Nyhed
Læsetid: 7 min.

Private fertilitetsklinikker sælger behandlinger uden dokumenteret effekt

For tusindvis af kroner tilbyder private fertilitetsklinikker tillægsbehandlinger, der skulle øge chancen for graviditet. Ifølge eksperter er der ingen dokumentation for virkningen, og flere kalder det uetisk at udbyde dem. Privatklinikker siger, at de oplyser patienterne om den manglende evidens
Det er særligt tillægsydelserne ’assisted hatching’ og ’endometrieskrab’, som er udbredt på de private fertilitetsklinikker. Information har gennemgået ydelser og prislister fra ti af dem, og de tilbyder alle assisted hatching, mens otte tilbyder endometrieskrab. Prisen for de to tillægsbehandlinger ligger mellem 2.000 og 3.000 kroner.

Det er særligt tillægsydelserne ’assisted hatching’ og ’endometrieskrab’, som er udbredt på de private fertilitetsklinikker. Information har gennemgået ydelser og prislister fra ti af dem, og de tilbyder alle assisted hatching, mens otte tilbyder endometrieskrab. Prisen for de to tillægsbehandlinger ligger mellem 2.000 og 3.000 kroner.

Gorm Kallestad

Indland
26. januar 2021

Når danske kvinder eller par går i fertilitetsbehandling, sker det ofte på private fertilitetsklinikker, hvor patienterne selv skal betale for behandlingen.

Ud over insemination eller reagensglasbehandlingen IVF, som kan koste op mod 50.000 kroner, sælger en lang række private klinikker ekstra ydelser til patienterne, som angiveligt skulle øge deres chancer for at få et barn. 

Men flere af tillægsydelserne øger ikke umiddelbart chancen for en succesfuld graviditet, viser forskningen. Patienterne kan altså komme til at betale tusindvis af kroner for behandlinger uden effekt, lyder det fra flere forskere, som Information har talt med. En af dem er Pasquale Patrizio, der er professor og ledende overlæge på Yale Universitys fertilitetsklinik.

Han understreger, at tillægsydelserne i langt de fleste tilfælde tilbydes i ønsket om at gøre noget godt for patienterne og minimere den tid, det tager for dem at blive gravide.

»Problemet er bare, at det kommer med en betragtelig ekstra pris, og at disse behandlinger ikke har nogen dokumenteret effekt. Nogle af dem kan ligefrem gøre mere skade end gavn,« siger Pasquale Patrizio.

En anden kritiker er Søren Ziebe, som er afdelingschef på Rigshospitalets fertilitetsklinik. 

»At præsentere et menukort, hvor patienter forudsætningsløst skal tilkøbe ydelser uden dokumentation for virkning i en forventning om at forbedre chancerne for at blive forældre, er at svigte patienterne og hører ingen steder hjemme,« siger han. 

I Storbritannien fraråder myndighederne generelt brug af tillægsydelser efter en gennemgang af forskningen på området.

Herhjemme er det særligt tillægsydelserne ’assisted hatching’ og ’endometrieskrab’, som er udbredt på private klinikker. Ved assisted hatching laver man et hul i det befrugtede ægs membran for at hjælpe det med at klække. Endometrieskrab indebærer en forsigtig påvirkning af livmoderslimhinden i cyklussen før en reagensglasbehandling.

Information har gennemgået ydelser og prislister hos ti danske private fertilitetsklinikker fordelt over hele landet. De tilbyder alle assisted hatching, og otte klinikker tilbyder endometrieskrab. Prisen for de to tillægsbehandlinger ligger mellem 2.000 og 3.000 kroner.

Det er dog uvist, præcis hvor populære ydelserne er, da flere af fertilitetsklinikkerne ikke har ønsket at stille op til interview. De syv klinikker, der er vendt tilbage, oplyser, at de fortæller patienterne om den manglende evidens, men at de alligevel har tillægsydelserne på prislisten, da nogle patienter ønsker dem. Hos flere klinikker tilkøbes behandlingerne kun 1-3 gange årligt, mens en klinik laver mellem 30 og 40 behandlinger med assisted hatching om året. 

Tillægsydelserne til IVF er blevet udbredt af to årsager, mener Ben Mol, som er professor i gynækologi på Monash University i Australien og har forsket i emnet.

