Baggrund
Læsetid: 11 min.

Det store vaccinekapløb: Derfor får amerikanerne måske hverdagen tilbage før os

EU kritiseres for at have bestilt for lidt og for sent i forbindelse med det fælleseuropæiske indkøb af vacciner. Men faktisk var den første ordre af den hidtil eneste godkendte vaccine dobbelt så stor som USA’s. Ikke desto mindre tyder en prognose på, at Europa halter efter i kapløbet mod flokimmunitet
I EU’s vaccinestrategi fremgår pris som et selvstændigt kriterium, Kommissionen skulle tage hensyn til, når den valgte hvilke vaccinekandidater, der skulle satses på. Og bemærkelsesværdigt nok er de dyreste vacciner – Pfizers og Modernas – samtidig dem, EU har bestilt færrest af.

I EU’s vaccinestrategi fremgår pris som et selvstændigt kriterium, Kommissionen skulle tage hensyn til, når den valgte hvilke vaccinekandidater, der skulle satses på. Og bemærkelsesværdigt nok er de dyreste vacciner – Pfizers og Modernas – samtidig dem, EU har bestilt færrest af.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
2. januar 2021

EU har håndteret indkøbet af vacciner ekstremt dårligt. Og derfor kommer vi i vores del af verden til at vente længere på at få vores gamle liv tilbage end i flere andre lande.

Sådan lyder den historie, der siden kort inden jul har turneret i medierne i Danmark og flere andre europæiske lande.

»EU ser ud til at have købt for lidt, for sent og til tider fra de forkerte producenter,« lød konklusionen i det tyske ugemagasin Der Spiegel, der satte en mediestorm i gang på tværs af unionen.

Påstandene er mange, og de er ikke alle sammen helt korrekte, viser Informations gennemgang af sagen. Men bundlinjen er ifølge en prognose fra analysefirmaet Airfinity, at EU ser ud til at opnå flokimmunitet to-tre måneder senere end både USA, Storbritannien og Canada.

»Hvis man sammenligner med størstedelen af verden, så har EU sådan set en ret stærk portefølje af vacciner. Men når man sammenligner direkte med USA, Storbritannien, Canada og enkelte mindre lande som for eksempel Israel, så er det meget tvivlsomt, om EU vil være i stand til at komme lige så hurtigt tilbage til normalen som dem,«, siger Rasmus Bech Hansen, der er direktør i firmaet, som leverer analyser til blandt andet den australske regering.

Analysen, som tidligere har været omtalt af Politiken, konkluderer, at USA til marts vil være færdige med at vaccinere sundhedspersonale og højrisikogrupper, og at man i juni vil have vaccineret så stor en del af befolkningen, at man opnår flokimmunitet. Canada og Storbritannien vil ifølge prognosen være gennem første fase af vaccinationerne i april og opnå flokimmunitet i henholdsvis juni og juli.

EU-landene forventes først at have vaccineret sundhedspersonale og højrisikogrupper i maj og opnå flokimmunitet i september. Det er dog noget hurtigere end de to øvrige lande i analysen, Japan og Kina, der først vurderes at opnå flokimmunitet engang i 2022.

Der er selvfølgelig kun tale om en prognose. Og den er baseret på en række antagelser, blandt andet fordi de nærmere detaljer om landenes kontrakter med vaccineproducenterne er fortrolige. Mens der er åbenhed om, hvor mange doser landene har bestilt i alt, er der eksempelvis ikke mange tilgængelige oplysninger om noget af det mest afgørende, nemlig de aftalte leveringsdatoer.

Men det til trods er der tale om en »realistisk« prognose, mener Rasmus Bech Hansen.

»Der er noget, der kan gå bedre, end vi forventer, men der er også meget, der kan gå værre,« siger han.

I et skriftligt svar til Information giver EU-Kommissionen da heller ikke udtryk for nogen større tro på, at det vil gå hurtigere, end prognosen forudsiger.

»Afhængig af tempoet i vaccinationer og naturlige infektioner kan pandemien i Europa være under kontrol i slutningen af 2021,« skriver Kommissionen.

Hvem købte flest?

I medierne har der de seneste par uger været fremsat mange forklaringer på, hvorfor EU ser ud til at halte efter USA, Canada og Storbritannien.

Én går på, at EU ganske enkelt har satset på de forkerte heste. At man har købt for få af de to vacciner, der er endt som vindere af vaccinekapløbet. Det gælder den amerikanske producent Pfizers vaccine, der som den første er blevet godkendt i EU, og det ligeledes amerikanske Moderna, hvis vaccine forventes godkendt i EU den 8. januar.

»USA, Canada og Storbritannien har forhåndsindkøbt langt større doser fra leverandørerne Pfizer og Moderna«, lød det blandt andet i Politiken, mens Der Spiegel noterede, at EU »kun sikrede sig 200 millioner doser« fra Pfizer, med en option på 100 millioner mere, mens USA »sikrede sig 600 millioner doser«.

Det er imidlertid en sandhed med modifikationer. For USA’s aftale med Pfizer indebar faktisk kun et køb på 100 mio. doser med en option på yderligere 500 millioner. En option, som det ifølge Pfizers udtalelser i amerikanske medier ville kræve nye forhandlinger at udnytte.

