Klima
Læsetid: 8 min.

Regeringen vil lukke forbrændingsanlæg – næppe klimaklogt, advarer kritikere

Folketinget håbede, at det med en klimaaftale for affaldssektoren i juni havde sikret både mindre afbrænding, mere genanvendelse og en klar klimagevinst. Nu skaber KL’s ’dødsliste’ over anlæg, der bør lukkes, både fornyet strid og tvivl om planen og strategien
Det stærkt iøjnefaldende, rustrøde affaldsforbrændingsanlæg i udkanten af Roskilde er kommet på Kommunernes Landsforenings liste over affaldforbrændingsanlæg, som skal lukkes. Men ifølge de kommunale ejere er det et af de mest moderne og miljøeffektive affaldsforbrændingsanlæg i Danmark.

Det stærkt iøjnefaldende, rustrøde affaldsforbrændingsanlæg i udkanten af Roskilde er kommet på Kommunernes Landsforenings liste over affaldforbrændingsanlæg, som skal lukkes. Men ifølge de kommunale ejere er det et af de mest moderne og miljøeffektive affaldsforbrændingsanlæg i Danmark.

Lars Laursen

Indland
23. januar 2021

Nogle har kaldt det Danmarks grimmeste bygning. Andre omtaler det som Mordor eller Saurons Sorte Tårn. Det ændrer ikke ved, at det stærkt iøjnefaldende, rustrøde affaldsforbrændingsanlæg i udkanten af Roskilde ifølge de kommunale ejere er et af de mest moderne og miljøeffektive, foruden et af de nyeste og største af sin slags herhjemme. Med sit såkaldte Energitårn på 98 meter er det næsten så højt som Roskilde Domkirke, og det er med sin røgfane og natlige belysning blevet en slags andet vartegn for byen, leverandør af billig fjernvarme til 60.000 husstande på basis af 350.000 tons affald årligt.

Nu skal det så lukkes.

I hvert fald står det på den såkaldte ’dødsliste’ som Kommunernes Landsforening, KL, har udformet efter pålæg fra Folketinget. Et bredt flertal på Christiansborg vedtog i juni en Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, der via 30 procent reduktion af forbrændingskapaciteten skal reducere de danske CO2-udledninger med 0,5 millioner ton CO2 i 2030. Et begrænset klimabidrag, men ethvert bidrag er vigtigt i forhold til den nuværende CO2-manko på 13,7 millioner ton, som skal findes, hvis klimamålet om 70 procent CO2-reduktion i 2030 skal nås.

Den samlede danske forbrændingskapacitet er i dag alt for stor i forhold til de hjemlige affaldsmængder, så for både at mindske importen af brændbart udenlandsk affald, fremme genanvendelse i stedet for afbrænding og dæmpe CO2-udledningerne fik KL opgaven med inden for seks måneder selv at udpege, hvilke af de mange kommunale anlæg, der skal afvikles. Det har KL nu gjort, og på listen står ti af landets 23 forbrændingsanlæg med påtænkt lukning af de ni i 2026 og det sidste i 2030.

Ét af de dødsdømte anlæg er ARGO i Roskilde med det karakteristiske Energitårn, ejet af ni sjællandske kommuner som mildest talt ikke bryder sig om at stå på KL’s liste og netop nu stritter imod med næb og kløer.

Også andre på listen – heriblandt Sønderborg Kraftvarme, det nordsjællandske Usserødværket og Affaldsselskabet Vendsyssel Vest – protesterer og mener, at netop de ikke hører til på listen.

Om mindre end tre uger, den 12. februar, tager Energistyrelsen stilling til KL’s anbefaling.

Og mens forbrændingsanlæggene slås mod KL og indirekte med hinanden om, hvem der skal ende som sorteper, er andre begyndt at anfægte selve klimaaftalen fra juni og Christiansborg-beslutningen om lukning af forbrændingsanlæg. Det gælder således den grønne tænketank Concito, der nu overraskende melder, at »aftalen risikerer at gøre mere klimaskade end gavn«.