»For det første har par i fertilitetsbehandling behov for at gøre noget ekstra, især hvis de ikke lykkedes med at blive gravide så hurtigt som håbet. Tillægsydelser kan virke som en tiltalende løsning, hvis man er desperat,« siger han.

»Og så er kommercielle hensyn også med til at drive udviklingen på globalt plan. Hvis der er ekstra indtjening at hente, vil de private fertilitetsklinikker have incitament til at udbyde ydelserne.«

Men det kan være problematisk at sælge dyre og tilsyneladende nyttesløse tilllægsbehandlinger til patienter, som inderligt ønsker sig at barn, mener eksperterne.

»Vi skal huske på, at der her er tale om en sårbar patientgruppe, der ofte vil gøre hvad som helst i desperation efter at blive gravide. Derfor bør man være meget påpasselig med, hvad man tilbyder dem,« siger Pasquale Patrizio.

Offentlige klinikker: Ingen evidens

I Storbritannien har den offentlige tilsynsmyndighed Human Fertilisation and Embryology Authority (HFEA) indført et ratingsystem for de mange tillægsydelser. Her får behandlingerne et rødt, orange eller grønt stempel alt efter deres dokumenterede effekt.

HFEA gennemgår i alt 12 tillægsydelser til fertilitetsbehandling. Ingen af dem anbefales.

Assisted hatching får eksempelvis et rødt stempel, hvilket betyder, at der »ingen evidens« er for behandlingen, eller at den ligefrem kan være skadelig. »Der findes ikke evidens af høj kvalitet, som understøtter brugen af assisted hatching på nogen patienter,« skriver HFEA.

Endometrieskrab får et orange stempel af tilsynsmyndigheden, hvilket betyder, at der er modstridende eller manglende forskning på området.

Herhjemme er tillægsydelserne langt mindre udbredte i offentligt end i privat regi.

Information har lavet en rundspørge til Danmarks otte offentlige fertilitetsklinikker. Fire er vendt tilbage. Det gælder fertilitetsklinikkerne på Aalborg Universitetshospital, Rigshospitalet, Horsens Regionshospital og Sjællands Universitetshospital.

Ingen af dem tilbyder assisted hatching, mens Sjællands Universitetshospital tilbyder endometrieskrab på en udvalgt patientgruppe i forskningsøjemed. 

Når de fire offentlige klinikker ikke tilbyder behandlingerne, skyldes det netop, at forskningen ikke har kunnet vise, at der er en positiv sammenhæng mellem behandlingerne og chancen for at blive gravid, fortæller de.

Søren Ziebe fra Rigshospitalets fertilitetsklinik mener, at fagpersoner med den nødvendige ekspertviden har ansvaret for at sammensætte et behandlingsforløb for hver enkelt patient, »der i deres specifikke situation giver dem den største chance for at få et barn«. 

»Og ender patienterne med ikke at kunne gennemføre det nødvendige antal behandlingsforsøg, fordi deres penge er brugt på uvirksomme ’ekstraydelser’, har man reduceret patienternes chance for at få børn og dermed gjort dem skade,« siger han.   

Nogle klinikker påpeger, at de tilbyder ydelserne til specifikke patientgrupper, men ifølge Patrizio Pasquale er der heller ikke evidens for, at de har god effekt på subgrupper. 

»Er det godt for alle? Nej. Så hvem er det en fordel for? Det er der ikke nogen, der kan give et ordentligt svar på,« siger han.

Der foreligger ikke opgørelser af, hvor udbredt tillægsydelserne er hverken herhjemme eller globalt. Men den britiske tilsynsmyndighed på området har lavet en rundspørge blandt patienter i fertilitetsbehandling, og den viser, at 74 procent af de medvirkende i undersøgelsen har brugt mindst én af behandlingerne, og at brugen var mest udbredt på private klinikker.

Det er ifølge Ben Mol »umuligt« for patienter i fertilitetsbehandling at navigere i, hvad der er op og ned i spørgsmålet om tillægsydelsernes effekt. Derfor mener han, at der er brug for bedre regulering på området.

