Analyse
Læsetid: 5 min.

Med en trylleformular afslører Mette Frederiksen sit vinderprojekt. Det handler om økonomi

Med sin trylleformular om såkaldte »andengenerationsreformer« er statsminister Mette Frederiksen i gang med at neutralisere den økonomiske kritik fra både borgerligt hold og fra venstrefløjen. Her er S-regeringens nye, bærende projekt, der også tegner til at blive grundlaget for næste valgkamp
Statsminister Mette Frederiksen (S), som her ses på tirsdagens pressemøde i Landstingssalen, lægger op til, at S-regeringen på én og samme tid vil videreføre en reformkurs, der skal udvide arbejdsstyrken og sikre en bedre social balance, så uligheden ikke øges. To ambitioner, som hidtil har virket uforenelige på Christiansborg.

Statsminister Mette Frederiksen (S), som her ses på tirsdagens pressemøde i Landstingssalen, lægger op til, at S-regeringen på én og samme tid vil videreføre en reformkurs, der skal udvide arbejdsstyrken og sikre en bedre social balance, så uligheden ikke øges. To ambitioner, som hidtil har virket uforenelige på Christiansborg.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
20. januar 2021

Som regel er det et lurvet salgskneb, når noget bliver markedsført som version 2.0 – ikke mindst i den politiske verden.

Ikke desto mindre ser tricket ud til at virke for S-regeringen. Med begrebet »andengenerationsreformer« forsøger statsminister Mette Frederiksen (S) på én og samme tid at lukke munden på den borgerlige opposition og løsne en gordisk knude i egne rækker.

I månedsvis har S-regeringen været under angreb fra begge sider i Folketinget. Blå partiledere og borgerlige meningsdannere har på den ene side forsøgt at fremstille Mette Frederiksen som en ny Anker Jørgensen og har kritiseret hende for at føre en »uansvarlig« økonomisk politik.

På den anden side har venstrefløjen insisteret på, at det klart og tydeligt står i forståelsespapiret, at »den samlede balance i den økonomiske politik skal (derfor) være retfærdig og bidrage til at bekæmpe ulighed«. Nye økonomiske reformer må altså ikke vende den tunge ende nedad.

Midtimellem står De Radikale og insisterer på, at forståelsespapiret også indeholder en tvetydig formulering om, at »initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende«.

Efter vedtagelsen af Arne-reformen, som antageligt vil trække 10.450 personer ud af arbejdsstyrken, og den voldsomme gældsopbygning, der er sket som følge af de mange coronahjælpepakker, er den flersidige kritik af S-regeringen blevet intensiveret. For hvordan skal det samlede regnestykke gå op?

Debatten eksploderede, da Mette Frederiksen i et interview på TV 2 i sidste uge blev spurgt til tilbagebetalingen af den voksende statsgæld og svarede: »Det er en lidt gammeldags og måske også en lidt traditionel borgerlig måde at se det på. Jeg mener, at vi i Danmark har muligheden for at investere os ud af den krise, vi står i nu.«

Umiddelbart lyder det lidt for fiffigt blot at ville opfinde en ny måde at føre økonomisk politik. Men løsningen kan meget vel vise sig at være netop begrebet »andengenerationsreformer«. I et interview til Børsen tirsdag konfronterede statsministeren ikke alene de borgerlige kritikere, men præsenterede også en ny reformdagsorden, som rummer potentialet til at blive endnu et trumfkort for S-regeringen.

To fluer med ét smæk

Idéen er kort og kompliceret at opkvalificere ledige frem for blot at forringe deres ydelser, som det ellers gradvist er sket gennem de seneste ti år.

På dagens arbejdsmarked vurderer eksperter, at potentialet for at øge beskæftigelsen ved at sænke overførselsindkomsterne er udtømt, og i stedet foreslår Mette Frederiksen altså nu en ny generation af mere intelligente arbejdsmarkedsreformer:

»Jeg vil advare imod, at man falder tilbage i den gamle diskussion, at det kun handler om antal hoveder på arbejdsmarkedet,« siger Mette Frederiksen i Børsen-interviewet og fortsætter:

»Det er en måde at tænke økonomi på, der er ude af trit med virkeligheden. Derfor bliver man nødt til at have lige så meget fokus på uddannelse og kompetence, som man har på, hvor mange der går på arbejde. Vi skal have en større, en bedre og en dygtigere arbejdsstyrke.«

På forunderlig vis lægger statsministeren altså op til, at S-regeringen på én og samme tid vil videreføre en reformkurs, der skal udvide arbejdsstyrken og sikre en bedre social balance, så uligheden ikke øges. To ambitioner, som hidtil har virket uforenelige på Christiansborg.

Den tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen udnyttede således finanskrisen til at gennemtvinge en større chokterapi af velfærdsbesparelser, og tidligere S-statsminister Helle Thorning-Schmidt valgte at prioritere skattelettelser i toppen. Nu kommer den næste generation af reformer.

Parolen om opkvalificering slår flere fluer med ét smæk for Mette Frederiksen. Ved at insistere på at ville øge den strukturelle beskæftigelse med mindst 10.000 personer afmonterer hun effektivt kritikken fra borgerligt hold og ved samtidig at ville målrette indsatsen mod dels »kvinder med især ikkevestlig baggrund, der ikke har et arbejde«, og dels de »50.000 unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller et arbejde« dæmper Mette Frederiksen også venstrefløjens bange anelser.

Hvis det rent faktisk skulle lykkes at få flere ikkevestlige kvinder ud i arbejde og få flere unge i gang med en reel uddannelse, vil det både styrke dansk samfundsøkonomi og mindske uligheden ved at løfte bunden.

Trumf til næste valg

På papiret er der tale om et politisk columbusæg. Indtil videre har S-regeringen dog ikke fremlagt gennemarbejdede forslag til, hvordan den nye generation af reformer konkret skal udformes – og dermed også en mere præcis beskrivelse af virkemidler og praktiske konsekvenser. Men også her synes regeringstoppen at være bedre forberedt end såvel oppositionen som støttepartierne.

Tilbage i efteråret nedsatte finansminister Nicolai Wammen (S) en ny arbejdsgruppe med titlen ’Kommission for andengenerationsreformer’, som har fået økonomiprofessor Nina Smith som formand. Senest i 2022 skal hun fremlægge et større katalog af forslag til nye reformer, og som hun udtalte allerede ved nedsættelsen af kommissionen, så er der tale om et omfattende udviklingsarbejde:

»De lavthængende frugter i forhold til at øge beskæftigelsen og sænke ledigheden er høstet. Fremtidig vækst og velstand kommer til at afhænge af vores evne til at udtænke nye reformer, som tager livtag med nutidens langt mere komplekse udfordringer blandt andet på uddannelsesområdet og i forhold til produktivitetsdagsordenen. Her er ingen lette løsninger.«

Reelt har Smith-kommissionen karakter af en tænketank, der skal formulere slagnumrene til Mette Frederiksens næste valgkamp. Siden tiden som beskæftigelsesminister i 2010’erne har Socialdemokratiets formand været personligt optaget af udfordringerne med at få folk fra kanten af arbejdsmarkedet trukket med ind i reel beskæftigelse, og hendes dedikation til de anbefalinger, som Nina Smith må komme frem til, vil overtrumfe de fleste andre politiske mærkesager.

Hvis S-regeringen skal siges at have et større projekt, er og bliver det »andengenerationsreformer«. Hvor forpligtelsen på grøn omstilling og stram udlændingepolitik i første omgang kun har været taktiske indrømmelser på vejen frem mod magten, er ambitionen om at ville øge beskæftigelsen blandt ikkevestlige kvinder og øge uddannelsesniveauet blandt alle landets unge døgenigte selve formålet for S-regeringen.

Det hjælper bestemt også, at ingen partier i Folketinget for alvor vil kunne udfordre ambitionen. Mette Frederiksen har fat i endnu en vindersag.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Kresten Finnemann Juhl

Har vi mon taget hul på et nyt socialdemokratisk århundrede?

