Baggrund
Læsetid: 7 min.

Vi lever længere, uddanner os længere og går senere på pension. Men den fertile alder er den samme som altid

Det biologiske ur tikker. Det er en vending, mange kvinder gennem tiden har lagt øre til. Og det er sandt. Det moderne samfund står over for den udfordring, at mens vi lever længere og udskyder store livsbeslutninger, så ændrer den fertile alder sig ikke. Konsekvensen er, at flere i dag har sværere ved at få børn
Det biologiske ur tikker. Det er en vending, mange kvinder gennem tiden har lagt øre til. Og det er sandt. Det moderne samfund står over for den udfordring, at mens vi lever længere og udskyder store livsbeslutninger, så ændrer den fertile alder sig ikke. Konsekvensen er, at flere i dag har sværere ved at få børn

Mia Mottelson

Indland
4. januar 2021

Den moderne verden rummer et dilemma, som handler om noget af det mest basale for vores eksistens: evnen til at få børn. 

I dag er kvinder i gennemsnit 29 år, når de får deres første barn. Den alder er steget siden 1970’erne, hvor kvinder var omkring 23 år. 

Når man tænker på den samfundsmodel, vi har bygget op, giver det god mening, at vi er ældre, første gang vi bliver forælder. Kvinder er blevet mere ligestillede med mændene og skal også realisere drømme og planer om uddannelse og karriere, ligesom mange unge i dag vil udforske verden og finde den rigtige partner, før de overvejer at blive forældre.

Samtidig stiger vores levealder, og i dag skal vi være længere tid på arbejdsmarkedet på grund af pensionsreformer. Når livet strækker sig, er det naturligt at udskyde nogle af tilværelsens store beslutninger. 

Socialt og samfundsmæssigt giver det altså god mening, at vi venter med at få børn, til vi er omkring 30 år. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Den starter tidligere

Henning Kjær

Verden mangler ikke børn, men der er nogen der vil have deres eget reproducerede barn.

Jens Ole Mortensen

Den danske Fertilitetsrate, mener jeg ikke er specielt lav. 1,7 mener jeg den er. Men man burde også indregne indvandring i statistikken . Om danskere med f.eks. mellemøstlig og afrikansk baggrund har flere skud i sprøjten end etnisk danskere. Og man bør vel også indregne om børnedødelighed er faldet. For at få et overblik over hvor fertile vi er.
Men hvad er problemet egentligt. Vi har sædbanker og rugemaskiner og CHRISP og der er stor enighed blandt videnskaben om at mennesket er ikke natur. Vi har ikke instinkter. Så hvorfor ikke bare producere de børn vi ønsker. Og lave dem uden alle de fejl fra naturens side som er et problem for vores velordnede samfund.
Lyt dog til videnskaben. Vi havde ikke disse klimaproblemer, hvis vi lyttede til videnskaben.
De lavere civilisationer ville forstå at de må få færre børn. Som Jean-Paul Sartre, grundlæggeren af den vesteuropæiske ideologi, sagde .- Mennesket har ingen natur. Det er udelukkende op til mennesket selv at forme vores fremtid. Vi indretter os ikke under naturen. Den indretter sig efter os.
Jeg forstår godt videnskaben vil tage de ypperste individer med sig til Mars og, der, skabe et selvforsynende samfund og natur. Uden bakteriofager , uden virus som korrumperer vores gener, så vi får pest og kopper. Det er fuldt forståeligt at man, for menneskets overlevelse, vil lade skvadderrøvene tilbage.
Jeg er selvfølgelig sarkastisk. Jeg bemærker bare paradokserne i den eksistentialisme vores samfund er bygget på, i forhold til vores natur. Jeg ville ønske vi havde valgt Albert Camus´livssyn.
Men Satra fortalte folk det de ønskede at høre, selvom han påstod det modsatte.

Christian Mondrup

Ud over artiklens tekst værdsætter jeg Mia Mottelsons skarpt tolkende illustration. Hendes tegninger her og i andre artikler føjer sig i Infs række af fornemme bladtegnere, for blot at nævne et andet lysende eksempel fra tidligere tider: Peter Lautrop.

Dan D. Jensen

Lidt uden for skiven, men alligevel:
Der var en liste med ord som bør udryddes i 2021, Mit hadeord nr. 1 er "chance" som ofte anvendes i flæng og kan betyde både chance og risiko
I denne artikel er det tydelig at dette ikke går
Hvad mon min chance er for at du har læst helt hertil ? :-)

jens christian jacobsen

Fin artikel med masser af oplysninger.
Er løsningen ikke at kvinder og mænd finder ud af at karrierer, rejser og fester ikke står i modsætning til at få børn. Børn kan medbringes både til fester, på rejser og nogen gange sågår på arbejdet. Se at komme i gang med at få børn mens I er i tyverne. Eller adopter. Der er mange børn i verden der trænger til et kærligt hjem.

Inger Barbara Christina Christensen

Hver 4. mand og kvinde i København får ikke børn og har udmærkede liv alligevel
(men det er sjældent medierne dækker den målgruppe). Hvorfor egentligt denne berøringsangst og
dovne journalistiske vinkel? Og nej, det er ikke, fordi folk "ikke kan li børn", at vi ikke får dem.
Måske en række artikler kunne afdække nuancerne indenfor denne meget sammensatte målgruppe.
Læs f.eks. M. Christensens og D. Roholtes bog: Det sidste led.

Det er jo et problem når læger ikke må tale med yngre kvinder om fertilitet. De unge er i dag så sarte at skyklapper skal på for at skærme dem mod at træffe valg.

www.berlingske.dk/danmark/forslag-til-laeger-spoerg-unge-kvinder-om-de-s...

Når fødsler ikke længere er på et niveau der kan opretholde befolkningen har vi da et nationalt problem. Hvordan har vi fået skabt et samfund hvor familielivet har så lidt værdi og hvor børn er mere en karriereforstyrrelse end en glæde? Børn er i øvrigt også kvindeundertrykkende på ventrefløjen i dag.

Nogle klimafantaster ser det nærmest som deres pligt ikke at få børn. Ingen steder overvejer de at den grønne omstilling er på vej og muligvis bliver opnået i deres livstid, omend på et tidspunkt hvor det er for sent for dem at ændre beslutningen om ikke at stifte familie.