Også KL, der med armen vredet om af Christiansborg har lavet dødslisten, advarer nu mod lukningen af forbrændingsanlæggene.

’Jeg er rystet’

Spørger man Niels Hörup, bestyrelsesformand for ARGO og Venstre-borgmester i Solrød, en af ejerkommunerne, så er forbrændingsanlægget i Roskilde ikke blot det tredjestørste, men også et af de nyeste, mest miljøvenlige og omkostningseffektive affaldsanlæg til produktion af fjernvarme. Derfor forstår han ikke KL’s anbefaling om lukning, og han mener, der er alvorlige mangler i den analyse, KL har foretaget.

»Jeg er rystet, hvis man lægger denne analyse til grund for så store samfundsmæssige beslutninger. Det er mere sort end grøn omstilling, man er på vej mod. Oprigtig talt: Jeg forstår det ikke,« siger Niels Hörup med henvisning til, at man ikke med ARGO på dødslisten rammer de miljømæssigt mest belastende og økonomisk mindst effektive anlæg, sådan som det ellers er pålægget fra Christiansborg.

»Vi har landets tredjenyeste anlæg. Vores nye ovnlinje har kun været i drift siden 2013, den er bygget med den nyeste teknologi, rigtig høj energiudnyttelse og bedste efterlevelse af miljøkrav. Så at lukke et sådant anlæg allerede i 2026 er samfundsmæssigt et kæmpe ressourcespild,« siger bestyrelsesformanden.

ARGO’s direktør Trine Lindegaard Holmberg fortæller, at det har kostet 1,3 milliarder kroner at opføre det nye anlæg, og at der i dag er en restgæld på 930 millioner kroner, som ikke kan tjenes ind ved en lukning. ARGO har i egne planer en levetid helt frem til 2048 for anlægget.

»Der er en masse antagelser og forbehold i den analyse, KL lægger til grund for listen, og mange af dem synes vi er forkerte.«

»For eksempel har man ikke i analysen sikret sig, at anlæggene opgør deres omkostninger på samme måde. Hvor nogle vælger at opføre en del af omkostningerne som investeringer, så kalder vi det hele drift, og dermed kommer vores driftsomkostninger til at se større ud,« siger Trine Lindegaard Holmberg.

Hun fortæller, at ARGO præsterer den laveste fjernvarmepris i hele det storkøbenhavnske område.

»Så det giver ikke mening at sige, at vi er økonomisk mindre effektiv.«

En anden mangel i KL-analysen er, at den ikke ser på mulighederne for CO2-reduktion ved at installere Carbon Capture and Storage-teknologi, CCS, på store, moderne anlæg med lang levetid såsom ARGO. Og det selv om analysen synes at antyde, at der her kan hentes lige så meget CO2 som ved lukninger.

»Andre veje til at nå den samme eller yderligere CO2-besparelse, er for eksempel ved at etablere anlæg for CO2-fangst. Dette indgår ikke i analysen,« hedder det i KL’s plan.

Når det gælder KL’s miljøvurdering af forbrændingsanlæggene, har analysen kun medtaget fem miljøparametre.

»Men et anlæg som vores bliver miljøvurderet på over 50 parametre med hensyn til luft, spildevand og slagger. Vi har f.eks. nogle opstartbrændere, som sikrer, at man brænder rent – nogle af de anlæg, som KL synes skal køre videre, har det ikke. Så man har ikke lavet en dækkende sammenligning af anlæggenes miljøforhold,« mener ARGO’s direktør.

I øvrigt er de enkelte anlægs udledninger anonymiseret i KL-analysen, så man ikke kan se, hvem der belaster hvor meget, endsige hvor stor CO2-gevinsten ved at lukke de enkelte anlæg vil være. ARGO har bedt KL om aktindsigt i datamaterialet bag analysen, men har fået afslag med den begrundelse, at »der er tale om oplysninger vedrørende forretningsforhold, og at aktindsigt i disse oplysninger derfor vil indebære en nærliggende risiko for, at der påføres de pågældende anlæg økonomisk skade af nogen betydning«.

