’stakkels, fordrukne enlige mor’,« joker hun.

Lærke Jensen er en af de stadigt flere danske kvinder, som får et barn alene. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2011 født 907 børn af såkaldte ’solomødre’. Det tal var vokset til 1.148 i 2018, svarende til en stigning på 27 procent på blot syv år. 

Solomoderskabet er blevet en af løsningerne på de fertilitetsproblemer, mange kvinder står med. Nogle har nedsat frugtbarhed og skal tidligt i gang, hvis de vil være sikre på at få børn, andre har ikke nået at finde den partner, de gerne vil stifte familie med, mens deres biologi er til det. 

Det fortæller Maria Salomon, som er sygeplejerske på Rigshospitalets fertilitetsklinik og har forsket i og fulgt mange af de kvinder, som får børn selv. Hun arrangerer også netværksgrupper for solomødre. 

»Jeg tror, solomødre er et fænomen, der er kommet for at blive,« siger hun.

Få æg tilbage

Lærke Jensen, der til dagligt arbejder som skolelærer, havde oprindeligt besluttet sig for, at hvis hun ikke havde en kæreste, når hun fyldte 28 år, så ville hun selv starte i fertilitetsbehandling. Da dagen oprandt, udskød hun det, til hun blev 29. Og så et år mere.

»Alle mine veninder begyndte at få børn og stifte familie, hvilket var helt fantastisk. Det var jo også det, jeg ville. Også selv om jeg ikke lige havde fundet manden i mit liv,« fortæller hun.

Kort efter Lærke Jensens 30-års fødselsdag fik hun tjekket sin fertilitet. Bare for at se, hvor længe hun »havde at løbe på«. Det viste sig at være en god beslutning. Hendes ægreserve, altså hvor mange gode æg hun havde tilbage, var meget lav.

»Da jeg fik det svar, besluttede jeg mig for at gå i gang med det samme med at prøve at blive gravid. Det var ikke længere noget dilemma, hvilket egentlig var meget rart.«

Da Lærke Jensen bestilte tid hos lægen for at fortælle, at hun gerne selv ville have et barn, havde hun forberedt en masse svar på de skeptiske spørgsmål, hun regnede med at blive mødt af: Er du sikker på, du kan klare det selv? Hvad med en faderrolle?

»Men der kom ingen. Heller ikke på fertilitetsklinikken, da jeg startede i behandling der. Det var hele vejen min oplevelse, at det, jeg havde gang i, var meget normalt,« siger Lærke Jensen.

Hun blev gravid allerede efter anden insemination. Med en sæddonor, hun betalte ekstra for at se børnebilleder af, og som Laura kan vælge at opsøge, når hun fylder 18 år.

»Hvis hun nu skulle blive nysgerrig på den anden halvdel af sit biologiske ophav,« siger Lærke Jensen. 

Laura kom til verden tre uger før termin, og Lærke Jensen var indlagt en uges tid efter fødslen.

»Jeg lå på et mor og barn-afsnit, men det eneste, jeg så, var fædre, der var ude og hente noget til deres kærester. Der måtte jeg klare mig selv og have Laura med rundt i en lille vugge. Jeg præsterede også at gå ud til alle mændene med åben skjorte en dag – der kom singlen virkelig gående,« griner hun.

Det var aldrig Lærke Jensens førsteprioritet selv at stifte familie. Drømmen var far, mor og børn. Ligesom for så mange andre. Den rigtige mand dukkede bare ikke op i tide.

»Når jeg gik på dates, så rumsterede det hele tiden i baghovedet, at jeg gerne ville have et barn. Jeg var nok mere på udkig efter faren til det end en kæreste. Og det kan man jo ikke finde over en kop kaffe på en times tid,« siger hun.

»Min drøm var at finde en partner og stifte familie. Men nu har jeg vendt det på hovedet. Jeg har ikke fravalgt en kæreste, jeg har bare tilvalgt et barn lige nu.«

Biologisk tidspres

I 2007 blev det lovligt for danske offentlige klinikker at tilbyde enlige fertilitetsbehandling. Siden har stadig flere kvinder valgt at få børn selv, fortæller Maria Salomon fra Rigshospitalet.

»Lovændringen var helt klart med til at gøre det mindre stigmatiseret at blive solomor. Men de første kvinder var stadig nogle modige first movers. I dag opfatter langt flere det nok som en mulighed. Men der er stadig en række moralske og etiske overvejelser. Især spørgsmålet om, hvorvidt det er en egoistisk beslutning, går igen,« siger hun. 

Hun er medforfatter på et af de første danske studier af solomødre fra 2015. Her blev solomødrenes demografi også undersøgt. Selv om tallene efterhånden er nogle år gamle, mener Maria Salomon stadig, at de overordnede linjer gør sig gældende.

»Gennemsnitsalderen for solomødre er højere end for de par, der får børn sammen. Dengang vi lavede studiet, var den 36 år. Og 40 procent var mellem 38 og 40. Det er altså sidste udkald for fertilitetshjælp i det offentlige, hvor grænsen er 40 år. Og så er der nogen, som er noget yngre, men en del af dem har fertilitetsproblemer og vil derfor gerne hurtigt i gang,« fortæller Maria Salomon.

