Vi lever længere, uddanner os længere og går senere på pension. Men den fertile alder er den samme som altid

Det biologiske ur tikker. Det er en vending, mange kvinder gennem tiden har lagt øre til. Og det er sandt. Det moderne samfund står over for den udfordring, at mens vi lever længere og udskyder store livsbeslutninger, så ændrer den fertile alder sig ikke. Konsekvensen er, at flere i dag har sværere ved at få børn
Det biologiske ur tikker. Det er en vending, mange kvinder gennem tiden har lagt øre til. Og det er sandt. Det moderne samfund står over for den udfordring, at mens vi lever længere og udskyder store livsbeslutninger, så ændrer den fertile alder sig ikke. Konsekvensen er, at flere i dag har sværere ved at få børn

Mia Mottelson

Indland
4. januar 2021

Den moderne verden rummer et dilemma, som handler om noget af det mest basale for vores eksistens: evnen til at få børn. 

I dag er kvinder i gennemsnit 29 år, når de får deres første barn. Den alder er steget siden 1970’erne, hvor kvinder var omkring 23 år. 

Når man tænker på den samfundsmodel, vi har bygget op, giver det god mening, at vi er ældre, første gang vi bliver forælder. Kvinder er blevet mere ligestillede med mændene og skal også realisere drømme og planer om uddannelse og karriere, ligesom mange unge i dag vil udforske verden og finde den rigtige partner, før de overvejer at blive forældre.

Samtidig stiger vores levealder, og i dag skal vi være længere tid på arbejdsmarkedet på grund af pensionsreformer. Når livet strækker sig, er det naturligt at udskyde nogle af tilværelsens store beslutninger. 

Socialt og samfundsmæssigt giver det altså god mening, at vi venter med at få børn, til vi er omkring 30 år. 

Problemet er bare, at det på et andet parameter, nemlig det biologiske, ikke giver mening. Vi har ikke fået mere tid at løbe på, når det kommer til at få børn – tværtimod, påpeger professor i reproduktionsmedicin på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, Anja Pinborg. 

»Den fertile alder er ikke fulgt med vores biologiske alder eller udviklingen af det moderne samfund,« konstaterer hun.

Blandt andet derfor er nedsat frugtbarhed blevet en folkesygdom, hjælp til reproduktion en millionindustri, og i disse år taler man sågar om en decideret fødselskrise i den vestlige verden.

Problemer med at få børn kan både skyldes mandens sæd og en kombination af kvinden og mandens biologi. Men en af de helt store barrierer er, at især kvindens fertilitet er stærkt forbundet med hendes alder.

Sejr for ligestilling, tab for fertilitet

I 1960’erne kom en stor landvinding i kvinders ligestillingskamp med udbredelsen af p-pillen. Den betød, at kvinder kunne have sex uden at skulle frygte en uvelkommen graviditet. Den lille pille havde både positiv indflydelse på kvinders seksuelle frigørelse og adgang til arbejdsmarkedet.

I mange lande, herunder Danmark, kædes p-pillen direkte sammen med tendensen med at vente med at få børn. Efter udbredelsen af p-pillen er kvinders beskæftigelse steget, de tager længere uddannelser og bruger mere tid på at finde en partner, inden de går i gang med at blive gravide.

Det bliver af de fleste set som en sejr for kvinders muligheder, at de selv kan bestemme, hvornår de vil have børn. Måske derfor vakte det også forargelse, da Københavns Kommune tilbage i 2015 lancerede en kampagne med sloganet: ’Har du talt dine æg i dag?’

Kampagner eller oplysning som denne er ikke desto mindre vigtige, mener Anja Pinborg, fordi unge mennesker skal kunne tage oplyste valg om fertilitet. 

»Vi skal ikke have løftede pegefingre, men informere de unge mænd og kvinder om, at fertiliteten falder med alderen for alle, og at det derfor ikke er givet, at man kan få børn, hvis man venter, til man er sidst i trediverne,« siger hun.

