Baggrund
Læsetid: 9 min.

Regeringens plan for bæredygtigt byggeri kritiseres for at være uden mål

Der er mange penge, store CO2-gevinster og øget bæredygtighed at vinde ved energieffektivisering i bygningssektoren. Tirsdag starter boligministeren på forhandlinger om en strategi – branchefolk savner krav, mål og tal i udspillet
Branchefolk ser på regeringens udspil til en strategi for bæredygtigt byggeri med undren. Strategien for det store område består af blot seks siders tekst, og den er klinisk renset for konkrete tal og mål for energieffektivisering og CO2-reduktion.

Branchefolk ser på regeringens udspil til en strategi for bæredygtigt byggeri med undren. Strategien for det store område består af blot seks siders tekst, og den er klinisk renset for konkrete tal og mål for energieffektivisering og CO2-reduktion.

Morten Lau-Nielsen

Indland
11. januar 2021

Næste punkt på regeringens grønne arbejdsprogram er en politisk aftale om en strategi for bæredygtigt byggeri.

Hele 40 procent af det danske energiforbrug handler om bygninger, og 30 procent af de hjemlige CO2-udledninger knytter sig til bygninger. Byggeriet vejer dermed tungt i klimaregnskabet, og regeringen har stærkt brug for en aftale, der kan sikre mindre CO2-udledning fra sektoren – man mangler stadig at finde 13,7 millioner ton CO2 ud af den oprindelige manko på 20 millioner ton, der skal reduceres med, hvis klimalovens mål om 70 procents reduktion i 2030 skal respekteres.

Og man har travlt – i næste måned skal Klimarådet vurdere, om regeringen har levet op til det, loven foreskriver.

Derfor fremlagde boligminister Kaare Dybvad (S) før jul regeringens udspil til Strategi for bæredygtigt byggeri.

»Regeringen har store ambitioner for den bæredygtige omstilling af dansk byggeri. Derfor er vi nu klar med et udspil, der skal bringe byggeriet ind i en ny grøn æra, hvor klimavenlige løsninger går hånd i hånd med sunde, gode og billige byggerier,« sagde ministeren ved fremlæggelsen.

Og på tirsdag indleder han forhandlinger med Folketingets partier om en aftale.

På forhånd ser branchefolk imidlertid på regeringsudspillet med undren. Strategien for det store område består af blot seks siders tekst, og den er klinisk renset for konkrete tal og mål for energieffektivisering og CO2-reduktion.

»Jeg kan ikke forstå det, og ingen, jeg kender i branchen, kan forstå det. Vi forstår ikke, hvorfor man sidder på hænderne,« siger Peter Andreas Sattrup, der er chefkonsulent for bæredygtighed hos brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder.

»Der er meget få konkrete tal og målsatte ambitioner i strategien. Det er meget løse formuleringer hele vejen igennem,« siger Katrine Bjerre, direktør i Synergi, interesseorganisationen for virksomheder og organisationer med fokus på energieffektivisering.

»Med udspillet når vi ikke det, vi skal, i tide,« siger Michael H. Nielsen, underdirektør i DI Dansk Byggeri.

De tre organisationer roser, at strategien rummer de centrale fokusområder, men er altså bekymrede over fraværet af konkrete mål og mere ambitiøse tidsfrister.

21 initiativer

Udspillet fra Kaare Dybvad omfatter 21 initiativer, der skal fremme et mere klimavenligt, ressource- og energieffektivt, sundt og langtidsholdbart byggeri. Det har som grundtanke, at bæredygtigheden ikke blot drejer sig om bygningers energiforbrug under drift, men også om energi- og ressourceforbrug samt CO2-udledning ved fremstilling af byggematerialerne og ved byggeprocesserne.

Strategien rummer for eksempel initiativer, der handler om at mindske materialespildet og undgå brug af fossilt brændstof i byggeprocessen.

»Ved at fremme fossilfrie byggepladser kan der opnås CO2-reduktioner direkte under anlægsfasen ved anvendelse af alternative brændstoffer, så som biodiesel eller eldrevet maskinel på statslige anlægsprojekter,« hedder det blandt andet i udspillet.