Et gennemgående træk for størstedelen af solomødrene er ifølge hende, at de vælger at få børn selv, fordi de er under »et biologisk tidspres«.

»På grund af deres fertilitet kan kvinderne ikke vente evigt på den kernefamilie, de måske havde drømt om at stifte. Men de vil gerne have et barn alligevel og blive en del af det fællesskab, det indebærer. Så for mange er det en plan b, som bliver nødvendig, fordi tiden, hvor de faktisk kan få børn, er ved at løbe ud,« siger Maria Salomon.

Det stiller nogle andre krav til moderskabet at være ene om at opfostre et barn, mener Michala Hvidt Breengaard. Hun har skrevet ph.d. ved Københavns Universitet om moderskab – og så har hun selv fået et barn alene.

»Kvinder ser det i stigende grad som en mulighed at få børn selv, men det er ikke den lette løsning. Normen i dag er stadig et intensivt moderskab, hvor man er der 100 procent og hele tiden for sit barn. Der er en forestilling om, at det er barnets bedste. Det kan være en udfordring, både praktisk og følelsesmæssigt, hvis du ikke har en partner, der kan aflaste nogle opgaver,« siger hun.

Solomødregruppe

I rækkehuset lidt uden for Aarhus har Lærke Jensen fået besøg af sin mødregruppe. Forhaven er omdannet til en parkeringsplads for barnevogne, og samtalen veksler mellem babysprog og voksensnak. Om amning, børnenes nakkestyrke og den otte ugers underlivsundersøgelse, de fleste lige har været til.

»Hvad gør I andre med prævention,« vil en vide.

»Ja, det er jo ikke noget problem for mig, jeg får ingen sex i øjeblikket,« bemærker Lærke Jensen kækt.

Laura vrider sig utilfreds på legetæppet foran hende. Vræler lidt, indtil hun genvinder sin mors opmærksomhed.

»Jeg håber ikke, du bliver lige så stædig som mig. Jeg sparkede engang hul i en dør i frustration,« siger Lærke Jensen, halvt henvendt til Laura og halvt til mødregruppen.

»Kunne du vælge ’ikke stædig’, da du valgte sæddonor?« spørger en af de andre.

»Ja, jeg satte kryds ved ikkestædig og lange ben,« joker Lærke Jensen.

Hun er den eneste alenemor i mødregruppen, men er også en del af en solomødregruppe, som en sundhedsplejerske har taget initiativ til. De mødes hver anden uge.

»Jeg er helt vildt glad for mine veninder, men min situation er bare lidt anderledes, fordi jeg har et donorbarn. Jeg vil gerne finde et fællesskab om det, som jeg klikker med, og måske kan børnene også komme til at snakke sammen en dag. Det er min drøm,« siger hun.

Når Lærke Jensen sammenligner sin topersoners familie med dem, der har både mand og børn, kan hun godt savne nogen at dele forældreskabet med. Men det er også hendes oplevelse, at nogle ting bliver lettere, når man er ene om ansvaret.

»Både mødregruppen og mine veninder snakker meget om deres mænd, og hvad de gør og ikke gør i hjemmet og for deres barn. Det fylder en del. Jeg har jo ikke nogen at blive sur på eller forvente noget af. Kun mig selv,« siger hun.

Hun oplever, at alle omkring hende har bakket op om hendes beslutning om at blive solomor. De få kritiske spørgsmål, hun har fået undervejs, har især været fra mænd.

»Jeg har oplevet, at nogle fyre har været mere skeptiske over for mine overvejelser om selv at få et barn end mine veninder. Flere har sagt ’ej vent nu, du skal nok finde en at få børn med, du har ikke travlt’. Det har nok også noget at gøre med, at mænd jo ikke har samme mulighed,« siger Lærke Jensen og henviser til, at det jo ikke er muligt for mænd selv at bære og føde et barn. 

»Jeg kan godt forstå, hvis det opleves som unfair. Der skal jo være en partner til alle, før det går op. Når kvinder begynder selv at få børn, så passer ligningen ikke. Måske er det et lidt egoistisk valg at blive solomor – men altså, det er det jo altid at få børn.«

Egoistisk selvrealisering 

Udbredelsen af solomødre har vakt harme hos nogle – og det er især mænd. I 2019 kom daværende folketingskandidat for Socialdemokratiet Simon Simonsen i vælten, da han på Facebook skrev, at det er »selvcentreret« og »egoistisk« at blive solomor.

Kritikken kom, efter at partifællen Joy Mogensen offentliggjorde, at hun ventede et barn alene. Simon Simonsen måtte senere beklage sin udmelding.

Men han er ikke alene med synspunktet. Professor emeritus Lars Dencik fra RUC har eksempelvis ligeledes udtalt i Jyllands-Posten, at »vi har indført muligheden for at fertilitetsbehandle enlige kvinder for at tilfredsstille kvindens behov for at realisere sig selv«.

Michala Hvidt Breengaard fortæller, at samme holdning ofte går igen i kommentarspor, når artikler om solomødre bliver delt på sociale medier.

