Statsminister Mette Frederiksen (S) har god grund til at frygte for effekterne af den historiske rigsretssag, som nu indledes mod Venstres tidligere næstformand Inger Støjberg. Årtiers tradition med at lade ministre slippe med en kritisk påtale, når de afsløres i dokumenterede ulovligheder, er netop blevet brudt, og det kan få vidtrækkende betydning for både S-regeringen og fremtidige ministre.
De politiske konsekvenser af rigsretssagen kan blive langt større for hele det parlamentariske system i Danmark, end de juridiske konsekvenser sandsynligvis vil blive for Inger Støjberg rent personligt. Hun kan i værste fald få en betinget fængselsdom på få måneder, mens selve styrkeforholdet mellem Folketinget og den til enhver tid siddende regering kan ende med at blive ændret varigt.
Sagen mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er et særligt grelt tilfælde, og kombinationen af hendes fortsatte benægtelse og den solide juridiske dokumentation for hendes »klart ulovlige« instruks, har tvunget et bredt flertal i Folketinget til nu at nedsætte en rigsretssag for kun tredje gang siden 1877. Umiddelbart er Støjberg-sagen således enestående. Ikke desto mindre sætter rigsretten en ny dynamik i gang.
Selv om alle sager om magtmisbrug er forskellige – og der sagtens vil kunne ende med at gå 30 år, før en ny rigsretssag nedsættes – kan beslutningen om nu at retsforfølge Inger Støjberg meget vel føre til både politiske hævnakter i fremtiden og en ny standard for at holde ministre direkte ansvarlige.
Døde mink spøger
I første omgang risikerer S-regeringen, at den netop igangsatte granskning af forløbet omkring den ulovlige ordre om at aflive alle landets mink kan få langt større konsekvenser, end det normalt ville være sket.
Socialdemokratiets begrundelse for at stemme for en rigsretssag mod Inger Støjberg er tankevækkende nok også udformet som et slags forsvarsskrift for statsminister Mette Frederiksens ageren i minksagen.
I den officielle udtalelse fra Mette Frederiksen hedder det: »Det er samtidig vigtigt for Socialdemokratiet at gøre klart, at en minister både kan og skal sætte den politiske retning, herunder kunne udfordre og sætte spørgsmålstegn ved embedsværkets vurderinger og indstillinger og lade dem afsøge alternativer i arbejdet med politiske løsningsforslag.«
Socialdemokratiets formand tilføjer så ganske opsigtsvækkende:
»Dette må dog selvsagt ikke føre til, at en minister – trods flere advarsler – er ansvarlig for, at der iværksættes en klart ulovlig administration.«
Bemærk den indskudte sætning »trods flere advarsler«. Her forsøger Mette Frederiksen at markere en forskel mellem Støjberg-sagen, hvor der vitterligt har været »flere advarsler« om lovbrud, og så hendes egen minksag, hvor man må forstå, at der ikke har været »flere advarsler«.
Når Mette Frederiksen overhovedet føler behov for at gardere sig, skyldes det formentlig, at hun og regeringstoppen udmærket ved, at rigsretten mod Støjberg vil rykke grænserne på Christiansborg. Når granskningskommissionen senere på året præsenterer sin beretning om minksagen, vil de borgerlige partier stå klar til at bruge selv det mindste indicium til også at kræve Mette Frederiksen stillet for en rigsret.
Ånden er ude af flasken, og i de kommende år vil oppositionen i det mindste forsøge at true med nye rigsretssager, simpelthen fordi en ellers arkiveret institution er blevet vakt til live.
Lovløsheden hersker
Modstanderne af rigsretssagen argumenterer for, at det er ude af proportioner at stille Inger Støjberg til ansvar, fordi mange andre ministre tidligere har kunnet nøjes med blot at få kritik. Siden 1990 har et flertal i Folketinget i mere end 60 tilfælde givet ministre fra skiftende regeringer en såkaldt næse – en gammeldansk ord for vanære eller skam.