Reelt var EU’s oprindelige indkøb altså dobbelt så stort som USA’s, hvilket også var grunden til, at Pfizer i en pressemeddelelse ved indgåelsen af aftalen med EU betegnede den som deres »største initiale ordre« til dato.

Af samme grund har amerikanske medier skrevet kritiske artikler om, at Trump-regeringen har bestilt for få Pfizer-vacciner.

Men omvendt købte USA flere af Modernas vacciner end EU. Og inden for de seneste uger har både Trump-regeringen og EU-Kommissionen udnyttet optioner til at bestille ekstra vacciner fra begge selskaber.

Flere vacciner nødvendige

Bundlinjen er ifølge Informations beregninger, at EU indtil videre har bestilt 1,0 doser fra Pfizer og Moderna per indbygger, mens USA har bestilt 1,2. Med begge vacciner skal man stikkes to gange, så det svarer til, at doserne rækker til halvdelen af EU’s 446 millioner indbyggere og 60 procent af USA’s 328 millioner indbyggere.

Til sammenligning har Canada bestilt vacciner fra Pfizer og Moderna svarende til 1,6 doser per indbygger, mens Storbritannien kun har bestilt, hvad der svarer til 0,7 doser per indbygger.

Det er altså ikke kun EU, der er afhængige af, at der kommer flere vacciner på markedet, hvis vi skal opnå flokimmunitet i nær fremtid. Men det kommer der også, fremhæver EU-Kommissionen i et svar til Information.

»Forsyningerne vil derfor stige over tid, og alle voksne bør kunne blive vaccineret i løbet af 2021,« skriver Kommissionen.

Næste i rækken til at blive godkendt ventes at være Oxford-vaccinen, der produceres af britisk-svenske AstraZeneca. Onsdag fik vaccinen en nødgodkendelse i Storbritannien, men det europæiske lægemiddelagentur EMA har meldt ud, at de ikke forventer at kunne anbefale en godkendelse i EU i løbet af januar på grund af manglende oplysninger fra producenten.

Dernæst følger belgiske Janssen, der er en del af den amerikanske Johnson & Johnson-koncern, og som mener at have udviklet en vaccine, der beskytter ved kun ét stik. Resultaterne af de kliniske forsøg med vaccinen ventes at foreligge i midten af januar, hvorefter firmaet kan ansøge om godkendelse.

Ser man på tallene for de fire vacciner tilsammen, har både USA og EU indtil videre købt, hvad der svarer til 2,4 doser per indbygger. Altså mere end nok til at vaccinere hele befolkningen. Storbritannien har købt 2,7 doser per indbygger og Canada 3,1.

Et godt tilbud?

Ikke desto mindre er spørgsmålet selvfølgelig, om EU kunne og burde have sikret sig flere af de vacciner, der er brugbare her og nu. Derfor har det vakt stor opsigt, at EU ifølge Der Spiegel havde mulighed for i efteråret at købe endnu flere doser af Pfizer, men takkede nej. Ifølge en af ugemagasinets anonyme kilder skyldtes det, at Frankrig ville beskytte sin egen nationale vaccinekandidat, Sanofi – en påstand, som den franske regering på det skarpeste har afvist.

Der Spiegel melder imidlertid intet om, hvad de nærmere vilkår var for tilbuddet fra Pfizer. Og billedet mudres af, at The New York Times har bragt en artikel med omvendt fortegn. Her er historien, at Trump-regeringen sagde nej til et tilbud fra Pfizer om ekstra vacciner, mens EU sikrede sig en større kontrakt.

I den amerikanske avis’ artikel afviste en talsmand for det amerikanske sundhedsministerium at udtale sig konkret om forhandlingerne, men antydede måske alligevel, hvad det handlede om ved at sige, at »en vigtig del af enhver forhandling er at have etableret tidslinjer for levering og produktionsmængder«.

Én ting er nemlig, hvor mange doser landene kan bryste sig af at have købt. Langt vigtigere lige nu er, hvor hurtigt producenterne kan levere.

Hvad angår Pfizers vaccine oplyser EU-Kommissionen til Information, at de første 200 millioner doser efter planen skal være leveret senest i september, og at leverancerne kommer løbende på ugentlig basis. Til sammenligning har Pfizer oplyst, at de forventer at have leveret USA's 200 mio. doser ved udgangen af juli 2021. En tidsforskel, der umiddelbart stemmer godt overens med billedet af, at EU kommer til at halte nogle måneder efter USA.

Men generelt er spørgsmålet om, hvilke lande der får hvor mange vacciner hvornår, en stor ubekendt. På det punkt har analysefirmaet Airfinity derfor været nødt til at basere deres prognose på antagelser.

En af antagelserne er, at de lande, hvor vaccinerne bliver produceret, står forrest i køen. I den forbindelse er det en ulempe for EU, at både Pfizer og Moderna har størstedelen af deres produktion i USA og kun en mindre del i Europa, forklarer Rasmus Bech Hansen. Eksempelvis har Pfizer ifølge Airfinitys opgørelser tre gange så stor produktionskapacitet i USA som på firmaets anlæg i Belgien.

Desuden har AstraZeneca ifølge den britiske regering forpligtet sig til at levere Oxford-vaccinen til dem som de første til gengæld for, at Storbritannien finansierede udviklingen. De amerikanske myndigheder har på lignende vis finansieret udviklingen af Modernas vaccine.

Det er selvfølgelig svært at gøre noget ved, at de tre første vacciner på markedet er produceret af amerikanske og britiske selskaber. Men Pfizer-vaccinen er i høj grad udviklet af det tyske firma BioNTech i Tyskland. Havde EU været bedre til at finansiere vaccinekandidater tidligt i forløbet, kunne man måske have sikret sig nogle af de samme fordele, som det er lykkedes USA og Storbritannien i tilfældet med Moderna og Oxford-vaccinen, mener Rasmus Bech Hansen.

»For mig ser det ud til, at de støttemuligheder, der har været i EU, har været for langsomme til rigtig at kunne komme ud og få en effekt,« siger han.

Først til mølle

En anden antagelse i prognosen er, at der gælder en form for først til mølle-princip, hvor de lande, der var hurtigst til at lave kontrakter med producenterne, også står først i køen til at modtage vacciner. Heller ikke det taler til EU’s fordel.

Tidslinje: Kampen om vaccinerne

Pfizer

20. juli: Storbritannien indgår aftale

22. juli: USA indgår aftale

5. august: Canada indgår aftale

9. september: EU lander udkast til aftale

11. november: EU indgår aftale

Moderna

5. august: Canada indgår aftale

11. august: USA indgår aftale

24. august: EU lander udkast til aftale

17. november: Storbritannien indgår aftale

25. november: EU indgår aftale

AstraZeneca

17. maj: Storbritannien indgår aftale

21. maj: USA indgår aftale

13. juni: En række EU-lande indgår aftale

14. august: EU overtager EU-landes aftale

25. september: Canada indgår aftale

Johnson & Johnson

5. august: USA indgår aftale

13. august: EU lander aftaleudkast

14. august: Storbritannien lander aftale

31. august: Canada lander aftale

8. oktober: EU indgår aftale

Kilder: Pfizer, Moderna, AstraZeneca, Johnson & Johnson, EU-Kommissionen, nyhedsbureauet Reuters

Mens USA og Storbritannien skrev kontrakt med Pfizer i juli, og Canada fulgte trop i august, fik EU kun et aftaleudkast på plads med Pfizer i september, og kontrakten blev først endeligt indgået i november.

Israel, der i mange mediers dækning er blevet fremhævet som et succeseksempel i kontrast til EU, indgik paradoksalt nok sin aftale med Pfizer to dage senere end EU. Alligevel står landet ifølge det tyske medie Tagesschau til at modtage 5,6 millioner doser af Pfizers vacciner frem mod slutningen af januar, mens Tyskland trods sin langt større befolkning kun forventer at modtage tre til fire millioner doser i den samme periode.

Hvorfor er uklart, men premierminister Netanyahu sagde i efteråret ifølge israelske medier, at han ville lobbye »verdensledere« – læs: Trump – for at sikre, at Israel ikke havnede bagest i køen. Tilsyneladende kan der altså gøres undtagelser fra først-til-mølle-princippet, hvis man har tilstrækkeligt gode forbindelser.

I forhold til Modernas vaccine indgik blandt andet Canada og USA kontrakter allerede i august. Og det fremgik af firmaets pressemeddelelse, at Canadas vacciner ville blive produceret på firmaets anlæg i Europa. I samme måned kunne EU-Kommissionen kun meddele, at den var nået frem til et udkast til en aftale med firmaet.

Kontrakten blev først endeligt indgået flere måneder senere, i slutningen af november. Og i mellemtiden havde Moderna nået at færdiggøre kontrakter med blandt andet Japan og Storbritannien. Den britiske kontrakt blev indgået lidt over en uge før EU’s, og på det tidspunkt gjorde Modernas direktør i et interview med det franske nyhedsbureau AFP opmærksom på, at EU’s langsommelighed havde konsekvenser for, hvornår vaccinerne ville blive leveret.

»Jo længere de venter, jo længere tid vil det tage,« sagde han og tilføjede, at det ikke var prisen, der var problemet i forhandlingerne, som han dog ikke ville fortælle mere om.

Hvad gælder AstraZeneca var EU ude med en færdig aftale allerede i august. Det var samme måned som Japan og hurtigere end Canada, der først skrev kontrakt i september. Men også her var USA hurtigere med en aftale allerede i maj.

Ligeledes i august kunne producenten bag det, der ventes at blive den fjerde vaccine til at opnå godkendelse, meddele, at de havde indgået en aftale med USA samt delaftaler med Canada og Storbritannien. Med EU havde Johnson & Johnson på det tidspunkt kun »færdiggjort sonderende samtaler« om vilkårene for en aftale. Den egentlige aftale blev først indgået i oktober.

Der tegner sig altså et mønster. EU har været langsommere til at indgå aftaler end USA og flere andre lande.

Det kan hænge sammen med måden, EU’s indkøb har været organiseret på, mener Rasmus Bech Hansen. Det hold af udvalgte folk fra EU-Kommissionen og enkelte medlemslande, der har stået for forhandlingerne, har hele tiden skullet rapportere tilbage til en styringskomité bestående af repræsentanter for alle EU’s 27 medlemslande. Og denne styringskomité har skullet »diskutere og gennemgå alle aspekter« af kontrakterne før underskrift, fremgår det af EU’s vaccinestrategi.

»USA og Storbritannien har ikke været afhængige af, at en masse medlemslande skulle blive enige om tingene. Så de har alt andet lige kunnet handle hurtigere,« siger Rasmus Bech Hansen.

Prisjagt

Mere generelt har EU måske også været for optaget af at sikre en lav pris på vaccinerne, mener han.

I EU’s vaccinestrategi fremgår pris som et selvstændigt kriterium, Kommissionen skulle tage hensyn til, når den valgte, hvilke vaccinekandidater der skulle satses på. Og bemærkelsesværdigt nok er de dyreste vacciner – Pfizers og Modernas – samtidig dem, EU har bestilt færrest af. Inklusive optioner lød EU’s aftale med de to producenter på henholdsvis 300 mio. og 160 mio. doser til en pris på henholdsvis 12 euro per dose og 18 dollar per dose. Til sammenligning lød aftalen med AstraZeneca og Johnson & Johnson på 400 mio. doser fra hver producent til en pris på henholdsvis 1,78 euro og 8,5 dollar per dose. 

Ved de fleste former for indkøb giver det mening at fokusere på pris. Men ikke i dette tilfælde, siger Rasmus Bech Hansen.

»Vaccineomkostningerne er så lille en del af de samlede omkostninger ved en pandemi, at det er en helt forkert prioritering af ressourcer at fokusere på,« siger han.

»Og hvis vi kom til at købe for mange vacciner, så ville der være masser af steder i verden, vi ville kunne eksportere dem videre til.«

I et skriftligt svar til Information fastholder EU-Kommissionen ikke desto mindre, at pris er et vigtigt parameter.

»Vacciner skal være til at betale, ikke kun for EU, men også for resten af verden. Det er også en del af rationalet bag at gøre det her sammen som et hold, det reducerer omkostningerne for alle og giver os en stærkere forhandlingsposition,« skriver EU-Kommissionen.

Kommissionen fremhæver også, at man ikke på forhånd kunne vide, hvilke vacciner der ville være succesfulde.

»Det er præcis derfor, vi har sikret os sådan en stor portefølje for at maksimere vores chancer og dække alle eventualiteter,« skriver Kommissionen.

Kommissionen har ikke svaret på Informations spørgsmål om, hvorfor det tog så lang tid for EU at forhandle og indgå kontrakterne. Kommissionen har heller ikke svaret på, hvorvidt og i så fald hvorfor de takkede nej til flere vacciner fra Pfizer.

Information har forgæves forsøgt at få svar fra Sundhedsministeriet.

Rasmus Bech Hansen er medlem af Informations bestyrelse. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Bagklogskab, bagklogskab, ulidelig bagklogskab, ......
Lad nu være med at fremstille vaccineproducenterne som de rene sandhedsvidner, de er sælgere.
Det er fint med store aftaler og ordrer, men leveringstiderne er stadig ubekendte ligesom flokimunitet og hvor lang tid vaccinerne giver beskyttelse også er ubekendte i det store regneark.

Thomas Andersen, Alvin Jensen, Erik Tvedt, Torben Bruhn Andersen, Andreas Munk-Madsen, Birte Pedersen, Inge Lehmann, Lars Hansen, Peter Beck-Lauritzen, Søren Dahl, John Andersen, Christian Christiansen, Claus Nielsen og Niels Jacobs anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

For en gangs skyld er jeg enig i, at det er bagklogskab. For 1/2 år siden var det ikke til at vide, hvilken vaccine, der ville komme først, og man forsøgte at spille lidt på alle heste. Jeg har lidt svært ved at se, at man kunne have gjort andet, når nu vi - trist nok - ikke mere har vores egen vaccineproduktion. det er der, den virkelige fejl ligger.

Alvin Jensen, Hanne Utoft, Torben Arendal, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Larsen, Mogens Holme, Birte Pedersen, Inge Lehmann, Lars Hansen, Kim Houmøller, Peter Beck-Lauritzen, Søren Dahl og John Andersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Astra Zenica bliver naturligvis vinderen. En vaccine selv de fattige lande kan betale og en opbevaring i køleskab. Først er ikke nødvendigvis bedst!

Alvin Jensen, Torben Arendal, jens peter hansen, Nille Torsen, Gitte Loeyche, Anne-Marie Krogsbøll, Birte Pedersen, Inge Lehmann og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Afgørende for valg af vaccine, RNA & DNA, enkelt og dobbelt stik, opbevaringstemperatur etc. kan også have haft betydning, for forhandling og valg. Ja ligeså prisen, prisforskellene minder til forveksling om mafia-priser: take it or leave it!
Og hvorfor stille disse forløb op, som en konkurrence?
Israel, den "egoistiske gadedreng" burde sket ikke inkorporeres i denne "konkurrence"!
Afvent nu de forskellige bivirkninger og holdbarheder for vaccinerne. Slip så "bagklogskaben" fri til den tid.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Erik Tvedt og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Nu kan man jo også anlægge en mere holistisk synsvinkel og sige, at det ikke nødvendigvis er mere vigtigt at få vaccineret mennesker i EU-landene end andre steder. Faktisk er hele dette "vaccine-kapløb" ganske usmageligt, og de sikre tabere er dem, der bor i fattige lande.

Alvin Jensen, Søren Løvborg, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Karsten Nielsen, Anders Reinholdt, Anne-Marie Krogsbøll, Birte Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Jørgen Mathiasen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Man kan bringe frisk mælk til butikker over hele kongeriget dagligt til 6 millioner mennesker men en læger med kanyler tager et år at nå ud i samme grad. Stil telte op foran samtlige supermarkeder og en fryser til vaccinen og begynd så at prikke folk.

For yderligere spørgsmål kan statsministeren henvende sig til mig herpå. Tak.

Alvin Jensen, jan sørensen, Nille Torsen, Peter Beck-Lauritzen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Lars Hansen. De fattigere lande har befolkninger der gennemsnitligt er årtier yngre end dem i EU hvorfor der er langt flere sårbare her.

De fattige lande ser umiddelbart ikke ud til at have de store problemer med virus sammenlignet med os.

Anne-Marie Krogsbøll
Andreas Munk-Madsen

Artiklen udelader helt det forhold, at vaccinerne ikke var godkendt ved kontraktindgåelse. Hvad nu, hvis nogle af de indkøbte vacciner havde vist sig ikke at virke godt nok eller at have for store bivirkninger?

Så kunne Information have skrevet en anden forsidehistorie om spildte offentlige midler - måske med de samme bagkloge analytikere som kilde.

Artiklen er for overfladisk til Information.

Klaus Kristensen, Thomas Andersen, Alvin Jensen, Hanne Utoft, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Jørgen Larsen, Henning Kjær, Peter Beck-Lauritzen, Anne-Marie Krogsbøll og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

"De fattige lande ser umiddelbart ikke ud til at have de store problemer med virus sammenlignet med os."

Prøv at fortæl det i Mexico og i Sydamerika. Desuden er der også en del lande, hvor vi nærmest ved, at de officielt indrapportere dødstal ligger langt under de virkelige. Er Tyrkiet f.eks. virkelig sluppet meget billigere gennem pandemien end landene på Balkan, eller vil Erdogan bare ikke indrømme, hvor skidt det står til? Dit gæt er lige så godt som mit. Men vi kan starte med, at antallet af smittetilfælde pludselig blev mangedoblet fra den ene dag til den anden, fordi man indtil da kun havde indrapporteret dem, der var konstateret smittede og indlagt på et hospital. Og sådan er der mange kreative måder, et udemokratisk land kan sminke sine tal.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Lars Hansen. Vi skal altså undlade at vaccinere en del af vores befolkning fordi at Erdogan er en potentiel løgner? Det lyder som en trist måde vi skal træffe beslutninger på i din verden. Sjovt som woke i dag betyder anti-europæisk. Det er antaget racistisk at vaccinere vores befolkning lige pludselig fordi diktaturer og andet har for travlt med undertrykkelse. Underlig verdensanskuelse.

Ulla hvor i alverden har Lars Hansen påstået at vi skal undlade at vaccinere europæere.

Det er sjovt som antiwokefolk altid kan opfinde påstande. Det er altid nemmere at argumentere mod selvopfundne påstande end at forholde sig til virkeligheden.

Jeg er ved at være godt og grundigt træt af at de påståede redere af de "hvide" bliver ved med at påstå at verden er flad, at 2 plus 2 er 5 osv.

Man løser ikke problemer ved at fornægte dem, man skaber flere.

Det eneste Lars plæderede for var at fordele vaccinen mere retfærdig.

Du påstod det ikke var nødvendigt, da der ikke var behov for vaccinen andre steder.

Du anerkender, det er diktaturer, men ikke at det skaber berettiget tvivl om deres tal. Han anførte berettiget tvivl om denne forudsætning.

Det eneste jeg sjovt nok hører fra dig og antiwokes er mig, mig og atter kun mig.

Alvin Jensen, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vi ved jo ikke om der er problemer i de lande hvor de ikke har mange sager. Efter alt at dømme er der ikke. Det er veletableret at varmere vejr hæmmer smitten. Der er da ingen grunde til at vi ikke vaccinere her hvor vi har problemer. Det er da en underlig tilgang.

@ Det eneste jeg sjovt nok hører fra dig og antiwokes er mig, mig og atter kun mig.@

Og sjovt nok er det eneste jeg hører fra dig “europæerne sidst!”.

@ Du anerkender, det er diktaturer, men ikke at det skaber berettiget tvivl om deres tal. Han anførte berettiget tvivl om denne forudsætning.@

Og hvad så? Skal Danmark tiltvinge sig at behandle tyrkere og begynde at teste i Tyrkiet? Lad dog den tyrkiske stat og Erdogan om det. Tyrkerne kan gå på gaden og fjerne ham hvis de en dag ikke gider hans usandheder mere.

Danmark skal da hverken lege politi eller glad corona-donor i Tyrkiet. Det er et udviklet land der selv kan arrangere sine ting.