Anja Pinborg fremhæver, at rigtig mange tror, at kvinder kan blive gravide, til de fylder 50 år og går i overgangsalderen. Men det kan de ikke. De kvinder, som føder i den alder, er alle gravide efter ægdonation.

»Lige såvel som vi informerer skolebørn om prævention og lavede præventionsklinikker i 70’erne, så har vi en forpligtelse som læger og behandlere til at sige: Nu har vi alle midler og metoder til at undgå at blive gravid – men der er også en grænse for, hvornår man kan blive gravid.« 

Kromosomfejl og gamle æg

Fertilitetsforskere og læger ynder at vise en berømt kurve over sammenhængen mellem chancen for at føde et levende barn og kvindens alder.

Når kvinden er 20 år og i sin mest fertile alder, er der 34 procent chance for, at hun bliver gravid og føder et levende barn på én cyklus. Når kvinden er blevet 25 år, er chancen faldet til 24 procent.

Er kvinden fyldt 30 år, er den nede på 17 procent. Og som 40-årig er der kun seks procent chance for en graviditet, som fører til en vellykket fødsel.

Det skyldes groft sagt kvindernes æg – eller mangel på samme. 

 

Når et pigefoster når ind i 8. og 9. graviditetsuge, har det to millioner anlæg til æg. De to millioner bliver til en million, når pigen fødes, og når hun går i puberteten, er der 400.000 æg tilbage, som gradvist går til grunde. Kvinder mister altså løbende igennem livet deres æg, mens mænd bliver ved med at producere nye sædceller.

Men ikke nok med, at kvantiteten af æg forringes med alderen, så gør kvaliteten af æggene det også. Når æg og sædcelle mødes, bliver kromosomerne nemlig delt. Det, der skal binde dem sammen, er en form for lim, og den bliver dårligere med alderen.

»Vi ved derfor, at der er større risiko for kromosomfejl og dermed også spontan abort hos ældre kvinder,« siger Anja Pinborg.

Hertil kommer andre risikofaktorer. For kvinder stiger risikoen for spontane aborter og graviditeter uden for livmoderen, fra de er 30 år. Når de fylder 35, stiger risikoen yderligere, ligesom der også er større risiko for dødfødte børn og for tidlige fødsler.

 

Komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel øges også i takt med alderen, fordi kvinders evne til at klare en større belastning forringes. Anja Pinborg forklarer, at man skal se på graviditet som en stressfaktor. Når man bliver gravid, skal blodvolumen øges halvanden gang, og hjertet skal pumpe langt mere blod rundt i systemet.

»Så der er langt større belastning på ens hjerte-kar-system. Når man bliver ældre, øges kvinders vægt og deres risiko for at fejle andre ting, for eksempel forhøjet blodtryk. Så har hun bare større risiko for, at den belastning på hjerte-kar-systemet lige netop tipper over, og hun for eksempel udvikler sukkersyge eller svangerskabsforgiftning.«

Æg i banken

De senere år har fertilitetsforskningen taget kvantespring, og der er kommet mere avancerede metoder til at hjælpe folk med at få børn. Man er ikke bare blevet bedre til inseminering og reagensglasbehandling, men også til at opbevare æg, sæd, ovarievæv og embryoner i fryseren.

Derfor skulle man tro, at teknologien kunne hjælpe os med at overkomme den udfordring, at den naturlige fertile alder ikke følger med samfundsudviklingen.

Men det er en udbredt misforståelse, at fertilitetsbehandling er en garanti for at få de børn, man ønsker sig. Cirka 30 procent af de kvinder eller par, som starter i fertilitetsbehandling, har ikke fået et barn efter fem år.

Og disse tal er stærkt afhængige af alderen for kvinden. Hvis kvinder er under 30 år, er chancen for at blive gravid med fertilitetsbehandling omkring 85 procent, mens det kun er cirka hver anden kvinde på 40, som bliver gravid, selv om hun får hjælp. 

Det skyldes, at grundlaget for en vellykket behandling er en god ægcellekvalitet. Hvis man lider af nedsat frugtbarhed, bliver man først tilbudt inseminering. Det vil sige, at man får sæd op i livmoderen. Behandlingssuccesen afhænger af en god ægreserve.

Hvis ikke man kan blive gravid med inseminering, kan man få tilbudt IVF-behandling (også kaldet reagensglasbehandling), som betyder, at man bliver stimuleret med hormoner, får æg taget ud af livmoderen og befrugter det med sædcellen i et laboratorium. Det er en mere avanceret metode, men kræver også, at æggene er gode for at være sikker på et vellykket resultat.

»Man er altså afhængig af, at man kan stimulere kvinden til at lave nogle æg. Hvis man ikke har nogle æg, så bliver man nødt til at få ægdonation,« siger Anja Pinborg.

Ny metode

Spørgsmålet er, om nye teknologiske landvindinger og behandlingsmetoder kan skubbe grænsen for den fertile alder. Anja Pinborg er i tvivl.

De senere år er man blevet bedre til at fryse æg ned og op igen og befrugte dem, men langt de fleste kvinder, der bliver gravide som 46-årige, har fået ægdonation. Der bliver også arbejdet på at udvikle medikamenter, som kan få kvinders små ægblærer, som ligger i en form for dvale og er umodne, til at »vågne op«.

»Vi ved godt, at vi med kvinder med lav ægreserve kan gå ind og stimulere de æg, som er begyndt at modne. Når vi kommer ind med vores stimulationsbehandling, sætter vi lige netop ind mod de æg, der er i modningsprocessen. Men der ligger en masse æg nedenunder, som ikke er i modningsproces. Dem kan vi ikke ramme endnu. Men det er det, man forsker i.«

Det vil ifølge Anja Pinborg kunne hjælpe nogle kvinder, der er i alderen 38 år til 45 år.

»Men jeg tror ikke på, at man kan ramme kvinder, der er over 50.«

Samtidig minder Anja Pinborg igen om, at chancen for en vellykket graviditet falder drastisk fra 40 til 50 år. Hun fortæller, at der stadig er mange kvinder, som bliver henvist som 38-årig og tror, at den hellige gral er velforvaret. Men så går de igennem tre IVF-behandlinger, to spontane aborter og ender som ufrivilligt barnløse. 

»Selv om de fleste ikke ønsker at høre det, så er vi nødt til at give den viden videre. Nemlig at det at få børn ikke kan udskydes på ubestemt tid. Vores æg har en udløbsdato, og den kan vi desværre ikke rykke ved med de metoder, vi har tilgængelige i dag.«

Frugtbarhedskrisen

Mens langt de fleste får børn helt naturligt, bliver hvert tiende barn i dag undfanget med hjælp fra læger. Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere mellem 25 og 45 år. I denne serie dykker Information ned i forklaringerne på, hvorfor mange af os har svært ved at få børn, spørger hvordan teknologien kan hjælpe os og undersøger den industri, infertilitet har banet vejen for.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den starter tidligere

Henning Kjær

Verden mangler ikke børn, men der er nogen der vil have deres eget reproducerede barn.

