Nyhed
Læsetid: 3 min.

Regeringen kritiseres fra både venstre og højre for lave ambitioner for grønt byggeri

Ligesom byggebranchen vil såvel De Konservative som regeringens støttepartier have en CO2-grænse for byggeriet fra 2023 – boligministeren vil vente til 2027
Centralt i regeringens forslag til grøn strategi for byggesektoren er et forslag om en grænse for CO2-udledning per kvadratmeter nybyggeri beregnet via livscyklusanalyser, så CO2-belastningen lige fra byggematerialers fremstilling over byggeriet og driften af bygningerne til bortskaffelse af bygningsaffaldet regnes med.

Centralt i regeringens forslag til grøn strategi for byggesektoren er et forslag om en grænse for CO2-udledning per kvadratmeter nybyggeri beregnet via livscyklusanalyser, så CO2-belastningen lige fra byggematerialers fremstilling over byggeriet og driften af bygningerne til bortskaffelse af bygningsaffaldet regnes med.

Peter Mydske

Indland
13. januar 2021

Der er mærkbar uenighed mellem boligminister Kaare Dybvad (S) og en række af Folketingets partier om ambitionsniveauet, når det gælder en strategi for et bæredygtigt og klimavenligt byggeri.

Det erfarer Information efter det første forhandlingsmøde om strategien tirsdag eftermiddag.

Regeringen har spillet ud med et forslag til grøn strategi for byggesektoren indeholdende 21 initiativer, og en politisk aftale herom skal blandt andet bringe regeringen et skridt nærmere det nationale klimamål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030.

Centralt i udspillet er et forslag om en grænse for CO2-udledning per kvadratmeter nybyggeri beregnet via livscyklusanalyser, så CO2-belastningen lige fra byggematerialers fremstilling over byggeriet og driften af bygningerne til bortskaffelse af bygningsaffaldet regnes med. En sådan grænseværdi kan sikre, at der tænkes på CO2 i hele værdikæden og ikke kun fra eksempelvis bygningernes varmeforbrug.

En enig branche med blandt andet Dansk Industri, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder og interesseorganisationen Synergi vil have et sådant CO2-krav introduceret fra 2023, men boligministeren og regeringen vil vente helt til 2027, kun tre år før Danmark skal være i mål med de 70 procent CO2-reduktion.

»Regeringen mangler ambitioner i forhold til at sætte konkrete mål for udledningen fra byggeriet, både hvad angår nybyggeri og energieffektiviseringer,« siger Egil Hulgaard, der forhandler den bæredygtige byggestrategi for De Konservative.

»Vi ønsker CO2-grænsen i kraft i 2023, og vi læner os her op ad, hvad Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren mener er realistisk: højst 12 kilo CO2 udledt per kvadratmeter per år,« fortæller den konservative forhandler.

Dybvad: Branchen behøver tid

Partiet er på linje med regeringens støttepartier, når det gælder ambitionsniveauet.

»Der er meget stor forskel på byggebranchens anbefalinger om at gå i gang med klimakrav til nybyggeri i 2023 og regeringens intention om at vente til 2027. Vi forstår ikke, hvorfor det skulle være nødvendigt at vente så længe – vores krav er at starte i 2023,« siger Ruben Kidde, klimaordfører og forhandler for De Radikale.

»Det er helt åbenbart for SF, at hvis vi virkelig skal få nedsat CO2-udledningen fra nybyggeriet og byggematerialerne, så har vi brug for et krav om maksimal udledning per kvadratmeter, og det er bare for sent, hvis vi først kommer i gang i 2027. Det skal sættes i værk meget hurtigere,« mener Signe Munk, SF’s klimaordfører.

Før forhandlingerne begyndte, sagde boligminister Kaare Dybvad her i avisen, at aktører i byggebranchen har brug for tid til at omstille sig.

»Én ting er at indføre livscyklusberegninger fra 2023, en anden ting er at sige, at der skal være en lovfæstet grænse, hvor vi har sanktioner, hvis den ikke opfyldes. Vi er nervøse for, om man har så gode og sikre data, at man allerede om et par år skal kunne straffe en virksomhed på baggrund af en sådan grænseværdi. Hvis ikke der er solide data, vil det være en urimelig situation at sætte folk i,« sagde ministeren.

Fossilfri byggepladser

Et andet punkt i regeringens udspil til bæredygtig byggestrategi handler om at bane vej for fossilfri byggepladser, herunder introduktion af maskiner der kører på el eller biogas frem for benzin og diesel.

»Vi vil ikke nøjes med at undersøge den sag. Vi vil have sat nogle krav, for eksempel et krav om fossilfri mindre maskiner i 2025 og større maskiner i 2030,« siger Signe Munk.

En vanskelighed ved forhandlingerne er, at byggesektoren rækker ind over en række ministeriers ressortområder. I nogle af de allerede indgåede delaftaler på klimaområdet er der således aftalt ting, der handler om energieffektivisering, varmeforsyning med mere.

»Vores ambition er et klimaneutralt byggeri i 2050, men det kræver blandt andet, at man tillader energiproduktion i selvstændige bygningsenheder, og dermed bliver det en diskussion, der er langt bredere end boligministeriets ressortområde,« påpeger Egil Hulgaard.

»Så vi har brug for en bredere diskussion om, hvad det er for spor, vi skal lægge nu for at få et klimaneutralt byggeri i 2050.«

Der er ikke sat nogen deadline for forhandlingerne om den bæredygtige byggestrategi. Klimarådet skal i næste måned aflevere sin vurdering af, om regeringen med de hidtidige klimatiltag og -aftaler lever op til klimalovens krav om at anskueliggøre vejen til at nå 70-procentsmålet i 2030. Skal strategien for et bæredygtigt byggeri bidrage hertil, har regeringen og partierne travlt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her