»Man har jo også indført regler på spille- og gamblingområdet for at undgå, at folk bliver snydt. Dele af den private fertilitetsindustri har vist, at den ikke kan regulere sig selv, så der er brug for bedre regler og retningslinjer,« siger han.

Privatklinikker: Det er patienternes valg

IVF SYD er en af de private klinikker, som tilbyder assisted hatching herhjemme. Steen Laursen, som er medejer af klinikken, fortæller, at de gennemfører mellem 30 og 40 behandlinger om året. Han understreger, at de ikke udfører dem for at tjene penge. 

»Vi er primært interesserede i at gøre vores patienter gravide,« skriver han i en mail til Information og forklarer, at IVF SYD har dets egne opgørelser over assisted hatching og kan se en positiv effekt på en speciel patientgruppe. Det gælder dem, som har »fået lagt fine æg tilbage mindst to gange, og hvor livmoderen ikke ser ud til at fejle noget«.

»Denne patientgruppe kan have gavn af assisted hatching, hvorfor disse patienter tilbydes denne behandling på et velinformeret grundlag. Vi tilbyder ikke alle vores patienter denne behandling,« skriver Steen Laursen. 

Dansk Fertilitetsklinik, en anden af de klinikker, der både tilbyder assisted hatching og endometrieskrab herhjemme, skriver i en mail til Information, at de fraråder deres patienter at bruge ydelserne, og at de oplyser patienterne om, at der ikke er videnskabeligt bevis for, at det virker.

»Dog er der patienter, som ønsker det på trods af dette. Derfor står det på prislisten. Vi har 1-2 scratching (endometrieskrab, red.) per år,« skriver klinikchef Ursula Bentin-Ley. Hun fortæller ligeledes, at de fraråder assisted hatching til æg, der ikke er udviklet til blastocyster, som er et tidligt stadie af befrugtningen. 

»Der er dog patienter, som ønsker dette på trods af vores råd. Derfor står det på prislisten. Jeg mener, det ligger på mellem nul og tre patienter per år, som ønsker, at det bliver gjort alligevel.«

Hos Juno Klinikken, der også tilbyder assisted hatching, oplyser man, at henholdsvis tre og to købte tillægsydelsen i 2019 og 2020. 

»Vi informerer altid vores patienter om den manglende evidens. Det har alle gange været på tredje og sidste forsøg i deres pakke og på patientens ønske,« skriver en repræsentant fra klinikken i en mail til Information. 

Vedkommende understreger endvidere, at man ikke er afhængig af »mersalg«. 

»Jeg ønsker at kunne sove godt om natten, og målet er, at patienterne går fra klinikken med en baby i sidste ende, og at vejen derhen er så nænsom som overhovedet muligt.«

Hos Aagaard Klinik tilkøber omkring en patient om året assisted hatching, fortæller videnskabelig direktør Johnny Hindkær. 

»Vi tilbyder assisted hatching, men det er ikke noget, vi anbefaler eller reklamerer for. Og det tilkøbes meget sjældent. Men jeg tør ikke sige, at det ikke virker i få, enkeltstående tilfælde. Derfor vil vi ikke helt fratage folk muligheden. Men vi har ingen ambition om at prakke desperate patienter en masse unødvendige tillægsydelser på,« siger han. 

Klinikkerne Trianglen og Maigaard, som begge tilbyder assisted hatching og endometrieskrab, ønsker ikke at svare på, hvor ofte de tilbyder det til patienter, eller hvilke overvejelser de gør sig ved brugen af de to behandlinger. 

Serie

Frugtbarhedskrisen

Mens langt de fleste får børn helt naturligt, bliver hvert tiende barn i dag undfanget med hjælp fra læger. Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere mellem 25 og 45 år. I denne serie dykker Information ned i forklaringerne på, hvorfor mange af os har svært ved at få børn, spørger hvordan teknologien kan hjælpe os og undersøger den industri, infertilitet har banet vejen for.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Houmøller

Overrasket?

Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jamen, private aktører er da så godt og til at stole på.

Det har det blå hold da prædiket for os som præsten i kirken siden Danmark kom med i EF i 1972 og Ronald Reagan blev præsident i USA i 1981 styret og kontrolleret af Lehman Brothers og Goldman & Sachs. Ha ha ha