Det går godt med vaccineudrulningen i Danmark, det skal man bare kigge til vores europæiske nabolande for at få bekræftet.
Danmark ligger i front i EU, og godt to procent af den danske befolkning er indtil videre blevet vaccineret. Hele 120 procent af de modtagne doser er faktisk endt som små prik i befolkningens skuldre – vi får nemlig flere vacciner ud af leveringerne end forventet.
Hos Sundhedsstyrelsen er overlæge og enhedschef for vaccination Bolette Søborg også godt tilfreds med indsatsen indtil videre.
»Det er gået rigtig fint,« som hun siger.
De første ugers coronavaccination er dog ikke forløbet helt uden problemer. Den 5. januar betød en fejl hos Statens Serum Institut, at ingen borgere blev indkaldt til vaccination; nogle har svært ved at få tid til den vaccination, de er blevet indkaldt til; og flere ældre kan ikke gennemskue det digitaliserede system.
»Det er klart, at når man laver massevaccination på den her måde, så er der hele tiden ting, man skal justere og lære af. Det kan vi blive endnu bedre til end nu,« erkender Bolette Søborg.
Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at man kan øge kapaciteten til at vaccinere 100.000 danskere om dagen. Det udnytter man slet ikke i øjeblikket. Danmark modtager i øjeblikket ugentligt 56-60.000 vacciner fra Pfizer/BioNtech, og i denne uge kom de første 5.000 doser af den nye vaccine fra Moderna.
Flere medier, herunder Information, har den seneste måned skrevet kritisk om EU’s indkøbsprogram. Unionen har været for langsomt ude, og man har købt for få doser af de relevante vaccinekandidater, lyder kritikken blandt andet. Og prisen for det risikerer at blive længere samfundsnedlukninger.
Bolette Søborg forstår godt utålmodigheden.
»Vi kunne komme markant op i tempo, hvis vaccinerne var til det, der er der ingen tvivl om. Lige nu handler begrænsningen kun om, hvor mange doser vi får. Det er forståeligt, at det er frustrerende at vente, alt imens foråret nærmer sig. Vi trænger til at komme ud,« siger hun.
Planen kan ændre sig
Coronarestriktionerne herhjemme er i øjeblikket nogle af de hårdeste under hele epidemien, og netop spørgsmålet om, hvornår vi kan komme mere ud, har været hyppigt debatteret. Det skabte derfor mange overskrifter, da Sundhedsstyrelsen i sidste uge udgav en såkaldt vaccinationskalender med en mulig slutdato.
Den 27. juni regner man med at have vaccineret alle de voksne danskere, som ønsker det. Vaccinerne er endnu ikke godkendt til børn.
»Vi har brug for noget at forholde os til. Tanken med kalenderen er, at man kan finde sig selv som borger og se, hvornår man kan forvente at blive tilbudt vaccinen,« siger Bolette Søborg.
Men hun understreger også, at datoerne kun er vejledende og meget afhængige af, at alt går lige efter planen.
»Hvis den tredje vaccine fra Astra Zeneca ikke bliver godkendt i denne omgang, rykker det hele selvfølgelig længere ud i fremtiden. Der kan desværre også opstå problemer i produktion eller levering. Vi ved fra børnevaccinationsprogrammer, at sådan noget af og til sker, når der skal opskaleres massivt. Så vaccinationsplanen er løbende, vi kan hele tiden gå ind og justere den.«
Men forventningen er ifølge Bolette Søborg, at vaccinen vil få en effekt i bekæmpelsen af epidemien et stykke tid, før alle voksne danskere er vaccineret. Når de mest sårbare såsom plejehjemsbeboerne og de ældre over 80 år er vaccineret, skulle det gerne tage toppen af presset på indlæggelserne.
»Det håber vi at se effekten af i de første forårsmåneder.«
Alder og smittetryk kan påvirke rækkefølge
Der mangler dog stadig at blive besvaret et afgørende spørgsmål om coronavaccinerne, før man kan være sikker på den effekt. Nemlig om de også beskytter mod at give smitten videre. Ellers risikerer man eksempelvis, at vaccineret sundhedspersonale stadig kan smitte sårbare patienter.
Om det er tilfældet, er flere studier – både i udlandet og herhjemme – i øjeblikket ved at undersøge, og man håber på de første delresultater inden længe, fortæller Bolette Søborg.
»Forventningen er, at vaccinerede ikke kan være smittebærere. Det ville være en naturlig forlængelse af virkningen. Men det skal selvfølgelig undersøges. De resultater venter vi spændt på.«
Vaccinationskalenderen indeholder 12 grupper, der skal vaccineres i en planlagt rækkefølge. Men prioriteringen inden for gruppe 11 og 12, som er henholdsvis kritisk samfundspersonale og den brede befolkning, er endnu ikke fremlagt. I sidste ende er det en politisk beslutning, som blandt andet bliver baseret på Sundhedsstyrelsens input.
»Alder og smittetryk kan komme i spil. Måske kan man begynde med at vaccinere de unge, som genererer mest smitte, i kombination med de ældre, som har størst sundhedsrisiko. Det kan også være, man vil vaccinere sig ud af lokale smitteudbrud,« siger Bolette Søborg.
»Men forhåbentlig modtager vi så mange vacciner til den tid, at der højest er få uger mellem, hvornår de forskellige grupper bliver tilbudt vaccinen. Det afhænger jo også af, hvornår man får bestilt en tid. Så jeg tror ikke, rækkefølgen er så afgørende til den tid.«
Vigtig formidlingsopgave
Selv om danskerne er mere positivt indstillet over for den hurtigudviklede coronavaccine end befolkningerne i mange andre lande, er der stadig en del, som ikke ønsker at få den.
Ifølge HOPE-projektet fra Aarhus Universitet om befolkningens adfærd under coronakrisen er 78 procent herhjemme villige til at lade sig vaccinere mod COVID-19. Den tilsvarende andel er eksempelvis 59 procent i Sverige og 57 procent i USA.
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har for nylig erkendt, man han ikke har været god nok til at informere – især om rækkefølgen i og tidshorisonten for vaccinationsprogrammet.
»Vi kan hele tiden blive bedre i vores kommunikation,« udtalte han til DR.
Sundhedsstyrelsens kommunikationsopgave handler ikke kun om praktiske forhold ved coronavaccinen, understreger Bolette Søborg. Det er mindst lige så vigtigt at sikre danskernes tillid, så man undgår en ny HPV-sag. Dengang faldt tilslutningen til HPV-vaccinen drastisk, blandt andet i kølvandet på en TV 2-dokumentar om bivirkningerne.
»Vi har lært, at selv om man som myndighed synes, man har en god sag med et godt produkt, så kan man ikke tage for givet, at befolkningen kan se sig selv i det,« siger hun.
Sundhedsstyrelsen overvåger løbende befolkningens holdning til coronavaccinen for at følge med i, hvilken viden der bliver efterspurgt, og hvordan opbakningen er til den.
»Transparens er afgørende. Det er vores ansvar at give den information, borgerne ønsker. I sidste ende står og falder epidemibekæmpelsen jo med, om nok danskere er trygge ved at lade sig vaccinere. Det kan vi 100 procent garantere, at de kan være. Og det skal vi formidle på den bedst tænkelige måde.«