Det var da en mærkelig debat, mit indlæg har givet anledning til. Jeg har da på intet tidspunkt sagt, at man ikke skal vaccinere europæere, eller at Danmark skal blande sig i Tyrkiets indre anliggende. Men samtidig så sidder jeg altså ikke og græder snot over det, hvis EU har været mindre dygtige end andre til at møve sig frem i vaccine-køen, når der nu under alle omstændigheder går noget tid, før producenterne af vaccine kan dække hele klodens behov.

Alvin Jensen, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Jep Ulla jeg har fattet at de krænkelsesparate oversætter og ser alt i verden med briller, der siger, de hvide bliver forfordelt og sat bagerst i køen til alt.

Alvin Jensen, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Ja det er der i hvert fald nogle kræfter der har besluttet at sådan skal det være. Vi får presset amerikanske race-og identitetsproblemer ned overhovedet i en lind strøm. Det virker fremragende til at overbevise europæere om at de ved deres bare eksistens undertrykker fattige masser på fjerne kontinenter.

Bjørn Pedersen

Ja, de amerikanere der overlevede coronaen og nu står arbejdsløse og forgældede tilbage, vil sikkert snart kunne genkende præ-coronaens USA. Tillykke til dem...

Tja nyheder fra USA tyder nu på at indkøbe og at eje en vaccine er ikke nok. Deres vaccination er gået i stå.

Det kræver en kompetent stat at få logistikken med at opbevare, fordele og vaccinere de rigtige til at gå op.

En kompetent stat som Trump og Republikanerne af idiologiske grunde har brugt år på at nedbryde og sabortere.

Så det ser da ud til vi stadig har tid til at indhente dem.

Alvin Jensen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Analysen, som tidligere har været omtalt af Politiken, konkluderer, at USA til marts vil være færdige med at vaccinere sundhedspersonale og højrisikogrupper, og at man i juni vil have vaccineret så stor en del af befolkningen, at man opnår flokimmunitet."

I fortsættelse af Inge Lehmanns kommentar:

Det var ganske rigtigt målet med den prægnante "Operation Warp Speed", at flokimmimunitet skulle være opnået til marts.

Det kommer med sikkerhed ikke til at ske.

For det første er offentlig støtte til sundhed blevet kraftigt beskåret siden finanskrisen, for det andet har de føderale myndigheder intet gjort for at lave en plan for vaccination men overladt det til de enkelte stater, for det tredje halter distributionen slemt, for det fjerde er der forskel på hvem der bliver tilbudt vaccinen og hvordan de skal få den, og det fortsætter..

Indtil videre har man kun nået en tiendedel af målsætningen for den første vaccination.

I mellemtiden har den nye, engelske variant af coronavirus spredt sig fra Colorado til Californien, og sidst er den nu opdaget i Florida.
Man har passeret 20 millioner smittede, og snart 350.000 døde af Covid.

Hospitalerne er i flere stater nærmest kollapsede, ambulancer kommer ikke ud til nødopkald, og folk der rammes af ulykker bliver bedt om at holde sig væk fra skadestuerne.

Det er meget muligt, at vaccinen er blevet indkøbt eller reserveret i kæmpe mængder.
Men før den havner i armene på folk - to gange - er man lige vidt.

Og hvad hjælper det i sidste ende, såfremt virus ikke bliver udryddet fra også de fattige lande, men muterer til den opnår resistens mod de nuværende vacciner..?
Også derfor er det essentielt, at hele verden kommer med.

I en global pandemi kan man ikke bare hytte sit eget skind.

Lillian Larsen, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

*rettelse: Det var ganske rigtigt formålet, at flokimmimunitet skulle være opnået til juni, ej marts.

jens peter hansen

Hvad der hele tiden har undret mig er de penge der bliver brugt og bruges til forskellige sociologiske undersøgelser af befolkningens gøren og laden under pandemien. Interessant tja, men der findes ikke megen vaccine ved at dyrke samfundsfag ...

Hans Aagaard, Bent Nørgaard og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

JPH: interessant med undersøgelser, jeg savner undersøgelsen og placeringen af ansvar for, hvordan opstod pandemien, hvem og hvorfor eksperimenterede nogen med denne virus?

@ Og hvad hjælper det i sidste ende, såfremt virus ikke bliver udryddet fra også de fattige lande, men muterer til den opnår resistens mod de nuværende vacciner..?@

Hvis den skal blive resistent skal den kende vaccinen og det gør den jo så ikke i dit opstillede scenarie hvor de ikke får vaccinen.

Der opstår konstant mutationer. Nogle overlever andre uddør igen

Et hypotetisk eksempel 3 mutationer per virus.
3 mutationer er ikke meget og gør det ikke sandsynligt at virus har opnået en fordel i forhold til at undgå immunsystemet eller sprede sig lettere.

Men der er mange virus per celle, mange virus i forhold til individ og mange individer i en en befolkning ( inklusive mink), der ikke bekæmper udbredelsen.

Lige pludselig er der ekstremt mange mutationer, dette øger sandsynligheden for et samlet antal mutationer, der øger spredningsevnen eller evnen til at undgå immunsystemet.

Mutationen opstår af sig selv, den behøver ikke have mødt vaccinen før.
Det mutationen gør for virus, er at give en evolutionær fordel, hvis den møder vaccinen.
Den virus, der har en meningsfuld samling af mutationer, ved en vaccine, vil udkonkurrere de andre vira og blive den fremherskende virusvariant.