»Det er selvfølgelig anekdotisk, men holdningen om, at det er usolidarisk at få børn, eksisterer i hvert fald blandt nogle mænd. Det handler nok også om, at de ikke kan lave samme nummer. Forskning viser jo også, at det især er mænd, der ikke får de børn, de gerne vil have. Der er nok brug for en normalisering af alternative måder at få børn på for mænd,« siger hun.

Maria Salomon understreger, at fordommene om solomødre som egoistiske selvrealiserende kvinder ikke holder i virkeligheden.

»Det er meget mere nuanceret, end at de her kvinder har drønet rundt for at se hele verden eller komme til tops i karriereræset, eller at de er urealistisk kritiske i deres datingliv. Der kan være alle mulige årsager til, at de ikke har fundet en partner, mens deres biologi stadig er til at få børn,« siger hun.

Selv om solomoderskabet er i fremgang, mener Maria Salomon heller ikke, at der er grund til at frygte for mændene.

»Jeg tror ikke, at tosomheden og drømmen om at stifte en traditionel familie er et uddøende koncept. Men vi er blevet mere refleksive og åbne over for at få børn i andre konstellationer. Og den fleksibilitet kan måske også komme mændene til gode.«

Solomor til to?

Lærke Jensen vil da heller ikke afvise, at der en dag kommer en mand ind i hendes og Lauras liv.

»Jeg har tænkt over det. Der er nok ikke nogen, der bider på lige nu, men jeg giver og får også rigelig kærlighed fra Laura. Men måske på sigt. Det ville jo være meget rart for ham, at der ikke er en eksmand. Men Laura skal altid vide, at det ikke er hendes far,« siger hun.

Hvis det ikke sker, har Lærke Jensen også overvejet at få et barn mere selv. Men for nu handler det bare om Laura.

»Der er så mange, der ikke kan få de børn, de gerne vil. Jeg føler mig bare så heldig over at have fået hende.«

Frugtbarhedskrisen

Mens langt de fleste får børn helt naturligt, bliver hvert tiende barn i dag undfanget med hjælp fra læger. Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere mellem 25 og 45 år. I denne serie dykker Information ned i forklaringerne på, hvorfor mange af os har svært ved at få børn, spørger hvordan teknologien kan hjælpe os og undersøger den industri, infertilitet har banet vejen for.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Solomoderskabet ikke er egoistisk"
IKKE?
For ligger det ikke i ordet Solo....

(Jeg er klar over, at dette ikke tæller for alle)
Men ønsker man et godt liv og en god chance for sit barn. Så bør man ikke blive en solomor. For dykke man ned i statistik som klart påviser, at man kan giver ens barn et dårligt terningkast i livets mange udfordringer.

For at være 2 om en opgave, giver nemmere mulighed for det gode liv og imødegå livets problemer og udfordringer, og sparring af to hoveder, gør det nemmere at tackle problemstillinger. Men også dynamikken og modspillet mellem 2 forskellige forældre, er vigtigt for barnets tarv.

Fra barnets perspektiv,
At kunne give barnet et spektrum at vokse op i forskellige meninger, livssyn og muligheden for at barnet kan søge den ene eller anden afhængigt af barnets problem og behov fra situation til situation. For mor og far er yin og yang, de bidrager med hvert sit, som ingen kan/skal eller bør undvære.

Paul Chr. Schneider, Henrik Andersen, Søren Laursen, Karsten Nielsen, Morten Simonsen, Nicklas Møller Jepsen og Eva Ekbrant anbefalede denne kommentar

Hvordan kan vi give børn adgang til flere gode voksne som forpligter sig ? Selvom barnet har to forældre så er det ikke nok for et godt liv... Forældre kan dø eller blive væk i skilsmisse... Jeg savner artikler om de gode kontaktet som barn har tli andre - fadderskab, mostrer, onkler, naboer, voksenvenner... Så bliver eneforælderskabet ikke til et egotrip men istedet en drivkraft i et netværk/samfund.

Paul Chr. Schneider, Mette Holten Haagerup, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Lillian Larsen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

at spørge om hjælp?

Nicklas Møller Jepsen

Hvis det ikke er egoistisk så vælger man vel at adoptere i stedet.
Kald mig bare gammeldags men i min verden kræver det en kvinde og en mand at lave et barn. Bare fordi vi har teknologien tilgængelig er det ikke det samme som at vi skal bruge den.

Michael Kamp, Paul Chr. Schneider, Esben Lykke, Henrik Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, Jens Jensen, Nille Torsen og Ulla Nygaard anbefalede denne kommentar

Det er vores samfund der er fallit når mænd og kvinder ikke gider lave de mest naturlige ting i verden med hinanden men hellere bor alene. Højst sandsynligt er den moderne måde at være par på også hæmmende for lysten til at få børn. Selvrealisering og mænd der i virkelighed bare er møbler hjælper nok heller ikke.

Michael Kamp, Paul Chr. Schneider, Henrik Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, jan sørensen, Jens Flø, Jens Jensen, Nille Torsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Forældreskab er et spørgsmål om kompetance .Ingen børn har brug for at vokse op i fattigdom, det være sig økonomisk, socialt eller psykologisk.. Derfor bør alle børn være noget man tilkøber for penge på baggrund af en psykologisk test. Pengene viser at du er i stand til at klare dig selv og den psykologiske test om du er egnet.

