Baggrund
Læsetid: 8 min.

Miljøagentur: Økonomisk vækst går ikke hånd i hånd med at redde klimaet

Mens EU, USA og andre dele af verden pumper billioner af kroner ud for at sikre fortsat vækst efter pandemien, retter Det Europæiske Miljøagentur en radikal kritik af forestillingen om, at miljø og klima kan reddes i en økonomi, der bliver ved med at vokse
Europa forbruger mere og bidrager mere til ødelæggelse af miljøet end andre regioner, og udsigten til at Europa kan nå sine miljømæssige mål for 2020, 2030 og 2050 er ringe, viser en netop offentliggjort analyse fra Det Europæiske Miljøagentur, EEA.

Europa forbruger mere og bidrager mere til ødelæggelse af miljøet end andre regioner, og udsigten til at Europa kan nå sine miljømæssige mål for 2020, 2030 og 2050 er ringe, viser en netop offentliggjort analyse fra Det Europæiske Miljøagentur, EEA.

Ida Marie Odgaard

Indland
20. januar 2021

Joe Biden vil pumpe 11.000 milliarder kroner ud i den amerikanske økonomi oven i de godt 13.000 milliarder, USA’s kongres puttede i den første coronahjælpepakke i marts, og de 5.500 milliarder, der fulgte før jul. I alt en saltvandsindsprøjtning på næsten 30.000 milliarder danske kroner.

Verden rundt havde landenes regeringer mod slutningen af 2020 afsat sammenlagt 73.000 milliarder kroner til at afbøde pandemiens skadevirkninger og kickstarte økonomierne efter varierende grader af nedlukning. Og mere er på vej.

»Regeringerne bør fastholde en exceptionel finansiel støtte og sikre, at pengene når dem, der behøver det mest,« lyder appellen fra OECD i organisationens seneste Economic Outlook fra december.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Hvis miljøbelastningen kan falde, mens økonomien stiger, siger vel blot, at økonomien lever sit eget liv og lige så godt kan leve på månen.
Hvad skal vi med økonomien, hvis den er løsrevet fra alt?

Lise Lotte Rahbek

»Dokumentationen er klar. En langsigtet og sideløbende menneskelig og planetær trivsel vil ikke kunne opnås i den antropocæne æra, hvis de velståendes overforbrug fortsætter, ansporet af økonomiske systemer, der udbytter natur og mennesker,« mener Thomas Wiedmanns forskergruppe.

Vi får konstant og vedholdende påmindelser om, at det gode liv = forbrug.
Jo bedre liv, jo mere forbrug. Det gælder om at være rig eller i al fald ikke mangle en ekstra bil/brødrister/par bukser, sko , selv solceller og vindmøller lokker med chancen for at spare penge og forbruge mere. Reklamebranchen, virksomhederne, politikere, butikker, de sociale medier --> alle bedyrer, at det gode liv er lig med forbrug.

Det er en svær manøvre at tænke anderledes under dette bombardement.
Hvad med at lukke ned for reklamerne i et par måneder? Reklamebureauerne kan nok klare en nedlukning, ligesom restauranterne og så mange andre brancher.

Mogens Kjær, Troels Holm, Carsten Munk, Mogens Holme, Jens Brandt Kruhøffer Kruhøffer, Olaf Tehrani, Klaus Lundahl Engelholt, Steen K Petersen, Niels-Simon Larsen, Estermarie Mandelquist, Lars Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Arne Thomsen, Michael Mogensen, Marie Vibe og Christian Houmann anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg kunne godt tænke mig, at Inf. for sin egen skyld og vores gjorde det klart, hvad økonomi er og ikke er.

Troels Holm, Troels Brøgger og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Tænk, hvis der blev indført en pæn dummebøde på ordet "vækst"!

Niels-Simon Larsen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Det er vel ikke penge og vækst er er problemet. Det er hvad pengene og væksten bliver brugt til.
Der skal jo investeres kraftigt i grønne løsninger. Det skal der bla. penge til.
Problemet er at der først bliver investeret når afkastet er attraktivt nok. Derfor går det langsomt pt. Det tror jeg ændre sig i de kommende år, og så kommer det til at gå stærkt på et tidspunkt.

Niels-Simon Larsen, Information kørte ellers sidste år en hel serie under overskriften: "Vi tager økonomien tilbage". Men du fik ikke fat i den, kan jeg forstå ;)
Jeg synes nu heller aldrig, det blev klart for mig, hvem "Vi" var, og hvem den skulle tages tilbage fra.