Også Information har fået afslag på en anmodning til KL om at se CO2-konsekvenserne af at lukke de enkelte anlæg.

Man kan altid diskutere nuancer

KL’s næstformand Martin Damm, Venstre-borgmester i Kalundborg, siger om kritikken af analysen, at »forligskredsen i Folketinget har stillet KL et spørgsmål, og nu har de fået et svar. Så kan man altid diskutere nogle nuancer i svaret – skulle det være det ene anlæg frem for det andet for eksempel – men konsekvenserne vil være store og alvorlige, uanset fordelingen«.

– Men for de enkelte anlæg, der som ARGO er truet, er det jo afgørende, om analysen er i orden, og det mener de ikke?

»ARGO afleverer sine argumenter til staten, og hvad man der gør, kan jeg ikke svare på.«

– Du vil ikke gå ind i den tekniske diskussion og svare på kritikpunkterne?

»Nej, det gør jeg ikke her. Og det ville også give noget kludder, for jeg er også som borgmester i Kalundborg medejer af ARGO.«

– Så skulle KL have sendt en anden til at snakke med mig.

»Hvis det handler om ARGO’s kritik, skal jeg ikke svare på det. Man kan altid have en faglig diskussion, om man skulle have taget det ene og det andet med. Den er helt legal – ingen vil jo have en liste med forkerte input. Så det skal selvfølgelig valideres, at de oplysninger, man har puttet ind i maskinen, er de rigtige. Det tænker jeg, at staten nu kigger efter, blandt andet ved at høre de enkelte værker.«

Concito: Genbesøg klimaaftalen

Selve grundtanken i klimaplanen for affaldssektoren fra juni imødekommer et mangeårigt ønske fra blandt andet de grønne organisationer: Mere genanvendelse og cirkulær økonomi, mindre afbrænding af affald.

I 11. time rejser den grønne tænketank Concito imidlertid nu tvivl om fornuften i hele aftalen.

»Det er en ærlig sag, at politiske forhandlinger ender ud i aftaler og beslutninger, som viser sig at være uhensigtsmæssige. Det sker og vil sikkert ske igen i forbindelse med de mange store beslutninger, der skal træffes for at nå 70-procentmålet. Derfor skal der også være plads til at genbesøge aftaler, der ikke er ambitiøse nok eller simpelthen virker imod hensigten. Dette gælder for klimaaftalen for affald fra juni 2020,« skriver seniorkonsulent Søren Dyck Madsen og klimaanalytiker Tobias Johan Sørensen, Concito, i et blogindlæg.

De frygter, at en lukning af de ti forbrændingsanlæg og fjernvarmeleverandører vil føre til, at der for at dække varmebehovet i stedet vil blive afbrændt meget mere træbaseret biomasse i kraftvarmeværker.

»Det er anslået af ARGO, at der skal afbrændes yderligere en halv million ton biomasse for at erstatte den varme, som ikke mere kommer fra de lukkede affaldsforbrændingsanlæg,« påpeger tænketanken.

Både hos Klimarådet, blandt de grønne organisationer og hos flertallet af partier i Folketinget er der i dag en erkendelse af, at det store danske biomasseforbrug må reduceres, fordi det i virkeligheden ikke er klimaneutralt og desuden kan øge presset på naturen.

»Det dur derfor ikke blot at lukke affaldsforbrændingsanlæg og stoppe med import af affald, når det direkte vil medføre en markant stigning i import af jomfruelig biomasse,« skriver Concito.

Tænketankens anden betænkelighed handler om, at man ved lukning af forbrændingsanlæggene forpasser muligheden for at installere CCS-anlæg på nogle af de store, nye forbrændingsanlæg.

»Gennem sortering af genanvendeligt plast og andre genanvendelige materialer kan vi opnå noget af klimapotentialet, men langt det største bidrag fra affaldssektoren til 70-procentmålet kan leveres med CO2-fangst,« vurderer tænketanken.