Desuden skal man ikke foreglemme i denne debat omkring singlemødre, at de oftest er af en vis højere alder.
Hvilket ofte også er en af hoved kritikpunkterne fra de "enkelte mænd" (Hvoraf Åbenbart x antal af os bekymrede kvinder er åbenbart mænd...).

"At give plads" eller "at fascilitere"
Skal der være plads til mange familiestrukturer? Ja absolut. Individer er forskellige, situationer kan være forskellige, folk dør, folk bliver skilt. Og ja der er absolut mange lykkelige cases derude med "skæve familiestrukturer"
Men der er absolut meget stor forskel i at give plads og så at direkte fascilitere dette, som værende en "god" løsning. Ja måske er det en god løsning for den enkelte mor..... Men hvad med barnet? hvad med familiestrukturen? (Man skal jo heller ikke glemme, at hvis der ingen far er, så er ens familiehalveret, ingen farfar/morfar, ingen onkler/faster eller kusiner/fætre derfra)

Og desuden skal vi heller ikke nødvendigvis glemme (især som venstrefløjsperson, som normalt er imod industrier) at fertilitetsindustrien er stadigvæk en ret god business...
Lidt spitballing der måske er lidt for "konspirationsagtig" for visse folk.
Men ligesom engang hvor rygning blev reklameret med overfor kvinder, at de var "selvstændige", hvis de røg... Der er meget business i kvindekampen.
Og man skal måske heller ikke glemme, at staten kan godt lide, at folk er afhængige af staten... Så dårligere statistiske vilkår og dårligere familiestrukturer... Dette fasciliterer en afhængighed af staten og dertil STEMMER!
Staten er ellers meget velkendt for skarpe restriktioner, forebyggelsesarbejde på alle mulige områder.
Bare en tanke :)!

Jeg kan ikke se problemet i, at kvinder vælger denne levevis, det er op til den enkelte. Der er andre steder i verden hvor det individuelle ikke er så dominerende, hvis man ønsker den traditionelle tilværelse sammen med et andet menneske.

hannah bro, Estermarie Mandelquist, Mette Holten Haagerup og June Beltoft anbefalede denne kommentar

@ Søren Kristensen Føj for en dystopisk, deprimerende, instrumentel verden, du beskriver der.

Nille Torsen, June Beltoft og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Kvinder har et biologisk ur, der hver dag tæller ned på fertilitetsmåleren. Derfor har kvinder ikke altid mulighed for at vente på den mand, der gider at forpligte sig til et forælderskab. Jeg har svært ved at se, hvor egoismen befinder sig her.

Vagn Olsen, hannah bro, Estermarie Mandelquist, Viggo Okholm, Mette Holten Haagerup, David Zennaro, June Beltoft, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Denise Andersen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Nicklas Møller Jepsen
"Hvis det ikke er egoistisk så vælger man vel at adoptere i stedet."
Øhm, hvori består forskellen ift. adgangen til en far?

Denise Andersen

Jeg kan ærlig talt ikke se problemet i, at kvinder får børn alene, når der ikke er nogen at få dem med. Der er næppe mange, der har en drøm om at få et barn alene, men ender med at måtte træffe denne beslutning, fordi der ikke er partnere at finde eller at disse partnere ikke er klar til at få børn, når kvindens biologi tillader det.
Et barn udelukker jo heller ikke, at kvinden senere kan finde en partner, der kan indgå som far-relation til barnet. Et barn født af en forælder, der bevidst er gået ind i det med fuldt overlæg, mister næppe omsorg og kærlighed, hvilket må være noget af det vigtigste.
Fader-skikkelser kan komme i mange former og behøver jo ikke nødvendigvis være fra en biologisk far.
Og derudover er der jo ingen garanti for lykke, overskud og omsorg bare fordi en familie består af to forældre.

Anne Katrine G. Gelting, Vagn Olsen, hannah bro, Estermarie Mandelquist, Viggo Okholm, Mette Holten Haagerup, Lillian Larsen, David Zennaro, Ruth Sørensen, June Beltoft, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Niels Erlinger

Et af de mere omtalte eksempler på det, som Søren Kristensen beskriver, er vel da vores nuværende kulturminister Joy Mogensen, daffede ned om hjørnet, til den lokale fertillitetsbiks, og var nede og købe et barn her.

Og i disse MeeToo tider kan vi også trygt overlade det hele til pigerne her.

Der er slet ingen grund til at blande mændene ind i denne proces.

Så kan pigerne også få hele barslen for sig selv.

Kristian Jensen

Der er mange måder at leve på, som er rigtige.

Anna von Sperling, Mette Holten Haagerup og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Håber dog det er kvinder i den højere ende af uddannelsesskalaen som vælger børn alene af hensyn til barnet, og med de vilkår vesten nu en gang opstiller for individet.

