Analyse
Læsetid: 5 min.

Med en trylleformular afslører Mette Frederiksen sit vinderprojekt. Det handler om økonomi

Med sin trylleformular om såkaldte »andengenerationsreformer« er statsminister Mette Frederiksen i gang med at neutralisere den økonomiske kritik fra både borgerligt hold og fra venstrefløjen. Her er S-regeringens nye, bærende projekt, der også tegner til at blive grundlaget for næste valgkamp
Statsminister Mette Frederiksen (S), som her ses på tirsdagens pressemøde i Landstingssalen, lægger op til, at S-regeringen på én og samme tid vil videreføre en reformkurs, der skal udvide arbejdsstyrken og sikre en bedre social balance, så uligheden ikke øges. To ambitioner, som hidtil har virket uforenelige på Christiansborg.

Statsminister Mette Frederiksen (S), som her ses på tirsdagens pressemøde i Landstingssalen, lægger op til, at S-regeringen på én og samme tid vil videreføre en reformkurs, der skal udvide arbejdsstyrken og sikre en bedre social balance, så uligheden ikke øges. To ambitioner, som hidtil har virket uforenelige på Christiansborg.

Mads Claus Rasmussen

Indland
20. januar 2021

Som regel er det et lurvet salgskneb, når noget bliver markedsført som version 2.0 – ikke mindst i den politiske verden.

Ikke desto mindre ser tricket ud til at virke for S-regeringen. Med begrebet »andengenerationsreformer« forsøger statsminister Mette Frederiksen (S) på én og samme tid at lukke munden på den borgerlige opposition og løsne en gordisk knude i egne rækker.

I månedsvis har S-regeringen været under angreb fra begge sider i Folketinget. Blå partiledere og borgerlige meningsdannere har på den ene side forsøgt at fremstille Mette Frederiksen som en ny Anker Jørgensen og har kritiseret hende for at føre en »uansvarlig« økonomisk politik.

På den anden side har venstrefløjen insisteret på, at det klart og tydeligt står i forståelsespapiret, at »den samlede balance i den økonomiske politik skal (derfor) være retfærdig og bidrage til at bekæmpe ulighed«. Nye økonomiske reformer må altså ikke vende den tunge ende nedad.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

De såkaldte reformer der indtil nu er indført handler i virkeligheden om sociale nedskæringer, forringet social sikkerhed, forringelser af borgernes retssikkerhed, øget overvågning af borgerne, eksklusion af børn, øget kontrol af borgerne, indsamling af borgernes private data, øget egenbetalingen, mørklægning af den øverste statslige magts rum, forringede muligheder for demokratisk kontrol af regeringen, vidtrækkende tvangsregistrering af følsomme helbredsoplysninger, tvangsindsamling af dna i et centralt genomregister, massiv datadeling af stærkt følsomme sundhedsdata uden samtykke m.m.

Dem som seriøst er interesseret i at vide hvad der er foregået, og hvad der sikkert kommer, bør nøje læse følgende artikel som er en gennemgang af reformerne: "Igennem det seneste årti er der blevet gennemført store politiske forringelser af forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser, især på social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Nedenfor skitseres en oversigt over nogle af de vigtigste lovgivninger og beslutninger fra perioden 2007-2017 på dette område."
https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Regeringernes strudsepolitik med at lukke øjnene for fattigdom er helt forfejlet. Problemerne forsvinder ikke bare fordi man lukker øjnene og håber, at de derved er glemt og borte. I Danmark er der folk, der skipper måltider og afstår fra at købe nødvendig medicin fordi de ikke har råd. Det er på høje tid, at vi indser, at fattigdom er et problem i Danmark. Det er en fordel for alle, hvis man fjerner fattigdommen. Samfundet sparer en masse i sundhedsvæsenet, arbejdsløshed, ja selv i kriminalforsorgen. Ved at fjerne penge problemet lever man længere, sundere og man er mere produktiv. Og nej, der bliver ikke færre som arbejder, tværtimod skaber et bedre helbred bedre mulighed for deltagelse.

Samtidigt med de sociale nedskæringer er der givet massive skattelettelser til overklassen, deregulering af banker, milliarder i erhvervsstøtte etc, i det hele taget er pengene flyttet væk fra over halvdelen af befolkningen og op til toppen af samfundet.

Overvej muligheden for at ændre politik væk fra den sædvanlige sociale nedskæringspolitik og at fjerne fattigdommen i Danmark. Det er trods alt kun et spørgsmål om vilje, om vores vilje, om din vilje, om alles vilje. At fjerne fattigdommen er et simpelt spørgsmål om penge. Fjerner vi problemet omkring mangel på penge, letter vi hverdagen i en grad der løfter mennesket ud af tågen, håbløsheden og væk fra kanten. Dette greb alene øger muligheden for fremgang i forbløffende grad, det gør faktisk hele forskellen. Fattigdommen spærrer effektivt for fremgangen, mennesket holdes nede.

Når pengene fjernes fra bunden af samfundet og gives i skattelettelser til dem som har rigeligt, skaber det fattigdom, endog børnefattigdom, som vi nu har her i landet. Hvis man er fattig er der en hel del som man ikke har mulighed for, nogle må vælge mellem medicin eller mad, ofte fravælges tandlægen, ferier er ikke en valgmulighed overhovedet. Flere af disse fravalg skader helbredet på længere sigt.

Vi får ofte fortalt at der ikke er penge nok til at fjerne fattigdommen. Det er en løgn som de rige har bygget op over flere årtier. Den fattigdom som er skabt de sidste tyve år, kommer sig af de sociale nedskæringer politikerne har indført ved lov, det er de penge som er flyttet op i samfundet, det er bl.a. derfor der i dag er så mange rige her i landet. Med andre ord fjerner man fattigdommen ved at rulle de sociale nedskæringer tilbage.

Det skaber et mere lige samfund, et mere sundere samfund og et mere retfærdigt samfund. Samtidigt er der ingen som kommer til at mangle noget ved denne nye retning. De rigeste skal simpelthen bare hente pengene hjem fra skattely. De store techvirksomheder skal bare til at betale skat ligesom alle andre. Finansverdenen behøver ikke engang at standse deres gambling på alverdens børser, det handler om ganske få procenter mindre.

I første omgang skal staten fjerne fattigdommen, med andre ord hæfter staten for udgiften. Derefter er det op til politikerne at justere lovene, således at der igen kommer balance i regnskabet. Samtidigt med at politikerne fjerner fattigdommen, kommer der gang i hjulene igen, da det kun er de fattige der bruger alle pengene, de har ikke råd til at spare op, de flytter ikke pengene i skattely etc. Med andre ord fjerner vi det problem, som hele samfundet har efter Corona. Det er en Win-win situation. Det hele kan gøres på under et år.

Staten har ført virksomhederne og milliardærerne ud af håbløsheden, nu er det de fattiges tur. Vi skal aldrig mere tolerere børnefattigdom i Danmark.

Susanne Waade, Claus Kaae, søren ploug, ingemaje lange, Susanne Kaspersen, P.G. Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Martin Rønnow Klarlund, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Jette Olesen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Dan D. Jensen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Har vi mon taget hul på et nyt socialdemokratisk århundrede?

Helle Walther, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det har jo altid været et socialdemokratisk projekt at arbejde for beskæftigelse. Det nye er faktisk, at statsministeren gør opmærksom på, at det er vigtigere at få folk uddannet og opkvalificeret.
Det var dog også den politik, Nyrup i høj grad førte i 90erne for at gøre en ende på afmatningen - ligesom en anden politik, der også ser ud til at vende tilbage: kampen for at sikre ejerskabet til danske virksomheder på danske hænder, som delvist blev ført i en alliance med pensionskasser og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kampen imod kinesisk fri adgang synes at have gjort EU møre, så det igen bliver legalt at træffe den slags forholdsregler imod at blive undergravet på lønmodtagervilkår og fjendtlig overtagelse.

søren ploug, Malan Helge og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Anker Nielsen

"øge uddannelsesniveauet blandt alle landets unge døgenigte"
Det er samtidig vigtigt, at der bliver plads til de mange unge, der ikke har evnerne eller ikke magter at side på en skolebænk. At sørge for at der er en plads på arbejdsmarkedet til dem, med de kompetencer de nu engang har, og ikke at tvinge dem ud i endnu et nederlag i uddannelsessystemet. Der er mange grunde til at de ikke magter at gå i skole, og det er ikke umiddelbart til at se på dem, så døm dem ikke som døgenigte.

Claus Kaae, søren ploug, Malan Helge, ingemaje lange, Anders Reinholdt, P.G. Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Martin Rønnow Klarlund, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der kunne også gøres en hel del for at løfte erhvervsskolerne.

Og så må virksomhederne til at tage praktikanter/lærlinge, istedet for at benytte sig af ledige der sendes i (for dem) gratis virksomhedspraktik eller underbetalt indenlandsk/udenlandsk arbejdskraft.

Jan Weber Fritsbøger, søren ploug, ingemaje lange, Susanne Kaspersen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Martin Rønnow Klarlund, Steen K Petersen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Anker Nielsen, der er ingen vej udenom at bibringe ALLE unge de færdigheder, medmindre de har en reel neurologisk skavank. Vi må finde ud af, hvad der skal til og bruge ressourcerne på det - i stedet for at have et skolesystem, der er indrettet på at frasortere.
Det kræver imidlertid et skolesystem, der er anderledes inkluderende og tager udgangspunkt i den enkelte elev, som i små klasser formår at skabe en herredømmefri forståelse af betydningen af at mestre den moderne verden og de krav, den stiller til os - og til at indgyde selvtillid i børnene til at tro på, at interessen kommer med beskæftigelsen, og at forståelsen kommer med interessen.

Claus Kaae, søren ploug, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Det var lidt paradoksalt at høre Pernille Vermund i folketinget sige, at Fogh vandt magten i 2001, fordi han førte soc.dem politik. Og noget er der om snakken, da det blev fortalt dengang, at han og Hjort havde planlagt det sådan , droppet minimalstaten og omklamret den soc. dem ideologi med en snert af V og så DF udlændingepolitik, solgt sig til Pia K, for at få magten. Nok sådan historiebøgerne også vil beskrive det.
Mette F havde lagt en plan for valget i 2019, brugt 4 år på det, og vandt valget på det og har indtil nu gennemført, hvad hun gik til valg på. Der kom en covid 19 i vejen, men alligevel har de fået gennemført brede forlig og finanslov med deres støttepartier. Jeg tror ikke, hun er interesseret i ren rød flertalsregering, men helst arbejde med brede forlig og med begge sider i folketinget, det er bedst for demokratiet. Så nej der kommer ikke et valg i oktober. Der kommer et godt KVL for de røde partier og det er kun fint.

Peter Beck-Lauritzen, Malan Helge og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, alletiders med de reformer - nu må kritikere - herunder journalister steppe op - tage sig sammen - og virkelig komme med noget substantielt - i stedet for de sædvanlige automat floskler om på den ene side- send flere penge - og på den anden side - skattestop - letkøbt politisk tænkning - og journalistik - og altså nu også afsløret som dårlig og meningsløs. Fortid.

Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Uforeneligt at udvide arbejdsstyrken og mindske uligheden? Ikke hvis man giver folk den løn de fortjener - altså dem der faktisk skaber værdi, enten i form af samfundsrelevant service, viden eller produktion.

For et halvt hundrede år siden sprang et Apollo-foto ud gennem folks tv-skærme og viste Jorden som en smuk, men skrøbelig klode, med en tynd atmosfære som vi er nødt til at passe på, hvis vi vil overleve som art. Et fotografi som adresserede og tvang os til at gentænke alle aspekter af den menneskelige eksistens, fra det nærmest mirakuløse i at vi overhovedet er her til krig og fattigdom.
I dag er vi (der mener, eller i hvert fald opfører os som om, vi har verdensherredømmet) ramt af en epidemi, som tvinger os til gentænke begrebet arbejde. For hvad har virkelig værdi og hvad ender med at slå os ihjel? Hvem gør i sandhed en nyttig indsats og hvis arbejde kan er vi i virkeligheden bedst tjent uden? I den forbindelse kan man passende også gentænke belønningssystemet: du kan faktisk gøre det selv, ved at stille spørgsmålet: Hvor meget er mit arbejde egentlig værd?

søren ploug, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

PO: du fortjener en plads i "andengenerationskommisionen", sammen med Nina Smith. Så er jeg mete sikker på, at reformen kommer til at fungere: kvalifisering af arbejdsstyrken og engagering af de unge, via uddannelse og lærepladser, samt at de fattige opkvalifiseres, med deraf et større forbrug, til gavn for samfundet. Det er jo det, hele Corona-øvelsen har haft fokus på.
"De rige" har fået deres, så nu skal de også levere, flere arbejdspladser og stimulere den økonomiske aktivitet, til gavn for samfundet. Passive penge og formuer, duer ikke. Ide-rigdommene har blomstret i corona-tiden, nu skal ideerne aktiveres, til gunst for samfundet.
Håber Mettes præsentation også bliver "virkeligheds-svarende" og ikke ender som et luftkastel, med mere til de rige, svindlerne og skatteundragerne!

søren ploug, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

vi har længe bevæget os i en retning hvor arbejdets reelle værdi har fået mindre og mindre betydning for lønnen, til gengæld er betydningen af position blevet øget, jo højere du kommer "op" jo mere overbetalt bliver du, den udvikling er sket fordi egoisme er blevet mere og mere anerkendt som nyttigt, og fordi dem "i toppen" har mest magt til at bestemme udviklingen,
et samfund baseret på empati og fællesskab vil naturligt nok blive mere retfærdigt og trives langt bedre,
og indvendingen med at egoisme er godt, fordi det har skabt velstanden og gjort os så rige, klinger hult hvis man indser at rigdom ( vild overflod ) slet ikke gavner trivslen, den gør det modsatte !
og så koster den jo dyrt for naturen, det globale økosystem og ikke mindst klimaet,
grådigheden og egoismen er en fatal katastrofe, langt farligere end den pandemi vi for tiden lever med.

Jan Weber Fritsbøger

peter, du gør som "alle" andre du fokuserer på arbejdspladser og øget økonomisk aktivitet som et gode,
men økonomisk aktivitet er for længst blevet en kræftsvulst på samfundet, vi skal slappe temmelig meget af med produktion og forbrug hvis vi skal have en fremtid,
der er IKKE brug for vækst, der er kun brug for en mere retfærdig fordeling, både nationalt og globalt,
og det kunne jo for eksempel opnås med nedsættelse af arbejdstiden til 10 timer/uge, så kunne der nemt blive jobs til alle der vil og kan, og samtidig ville vi få en masse kvalitetstid med familien frigjort,
og ja jeg ved godt det er utopi, men det er faktisk endnu mere utopisk at tro at vi kan beholde væksten, og blive ved som hidtil bare med lidt "grønnere" overforbrug.