Podcast
Læsetid: 2 min.

Podcast: Pyrolyse kan blive en grøn gamechanger for dansk landbrug

Landbrugets klimaaftryk er stort, og i klimadebatten får danske landmænd ofte en skurkerolle. Men med pyrolyseteknologi kan de måske fremover få en helterolle, mener Ulrik Birk Hansen fra DTU. I Informations klimapodcast fortæller han om, hvordan man via høj varme kan binde CO2 i en slags grillkul, der dermed fjerner kulstof fra atmosfæren
Landbrugets klimaaftryk er stort, og i klimadebatten får danske landmænd ofte en skurkerolle. Men med pyrolyseteknologi kan de måske fremover få en helterolle, mener Ulrik Birk Hansen fra DTU. I Informations klimapodcast fortæller han om, hvordan man via høj varme kan binde CO2 i en slags grillkul, der dermed fjerner kulstof fra atmosfæren

Mia Mottelson

Indland
19. januar 2021

Det var egentlig lidt en tilfældighed, at Ulrik Birk Henriksen kom til at forske i, hvordan man med pyrolyseteknologi kan mindske landbrugets klimaaftryk.

Da han i midten af 1980’erne gik i gang med at studere de fysiske processer, var formålet et helt andet, nemlig forsyningssikkerhed.

Men for femten år siden blev det klart, at teknologien havde et stort klimapotentiale, fortæller Ulrik Birk Henriksen, der er seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet, i ugens afsnit af Informations klimapodcast.

»Da jeg fik regnet på det, kunne jeg godt se det store potentiale i det,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Varme venlige januar nyheder og jordkvaliteten forbedrer man ved kul nedpløjning.
Men hvad med udvaskningen af PAH forbindelser, der nok kan dannes ved pyrolysen: Dannes den stofgruppe og vil den ikke trænge ned i grundvandet - er det undersøgt ?

henrik poulsen

Hvor meget energi kræver det at opvarme plantematerialet til de 5-600 grader? Og hvor skal denne energi komme fra? Forhåbentlig ikke fra noget,der giver CO2,for så er vi måske lige vidt.

Nu er det ikke for at være pedantisk, men der er ikke noget der hedder 'pløjes ud på marken'

Man kan pløje en mark, og man kan tale om at pløje noget ned. Man får det indtryk at journalisten aldrig har været udenfor Storkøbenhavn, hvilket er lidt ærgerligt nu hvor artiklen handler om landbrug.

Man skal godt nok pløje det langt ned, hvis ikke det skal interagere med atmosfæren gennem planter, bakterier og svampe. Hvis man sætter arealerne under vand, kan man forsinke processerne en smule, men så bobler det bare op i atmosfæren som metan i stedet, og det tror mange er meget meget værre end CO2.

Vi kan ikke gemme drivhusgasser i kulstofkredsløbet. Sådan hænger tingene ikke sammen. Den ekstra drivhusgas i atmosfæren kommer fra fossilt brændsel, som har været isoleret fra kulstofkredsløbet i millioner af år, og som vi brænder af over få hundrede år.

Jo @Peder Bahne : DTU forskeren taler vel ikke lodret løgn. Det tror du da vel ikke?
Altså trækullet, kan vi vel sammenligne det med, angribes ikke af svampe eller bakterier, fordi det kun indeholder kul atomer, altså ingen N, H, ,P, S - bioatomerne mangler hvorfor kullet ikke kan nære mikrobielle livsformer.
Gasser, små kulbrinter primært, gasses af ved opvarmningsprocessen, men også flygtige gasser af biomolekylerne udgår.

Kulbrinterne (gassen) kan således, som en energirig gas nære opvarmningen af fortsat input af plante organisk materiale, plus meget mere endda. - Med CO2 og vand dannelse, men hovedparten af Carbon atomerne tilbagebliver til deponi i jorden.
Så vidt , så godt..

Teknologi mig hér og teknologi mig dér. Mig bekendt betyder ordet 'læren om teknik'. Men ordet 'teknik' er ved at forsvinde helt ud af sproget, selvom det er dét, der tales om. Er det ikke eksotisk nok?

Niels Chr. Nielsen

Pyrolyse lyder ret meget som det der foregik i det gammeldags gasværk, hvor restproduktet var koks - der stadig var en brugbar energikilde.