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har kaldt rigsretssagen mod Inger Støjberg for en politisk motiveret heksejagt og kritiserer, at hun nu står over for langt hårdere sanktioner end andre: »Man kan ikke pludseligt trække den store bazooka op, når man hidtil kun har brugt en vandpistol.«
Han har nu fremsat et beslutningsforslag om at få Folketinget til at undersøge de seneste 30 års politiske næser for derved at afdække »den praksis, Folketinget tidligere har anlagt« i forhold til rigsretssager. Paradoksalt nok kan en sådan undersøgelse dog bidrage til at underbygge behovet for at statuere et eksempel.
Blandt de mest spektakulære eksempler på skandaler, hvor sanktionen kunne have været betydeligt skarpere end en næse er blandt andet, da daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i 2007 vildledte Folketinget og var under anklage for at have brudt grundloven med sin egenrådige fortolkning af 300-timersreglen.
Eller da daværende skatteminister Kristian Jensen (V) i 2009 endte med at erkende, at han havde brudt grundloven, da han igangsatte dele af en ny skattereform, som endnu ikke var vedtaget i Folketinget.
Daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) kunne også nøjes med en næse – og en ministerfyring, trods alt – da hun havde været ansvarlig for, at statsløse- og børnekonventionen ikke blev overholdt gennem en længere periode fra 2008 og frem.
Gennem de seneste årtier har flere ministre altså været ansvarlige for åbenlyse lovbrud, og før eller siden måtte denne omsiggribende misforvalting næsten uundgåeligt føre til et retligt opgør. Nu kommer så rigsretssagen mod Inger Støjberg, og dermed er der trukket en ny grænse for ministres muligheder for at skalte og valte med landets love.
Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.
Ja, man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus. Den her sag kan ramme regeringen som en boomerang, når tiden skifter til en borgerlig regering, og det gør den èn dag. Inger Støjberg er på ingen måde færdig i dansk politik, og jeg tror hun vil kunne samle mange vælgere hos NB, som hun uundgåeligt vil takke ja til snart.
Ser jeg lidt at vi er på vej mod amerikanske tilstande hvor vi bliver mere og mere polariserede som problemerne i Danmark og Europa spidser til, mht. klima, migration, knappe ressourcer, aldrende befolkning, pres på sundhedssystemet, osv?
Lars Trier Mogensen forsøger igen igen at spå om fremtiden, og det kan han og andre ikke.
Rigsretssager er og bliver en sjældenhed, alternativt vil højesteret helt sande til, når de skal stille med 15 ud af 18 højesteretsdommere til en rigsretssag.
Hvis de blå partier dengang havde givet Støjberg en næse eller krævet hendes afgang var hele sagen sluttet for længst. Men Støjberg har nægtet igen igen og ikke påtaget sig sit ministeransvar, derfor er hun på vej i retten.
Det er folketingets pligt at gribe ind når et medlem forbryder sig mod landets love eller lyver for folketinget. Sådanne medlemmer skal mødes med Grundlovens regler for valgbarhed. I Grundlovens mening er man ikke værdig til at sidde i folketinget når man forbryder sig mod landets love og taler usandt i salen. Sådanne medlemmer skal fratages deres valgbarhed, jvnf. § 33 og bortvises. Folketinget bør selv stå for dette arbejde og ikke gemme sig bag advokater, kommissoner eller rigsret.
Min gamle onkel sagde altid, om Folketinget: "det er forbrydere, hele banden"
- Og min, at med ærlighed kommer man længst, men det er muligvis en løgn?
Bare det kan få minister o.a. til ikke at gå til kanten og give Folketinget de korrekte oplysninger - så er "vi" kommet langt.
Husker Uffe Ellemann-Jensen pralle med alle sine næser. Han tog dem nærmest som en æressag. Det betegner vel meget godt Folketingets og ministers tidligere holden til en tildeling af skammens næse.
Det var de torturede mink, som grædede. De fleste ville alligevel været gasset nu. Hvorfor er der ingen avis, ingen journalister, ingen parti, som har stoppet dette uetiske “erhverv”længe siden? Jeg efterlyser kritisk journalism i det her land.