Men mere end halvdelen af de 21 initiativer handler om videnindsamling, nye undersøgelser og udvidet samarbejde frem for om grønne mål, krav og regler for sektoren. Og der er ingen beregning af, hvor meget initiativerne i den bæredygtige byggestrategi samlet kan bidrage med i form af CO2-reduktion – ulig de andre politiske delaftaler på klimaområdet, der er indgået siden sidste sommer.

Grænseværdi for CO2

Helt centralt i arbejdet for en bæredygtig byggebranche er livscyklusberegninger over byggeriets CO2-udledninger lige fra råstofudvinding over byggeprocessen og driften af bygningerne til bortskaffelse af nedrivningsmaterialer. Et krav om sådanne beregninger indgår allerede i den såkaldte Frivillige bæredygtighedsklasse, som Kaare Dybvad selv har fået indført, og som skal »hjælpe byggebranchen med at opbygge solide erfaringer med det bæredygtige byggeri«.

Livscyklusanalyserne skal bane vej for grænseværdier for bygningers klimaaftryk – udtrykt i kilo CO2 udledt pr. kvadratmeter bygningsareal.

Det har fra begyndelsen været boligministerens ambition, at den frivillige bæredygtighedsklasse, inklusive livscyklusberegningerne, bliver obligatorisk fra 2023. I det aktuelle udspil til bæredygtighedsstrategi foreslår regeringen at indføre en grænseværdi som »et egentligt krav til den maksimale CO2-udledning fra nybyggeri«, men imidlertid først fra 2027.

Det forstår brancheorganisationerne ikke. De mener, man kan være klar meget hurtigere.

»Det haster med at komme i gang, og det er også det, anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren peger på,« siger Michael H. Nielsen med henvisning til rapporten fra sektorpartnerskabet, der sidste forår afleverede 27 konkrete anbefalinger til regeringen.

En af anbefalingerne går ud på, at selve CO2-regnskaberne for bygninger skal introduceres allerede fra 2021. Klimapartnerskabet vurderer, at sådanne CO2-regnskaber kan sikre en mærkbar reduktion på 1,1 millioner ton CO2 i 2030.

»Vi er rigtig glade for den frivillige bæredygtighedsklasse, men hvis kravet er, at du blot skal lave beregninger og ikke i praksis stå på mål for klimaaftrykket via en grænseværdi, så er det lige meget i praksis, for så flytter det ikke for alvor noget,« siger Peter Andreas Sattrup fra Danske Arkitektvirksomheder.

Hvis en CO2-grænse først kommer i 2027, er der meget kort tid til at bidrage til det overordnede klimamål på 70 procents reduktion, der skal være opfyldt i 2030.

Michael H. Nielsen påpeger, at materialeleverandører ikke for alvor går i gang, før der er et markedstræk, og et sådant træk skabes via for eksempel CO2-krav til bygninger. Ifølge Peter Andreas Sattrup er byggebranchen både karakteriseret ved mange forskellige aktører og præget af faste, individuelle sædvaner.

»Derfor handler det om at gøre det nye til mainstream, og til det formål er der brug for krav. Vi anbefaler samme opskrift, som man for ti år siden anvendte ved skærpelse af energiforbruget i nybyggeriet,« siger Peter Andreas Sattrup.

Han henviser til den såkaldte frivillige lavenergiklasse, vedtaget i Folketinget i 2008, hvor man besluttede, at energiforbruget til opvarmning i nyt byggeri skulle reduceres med 25 procent i 2010, 25 procent i 2015 og 25 procent i 2020, det vil sige en samlet reduktion på 75 procent.

»Det har fungeret strålende, så hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det samme med klimaet? Hvis alle i værdikæden ved, hvad man skal forberede sig på, så vil man foretage de nødvendige investeringer for at komme derhen.«

Klimapartnerskabet for bygge og anlæg anbefaler i sin rapport at begynde allerede i år med et forsigtigt kravniveau i bygningsreglementet på maksimal udledning af 12 kilo CO2 pr. kvadratmeter pr. år og så løbende skærpe det frem mod 2030.

Ministeren: Det tager tid

Boligminister Kaare Dybvad siger, at det tager tid at gøre byggebranchens aktører klar til at leve op til en CO2-grænse.