»Fra et klimaperspektiv giver det mere mening at investere i CO2-fangst fra affaldsforbrændingsanlæggene end at bruge pengene på at lukke næsten nye anlæg og derefter importere mere biomasse til erstatning af manglende varme.«

KL enig, Greenpeace uenig

KL’s Martin Damm erklærer sig enig i Concitos kritik af klimaaftalen for affaldssektoren.

»Jeg deler og anerkender deres argumenter. Alle er enige om, at vi skal lave en omstilling i Danmark. Det her er et spørgsmål om, hvor hårdt man træder på speederen. Vi risikerer at tabe meget store økonomiske værdier, uden at vi får noget særligt klimamæssigt ud af det,« siger Martin Damm.

Han henviser til, at der i klimaaftalen er sat 200 millioner kroner af til at dække lukningsomkostninger, men alene ARGO vil med en lukning i 2026 stå med en restgæld på 670 millioner kroner.

»Samlet taler vi om en regning på milliarder, hvis vi vil gennemtvinge det så hurtigt,« siger Martin Damm.

KL’s dødsliste med dens prisliste og dens påståede analysemangler kombineret med Concitos anmodning om at få klimaaftalen genåbnet og KL’s fornyede kritik risikerer at skabe tvivl om denne brik i regeringen og Folketingets samlede klimaplan.

Alle er dog ikke enige i kritikken.

»Vi er enige med Concito i, at Danmark skal reducere afbrænding af biomasse, men fastholdelse af en for stor affaldsforbrænding med alt for lille ikke-cirkulær genanvendelse er ikke svaret,« siger Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver hos Greenpeace.

Han mener, at den nedgang i varmekapacitet, som vil følge med lukning af forbrændingsanlæg, kan og bør kompenseres ved introduktion af store varmepumper og geotermisk energi.

For organisationen er det afgørende at fastholde ambitionen om stor og stigende genanvendelse fremfor at cementere forbrændingsstrategien. Hvis man begynder at installere bekostelig CCS-teknologi på de store forbrændingsanlæg, så vil det i sig selv låse systemet adskillige årtier frem.

Tarjei Haaland understreger, at CCS kun kan give direkte positive CO2-effekter – altså negative udledninger – ved CO2-fangst fra den fraktion af affaldet, der er bionedbrydeligt, cirka 55 procent.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Både hos Klimarådet, blandt de grønne organisationer og hos flertallet af partier i Folketinget er der i dag en erkendelse af, at det store danske biomasseforbrug må reduceres, fordi det i virkeligheden ikke er klimaneutralt og desuden kan øge presset på naturen."

Hvordan i alverden man på et tidspunkt har været uden en sådan erkendelse kan kun undre betydeligt; det forekommer mere sandsynligt at det tåbelige biomassetrick har været spændt for en politisk bekvem vogn; går den - så står den. Tis i æ bowser.

Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Peter Høivang, Marianne Stockmarr og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Udfasning må jo ske samtidig med indfasning af andre varmeteknologier udover solvarme - og det kan vel ikke gå hurtigt nok med at etablere forsøg med termisk energi landet over...

Niels Christensen

Det var til at forudse.Klima ændring er ikke en eksakt videnskab. Og der vil komme masser af suboptimerings tiltag.

Ete Forchhammer , Inge Lehmann og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Viser det ikke hvor STORT brug der er for en langtidsplanlægning.
Fx er anlægget i Roskilde ,der er et af Danmarks mest effektive og lige opført og taget i brug efter det gamle værk er skrottet, nedlægges. -Det er da tudetosset .

Ete Forchhammer , Inge Lehmann, Niels Jakobs, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Dan Jensen, Peter Høivang og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

For ikke så mange år siden var affaldsforbrænding det helt nye guld og det helt miljørigtige. Så der blev bygget på livet løs. Alle tjente penge og alle var glade. Også dengang, for ikke så mange år siden var klimaforandringer og dens årsager kendte. Men det gik jo fint. Og så lå skaderne jo bekvemme 100 år eller måske flere hundrede år ude i fremtiden. Så ingen hastværk.

Hver gang der gribes til handling tænkes der kun på den umiddelbare gevinst. Langtidskonsekvenserne gemmes til senere. Og den handlingsform vil ingen ende tage.