"Hun kan i værste fald få en betinget fængselsdom på få måneder.....". Ninn-Hansen fik faktisk en dom på 4 måneders ubetinget fængsel. Dommen blev senere gjort betinget af hensyn til hans helbred.
Det er godt at danske politikere begynder at få lidt respekt for loven og at vi ser ridser i denne holden hånden over hinanden. Det skulle bare have været sket for mindst 10 år siden.
Hvis Mette Frederiksen skal for en rigsretssag, jamen, så skal hun det. Og det er netop den retfærdighed uden politisk farve, vi skal have tilbage.
Jeg har selvfølgelig holdninger til, hvad der skal ske i en pandemi, men det må ikke overskygge at landets love stadig skal overholdes - også at landets politikere. Præcis som med Inger Støjberg.
Jeg kan ikke forestille mig at Inger Støjberg går til NB, hvor hun skal kæmpe om formandspladsen med Pernille Vermund. Dertil er Pernille Vermund for meget fokuseret på sig selv og det vil kun kunne give ballade.
Der er jo forskel på om man bevidst har løjet og manipuleret og vildledt igennem lang tid om en sag, og så hvor man må handle i god tro på en ting, som er livsvigtig, og som så viser sig at have et lovhjemmels problem. Det er nu på plads. De to sager kan ikke sammenlignes. og hvis der er lovhjemmel hvad flere eksperter hævder, eller nødret, så kan sagen glide ud stille og roligt, når minkavlerne har fået deres millioner i erstatning. En minister har erkendt fejlen og er gået af. MF kan ikke sammenlignes med IS handling overhovedet.
Frank Jensen - De fleste mink skulle jo gasses alligevel. Flere i erhvervet var på konkursens rand og har nu udsigt til en høj erstatning. Det bliver måske en rigtig win-win-situation for erhvervet.
Derudover blev minkene aflivet for folkesundheden - men du sætter måske minken og deres avlere højere?
Ligeledes så burde embedsværket ha' påpeget at der ikke var lovhjelmen for at aflive mink uden for de angrebne zoner. Det er trods alt en opgave som embedsværket får deres løn for.
Nej, forskellen er- også i risikoen for domfældelse - om ministeren erkender, at der er fejl og mangler - og straks informerer folketinget og straks forsøger at rette fejlene og manglerne. Fx søge lovhjemmel i folketinget på fuldt oplyst grundlag - som det er sket i minksagen.
som jeg ser det handler Støjberg sagen om ( mindst ! ) en uærlig minister som både har brudt love, men også vist et menneskesyn som ganske enkelt burde være helt uacceptabelt for en magthaver,
minksagen derimod handler om oppositionens opportunisme, og et stærkt ønske om med rent juristeri at kunne fælde regeringen, så de selv kan få magt til at fortsætte deres altødelæggende politik,
Oppositionens opportunisme har nu kostet os foreløbig tusind menneskeliv siden efteråret, og kommer til at koste os endnu flere, for oppositionens kalkunjagt på regeringen i efteråret pga. fodfejl i minksagen fik regeringen til at tabe epidemibekæmpelsen af syne, så denne fik lov til at sejle i nogle afgørende måneder. Afgørende og nødvendige restriktioner blev i lang tid glemt, fordi regeringen var i defensiven, og da de endeligt kom, var det too little, too late. Og nu, hvor man endeligt er vågnet lidt op, er vi på vej med fuld fart og hovedet under armen (kraniet forrest) ind i en voldsom 3. bølge med diverse nye og langt farligere mutationer:
www.berlingske.dk/videnskab/foruroligende-verden-er-nu-oppe-mod-mindst-s...
Man har gjort noget, men stadig alt for lidt - fordi man er bange for den blodtørsige opposition, gætter jeg på. I følge myndigheders og regerings egne kurver og prognoser vil B117-pandemien fortsat vokse PÅ TRODS AF de nye stramme restriktioner. Så de er jo ikke nok!
Så oppositionens opportunistiske og dybt uansvarlige kalkunjagt midt en en dødsensfarlig pandemi kommer til at trække lange, blodige spor efter sig langt ind i fremtiden. Historiebøgerne vil fortælle, HVOR mange tusinde menneskeliv, det kommer til at koste!
Ja - det er OGSÅ for dårligt, regeringen i efteråret ikke have modet til at melde ud "I kan rende og hoppe - vi har en pandemi, der skal tøjles. Alt jeres jura-pladder må vente, men det skal nok komme, når vi har styr på epidemien". For dårligt - regeringen satte egne politiske og private interesser over epidemibekæmpelsen. Men det var oppositionen, som blev ved med at smide fuldstændigt anstændige fake-news-historier som brænstof på bålet, og som bærer hovedansvaret for at flytte fokus fra redningen af liv til redningen af minkfarmere og ofring af ministre.
Gribbe er I - gribbe vil I gå over i historien som.
Sikkert indlysende, men alligevel: "fuldstændigt Uanstændige fake-news-historier"
Blot en prøve!
Tja nu har man åbnet op, nu skal rigsretsager åbenbart være normen frem for undtagelsen også i de meget små sager, lad jagten begynde!
Man skal bare være klar over at det her rager ud over Christiansborg og kan skabe mere skade og splid, end det gør noget som helt godt.
Det handler om land mod by, og det handler om højrefløj mod venstrefløj, og det lugter desværre af amerikanske tilstande hvor man splitter frem for at samle.
Der er en ting der undrer mig, i den del af diskussionen der handler om hvorvidt statsministeren OGSÅ burde kunne retsforfølges i sagen om aflivning af mink. Ræsonnementet bygger på at hun, som øverste ansvarlig for regeringen, sidder med det endelige ansvar for beslutningen - der for nogle vurderes at være grundlovsstridig.
Følger vi denne logik så burde diskussionen i forbindelse med Inger Støjbergs handlinger jo også handle om, hvorvidt fhv. statsminister Lars Løkke Rasmussen kan siges at have haft et ansvar. Et ansvar for Inger Støjbergs handlinger. Dette ville endvidere betyde, at kravet om rigsret også skulle indbefatte at den forhenværende statsminister også skulle anklages. Det er, så vidt jeg er orienteret, ikke tilfældet. Det er kun den ansvarlige minister på området, der er under anklage.
Set ud fra det synspunkt er der jo en væsentlig forskel, i forhold til den aktuelle sag vedr. aflivning af mink. Nemlig at statsministeren rent faktisk har handlet, den ansvarlige minister på området har taget konsekvensen og er trådt tilbage. Det er vel det væsentlige forhold der adskiller de to sager!
At man kan blive ved med at foretage en sammenligning, en sammenligning statsministeren af politiske årsager må tage hensyn til, forekommer mig derfor at være politisk bestemt. Her er den underliggende dsgsorden måske snarere om man bryder sig om den siddende regering - eller ej.
Man kan i den forbindelse så overveje, om Lars Trier Mogensen måtte have en blind vinkel - lige præcis i dette spørgsmål. Underligt er det i alt fald, at der gåes så let hen over denne del af problematikken.
mvh. poul.
A-M Krogsbøll 11.14: Artiklen ligger bag en betalingsmur, så jeg har ikke mulighed for at læse den!
mvh. poul.
Her er Berlingske artikel - fandt den på det lokale biblioteks hjemmeside:
https://apps-infomedia-dk.bib210.bibbaser.dk/mediearkiv/link?articles=e8...
Pointer i artiklen her:
https://www.information.dk/node/724792#comment-1482147
Undres over, at Lars Trier ikke kan se den formildende omstændighed det er, at Mette Frederiksen handler ud fra en nødret, der er akut, og som tilsidesætter alm. gøren og laden. Det gjorde Støjberg ikke. her var det intet akut behov, der skulle tilgodeses. Hun skabte endda et forløb "ældre mænd, der voldtager unge piger " - hvilket viste sig at være endnu en løgn.