Jeppe Bundgaard

@Rikke Nielsen
"Kvinder har et biologisk ur, der hver dag tæller ned på fertilitetsmåleren. Derfor har kvinder ikke altid mulighed for at vente på den mand, der gider at forpligte sig til et forælderskab. Jeg har svært ved at se, hvor egoismen befinder sig her".

Er det nu mandens skyld..? De fleste kvinder, der venter med at få børn, har valgt det selv pga. af karriere eller anden selvrealisering.

Peter Engelbrecht

@Rikke Nielsen

“ Kvinder har et biologisk ur, der hver dag tæller ned på fertilitetsmåleren. Derfor har kvinder ikke altid mulighed for at vente på den mand, der gider at forpligte sig til et forælderskab. Jeg har svært ved at se, hvor egoismen befinder sig her.”

Der er masser af mænd der gerne vil have børn også i en ung alder. Nogle af disse mænd bliver valgt fra af kvinder der også gerne vil have børn. Disse mænd bliver valgt fra af alverdens årsager. Det er for nemt at pege fingre af hankønnet fordi nogle mænd ikke vil have børn

Paul Chr. Schneider, Ulla Nygaard, Jens Flø og Jeppe Bundgaard anbefalede denne kommentar
Peter Engelbrecht

Og skal mudderkastningen stoppe. Så længe vi ikke præcis ved bevæggrunden til, at kvinder (eller mænd) for børn alene, bør vi undlade at konkludere om der er tale om egoisme.

Jeg er stadig af den overbevisning, at de fleste vælger at blive forælder fordi de står med ryggen mod muren og er presset på tid, ikke har en partner, er homoseksuel og sjældent fordi de ønsker at være alene om opgaverne med og glæderne ved børn.

Mette Holten Haagerup, Lillian Larsen, David Zennaro, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, June Beltoft, Jeppe Bundgaard og Denise Andersen anbefalede denne kommentar

@Rikke Nielsen
”kvinder ikke altid mulighed for at vente på den mand, der gider at forpligte sig til et forælderskab”

Som en gode fisker ville sige, at kan du ikke fange den type fisk, som du søger (manden). Så se på hvilken type madding du bruger(er)... og hvor og hvornår du fisker.

Der er et fænomen, der hedder "baby rabies",
At kvinder alt for sent finder ud af, hvor slemt deres biologiske ur tikker, og derfor er nu kommet under slemt tidspres og lige pludselig står med en indkøbsliste (tjekliste) med, hvad hun vil have i en mand og samtidigt VIL have det nu. Dette giver en giftig cocktail, for det tager tid at finde den rette partner, se hinanden an og for så derefter lave et eller flere børn sammen.

Men hvis man ellers vil grave lidt dybere om, hvorfor det kan være svært for en kvinde at finde den ”rette” mand, så er der følgende ting blandt mange:

Kvindens dating pool: (Dette er meget generaliseret sat op)
Når man dykker ned i dating statistikere, så er det nemt at se, hvad kvinde vælger efter, og hvordan de rangerer sig selv og mænd, dette gør kvindens dating pool en del mindre.

Eksempel er, hvordan mænd og kvinder gennemsnitligt rangere hinanden på udseende. Mændenes vurdering er efter en normal "bell curve", hvorimod kvindernes kurve er skævvredet til rigtigt mange i bunden, få i midten og nogle i toppen

Eller bare den problemstilling, at kvinder generelt gifter sig op ad (Hypergamy) og er meget status/hierarki orienteret, som igen gør, at det er sværere at finde den rette mand.

Kombineret sammen med at mændenes uddannelser er blive nedprioriteret og kvindernes opprioriteret. Helt ok, at kvinde vil uddannelse sig, men der er en konsekvens forbundet med dette, når kvinder stadigvæk vælger efter hypergamy, men som igen giver kvinderne en minder pool at vælge mellem.

For en lille pool og en del kvinder der så slå om denne lille pool, gør af naturlig årsager, at det kan være svært at finde den "rette" mand.

Eva Schwanenflügel

Lad os nu skære igennem.
Kvinder behøver ikke en partner for at få børn eller opfostre dem i dagens samfund, fordi de ikke er afhængige af mænd længere.

Mænd behøver heller ikke en kvindelig partner for at få børn, så længe de kan betale for en rugemor, eller kan få børn med lesbiske kvinder.

Samfundet har ændret sig, sådan er det.

Vibeke Hansen, Estermarie Mandelquist, Lillian Larsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel
"Kvinder behøver ikke en partner for at få børn eller opfostre dem i dagens samfund, fordi de ikke er afhængige af mænd længere. "

(The Disposable Male)
Hans rolle er stadigvæk at forsørge kvinden i form af, at han er politi, militær og skatteyder,
uden at få nogen anerkendelse for hans ofring, for nu er han blevet gjort ansigtsløs,
og derved gjort mere som om, at han kan undværes (selvom han ikke kan undværes).

"Samfundet har ændret sig, sådan er det"
Det er ikke alle ændringer, som man skal finde sige i, men også, så slipper man ikke for den pris, der er forbundet med dette valg, for sig selv og barnet. Og jeg finder det da vigtigt, at man har en samtale om de omkostninger, og om man så bør gå denne vej.