Jens Ole Mortensen

Den danske Fertilitetsrate, mener jeg ikke er specielt lav. 1,7 mener jeg den er. Men man burde også indregne indvandring i statistikken . Om danskere med f.eks. mellemøstlig og afrikansk baggrund har flere skud i sprøjten end etnisk danskere. Og man bør vel også indregne om børnedødelighed er faldet. For at få et overblik over hvor fertile vi er.
Men hvad er problemet egentligt. Vi har sædbanker og rugemaskiner og CHRISP og der er stor enighed blandt videnskaben om at mennesket er ikke natur. Vi har ikke instinkter. Så hvorfor ikke bare producere de børn vi ønsker. Og lave dem uden alle de fejl fra naturens side som er et problem for vores velordnede samfund.
Lyt dog til videnskaben. Vi havde ikke disse klimaproblemer, hvis vi lyttede til videnskaben.
De lavere civilisationer ville forstå at de må få færre børn. Som Jean-Paul Sartre, grundlæggeren af den vesteuropæiske ideologi, sagde .- Mennesket har ingen natur. Det er udelukkende op til mennesket selv at forme vores fremtid. Vi indretter os ikke under naturen. Den indretter sig efter os.
Jeg forstår godt videnskaben vil tage de ypperste individer med sig til Mars og, der, skabe et selvforsynende samfund og natur. Uden bakteriofager , uden virus som korrumperer vores gener, så vi får pest og kopper. Det er fuldt forståeligt at man, for menneskets overlevelse, vil lade skvadderrøvene tilbage.
Jeg er selvfølgelig sarkastisk. Jeg bemærker bare paradokserne i den eksistentialisme vores samfund er bygget på, i forhold til vores natur. Jeg ville ønske vi havde valgt Albert Camus´livssyn.
Men Satra fortalte folk det de ønskede at høre, selvom han påstod det modsatte.

Christian Mondrup

Ud over artiklens tekst værdsætter jeg Mia Mottelsons skarpt tolkende illustration. Hendes tegninger her og i andre artikler føjer sig i Infs række af fornemme bladtegnere, for blot at nævne et andet lysende eksempel fra tidligere tider: Peter Lautrop.

Thomas Stage, David Zennaro og Bjarne Christensen anbefalede denne kommentar

Lidt uden for skiven, men alligevel:
Der var en liste med ord som bør udryddes i 2021, Mit hadeord nr. 1 er "chance" som ofte anvendes i flæng og kan betyde både chance og risiko
I denne artikel er det tydelig at dette ikke går
Hvad mon min chance er for at du har læst helt hertil ? :-)

jens christian jacobsen

Fin artikel med masser af oplysninger.
Er løsningen ikke at kvinder og mænd finder ud af at karrierer, rejser og fester ikke står i modsætning til at få børn. Børn kan medbringes både til fester, på rejser og nogen gange sågår på arbejdet. Se at komme i gang med at få børn mens I er i tyverne. Eller adopter. Der er mange børn i verden der trænger til et kærligt hjem.

Inger Barbara Christina Christensen

Hver 4. mand og kvinde i København får ikke børn og har udmærkede liv alligevel
(men det er sjældent medierne dækker den målgruppe). Hvorfor egentligt denne berøringsangst og
dovne journalistiske vinkel? Og nej, det er ikke, fordi folk "ikke kan li børn", at vi ikke får dem.
Måske en række artikler kunne afdække nuancerne indenfor denne meget sammensatte målgruppe.
Læs f.eks. M. Christensens og D. Roholtes bog: Det sidste led.

Det er jo et problem når læger ikke må tale med yngre kvinder om fertilitet. De unge er i dag så sarte at skyklapper skal på for at skærme dem mod at træffe valg.

www.berlingske.dk/danmark/forslag-til-laeger-spoerg-unge-kvinder-om-de-s...

Når fødsler ikke længere er på et niveau der kan opretholde befolkningen har vi da et nationalt problem. Hvordan har vi fået skabt et samfund hvor familielivet har så lidt værdi og hvor børn er mere en karriereforstyrrelse end en glæde? Børn er i øvrigt også kvindeundertrykkende på ventrefløjen i dag.

Nogle klimafantaster ser det nærmest som deres pligt ikke at få børn. Ingen steder overvejer de at den grønne omstilling er på vej og muligvis bliver opnået i deres livstid, omend på et tidspunkt hvor det er for sent for dem at ændre beslutningen om ikke at stifte familie.