Nyhed
Læsetid: 4 min.

Otte spørgsmål og svar: Forstå, hvorfor Danmark skal lede en international mission i Hormuzstrædet

Danmark har netop overtaget ledelsen af en europæisk flådeoperation i Hormuzstrædet. Missionens formål er at sikre skibsfarten i det tætbefærdede farvand mellem Iran og Golfstaterne
»Retten til fri sejlads er en afgørende værdi. Når den sættes under pres, skal vi som stor søfartsnation kæmpe for den,« siger forsvarsminister Trine Bramsen (S). Her byder hun Fregatten Iver Huitfeldt hjem den 10. december 2020 efter en fire måneder lang udsendelse til Hormuzstrædet.

»Retten til fri sejlads er en afgørende værdi. Når den sættes under pres, skal vi som stor søfartsnation kæmpe for den,« siger forsvarsminister Trine Bramsen (S). Her byder hun Fregatten Iver Huitfeldt hjem den 10. december 2020 efter en fire måneder lang udsendelse til Hormuzstrædet.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
18. januar 2021

Danmark har netop overtaget ledelsen af den europæiske flådeoperation AGENOR i Hormuzstrædet.

Organisationen Danske Rederier kalder det et »stærkt signal«, at Danmark nu skal lede den internationale mission, og udenrigsminister Jeppe Kofod siger i en pressemeddelelse, at »i Hormuzstrædet er Dannebrog blevet et symbol på sikkerhed, stabilitet og retten til fri sejlads. Danmark er verdens femtestørste civile søfartsnation. Det forpligter, og det ansvar tager vi på os«.

Hertil siger forsvarsminister Trine Bramsen: »Retten til fri sejlads er en afgørende værdi. Når den sættes under pres, skal vi som stor søfartsnation kæmpe for den. Den danske ledelse af Operation AGENOR er med til at understøtte danske maritime erhverv og understreger samtidig den tillid, der er til dansk forsvar.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Fosberg

Så længe vi - i betydningen vi mennesker - har bundet vores samfund op på brug af fossil energi vil vi have behov for militæret til at sikre fri passage for transport af råvarerne. Sådan er det jo.

Men man kan spekulere over hvorfor omkostningerne ved den militære indsats - som er en af forudsætningerne for industriens overlevelse - ikke reflekteres i prisen på råvarerne, men i stedet betales af skatteyderne.

Er det rimeligt at et privat erhvervs modtager denne ydelse fra samfundene, ganske gratis, ovenikøbet når der findes alternativer (vedvarende energi) som ikke forudsætter global militær tilstedeværelse? Jeg siger ikke at det ikke er nødvendigt at sikre den fri passage, men at det er konkurrenceforvridende at det ikke afspejles i prisen på de råvarer der afhænger af den fri passage.

Kort sagt, hvorfor betaler olieindustrien - og dermed forbrugerne af fossile brændsler - ikke for den militære beskyttelse der er forudsætningen for at olien kan nå frem til forbrugerne. Her er tale om er meget stort subsidie til industrien, næsten på linie med at samfundene ikke tager sig (ret meget) betalt for at naturgrundlaget ødelægges af forureningen fra forbrænding af fossiler.

Carsten Hansen, Thomas Tanghus, Werner Gass, Gert Romme, Søren Bro og Torben Burkal anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Jeg og António Guterres ryster på hovedet over at 6-7 militære organisationer overvåger noget vand og dets skibe og strande. Det er lidt som at ekspropriere til en motervej i Vestjylland, sådan at tage magt i "fjendeland". Er Yemen og Somalia så ødelagte at de aldrig kommer ind i varmen igen. Lige nu lader det til som Hr. Fosberg nævner at fragte noget olie for en olieindustri.
Jeg forstår godt at man vil arbejde for et tættere EU samarbejde men giver det goodwill nok, hvis vi får problemer i Arktis?
Jeg havde en lærer som fortalte om hvorfor det gik amok i Somalia:
Somalie var stort set 4 klaner og en masse kameler. Da Saudi Arabien blev rige på olie, efterspurgte de mere fårekød. Det tog Somalierne sig af. Får spiser alt, planter og dets rødder, så der opstod ørkendannelse og kamp om vand til de utallelige før. Det var grundet til at Somalierne forsøgte sig med fiskeri. Der var ikke længere basis for nomade tilværelsen. Der var ikke så mange fisk og hajer fordi Indiske trawlere havde "støvsuger" havet ud for somalia. Middelklassen i Asien var også blevet rigere, så de efterspurgte hajfinner til suppen. Så hajerne ud for Somalia fik amputerer deres finner og blev smidt tilbage i havet. Død ørken, dødt hav. Derfor begyndte kapringen af skibe og den fortælling fik også danske konsekvenser. Vi kaldte det for international terror, de handlede sådan fordi vi andre havde afskåret deres muligheder for at eksistere.
Nu kan i så tænke over alle de andre "slyngelstater" og hvorfor vi skal hade disse!

Niels Erlinger

Jeg mener også, at det er en god ide, at privatisere det statslige magtmonopol, så det er private, som varetager beskyttelsen af international skibsfragt.

Vi kunne sikre, at sådanne nogen som Blackwater Marine, fik noget der minder om et moderne kaperbrev, som giver Blackwater Marine ret til bruge alle tilgænglige midler, til at sikre fri passage af international skibsfragt.

Hvis vi i forvejen er modstander af, at den private våbenindustri får så stor indflydelse, så er dette nok alligevel en dårlig ide.

Burde vi ikke hellere patruljere ud for Gazas kyst så vi kan sikre os at apartheidstaten Israel ikke begår flere overgreb end dem vi allerede er bekendt med?

Thomas Tanghus, Anders Graae, Werner Gass, kjeld hougaard og Gert Romme anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

vil Danmark beskytte Iranske olie skibe fra at blive opbragt af USA?

Carsten Hansen

Vi kunne også bare overlade det til USA; Nå nej, det er folk jo også imod !.

Helt ærligt; Her dur hverken korslagte arme , had til USA, had til Israel, had til Iran, had til hvad som helst.
Verden har brug for olie og brug for den i stabile strømme.

Det eneste vi kan gøre for at ændre situationen er at se at komme i gang med den grønne omstilling.
Olien slipper alligevel snart op (Vi må håbe for de olieproducerende lande at de finder på noget andet at leve af end olie og religion ).

Charley Kristensen

Jeg har forgæves ledt efter, hvor der står, at dette er en meddelelse (annonce) fra Forsvarsministeriet.
Selvom der er interessante oplysninger i artiklen, er det så en form for journalistik, vi fremover vil finde mere af i Information?