David Zennaro

Kvinder har jo i mange år i det industrialiserede samfund forsørget og opdraget børn i årtier, så det er ikke en helt ny situation. Og det er heller ikke nyt, at en del mænd ikke har lyst til at få børn, når de er under 30.

Estermarie Mandelquist, Ruth Sørensen, Mette Holten Haagerup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vi er gode til her på venstrefløjen at snakke om, at man har brug for en at afspejle sig i,
men dette princip tæller ikke for en far!!!

Disclaimer:
Ja da, der er gode solomødre, det siger sig selv... Og ja selv kernefamilien har sine udfordringer.

Men uden en mor og far skal man huske, at barnet mister den kønsdynamik, som barnet ellers ville være vokset op i og det spektrum, som denne kønsdynamik ville tilføje i barnet måde at kunne se og foregå sig i verden på (en anekdote, men som enlig far har jeg nemt kunne se områder, hvor jeg kommer til kort overfor min datter, og at hun har manglet den kønsdynamik, som en god mor ellers ville have kunne tilføjet).

Men man skal da være godt blind og fordomsfuld og godt ideologisk, hvis man tror, at det ikke har en effekt, at vores børn vokser op i en mere gynocentrisk verden (solomødre, kvindelige pædagoger og lærer osv).

For ville det være godt, hvis dem, der er på solo mødrenes side, selv ville snakke om de problemstillinger og samfundsmæssige omkostninger, som de selv ser, at der er forbundet med "Statsbetalt solomoderskab", og det at være solomor og den pris børnene kan komme til at betale for denne voksnes eget valg.

For jo mere man ved om de udfordring, der er, så kan man nemmere tage et valg eller kompensere for de problemstillinger, der er forbundet med ens valg (hvis muligt).

JA, eller også handler om det om kedsomhed og mening:
https://www.avisen.dk/filosof-alt-for-mange-faar-boern-fordi-de-keder-si...

Eva Schwanenflügel

Med dette syn på 'kønsdynamikken' er det så endnu mere skrækkeligt med lesbiske par som mødre, eller bøssepar som fædre?
Det er jo dobbelt op ;-)

Jeppe Bundgaard og Peter Engelbrecht
Hvad med at skrue lidt ned for krænkelsesparatheden, og fortæl mig, hvor jeg har anklaget manden for noget?

Peter Engelbrecht

Du er ensidig i din begrundelse for, hvorfor kvinder vælger at få børn alene, nemlig fordi mænd ikke gider at forpligte sig til et forælderskab.

Det for dig til at virke som en bitter single kvinde og dit budskab forsvinder i denne bitterhed.

Peter Engelbrecht

For - får

Klaus Lundahl Engelholt

Jeg er vokset op med en familie (forstået som mere end den nære familie jeg boede med), hvor der af forskellige årsager var en stor overvægt af kvinder blandt de voksne. Hvis jeg havde haft noget at skulle have sagt før og i min barndom, så ville jeg helt klart have stemt for en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder.

@Eva Schwanenflügel
Der er nok af undersøgelser, der har undersøgt de problemet der er forbundet med at vokse op i et faderløs hjem.

”Med dette syn på ’kønsdynamikken’ er det så endnu mere skrækkeligt med lesbiske par som mødre, eller bøssepar som fædre?”

Ved ikke hvor du har den vinkel(stråmand) fra .
Men jeg bider på.
For som jeg skriver, så har "selv kernefamilien sine udfordringer". Men jeg er da ikke i tvivle om at et lesbiske eller bøssepar, godt kan gøre et godt stykke arbejder. Men der kan værre nogle udfordringer forbundet med, ikke at have en far og mor, og den kønsdynamikken de ellers ville bringer ind i barnet opvækst.

For ser du ikke selv nogle problemstillinger ved at et barn ikke har en mor eller en far og den kønsdynamikken de ellers ville kunne bibringe til barnet opvækst?

Som altid så snakke jeg ikke i absolutter, men tilbøjeligheder.
Men ja, jeg tag biologen med i min udregning, for jeg er en af de tosser der ”tro” vi har biologiske drifter, som er med til at påvirke og drive os. Og derved tro jeg, at børn har brug for et sundt forbilledet, til at ser hvordan en sund og gode måde, man kan udleve sine biologiske drifter og tilbøjeligheder på.

Men Jeg er ikke tilhænger af helt faste kønsrollemønstre.
For jeg ser det som et slemt problem, hvis man ikke må bryde kønsrollerne, for vi er ikke ens. Men jeg har et stort problem med, at vi vil rive tingene ned, fordi alle ikke passe ind i kønsrollemønster af forskellig årsager.

Hvis man får sæd fra en donor er man da også afhængig af den donor?

Jeg har i øvrigt svært ved at se hvordan det er mandens skyld at en kvinde ikke har respekteret hendes egen naturlige tilstand. Måske hun bare sætter sig selv højere i dating hierakiet end hun er. Måske hun flyttede til København hvor kvinder er i overtal og derfor har svært ved at konkurrerer om mænd der han mange dating-valg.

