Nyhed
Læsetid: 5 min.

Selv om USA tilbød oplysninger om Scandinavian Star, reagerede dansk politi ikke

Få dage efter mordbranden på norgesbåden Scandinavian Star tilbød USA at dele oplysninger om skibet, der tidligere havde sejlet i amerikansk farvand. Men selv om dansk politi skulle efterforske skibets sødygtighed samt ejer- og forsikringsforhold, kontaktede man ikke amerikanerne. Det er helt uforståeligt, mener folketingsmedlem Søren Søndergaard, der nu vil bede justitsministeren om en forklaring
I dag, 30 år efter Scandinavian Star-branden, kan det være svært at vide, hvad de amerikanske myndigheder ville have fortalt dansk politi, hvis de havde kontaktet dem umiddelbart efter. Men det er noget af det, som en ny undersøgelse må belyse, mener Søren Søndergaard (EL).

I dag, 30 år efter Scandinavian Star-branden, kan det være svært at vide, hvad de amerikanske myndigheder ville have fortalt dansk politi, hvis de havde kontaktet dem umiddelbart efter. Men det er noget af det, som en ny undersøgelse må belyse, mener Søren Søndergaard (EL).

Jens Dige

Indland
12. januar 2021

Da en brand brød ud natten til den 7. april 1990 på skibet Scandinavian Star, der få dage forinden var sat i rutefart mellem Oslo og Frederikshavn, blev det bemærket af den amerikanske ambassade i Oslo.

Amerikanerne kendte nemlig godt til dette skib – og ikke for det gode.

Scandinavian Star havde med base i Florida sejlet med krydstogtspassagerer for rederiet SeaEscape, og i marts 1988 havde skibet også været ramt af en brand. Derfor tilbød den amerikanske ambassade at dele sine oplysninger om tidligere undersøgelser af skibet med myndighederne i Skandinavien.

Det fremgår af et referat udarbejdet af den senere politidirektør Johan Reimann, som dengang var kontorchef i Justitsministeriet. Referatet blev lavet samme dag, som et møde mellem justitsmyndighederne fra Danmark, Norge og Sverige i Oslo den 10. april 1990, altså ganske få dage efter den påsatte brand, der kostede 159 mennesker livet.

Referatet har ifølge Informations oplysninger hidtil været ukendt for offentligheden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

På med vanten, mord-brande forældes aldrig, heller ikke i Guds eget land.

Claus Bødtcher-Hansen, Gitte Loeyche, Espen Bøgh, Alvin Jensen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Stop stop stop!
Efter 30 år kommer der ikke ny nyttig viden frem af glemslens tåger. Der kommer kun flere mangelfulde brudstykker af viden/uvidenhed til fremtidens konspirationsteorier.
Politiet i de Skandinaviske lande lavede et elendigt stykke efterforskning. Det er sørgeligt, men vi må lære at leve med det for det bliver ikke anderledes. Forhåbentlig kan nogen gøre det bedre en anden gang.

Aldrig aldrig aldrig! skal vi affinde os med den lemfældige granskning, der er foretaget i denne sag, og vi kan lære meget mere - mhp. på fremtidig forebyggelse.
Der omkom 159 mennesker under de mest forfærdelige omstændigheder - nogen må stilles til ansvar!
Igen tak til Ulrik Dahlin for at forfølge sagen.

lars pedersen, Hanne Utoft, Svend Erik Sokkelund, Jan August, Claus Bødtcher-Hansen, Gitte Loeyche og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar