Baggrund
Læsetid: 11 min.

I Vinderup er de optimistiske. Men nedlukningen og minksagen gør ondt på de lokale

Vinteren har lagt Vinderup øde, men vaccinationer, en ny sportsgren og gammel sladder holder humøret oppe, også selv om restriktionerne fører til afsavn og kritik. Information er igen taget til Vinderup for at se, hvordan anden bølge påvirker lokalsamfundet i Vestjylland
Under navnet ’Hakkedrengene’ holder (fra venstre) Søren Gutkinsen, Kurt Damgaard, Poul Pedersen – også kendt som ’Lille-Poul’ – og Svend Åge Madsen – også kendt som ’Svoger’ – orden i Vinderups park, Anlægget. Det sættes der pris på i byen, og Hakkedrengene får ofte sponsoreret lidt til morgenkaffen fra de forretningsdrivende.

Under navnet ’Hakkedrengene’ holder (fra venstre) Søren Gutkinsen, Kurt Damgaard, Poul Pedersen – også kendt som ’Lille-Poul’ – og Svend Åge Madsen – også kendt som ’Svoger’ – orden i Vinderups park, Anlægget. Det sættes der pris på i byen, og Hakkedrengene får ofte sponsoreret lidt til morgenkaffen fra de forretningsdrivende.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
25. januar 2021

På hovedgaden i Vinderup er der tomt for mennesker, og stemningen er markant anderledes, end sidst Information var på besøg i den vestjyske by.

Dengang lige før sommer var tingene omsider ved at normalisere sig efter coronapandemiens udbrud. Byens borgere kunne igen mødes på hovedgaden til Open by Night med flag langs gaden og slagtilbud i butikkerne. Dog med visse begrænsninger, for der var hverken grillmad, livemusik eller aktiviteter for børnene som sædvanligt. Alligevel glædede befolkningen sig over, at det værste nu var overstået, og at man gik lysere tider i møde.

Men glæden varede kun en kort stund. Coronavirus har endnu engang lukket Danmark ned, og dertil er vinteren kommet snigende. For Vinderup betyder det, at butikkerne i gågaden er lukket, de ældre på plejehjemmene sidder isoleret, og idrætslivet er blevet tvunget til at rykke udenfor i minusgraderne.

Information er atter draget til den lille vestjyske by for at se, hvordan borgerne tackler anden nedlukning.

Total konkurrenceforvridning

På et hjørne langs hovedgaden ligger Din Tøjmand. Butikken er ejet af Jens Tang, som også er formand for den lokale handelsforening. Ude foran hovedindgangen står et gult skilt med teksten: »Mangler du noget fra butikken, så ring eller SMS.«

Indenfor går Jens Tang hastigt rundt i sine sutsko. Han har en blomstret skjorte og jeans med hvide malerpletter på. Medejeren Jesper Lund ligger på knæ og bakser med nogle ophæng til sko ved den ene væg. De har blandt andet brugt nedlukningstiden på at rykke rundt og male. På den måde holder de humøret oppe og benytter også lejligheden til at få en »lille skarp« til morgenkaffen.

»Der er jo ingen, der kommer ind i butikken alligevel, så vi kan jo godt sidde og få en lille jæn,« griner han mellem borde med sweatshirts og stativer med jeans og skjorter.

Denne gang har nedlukningen været en del nemmere for Jens Tang, fordi han var tvunget til at lukke butikken efter jul. På den måde slap han for de bekymringer, han havde i foråret om, hvorvidt han fortsat kunne holde åbent, og hvordan hans beslutning ville blive mødt af de lokale.

»Det tog sgu nattesøvnen i et stykke tid,« siger han med rynket pande.

Men det betyder ikke, at butiksejeren ikke er træt af restriktionerne. Han savner den daglige snak med kunderne, men nedlukningen er også begyndt at slide på butikkens økonomi. Især »Fru Frederiksens« formaninger på pressemøderne om at købe ind online for at mindske smitten ville han gerne være fri for.