»Regeringens rolle er at sørge for, at ønskerne til et system med mindre CO2-udledning kan lade sig realisere, når det rammer virkeligheden. Erfaringen siger os, at byggebranchen som helhed ikke er parat til obligatoriske krav, og at blandt andet private rådgivere skal bruge ret lang tid til at omstille sig til disse opgaver,« siger han

»Én ting er at indføre livscyklusberegninger fra 2023, en anden ting er at sige, at der skal være en lovfæstet grænse, hvor vi har sanktioner, hvis den ikke opfyldes. Vi er nervøse for, om man har så gode og sikre data, at man allerede om et par år skal kunne straffe en virksomhed på baggrund af en sådan grænseværdi. Hvis ikke der er solide data, vil det være en urimelig situation at sætte folk i,« siger ministeren.

»At lave livscyklusanalyser vil man kunne gøre fra om to år, men vi vurderer, at man først vil være klar til at efterleve grænseværdier i 2027,« fastslår Kaare Dybvad.

»Det er ikke spor indviklet,« mener Peter Andreas Sattrup.

»Der er masser af rådgivere, der kan lave livscyklusvurderinger. Vi mangler ikke kompetence, og grundlæggende mangler vi heller ikke data – man kan altid forbedre datakvaliteten, men der er ingen undskyldninger for ikke at komme i gang.«

Mange penge at spare

I takt med at el- og varmeforsyningen til bygningerne bliver stadig mere baseret på sol og vind, bliver CO2-belastningen fra bygningsdriften mindre, og derfor er fokus i stigende grad på CO2-belastningen ved fremstilling af byggematerialer og ved byggeprocesserne. Både Synergi, DI, Dansk Byggeri og Klimapartnerskabet for bygge og anlæg anbefaler dog en markant øget indsats for energieffektivisering af boliger og andre bygninger.

»Energieffektiviseringer kan spare samfundet for mange milliarder kroner og samtidig skabe bedre sundhed og trivsel i boliger, skoler og plejehjem mv.,« hedder det i Klimapartnerskabets rapport, der vurderer, at der ved kombination af energirenovering og intelligent styring af forbruget kan hentes en CO2-reduktion på 1,2 millioner ton i 2030.

Analyser foretaget af Ea Energianalyse for Synergi har vist, at der på lang sigt – frem mod 2050 – kan hentes samfundsøkonomiske besparelser på helt op til 120-160 milliarder kroner ved energibesparelser, fordi besparelser og effektivisering er billigere end udbygning af energiforsyningen, distributionsnettet etc.

Dertil kan et reduceret energiforbrug forebygge en del af de konflikter om placering af vindmøller, solcelleparker og distributionsnet, som i dag vanskeliggør den grønne omstilling.

Katrine Bjerre, direktør i Synergi, der blandt andet omfatter virksomhederne Velux, Rockwool, Danfoss og Grundfos, kalder regeringens udspil til bæredygtighedsstrategi for »temmelig uambitiøst« på dette punkt.

»Det undrer os rigtig meget, blandt andet fordi der ligger et EU-krav til Danmark om at levere en langsigtet renoveringsstrategi. Det var der deadline på i marts 2020, men på daværende tidspunkt indsendte regeringen en strategi, som var mangelfuld, og som udløste kritik fra EU-Kommissionen,« fortæller hun.

Kommissionen skrev således, at Danmark udviser »meget lave ambitioner«, når det gælder energieffektivisering.

»Danmarks endelige nationale energi- og klimaplan fremstår med et utilstrækkeligt ambitionsniveau, når det gælder bygninger«, fordi de danske støtteordninger og andre tiltag for energirenovering »ikke er tilstrækkelige til at nå målet«, fastslog Kommissionen.

Danmark mangler blandt andet stadig at sætte vejledende mål for, hvor meget energiforbruget til bygninger skal være reduceret over de kommende årtier.

»Regeringen har lovet at komme tilbage til EU-Kommissionen med en opdatering, og i den forbindelse skal man stille nogle mål for energieffektivisering af bygningsmassen. Det er oplagt at tage fat på opfyldelsen af EU-forpligtelserne med et delmål for eksisterende bygningsmasse,« mener Katrine Bjerre.

Hun tilføjer, at EU-landene i år skal revidere både energieffektiviseringsdirektivet og bygningsdirektivet, herunder diskutere et øget effektivitetsmål, så det er oplagt også at sætte det på dagsordenen herhjemme.

Ligesom Danmark har vedtaget et CO2-reduktionsmål for 2030, foreslår Synergi et nationalt energisparemål på 30 procents effektivisering af det endelige energiforbrug i 2030, målt i forhold til 2005-niveauet.