Søren Winther Lundby

Virkelig vigtig artikel. I tråd med det Jason Hickel og andre har beskrevet og - desværre - dokumenteret på meget overbevisende måde. "Desværre", fordi dette kan blive svært at ændre. Et supplerende problem er, at stort set al vækst opsluges af de grupper i det globale samfund, som i forvejen har nok. Og nej, det er ikke fikset med "green growth": shorturl.at/ko024

Niels-Simon Larsen

Søren Dahl: Godt du nævner det. Jo, jeg fulgte med, og så skulle der jo ikke være så meget mere at sige, men det er der pudsigt nok. Flere artikler for nylig slår fast med en forhammer, at man ikke må blande den store økonomi og de små økonomier, altså forstå den store ud fra de små. Det minder for meget om de forskellige trosbekendelser, hvor man også forsøger at banke treenighedslæren ind i folks dumme hoveder.
Man må ikke spørge, hvor pengene skal komme fra, for de kommer bare. Svinebaronerne har lige fået 250 mio kr, men der er ingen penge til ØKO- og klimabevægelsen. Der er penge til det ene, men ikke til det andet, selvom penge vist nok ikke er noget problem.
Jeg konkluderer, at på Inf. er der flere forskellige sandheder. Det er måske meget godt, for så har man noget at vælge imellem...

Davos-segmentet har sørget for at de politiske ledere i staterne og unionerne har pumpet 73.000 mia. kr. ud på et år, for at redde de riges formuer og for at forhindre at væksten går nedad. Havde verdens politiske ledere i stedet for pumpet 73.000 mia. kr. ned i bunden af samfundene, havde der været håb for alle og fattigdommen udryddet.

Økonomisk vækst går ikke hvis vi skal redde klimaet. Ved en videreførelse af den samme type samfund som vi lever i i Norden, er det ikke muligt at redde verden fra klimaforandringerne og at redde biodiversiteten. Derfor skal der en helt anden samfundstype til - hvilket vi ikke kan få pga. magteliterne verden over. Hvordan udskifter vi så de nuværende politiske ledere?

Lise Lotte Rahbek

Peter Olsen
Det er et fantastisk godt spørgsmål. Hvordan ændrer man et system, som er selvoprettende og som en majoritet tror på som eneste mulige?
En revolution vil ødelægge alt for mange ressourcer og i øvrigt er det umuligt at forestille sig en global revolution, synkroniseret overalt.

Lise Lotte Rahbek

*som er selvopretholdende og selvsupplerende

Må indrømme at jeg løb ud for at købe papirudgaven af avisen pga. denne artikel, og skal lige gennemlæse den igen, over et par dage, men artiklen dokumenterer vel, at kun en omfattende omlægning af økonomien i de rige lande kan redde klima og miljø. Artiklen siger det bedst selv:

"Økonomisk vækst er tæt forbundet med stigninger i produktion, forbrug og ressourceanvendelse og har skadelige virkninger på det naturlige miljø og menneskers sundhed. Det globale materielle fodaftryk, BNP og udledningerne af drivhusgasser er steget kraftigt over tid og hænger stærkt sammen.

Fremvæksten af en global middelklasse har været en stærkere drivkraft siden århundredskiftet. Før da var det befolkningsvæksten der var den dominerende kilde til forbrugsvækst, men ikke mere.

Europa forbruger mere og bidrager mere til ødelæggelse af miljøet end andre regioner, og udsigten til at Europa kan nå sine miljømæssige mål for 2050 er ringe.

Vi må forberede os på at sammenbrud i miljøerne skaber en direkte nedtrapning af økonomisk produktion og forbrug i de rige lande hvis de velståendes overforbrug fortsætter, ansporet af økonomiske systemer, der udbytter natur og mennesker.

En cirkulær økonomi kan muligvis ikke sikre omstillingen til bæredygtighed, hvis kredsløbstiltagene stimulerer en vækststrategi, der fører til øget materialeforbrug. En cirkulær økonomi kan ikke realiseres så konsekvent, at det kan afværge ressource- og miljømæssige kriser eller sammenbrud i en vækstøkonomi. Det kræver en fundamental transformation til en anden type økonomi og samfund."

Peter Olsen

Du spørger om, hvordan vi udskifter den politiske ledelse. Det er sådant set ikke et problem. Sat på spidsen er problemet hvordan, vi udskifter folket . Ellers bliver den politiske ledelse bare den sammen. Lidt mere præcist er det nok folkets præferencer om " Det gode liv" der skal udskiftes.

Lad mig illustrere det med et par eksempler. For mange år siden var min arbejdsplads til et 2- dages medarbejdermøde, der tilfældigvis blev afholdt i en midtjysk stationsby. Da vi havde pause, skulle alle kvinderne selvfølgelig da ud og se på byens forretninger. De kom tilbage med ting, de ligeså godt kunne have købt i Københavns centrum.

Det grinede vi mænd en del af den sommer. Men der er ingen grund til at tro, at vi er anderledes. Under en sommerferie i Sct. Petersborg i 90-erne. gik jeg en længere tud ud i byen for at se på alle de mukke barokbygninger. Fort at sige det, som det var - jeg kedede mig godt og grundigt.

Da vi sene kom til Helsinki, fandt jeg ud af hvorfor. Jo- jeg savnede alle forretningsvinduerne med alle de spændende varer, man kunne købe. Det var så bare samme slags varer, som man kunne købe i København. Men forretningerne i Sct. Petersborg havde på dette tidspunkt ikke fået store vinduer ud mod gaden.

Læren og spørgsmålet er: Hvordan får vi ryddet al den vare -og forbrugs-
fetischisme ud vores hoveder. Jeg er temmelig nervøs for, at det nærmest er medfødt.