Mette Frederiksen tog afsæt i en konkret smittefare, der var dokumenteret - også det er en formildende omstændighed,. Lars. Måske skulle du bede Inf. om ikke at ødsle med pladsen for at vise Mette Frederiksens nakke - og så i stedet bruge spaltepladsen til mere grundige betragtninger og analyser af handlingsforløbet.
Mette Frederiksen lagde sig ned og indrømmede, at der var begået fejl. Støjberg falder på sin stædighed - ganske som Ninn Hansen gjorde det. En smule ydmyghed ville hjælpe kolossalt, men...hovmod står for fald, og det er jo ingen skade til. .
Peter Hansen
For mig at se, er dit indlæg af følgende grunde rent vrøvl:
(1)Rigsretten mod Støjberg er nedsat ,fordi Inger Støjberg for det første handlede mod den eksisterende lovgivning. For det andet fastholdt hun sin beslutning, selv om hun gentagne gange bliv gjort opmærksom på ulovligheden af sine embedsmænd, og yderligere tilføjede, at hun var fløjtende ligeglad med deres isndvendinger . For det tredje misinformerede hun folketingest medlemmer på ministersamrådsmøder.
Der må godt nok være meget mørkt, der hvor du bor, nå du føler dig oplyst af et blålys som Inger Støjberg.
(2). At rigsretssagen handler om land contra by er forkert. Det handler om det vestlige Nordjylland, hvor IS er opstillet. I resten af Vestjyllands storkreds fik hun færre personlige stemmer.
(3). At det handler om højrefløj mod venstrefløj, modsiges af fakta. Bortset fra Nye borgelige og Dansk folketing, stemte samtlige af folketingets partier for rigsretssagen. Det handler derfor ikke om at splitte i stedet for at samle. Det handler om jura contra hjemstavnsromantik, hvor hjemstavns- politikernes argumenter er de rene pinligheder.
Det er da helt ok, hvis rigsretssager bliver noget, som virker skræmmende for magthaverne. Vi andre uden magt kan godt finde ud af at overholde loven. Så kan de også.
Forløbet skal afdækkes på et tidspunkt, men ministrene skal bruge deres krudt på noget andet end rigsretssag lige nu. Den farlige sydafrikanske variant er netop konstateret i Danmark, og:
"»Jeg er med på, at smitteprocenten og kontakttallet i Danmark har været faldende med de nyligt indførte restriktioner, men vi er stadig meget langt over det niveau, Irland havde i uge 51, hvorefter det tog fart hos dem. Så det kan meget hurtigt gå galt, og endnu værre end i Irland, fordi startniveauet er højere«, siger Thorkild I.A. Sørensen."
politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8068029/Britisk-mutation-f%C3%A5r-Heunicke-til-at-komme-med-opfordring
Hvis ikke kalkunjagten og dens "noget for noget" købslåen og rævekager ("Hvis du stiller mig for en rigsret, stiller jeg dig for en rigsret") var gået ind i oktober/november, så næsten alle på tinge glemte pandemien i nogle afgørende uger, og lod pandemi være pandemi, og lod smitten stige og stige - uantastet - så havde vi ikke været i denne farlige situation nu.
Det er på tide at prioritere, hvad der er vigtigst lige nu: Rigsretssag lige nu og her, eller at bruge alle kræfter på at redde landet fra en katastrofe. Jeg ved godt, hvad jeg synes, er vigtigst lige nu.
Alle folketingsmedlemmer og partier, som ikke lige nu bruger ALLE kræfter på at samarbejde omkring at styre epidemien, pådrager sig et stort ansvar for potentielt tusindvis af døde. Løft nu blikket fra tegnebøgerne og partikassesaldoerne og rævekagerne, og gå i uselvisk "helte-mode": Red liv!!!!