»Vi plejer at sige, at vi i dag smider omkring en tredjedel af energien væk,« siger Katrine Bjerre.

»Der er virkelig meget at finde derude, og det er rentable energibesparelsesprojekter, vi taler om. Vi har for eksempel en kommunal sektor, hvor over 70 procent af de kommunalt ejede bygninger har et dårligt energimærke – D, E, F eller G. Det må være det offentliges ansvar at gå foran, og derfor bør energieffektivisering i de offentlige bygninger med i bæredygtighedsstrategien.«

CO2-regnskabet

I Klimapartnerskabets rapport til regeringen er CO2-effekten af samtlige 27 anbefalinger for bygge- og anlægssektoren beregnet. Medtager man også forslagene om udfasning af olie- og gasfyr og om udskiftning af håndværkerbiler til elbiler, lander man ifølge partnerskabet med muligheden for at spare helt op til 5,2 millioner ton på CO2-regnskabet i 2030. Klimarådet har estimeret, at energirenovering i sig selv spare 1,4 millioner ton CO2 frem mod 2030.

I regeringens udspil er der ikke regnet på CO2-gevinsten ved strategiens 21 initiativer.

Boligministeren forklarer det med, at gevinsterne i høj grad allerede er regnet med i aftaler for andre sektorer. CO2-reduktionen ved en grøn varmeforsyning af bygninger er for eksempel regnet med som gevinst i klimaaftalen fra sidste år for energi og industrisektoren.

Tilsvarende er det vedtaget at afsætte flere midler til energirenovering og -effektivisering i bygninger i nogle af de allerede indgåede klimaaftaler, i efterårets genopretningsaftale og via finansloven, herunder tilskud til energirenoveringer i regionale og kommunale bygninger.

»For mig er det centralt, at strategien handler om bæredygtighed i bred forstand, ikke kun i klimamæssig sammenhæng,« siger Kaare Dybvad.

Han tør ikke spå om, hvornår de forestående forhandlinger om et bæredygtigt byggeri kan føre til en aftale. Det haster voldsomt, hvis resultatet skal kunne tælles med, når Klimarådet i februar gør status over regeringens evne til at leve op til klimaloven.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helle Walther

Måske er det løst formuleret for at give dem indflydelse, det er da muligt, der er tænkt sådan. Kåre Dybvad er en meget samvittighedsfuld politiker, der sætter bæredygtighed meget højt, jeg har hørt ham live en gang, og fik dyb respekt.

Ete Forchhammer

Så godt at nogle går forrest og viser vej, men hvad med bagtroppen? Mit indtryk er at den er lig flertallet.
Jeg har i to år boet i yderkanten af "fremtidens forstad", hvor jeg har ti minutters gang til nærmeste station og busholdeplads...
Rundt om de mange byggepladser reklameres med "bæredygtigt byggeri". Muligvis. Med god grund reklameres der ikke med bæredygtig-bevidste bygningsarbejdere...
Planlægningen af forstaden? Fra begyndelsen rigeligt med P-pladser, 0 ladestandere; efter to år åbnede to store P-huse, planlagt med ladestandere på øverste etage. På et areal der er totalt uegnet til P-plads, åbnedes efter to år områdets første legeplads... i "fremtidens forstad" tæller biler før børn, og blandt biler er der nok ikke mange der tror på el-biler...
Men der reklameres heftigt med bæredygtigheden.
O.k., den er der - så langt reklameværdien rækker. Om den vil kunne nå videre, afhænger nok også af bydelens beboere. Der forestår at gøde jorden for en stor, "gulvnær" omstillingsproces! Det små i det store...

@ Helle Walther. D u er en flink parti kammerat.

Jeppe Lindholm

For nogle måneder siden kunne man læse over 50% af Danmarks drivhusgas udledning kommer fra landbruget. Nu kan man så læse 40% kommer fra byggeri og boliger. Det giver så samlet 90-95% af alle udledte drivhusgasser i Danmark.

Det overlader så 5-10% til resten. Herunder køretøjer og flytrafik, skibstrafik og alt det andet der måtte være. Der er vist noget, der labber overhinanden et eller andet sted.

Ete Forchhammer , Torben Arendal og Stella Nielsen anbefalede denne kommentar