Klima
Læsetid: 2 min.

Podcast: Pyrolyse skal gøre landbruget grønt. Her er, hvad teknologien går ud på

Pyrolyse spiller en central rolle i Folketingets aftale om landbruget. I denne episode af Informations klimapodcast 'Den grønne løsning' forklarer Ulrik Birk Hansen fra DTU om teknologien og om, hvordan den kan bruges til at fjerne kulstof fra atmosfæren
Pyrolyse spiller en central rolle i Folketingets aftale om landbruget. I denne episode af Informations klimapodcast 'Den grønne løsning' forklarer Ulrik Birk Hansen fra DTU om teknologien og om, hvordan den kan bruges til at fjerne kulstof fra atmosfæren

Mia Mottelson

Indland
19. januar 2021

Det var egentlig lidt en tilfældighed, at Ulrik Birk Henriksen kom til at forske i, hvordan man med pyrolyseteknologi kan mindske landbrugets klimaaftryk.

Da han i midten af 1980’erne gik i gang med at studere de fysiske processer, var formålet et helt andet, nemlig forsyningssikkerhed.

Men for femten år siden blev det klart, at teknologien havde et stort klimapotentiale, fortæller Ulrik Birk Henriksen, der er seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet, i ugens afsnit af Informations klimapodcast.

»Da jeg fik regnet på det, kunne jeg godt se det store potentiale i det,« siger han.

Med pyrolyseteknologien kan forskere binde CO2 i landbrugsjorden frem for at lade det sive op i atmosfæren. Simpelt forklaret opvarmes planter eller organisk affald fra landbrug eller fødevareindustrien til 5-600 grader. De høje temperaturer får pyrolysegasser til at forlade materialet, og tilbage er rester af kulstof, som så bindes i såkaldt biokul, der minder lidt om en slags grillkul.

Biokullet kan herefter pløjes ud på markerne, hvor det nedbrydes langsomt – over hundredvis, måske tusindvis af år – og dermed er med til at fjerne CO2 fra atmosfæren.

Når eksempelvis planter i dag pløjes ud på marken, optager det CO2 fra atmosfæren, hvilket hjælper klimaet. Men i løbet af få år vil langt det meste af halmens kulstof blive frigjort igen på grund af mikroorganismers aktiviteter i jorden – til skade for klimaet.

Fidusen ved pyrolyse er altså, at man ved at binde CO2’en i biokul får bundet kulstoffet i jorden og dermed fjerner det fra atmosfæren.

Dertil kommer, at de pyrolysegasser, der blev dannet i processen, vil kunne udnyttes til energiformål eller grønne brændstoffer.

»Landbrugets klimaaftryk er betydeligt, i forhold til hvor lille et erhverv det er. Og landbruget beskyldes for at være nogle klimaskurke, men den her teknologi kan faktisk gøre, at landbruget bliver klimahelte. Hvis man ser det på lidt længere sigt end 2030, så er det her en metode at fjerne CO2 fra atmosfæren på,« siger Ulrik Birk Hansen.

Ved finansloven for 2021 afsatte politikerne 200 millioner kroner over to år til at fremme udviklingen af pyrolyse. Regeringen vurderer i sit klimaprogram, at potentialet ved teknologien er to millioner ton CO2-reduktion frem mod 2030.

Ulrik Birk Henriksen mener, at potentialet er endnu større, men det kræver, at der sættes massivt ind for at udvikle og opskalere teknologien. Som med mange andre teknologier er udfordringen nemlig lige nu, at den er for dyr og ikke moden til stordrift.

– Hvis teknologien ikke er moden endnu, er det så ikke meget usikkert, om pyrolyse kan hjælpe med at nå Danmarks klimamål i 2030?

»Der er selvfølgelig altid usikkerhed ved noget, der er nyt. Men det er min klare vurdering, at hvis vi virkelig går til den nu, så vil man godt kunne bidrage væsentligt til at reducere klimaaftrykket om ti år. Og det er sådan set også det, som Klimarådet siger, man kan.«

Ulrik Birk Henriksen henviser til, at også Klimarådet ser et potentiale i teknologien.

Podcast

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.

Seneste podcasts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Varme venlige januar nyheder og jordkvaliteten forbedrer man ved kul nedpløjning.
Men hvad med udvaskningen af PAH forbindelser, der nok kan dannes ved pyrolysen: Dannes den stofgruppe og vil den ikke trænge ned i grundvandet - er det undersøgt ?

henrik poulsen

Hvor meget energi kræver det at opvarme plantematerialet til de 5-600 grader? Og hvor skal denne energi komme fra? Forhåbentlig ikke fra noget,der giver CO2,for så er vi måske lige vidt.

Nu er det ikke for at være pedantisk, men der er ikke noget der hedder 'pløjes ud på marken'

Man kan pløje en mark, og man kan tale om at pløje noget ned. Man får det indtryk at journalisten aldrig har været udenfor Storkøbenhavn, hvilket er lidt ærgerligt nu hvor artiklen handler om landbrug.

Man skal godt nok pløje det langt ned, hvis ikke det skal interagere med atmosfæren gennem planter, bakterier og svampe. Hvis man sætter arealerne under vand, kan man forsinke processerne en smule, men så bobler det bare op i atmosfæren som metan i stedet, og det tror mange er meget meget værre end CO2.

Vi kan ikke gemme drivhusgasser i kulstofkredsløbet. Sådan hænger tingene ikke sammen. Den ekstra drivhusgas i atmosfæren kommer fra fossilt brændsel, som har været isoleret fra kulstofkredsløbet i millioner af år, og som vi brænder af over få hundrede år.

Jo @Peder Bahne : DTU forskeren taler vel ikke lodret løgn. Det tror du da vel ikke?
Altså trækullet, kan vi vel sammenligne det med, angribes ikke af svampe eller bakterier, fordi det kun indeholder kul atomer, altså ingen N, H, ,P, S - bioatomerne mangler hvorfor kullet ikke kan nære mikrobielle livsformer.
Gasser, små kulbrinter primært, gasses af ved opvarmningsprocessen, men også flygtige gasser af biomolekylerne udgår.

Kulbrinterne (gassen) kan således, som en energirig gas nære opvarmningen af fortsat input af plante organisk materiale, plus meget mere endda. - Med CO2 og vand dannelse, men hovedparten af Carbon atomerne tilbagebliver til deponi i jorden.
Så vidt , så godt..

Teknologi mig hér og teknologi mig dér. Mig bekendt betyder ordet 'læren om teknik'. Men ordet 'teknik' er ved at forsvinde helt ud af sproget, selvom det er dét, der tales om. Er det ikke eksotisk nok?

Niels Chr. Nielsen

Pyrolyse lyder ret meget som det der foregik i det gammeldags gasværk, hvor restproduktet var koks - der stadig var en brugbar energikilde.