Jeg tro ikke på at vaccinen ender pandemien. Jeg har set noget om 1889-pandemien, hvor det viste sig at den også kan være lavet af en form for corona - dog ikke covid19 men HCoV-OC43. Efter 1½ år gik den i sig selv igen, men den giver os stadig forkølelse i ny og næ. Jeg tror det ender på samme måde med covid19, men dog uden at der dør helt så mange, da vi denne gang bekæmper sygdommen.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Mutationen opstår af sig selv, den behøver ikke have mødt vaccinen før.
Det mutationen gør for virus, er at give en evolutionær fordel, hvis den møder vaccinen.@

Der er ingen virus der forudser e vaccine. Mutationer sker for at øge spredning og levedygtighed i i værten. Virus har ikke møder hvor den vurderer menneskeskabte trusler. Virus vil som alt andet overleve, det gør den ved at tilpasse sig. Den har som udgangspunkt intet motiv om at slå værten ihjel, faktisk lige modsat.

Eva Schwanenflügel

"Man skal betragte den nye muterede og mere smitsomme variant af coronavirussen som en helt ny sygdom, der nu spreder sig i befolkningen.

Det vurderer Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, efter Statens Serum Institut lørdag meldte ud, at omkring 800 personer i Danmark formentlig er smittet med den nye mutation.

En ny rapport fra SSI viser nemlig, at der nu er påvist 86 tilfælde af virusvarianten her i landet. Men fordi det kun er 11 procent af de positive prøver, der er blevet analyseret, forventes det, at antallet af smittede personer er ni gange højere. Det svarer til 774.

Meget lidt immunitet i befolkningen

Viggo Andreasen siger, at man skal tænke den nye variant som en ny sygdom, der kan starte en pandemi på linje med den coronavirus, verden har forsøgt at bekæmpe i et års tid.

Viggo Andreasen siger, at man skal tænke den nye variant som en ny sygdom, der kan starte en pandemi på linje med den coronavirus, verden har forsøgt at bekæmpe i et års tid.

Vi har så lidt immunitet i den danske befolkning, at det svarer til, at der kommer en ny sygdom og spreder sig, siger han.

Statens Serum Institut forventer, at den nye virusvariant kan blive den dominerende smittestamme i løbet af de kommende måneder. Det kan den ifølge Viggo Andreasen, fordi den smitter mere end den oprindelige virus. Forskere vurderer, at den kan være 50-70 procent mere smitsom.

Hvis vi har et kontakttal på omkring én, smitter hver person en. Den nye virus skal leve under de samme restriktioner, så lige nu smitter hver person cirka halvanden.

- Og da der er omkring to generationer af virussmitte på en uge, skal vi forvente, at hver smittet med den her type virus når at smitte to. Sygdommens hyppighed fordobles altså i løbet af en uge, siger Viggo Andreasen."

Fra artiklen på TV2:
"Forsker advarer og efterlyser nye restriktioner i Danmark: - Muteret virus er som en helt ny sygdom"

(Det er desværre ikke muligt at bringe linket til artiklen)

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det er utroligt skræmmende, Eva.

"Den nye mutation er på papiret lige så dødelig som den oprindelige virus, men i praksis vil den komme til at koste langt flere menneskeliv, hvis den spreder sig.
Det skyldes, at den er 50 - 74 procent mere smitsom end den variant, vi kender i forvejen.
»Man kan sige, at en mere smitsom mutation nærmest er værre end en mere dødelig mutation«, forklarer Mads Albertsen.
»Når der er mange flere smittede, vil der også komme mange flere døde«."
politiken.dk/indland/art8051920/%C2%BBOm-lidt-vil-den-v%C3%A6re-over-det-hele%C2%AB

"Reelt er antallet af smittede i Danmark med den engelske variant langt større, vurderer Eskild Petersen i lighed med seruminstituttet.
- Hvis vi ikke får styr på det her, så vil det betyde at vores kontrolforanstaltninger skal være mindst 50 procent mere effektive end det nuværende niveau, bare for at holde smitten der, hvor den er nu, siger han."
www.dr.dk/nyheder/indland/mere-smitsom-coronamutation-bekymrer-professor...

Myndigheders og regerings nølende snak om, at vi lige skal se, hvor galt det går, inden vi strammer op, er dødskørsel. Det er uforståeligt for mig, at man vedbliver med at insistere på hele tiden at være 1 måned bagud for udviklingen i stedet for 14 dage forud. Corona tager fusen på os hver gang, og nøl ender hver gang med at blive meget dyrere, end at handle i tide.

Hvis ikke vi handler resolut og absolut NU, og lukker endnu mere ned, sætter afstandskravet op til 2 meter igen, også i den offentlige trafik, lukker institutioner, lukker grænser, håndhæver karantæne- og selvisolationskrav, strammer forsamlingsreglerne, skruer endnu mere op for testning og sekventering og smitteopsporing, så ender tusindvis at blive syge, inden de overhovedet har nået at få vaccinen.

Anne-Marie Krogsbøll

PS: Man kan bringe links, hvis man fjerner HTTPS//.