De samme der synes det er mandens skyld er nok de samme der er imod at læger taler med yngre kvinder omkring fertilitet. Da det blev en sag for noget tid tilbage var der meget forargelse. De unge kvinder skulle jo nødig få viden om deres krop der stiller sig i vejen for den overordnede ideologiske overbevisning at mænd og kvinders biologi er 1:1 identisk.

Får singlekvinder stadig betalt fertilitetsbehandlingen af os skatteydere? er ikke helt up to date ift. lovgivningen.

@ Eva
Så kvinder får betalt fertilitetsbehandlingen (herunder af mænd), men mænd skal ud i ulovligheder og endda betale selv for at få børn...
Yes ligestillingen længe leve.

Og nej kvinder (helt generelt) er stadig afhængige af mænd (og ditto). Hvem tror du har sørget for den velstand vi har (med kvindens uvurderlige deltagelse selvfølgelig)? hvem bygger vejene, flytter varerne og beskytter samfund og grænser?
Så indtil den dag, alt dette overtages af kvinden, så er vi i et gensidigt afhængighedsforhold til hinanden og heldigvis for det ;)
personligt glæder jeg mig til at se flere kvindelige brolæggere, soldater, politi og brandfolk, murere, bygningsarbejdere, lastbilchauffører, iværksættere mm. Det kan kun føre noget godt med sig, og vise sig at være den rigtige ligestilling vi alle higer efter, og ikke annulleringen af det ene køn.

Peter Engelbrecht

"Det for dig til at virke som en bitter single kvinde og dit budskab forsvinder i denne bitterhed."
Skal jeg nu føle mig krænkelsesparat, bare fordi du ikke har nogle reelle argumenter? ;-)

Hvis mænd ikke gider børn, før de selv er i en høj alder, er det da et reelt problem, men egentlig ikke noget jeg anklager nogle for. Det er jo deres eget problem. Jeg kender mænd, der aldrig har fået børn af samme årsag og fortryder det. Men så er det for sent. Men det tvinger selvfølgelig kvinder til at finde andre løsninger. Og det er der så ikke rigtig noget at gøre ved. At anklage kvinder for egoisme af samme årsag er dog en smule uretfærdigt. Paradokset i debatten er dog til at få øje på.

Eva Schwanenflügel

@ Jens Jensen

Nej, jeg ser intet problem.
Familiestrukturerne har ændret sig radikalt.
De er blevet 'åbne'.

Lad os være ærlige: selv om lovens TEKST er den samme for alle, så afhænger lovens VIRKNING af folks sociale status. Hvis borgmesteren i Roskilde (senere kulturminister) ønsker sig et barn, hvem kan så være bekendt at nægte hende det? Sæddonerens ansvar bliver ikke OVERFØRT til en social far eller medmor. Han bliver FRITAGET for ansvar (og betalt for sin ulejlighed), og barnet mister rettigheder. Det viser sig nemlig at det i denne situation IKKE er særligt vigtigt med en far.

Hvis en ung ufaglært arbejder på Lolland under et høstbal gør en pige gravid, er der ikke samme sympati. En simpel DNA test er nok til at gøre ham til far uanset om han har lyst til det eller ej. Omstændighederne spiller ingen rolle. Hvordan kan det være?. Jo det viser sig nemlig at i dette tilfælde er fædre MEGET vigtige (vidste I det?). Det begrundes i børneloven med at det bærende princip i loven er så vidt muligt at sørge for at barnet får TO forældre.

Den filosofiske diskussion om hvorvidt fædre er vigtige eller ej er temmelig naiv. Det er i høj grad et spørgsmål om hvilken samfundsklasse man tilhører, og dermed om den biologiske far skal BETALES eller BETALE..

Eva Schwanenflügel

@ Nille Torsen

Ja, det er gammeldags at give dæddonoren fra høstballet ansvaret for at forsørge sit afkom.
Det er trods alt ikke hans skyld, han ikke brugte kondom..
Det burde være statens ansvar.

@Eva Schwanenflügel
Jeg er kun selv glad for, at vi kan sætte familiestrukturerne mere op, som vi selv ser som det bedste. Men derfra og så at sige, at der ikke er nogle problemstillinger, det har jeg svært ved at se.

For som med alt i livet så har en handling ALTID en effekt, og sådan en kompleks ting som familiestruktur kan jeg ikke se, at der ikke er nogle udfordringer og problemer forbundet med lige meget, hvilken type man vælger efter.

For der vil altid være udfordringer ved ens valg af familiestruktur.. både indadtil og udadtil i familien.

Eva Schwanenflügel

Jens Jensen

Med hensyn til de personlige familer vil der altid være problemer.
Fx med vold, der typisk udøves af et mandligt famileoverhovede.

Men det er klart, at der også er andre problemer i en familie.

Det er bare for nemt at beskylde single-mødre for at have andel i netop dem, idet de generelt får sunde og intelligente børn, som igen får gode uddannelser.

Man kan vel kalde det et uhelligt ægteskab mellem den hyper-individualiserede forbruger og den formynderiske "big-mother"- stat.

Jeg forstår da godt kvinder, der ikke kan finde andet end umodne "gamer-mænd" (selvom jeg har ladet mig fortælle at kvinder skam også "gamer" (hvilken triumf for ligestillingen!)), men det gør jo ikke sagen bedre.