Og det nye guld vi mennesker skal til at tage hul på er massiv gensplejsning af alt og alle, samt kunstig intelligens. Ja, selv atomkraft er igen på banen. Vi styrer bare for vildt.

Liselotte Paulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Datagrundlaget som KL har benyttet til at udpege de 10 energianlæg er smækfyldt med fejl - og hullet som en si. Det eneste rigtige at gøre for Energistyrelsen, der skal behandle sagen d. 12. februar, er at sende sagen retur - eller bede branchen selv om at finde frem til 30%’s reduktioner. Problemet er naturligvis, at der i dette øjeblik ikke er stillet tilstrækkeligt skarpe krav til produktionsleddet m.h.t. hvordan varer produceres. For lige nu er der simpelt hen for mange produkter, der ikke KAN genanvendes (inkl. en stor del af plasten) - og derfor bliver disse restfraktioner sendt rundt i hele verden, indtil en malaysisk bonde får aben + en symbolsk betaling. Og hvordan han så skaffer sig af med affaldet, har vi desværre set alt for mange eksempler på. Imens pudser vi CO2-glorien herhjemme - og brænder så importeret biomasse af - i stedet for det ikke-genanvendelige affald. Internt i landet betyder lukningen af de 10 værker også, at en masse affald nu skal transporteres på lastbiler rundt i landet, i stedet for at blive behandlet lokalt. Det her er virkelig en om’er!

Ete Forchhammer , Inge Lehmann, Liselotte Paulsen, Niels Jakobs, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Dorthe, langtidsplanlægning afhænger af præmisserne. Man har nok valgt de forkerte præmisser siden man nu hænger på en stor overskudskapacitet for forbrænding af affald. Det er også svært når landet ikke har haft en langtidsstrategi for klima og cirkulær økonomi og dårlig nok har det endnu selvom der er visse spirer. Et stort flertal i FT besluttet at affald i vidt omfang skal genbruges som led i en fælles EU strategi vedr. cirkulær økonomi. Det betyder minimering af affald som brændsel. Hvis det fører til øget biomasse forbrug/import har vi dog et andet problem. I stedet kan vi, udover mere vind og sol, evt geotermi og i stedet for grisefoderproduktion, måske satse på lokalt producerede energiafgrøder (energipil) i kombination med bioCCS anlæg der netto reducerer atmosfærens CO2 indhold. Asken kan bruges som gødning (recirkulation) og Danmark vil få erfaringer med bioCCS som kan bliver en vigtig eksportartikel til tilbagestående lande som Rusland, Kina, Indien og USA. Denne strategi (energiafgrøder) passer fint med reduktioner i svineproduktion/kødforbrug som er aktuelt i disse år hvor Veganerpartiet gør klar til at rykke ind i folketinget.

Inge Lehmann, Niels Jakobs og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det var meget lettere dengang vesten kunne dumpe alt sit plastaffald i sydøst Asian og alt farligt elektronik affald i de afrikanske lande syd for Sahara til "genbrug".

Søren Fosberg

Ja, det var de gode gamle dage
Men de kommer aldrig tilbage ☹️

@Søren Fosberg.
Jeg er så enig,
"Cementeringen" af afbrændingen ER sket da Argo anlagde Roskilde anlægget på grundlag af tilladelser fra bl.a. FT.
Plast er i så mange typer og ved indsamling bakteriebegroet beskidt, selvom myndighederne beder os om rengøring. Det er jo i praksis en vand , sæbe og tidskrævende rensning, kommunerne, FT og EU lige pålægger os alle. Men vand og tid er ligesåvel ressource drænende, selvom afgift på vand, bevares, er indtægt til kommunerne . - Og selvom mange danskere gerne vil engagere sig for klimaet skyld, mener jeg det engagement er bedre brugt ved eksempelvis at indsamle de ophobede affaldsmængder på strand, grøft og skov. Eller ved at få biomasse fra haver hen på Argos mhp forgasning eller afbrænding med BCCS...