Helle Walther, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det har jo altid været et socialdemokratisk projekt at arbejde for beskæftigelse. Det nye er faktisk, at statsministeren gør opmærksom på, at det er vigtigere at få folk uddannet og opkvalificeret.
Det var dog også den politik, Nyrup i høj grad førte i 90erne for at gøre en ende på afmatningen - ligesom en anden politik, der også ser ud til at vende tilbage: kampen for at sikre ejerskabet til danske virksomheder på danske hænder, som delvist blev ført i en alliance med pensionskasser og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kampen imod kinesisk fri adgang synes at have gjort EU møre, så det igen bliver legalt at træffe den slags forholdsregler imod at blive undergravet på lønmodtagervilkår og fjendtlig overtagelse.

søren ploug, Malan Helge og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Anker Nielsen

"øge uddannelsesniveauet blandt alle landets unge døgenigte"
Det er samtidig vigtigt, at der bliver plads til de mange unge, der ikke har evnerne eller ikke magter at side på en skolebænk. At sørge for at der er en plads på arbejdsmarkedet til dem, med de kompetencer de nu engang har, og ikke at tvinge dem ud i endnu et nederlag i uddannelsessystemet. Der er mange grunde til at de ikke magter at gå i skole, og det er ikke umiddelbart til at se på dem, så døm dem ikke som døgenigte.

Claus Kaae, søren ploug, Malan Helge, ingemaje lange, Anders Reinholdt, P.G. Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Martin Rønnow Klarlund, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der kunne også gøres en hel del for at løfte erhvervsskolerne.

Og så må virksomhederne til at tage praktikanter/lærlinge, istedet for at benytte sig af ledige der sendes i (for dem) gratis virksomhedspraktik eller underbetalt indenlandsk/udenlandsk arbejdskraft.

Jan Fritsbøger, søren ploug, ingemaje lange, Susanne Kaspersen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Martin Rønnow Klarlund, Steen K Petersen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Anker Nielsen, der er ingen vej udenom at bibringe ALLE unge de færdigheder, medmindre de har en reel neurologisk skavank. Vi må finde ud af, hvad der skal til og bruge ressourcerne på det - i stedet for at have et skolesystem, der er indrettet på at frasortere.
Det kræver imidlertid et skolesystem, der er anderledes inkluderende og tager udgangspunkt i den enkelte elev, som i små klasser formår at skabe en herredømmefri forståelse af betydningen af at mestre den moderne verden og de krav, den stiller til os - og til at indgyde selvtillid i børnene til at tro på, at interessen kommer med beskæftigelsen, og at forståelsen kommer med interessen.

Claus Kaae, søren ploug, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Det var lidt paradoksalt at høre Pernille Vermund i folketinget sige, at Fogh vandt magten i 2001, fordi han førte soc.dem politik. Og noget er der om snakken, da det blev fortalt dengang, at han og Hjort havde planlagt det sådan , droppet minimalstaten og omklamret den soc. dem ideologi med en snert af V og så DF udlændingepolitik, solgt sig til Pia K, for at få magten. Nok sådan historiebøgerne også vil beskrive det.
Mette F havde lagt en plan for valget i 2019, brugt 4 år på det, og vandt valget på det og har indtil nu gennemført, hvad hun gik til valg på. Der kom en covid 19 i vejen, men alligevel har de fået gennemført brede forlig og finanslov med deres støttepartier. Jeg tror ikke, hun er interesseret i ren rød flertalsregering, men helst arbejde med brede forlig og med begge sider i folketinget, det er bedst for demokratiet. Så nej der kommer ikke et valg i oktober. Der kommer et godt KVL for de røde partier og det er kun fint.

Peter Beck-Lauritzen, Malan Helge og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, alletiders med de reformer - nu må kritikere - herunder journalister steppe op - tage sig sammen - og virkelig komme med noget substantielt - i stedet for de sædvanlige automat floskler om på den ene side- send flere penge - og på den anden side - skattestop - letkøbt politisk tænkning - og journalistik - og altså nu også afsløret som dårlig og meningsløs. Fortid.

Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Uforeneligt at udvide arbejdsstyrken og mindske uligheden? Ikke hvis man giver folk den løn de fortjener - altså dem der faktisk skaber værdi, enten i form af samfundsrelevant service, viden eller produktion.

For et halvt hundrede år siden sprang et Apollo-foto ud gennem folks tv-skærme og viste Jorden som en smuk, men skrøbelig klode, med en tynd atmosfære som vi er nødt til at passe på, hvis vi vil overleve som art. Et fotografi som adresserede og tvang os til at gentænke alle aspekter af den menneskelige eksistens, fra det nærmest mirakuløse i at vi overhovedet er her til krig og fattigdom.
I dag er vi (der mener, eller i hvert fald opfører os som om, vi har verdensherredømmet) ramt af en epidemi, som tvinger os til gentænke begrebet arbejde. For hvad har virkelig værdi og hvad ender med at slå os ihjel? Hvem gør i sandhed en nyttig indsats og hvis arbejde kan er vi i virkeligheden bedst tjent uden? I den forbindelse kan man passende også gentænke belønningssystemet: du kan faktisk gøre det selv, ved at stille spørgsmålet: Hvor meget er mit arbejde egentlig værd?

søren ploug, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

PO: du fortjener en plads i "andengenerationskommisionen", sammen med Nina Smith. Så er jeg mete sikker på, at reformen kommer til at fungere: kvalifisering af arbejdsstyrken og engagering af de unge, via uddannelse og lærepladser, samt at de fattige opkvalifiseres, med deraf et større forbrug, til gavn for samfundet. Det er jo det, hele Corona-øvelsen har haft fokus på.
"De rige" har fået deres, så nu skal de også levere, flere arbejdspladser og stimulere den økonomiske aktivitet, til gavn for samfundet. Passive penge og formuer, duer ikke. Ide-rigdommene har blomstret i corona-tiden, nu skal ideerne aktiveres, til gunst for samfundet.
Håber Mettes præsentation også bliver "virkeligheds-svarende" og ikke ender som et luftkastel, med mere til de rige, svindlerne og skatteundragerne!

søren ploug, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

vi har længe bevæget os i en retning hvor arbejdets reelle værdi har fået mindre og mindre betydning for lønnen, til gengæld er betydningen af position blevet øget, jo højere du kommer "op" jo mere overbetalt bliver du, den udvikling er sket fordi egoisme er blevet mere og mere anerkendt som nyttigt, og fordi dem "i toppen" har mest magt til at bestemme udviklingen,
et samfund baseret på empati og fællesskab vil naturligt nok blive mere retfærdigt og trives langt bedre,
og indvendingen med at egoisme er godt, fordi det har skabt velstanden og gjort os så rige, klinger hult hvis man indser at rigdom ( vild overflod ) slet ikke gavner trivslen, den gør det modsatte !
og så koster den jo dyrt for naturen, det globale økosystem og ikke mindst klimaet,
grådigheden og egoismen er en fatal katastrofe, langt farligere end den pandemi vi for tiden lever med.

Jan Fritsbøger

peter, du gør som "alle" andre du fokuserer på arbejdspladser og øget økonomisk aktivitet som et gode,
men økonomisk aktivitet er for længst blevet en kræftsvulst på samfundet, vi skal slappe temmelig meget af med produktion og forbrug hvis vi skal have en fremtid,
der er IKKE brug for vækst, der er kun brug for en mere retfærdig fordeling, både nationalt og globalt,
og det kunne jo for eksempel opnås med nedsættelse af arbejdstiden til 10 timer/uge, så kunne der nemt blive jobs til alle der vil og kan, og samtidig ville vi få en masse kvalitetstid med familien frigjort,
og ja jeg ved godt det er utopi, men det er faktisk endnu mere utopisk at tro at vi kan beholde væksten, og blive ved som hidtil bare med lidt "grønnere" overforbrug.