Eva Schwanenflügel

Ok, tak for tip :-)

Eva Schwanenflügel

Men...
Vi bliver altså nødt til at stramme op.
Hvis vi ikke skal have mere smitte.

Anne-Marie Krogsbøll

Du har ret - det ser ikke ud til at fungere umiddelbart - men det vil være let for folk selv at finde artiklen ud fra linket, tænker jeg.

Anne-Marie Krogsbøll

"Smitten stiger på demensplejehjem i Aarhus: - Situationen er kaotisk
Der er nu i alt 62 smittede på et demensplejehjem i det nordlige Aarhus. 41 medarbejdere er smittet, mens 21 beboere er smittet.
- Situationen er kaotisk. Jeg har svært ved at stå inde for den pleje og omsorg, vi kan give vores demensramte borgere, som vilkårene er lige nu. Vi mangler faglært personale, der kan varetage plejen af vores borgere på det center på forsvarlig vis, siger Tina Grove, konstitueret demenschef i Aarhus Kommune, til TV 2 Østjylland."
//nyheder.tv2.dk/2021-01-03-seneste-nyt-om-coronavirus

Hvad venter vi på? At alle over 70 er døde?

Eva Schwanenflügel

Kan ikke lade være med at tænke, at den såkaldte engelske variant meget vel kunne være opstået her i Danmark på minkfarmene.
Det er i Nordjylland de største forekomster befinder sig, akkurat ligesom cluster 5.

Kim Houmøller og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Regeringen og myndighederne virker hele tiden til at være overraskede, og tage den med baghånden.
Det duer altså ikke længere.

Selvom Mette Frederiksen ser nuttet ud på Facebook, må hun til at tage dette alvorligt.

Anne-Marie Krogsbøll

Hører netop Horn Langhoff på TV2News endnu engang spinne situationen som en succes - og jeg tænker, at det er en af grundene til, at de ikke vil indrømme/indse alvoren, at så ryger fortællingen om den danske håndtering som en succes.

Konfronteret af journalisten med, at det åbenbart er blevet afdækket, at rigtigt mange ikke overholder karantæne- og isolationsregler, og om det måske var en idé at være mere opsøgende og restriktiv, afviser han det med, at den danske situation netop er en succes, fordi den er baseret på frivillighed. Men nu har vi altså 4000-5000-6000 nye smittede om dagen, og 800 med den nye variant (et skræmmende højt tal i mine ører), så det lader ikke til, at frivilligheden helt slår til mere. Alligevel klamrer man sig dumstædigt til den.

Jeg hører Brostrøms stemme i baggrunden her: Frivlllighed er godt, koste hvad det vil, også i menneskeliv. Men det er ikke sundhedsvidenskab, det er ideologi.

i øvrigt er det jo ikke tvang, hvis man mere aktivt smitteopsporede ved at opsøge folk direkte.

Eva Schwanenflügel

Sundhedsminister Magnus Heunicke har indkaldt corona - følgegruppen til møde i morgen klokken 11.30, skriver TV2.

Lad os se, om han så tager konsekvenser af denne alvorlige situation, eller om det bare bliver en sludder for en sladder.

Eva Schwanenflügel

Ha ha, Anne-Marie, jeg hørte Hans Engell sige i løbet af foråret, at han ikke kunne bruge regeringens påbud og anbefalinger til noget, han mente det eneste var forbud ;-)

Eva Schwanenflügel

Bare for at understrege, at de borgerlige har kæmpet IMOD restriktioner

Anne-Marie Krogsbøll

www.berlingske.dk/danmark/kaos-paa-demensplejehjem-62-personer-er-smitte...

"Det gode er, at vi har kontrol over epidemien"....

Hvad skal der til, for at vi har mistet kontrollen?

Eva Schwanenflügel

Har læst det, Anne-Marie, det er hjerteskærende grusomt og derfor jeg blev rasende forleden dag..

Eva Schwanenflügel

Fra artiklen:

"Smitteudbruddet begyndte weekenden før jul, hvor det i første omgang var en enkelt symptomfri medarbejder, der blev testet positiv."

EN ENKELT MEDARBEJDER.

Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det viser hvor tåbeligt, det er, når man gang på gang går i gang med at genåbne, så snart der er den mindste smule bedring i tallene.

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det viser hvor tåbeligt, det er, når man gang på gang går i gang med at genåbne, så snart der er den mindste smule bedring i tallene.

Anne-Marie Krogsbøll

Nu er sydafrika-varianten nået til Sverige:
www.svt.se/nyheter/lokalt/stockholm/smittskyddslakaren-om-att-mutationer...

Det har været fremme, at den både smitter endnu hurtigere, og ser ud til at reagere dårligt på vaccinen. Hvis det er rigtigt, er vi nødt til at gå meget drastisk til værks nu, hvis vi vil undgå total katastrofe. Luk helt ned som i foråret, og så en del mere: Luk grænserne, lav udgangsforbud, luk alt ikke-essentielt. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, lige nu, med det samme, for ikke at overlade magten til disse to varianter - ellers er helvede på jord snart løs.

Eva Schwanenflügel

Anne-Marie, der står også at Sydafrika-varianten har ramt Stockholm.

Eva Schwanenflügel

Nå nej, det skrev du jo..