Mogens Kjær. Jeg er ked af at sige det, men jeg har ingen interesse i forbrug overhovedet, og er totalt allergisk overfor reklamer. Mit klimaaftryk er relativt langt nede af samme grund, det til trods af jeg lever her i landet, kunne heller ikke drømme om at tage på skiferie med fly pga. klimaforandringerne. Med hensyn til klimaforandringerne ser det ud til at vi ikke kommer til at overholde Parisaftalen, omstillingen går simpelthen for langsomt, ingen er villig til at lægge livet om, og os med et relativt lavt klimaaftryk kan selvfølgeligt nemt skrive om omstilling.

"Hvordan får vi ryddet al den vare -og forbrugs-fetischisme ud vores hoveder. Jeg er temmelig nervøs for, at det nærmest er medfødt" Nej, som der blev sagt; drop alle reklamer og forklar hele befolkningen hvad det er som sker i øjeblikket med klimaet. Det som allerede er sluppet ud i atmosfæren kan vi ikke trække tilbage. Vi har sendt 1/4 for meget CO2 ud og kan ikke nå Parisaftalen. Vi er nu oppe på 1,2 grader og klimaforandringerne går stærkt. Hver ny årsrapport chokerer selv eksperterne. Vi er oppe på mellem 3-5 grader ved slutningen af dette århundrede.

"Problemet er hvordan vi udskifter folket. Ellers bliver den politiske ledelse bare den sammen." Der er ringe forbindelse mellem folket, den politiske ledelse og magteliten. Over halvdelen af folketinget er akademikere, mens bare otte procent af befolkningen er. Toppen af de politiske partier hijacker det repræsentative demokrati ved at opskrive akademikere på listen af valgbare, og vælgerne indser ikke at de er nødt til at stemme personligt, for at undgå fælden.

"Skal folkets præferencer om det gode liv udskiftes?" Jeg tror at enhver, som seriøst foreslår det, bliver brændt på bålet. Se bare hvad der skete med Alternativet. Alle medier kastede sig over dem, selv Information. Nu er de langt under spærregrænsen. Som der står er problemet fremvæksten af en global middelklasse med et for højt forbrug af unyttige ting. Det er med andre ord et luksusproblem. Middelklassen består af 29 pct. af befolkningen, det er en gruppe med korte eller mellemlange uddannelser. Se klassesamfund punktum dk.

Finans skriver at; de rigeste danskeres indkomst voksede kraftigt gennem 2010'erne. Arbejdernes Erhvervsråd skriver at; Indkomstfremgang på 48 % på et årti ved aktier, ejendomme og andre værdipapirer. Problemet er at det er de rige som har den reelle magt, ikke alle andre. Flertallet kan nu godt se at der skal handles, men demokratiet respekteres ikke. Dem eller de firmaer som i fyrre år har strittet imod kampen imod klimaforandringerne sidder stadigvæk på magten med de afgørende stemmer. Vi undervurderer altid de rigestes magt

Overklassen tænker kun på at rage mere til sig selv, at skabe mere ulighed, samt at bruge pengene til at forurene medierne hen imod at skabe mere fattigdom. Om få år svinger pendulet igen og de borgerlige tager sig sammen for at få magten tilbage, og så starter de sociale nedskæringer forfra. I det hele taget er det op af bakke, og fremtidens børn kommer til at betale prisen. Politikerne ved det godt, men er kun interesserede i at komme op i overklassen selv.

Lise Lotte Rahbek

Overklassen tænker kun på at rage mere til sig selv, at skabe mere ulighed, samt at bruge pengene til at forurene medierne hen imod at skabe mere fattigdom.

Ikke enig, Peter Olsen. Problemet er, at nogen har bildt magteliten ind - sandsynligvis dem selv - at de har fortjent deres rigdom. At de har fortjent at forbruge helt ned i helvede for os allesammen og at "arbejdspladser" og "eksport" er de kodeord, der legitimerer adfærden.

Blot til orientering:
Allerede i 1987 blev det i Brundtlandrapporten slået fast med syvtommersøm, at økonomisk vækst KUN er bæredygtig, hvis den foregår uden et stigende materielt forbrug i de rige lande OG kombineres med en omfattende global indkomstfordeling!
Måske er det derfor, at ingen mere kan huske, hvad der egentlig stod.

Peter Olesen

Tak fordi du tog mit lidt sørg-muntre indlæg alvorligt. Så får jeg da anledning til at gentænke lidt over mit pessimistiske syn på at vende udviklingen hen imod et mere klima-og miljøbevidst samfund.

Desværre er vi så langt henne i denne kommentarrækkes levetid, at ingen vil læse den. Derfor vender jeg tilbage ved en anden lejlighed. ”Overforbrug” er jo et evigt tilbagevendende spørgsmål.

Men igen: Tak for dit indlæg. Det er sjældent at se et så velskrevet et indlæg, der tager hvert af ”modpartens” argumenter op, og giver dem en tænksom behandling på den relative korte plads, der er til rådighed.