Og jeg ønsker ikke at være modbydelig over for de såkaldte solo-mødre, men vi bliver nødt til at debattere substansen - selvfølgelig uden at blive personlige (hvilket ham socialdemokraten vel forhåbentlig har lært nu):

I et forbruger-samfund, hvor alt er forbrug, er det at få børn nu også et "forbrugs-gode". Hvilken triumf for det samfund, homo economicus har skabt! Vi behøver ikke engang vente de lange 8-10 måneder, før vi kan sende vores elskede børn godt i vej i en passende stats-drevet institution.
Nej, vi kan simpelthen gå direkte til kilden og få et barn med staten!

Og vi ved jo, at staten er en blød mand med gode værdier, som vores børn nok skal lære i institutionerne på sin vej gennem livet:

Hvem har brug for sin mor, når der er så mange dejlige pædagoger i vuggestuen - klar til at trøste, når man første gang finder ud af, at man er blevet forladt af det væsen, som er hele ens tilværelse?

Hvem har brug for trygge, små, hjemlige fællesskab, når man kan lære livets barske realiteter i børnehaven og i tilgift blive begavet med læringsmål udtænkt af venlige mennesker med blikket stift og ubønhørligt rettet mod regnearket på computeren?

Og hvem har brug for at lære ting, der interesserer én, i sit eget tempo, når man i skolen kan lære at sidde stille på en stol, række hånden og blive en god pige (m/k), der ufortrødent kan tage del i samfundets utallige muligheder simultant med psykolog-besøgene og dopamin-rushene?

Ja, staten er jo faktisk både den perfekte mor OG far.

Som Eva Schwanenflügel så rammende siger det: "Kvinder behøver ikke en partner for at få børn eller opfostre dem i dagens samfund, fordi de ikke er afhængige af mænd længere."

Vi må gå længere endnu og erklære: Vi er tæt på det utopiske samfund, hvor INGEN er afhængig af NOGEN! Hvilken triumf for ....mennesket...

Bortset fra at vi alle er slaver i forbrugersamfundet..

Så lad os æde og drikke - for i morgen skal vi dø! (undskyld Paulus)

(og undskyld solo-mødre - jeg ønsker oprigtigt det bedste for jer og jeres børn. I skal ikke tage jer af en træt, gammel mands dystopier!)

Eva Schwanenflügel

@ Esben Lykke

Ikke at være afhængige UFRIVILLIGT er frisættelsen.
Den har aldrig tilhørt nogen uforbeholdent i et kæmpe kollektiv som det menneskelige samfund.

Eva Schwanenflügel

Den = uafhængigheden

@ Med hensyn til de personlige familer vil der altid være problemer.
Fx med vold, der typisk udøves af et mandligt famileoverhovede.@

Men sandsynligvis oftere af et kvindeligt familieoverhoved.

Www.jyllands-posten.dk/indland/ECE10210841/rapport-kvinder-er-oftere-voldelige-mod-deres-partner-end-omvendt/

Forskellen er at mænd ingen steder har at gå hen når husets matriark tager på vej og børn og mand skal kues. Kun 5 steder i landet kan mænd søge tilflugt hvilket betyder at børn af kvindelige voldsudøvere lider en grum skæbne at de bliver tvunget til at blive hjemme hos hende. En voldelig kvinde sættes altså over hendes ofre i det danske system. Hun straffes i øvrigt også mildere end en mand for tilsvarende misbrug. Kvinderabat i retssystemet må og skal opgøre!

redbarnet.dk/nyheder/kvinder-udoever-mere-vold-mod-boern-end-danskerne-tror/

Der er mange myter omkring kvinders vold og de er indgroede i befolkningen. Som Eva gør her, undervurderer den tilstedeværelse fuldstændigt. Det gælder for kvinders seksuelle overgreb på børn. Red Barnets rapporter ligger frit tilgængelige.

Paul Chr. Schneider

Ethvert barn har en mor og en far. Som forældre er man ansvarlig for at barnet har en far og en mor. Børn er ikke legetøj eller et kæledyr. Alle børn har behov for at spejle sig i de to forældre der har leveret hvert sit DNA.
Det er korrekt at der behov, lyst og biologiske ure, men der ændre ikke at barnet mangler det helt basale behov dækket af sine to biologiske forældre.
To biologiske forældre som barnet kan biologisk kan knytte og spejle sig til.
Ved godt at retten til at få et barn kan grad bøjes, men man bør tænke både på den korte og lange barnet at man har et vanvittigt ansvar over for barnet, der senere bliver voksen og sikkert langt mere informeret kræver rene linier.
Hold stien ren for mange andre vil også føle de har ret ig krav til hvilket som helst legetøj eller kæledyr (læs barn eller børn)
Samtidigt på vegne for de titusinder der ikke kender eller må være sammen deres far pga morens egoistiske ret og krav og ondskab mod barnets kendskab til barnets egen far må jeg gå til bekendelse at det ikke er naturstridigt mod de mange selvoptage narcissistiske kvinder i dette samfund.
Jeg er ked af at stå for skud efterfølgende, men når der kommer til stykket er ovenstående ikke noget nyt.