@Mogens Kjær
Du fanger netop ikke min pointe, du kan ikke diktere hvordan andre ser på den sag, og min pointe er netop, at den ses forskelligt og som beskrevet.
Mange vil se det som en forskelsbehandling i forhold til andre sager og derfor se sagen som politisk, og det skaber kun en martyr som intet taber derved og det vil kun skabe endnu større skæl i mellem dem der er på den ene og den anden side, ingen nævnt og så heller ingen glemt!
Det er og bliver en sag der ikke er en rigsret værdig, det er den simpelthen for lille og tynd til, og det vil Inger Støjberg vinde på i sidste ende, frikendt eller ej.
Sagen er jo meget enkel. Inger Støjberg ignorerede sine embedsfolks advarsler og indvendinger, pressede sin opfattelse igennem via en pressemeddelse åbenbart fordi hun ikke kunne få en eneste embedsmand til at skrive en bekendtgørelse eller andet lovformeligt papir, Løj bevidst for folketinget i samråd, fremturede med barnebrudsvinklen i pressen mv. trods konkret viden for at få støtte fra fremmedfjendtlige partier og grupper og har bevidst populistisk skidt på både kvindesag og lovgivning. Værst af det hele er dog at da folketingets ombudsmand krystalklart konkluderede at det var stangulovligt ignorerede hun dette og forsøgte at gøre folktingets vigtigste og væsentligste institution for lovlighed og retssikkerhed til en tilfældig ligegyldighed i flere omgange. Hun udtalte bl.a at ombudsmanden har sin mening, men jeg har min. I sig selv må en sådan disrespekt, ignorering og forsøg på latterliggørelse af ombudsmandenssinstitutionen natruligvis ende med en rigsretsag. Det forhold er ikke en bagatel!!
Det er betryggende at højesterets dommer Rørdam fortæller, at de starter fra punkt 0, gennemgår alt og bruger kun fremlagt materiale, hvis pågældende person fraviger sin tidligere forklaring, noget IS jo er mester i..At man kan være inhabil, hvis man tidligere har været advokat eller bisidder i sagen. Og man må ej heller være medlem i folketinget. Sagen starter først til foråret eller efter sommerferien fordi hele sagen skal være på plads først, embedsmændenes rolle fuldt ud klarlagt, da der kan komme nyt frem der.
Om IS dømmes eller frikendes, i alt fald får hun en rettergang, der viser at vi fortsat er en retsstat. Man kan som minister ikke sætter sig over denne.
Venstre kan ikke leve med at være et lovløst parti,
Inger Støjberg har helt tabt sutten"
Det er ikke venstre der har administreret ulovligt"
Det er ikke Venstre der har bestilt instruks kommissionen,
Det er ikke venstre der 18 gange har hævdet at pressemeddelelsen var en instruks.
Det er ikke venstre der har leveret 3500 sider, hvor det klart fremgår at Inger Støjberg har handlet ulovligt"
Men Inger Støjberg piller nogle få linjer ud og hævder hun er uskyldig, det er nærmest patetisk"
Det var ikke Venstre der i 300 samråds spørgsmål kom med forskellige forklaringer:
Det var ikke Venstre der har opfordret Inger Støjberg til at være stejl og stædig,
Så rigsret nu er blevet uundgåelig"
Hvad har Inger Støjberg og hendes 162. 000 supportere tænkt sig ?
At hvis man er populær gælder loven ikke for en selv"
Inger Støjberg er blevet hetzet og udskammet i 4½ år,
Men har ikke på noget tidspunkt rakt ud efter forsoning eller løsning på ulovlighederne.
Men nu forsætter hun sine angreb på den nye formand,
Som hun lovede mentalt ar bære ind i statsministeriet..
Inger Støjberg kæmper ikke for Venstre,
Men kæmper kun for Inger Støjberg..
Sagen er kompleks, men ikke umulig..
Men når egoet er størst, forsvinder fornuften & sagligheden"
Inger Støjbergs angreb på Venstres formand er helt uhørt..
BH Leif Tullberg medlem af Venstre i 49 år..