Podcast: Solceller på taget gør os mere energibevidste

På en solrig og skyfri dag plejer mange danskere nok at bevæge sig udendørs for at nyde det gode vejr. Men solcelleejeren med det fiktive navn Lone går i stedet ned i familiens vaskekælder. Når der er sol, genererer husets solceller masser af energi, og dermed bliver vaskedagen så grøn som muligt.

For Lone handler det ikke kun om at spare penge, men også om kun at forbruge den mængde energi, der er nødvendig for at vaske tøjet. Det fokus på familiens energiforbrug er formentlig kommet i kølvandet på investeringen i et solcelleanlæg på hustaget, forklarer Kirsten Gram-Hanssen, der er professor på Aalborg Universitet, hvor hun leder en forskningsgruppe i bæredygtige byer og hverdagsliv.

Personen Lone er en del af et studie, der udkom i sommer, og som undersøger, hvordan det at bo med solceller påvirker en husstand til at blive aktive i den grønne omstilling. I ugens afsnit af Informations klimapodcast fortæller Kirsten Gram-Hanssen om forskningen, og hvad vi kan bruge den til i den grønne omstilling.

»Folk, der har solcelleanlæg, bliver opmærksomme på, at nu bruger de energi. Det var interessant at se, fordi vi kan bruge den effekt i for hold til en bæredygtig omstilling,« siger Kirsten Gram-Hanssen.

»De kan se, at nu skinner solen, og så ved de, at de producerer deres egen energi. Og det giver folk en fornemmelse af, at de bidrager til noget.«

Kirsten Gram-Hanssen har i årtier forsket i, hvordan mennesker bruger grønne teknologier. For hende er det ikke nok at studere effekten af en vindmølle eller et solcelleanlæg. Hendes fokus omkranser derfor det menneskelige og sociale samspil med grønne teknologier som solceller, transportvaner og affaldssortering.

Overordnet har Kirsten Gram-Hanssens forskning vist, at menneskers dagligdagsvalg ofte ikke er særligt bevidst, men snarere præget af hverdagspraksisser og rutiner. Eksempelvis vores energiforbrug.

»Hver gang vi bruger energi, bruger vi energi, fordi vi er i gang med noget andet, som giver mening for os. Vi er i gang med at lave et måltid til vores børn og familie, og vi fokuserer på den mad. Eller vi er i gang med at se en god film, og mens vi ser en god film, så bruger vi energi, men vi tænker jo ikke over energien.«

»Langt det meste af vores ressource- og energiforbrug foregår rutinemæssigt, hvor det sker, uden at vi er bevidste om det«.

Så spørgsmålet er, hvordan vi på samfundsniveau får ændret menneskers forbrugsmønstre.

»Vi når ikke derhen ved at appellere med kampagner til den individuelle forbruger for at få os bevidstgjort om, hvorfor det er vigtigt, eller ved at lave moralske kampagner om, at vi bør gøre noget andet.«

»De store forandringer i vores livsstil sker på andre måder,« siger hun og nævner eksempelvis, at hvis vi vil have folk til at lade være med at flyve, så handler det om at få tognettet til at fungere bedre.

Politisk bør man ikke lægge ansvaret for omstillingen over på den enkelte, mener Kirsten Gram-Hanssen.

»Det er ikke den måde, vi får de store forandringer på,« siger hun:

»Det får vi ved, at vi laver nogle større forandringer i vores samfund, som understøtter og gør det nemt for forbrugerne. Vi ved fra sidste valg i Danmark, at danskerne er interesserede i den bæredygtige omstilling. Men det er ikke det samme, som at vi vil eller kan det på den måde, at vi hver især kan tage beslutninger om at lægge vores liv helt om. Men hvis vi havde politikere, der lagde rammer for, at vi skal lægge vores liv om, så er vi med på den.«