»Folk kan jo sagtens ringe herned og få os til at stille varerne frem til døren,« siger han. »Men det gør de jo ikke, når hun står der og gentager, at man skal handle online.«

Ejerne af Din Tøjmand i Vinderup, Jens Tang (tv.) og Jesper Lund (th.), tror, det er en ulempe at sælge herretøj under nedlukningen. Dametøjsbutikken inde ved siden af, By Margon, har solgt tøj på liveauktion på Facebook, men det tror Jens Tang ikke, at Din Tøjmand kan. »Mænd gider ikke sidde derhjemme og se på fem skjorter,« siger han.

Ejerne af Din Tøjmand i Vinderup, Jens Tang (tv.) og Jesper Lund (th.), tror, det er en ulempe at sælge herretøj under nedlukningen. Dametøjsbutikken inde ved siden af, By Margon, har solgt tøj på liveauktion på Facebook, men det tror Jens Tang ikke, at Din Tøjmand kan. »Mænd gider ikke sidde derhjemme og se på fem skjorter,« siger han.

Emilie Lærke Henriksen

Han forstår heller ikke, at restriktionerne ikke kan blive lempet bare en lille smule, så butikken ville kunne holde åbent. Han er villig til at gøre meget for at få det til at lykkes på forsvarlig vis. Det formåede de eksempelvis under Black Friday, hvor de startede med tilbuddene allerede om mandagen og forlængede deres åbningstider for at sprede det hele lidt ud.

»Det gik stille og roligt, og der var ikke flere folk, end der kunne holde til at være,« mener Jens Tang.

De var klar til at åbne butikken den 18. januar, »vi skal jo være lidt naive«, siger han. Men restriktionerne blev forlænget. Igen. Han ærgrer sig over, at Bilka i Holstebro stadig kan holde deres nonfood-afdeling åben. De har kørt tøj frem i forreste række, har han bemærket.

»Så kan man jo bare gå derhen og købe både køkkenmaskiner og underbukser,« siger han. »Det er lidt uretfærdigt, det synes vi godt nok. Det er total konkurrenceforvridning.«

Det er han ikke den eneste, der mener. Også andre butiksejere i landet har råbt op og krævet et opgør med konkurrenternes fordele over for TV 2.

Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen (S) har imidlertid afvist at ændre på reglerne og afskærme visse afdelinger i supermarkederne med den begrundelse, at folk bliver presset sammen på et mindre areal, hvis man gør det.

I butikken stikker en kunde hovedet ind ad bagdøren.

»Jeg tror, min knægt har noget, han skal have byttet. Kan det lade sig gøre?« spørger han.

Jesper Lund tøver. Han er ikke helt sikker på, hvilke regler der gælder for tiden.

»Kan du ikke sige til ham, han skal ringe herned og fortælle, hvad han gerne vil have, så kan vi lige prøve at stille lidt frem i bagdøren,« siger Jesper Lund nede fra gulvet.

Lidt gammel sladder

I midten af Vinderup ligger Anlægget. En stor park med træer, bække og en legeplads, hvor både unge og ældre ofte mødes. Denne frostklare morgen er symmetriske streger at finde langs gangstierne, der sirligt snor sig gennem anlægget. Det er ’Hakkedrengene’, der har været på spil.

Hakkedrengene er en flok af Vinderups pensionerede herrer, som sørger for at pleje anlæggets stisystemer. De fleste har kendt hinanden, siden de var børn, og normalt mødes de i Anlægget en gang hver 14. dag for at rive og hakke – og »snakke lidt om damer«, som hakkedrengen Bent Gludsted grinende forklarer det.

Sidst Information besøgte slænget i slutningen af maj, var møderne færre end sædvanligt. Hakket blev der nu alligevel indimellem, for »det er vigtigt at holde sig i gang og rask«, som Bent Gludsted dengang formulerede det.

Emilie Lærke Henriksen

Dengang var Hakkedrengene ikke så bange for corona. Sådan er det stadigvæk. Det skyldes ifølge deres uformelle formand, Svend Åge Jensen, bedre kendt som Svoger, at de ikke kender nogen tæt på, som har været hårdt ramt af sygdommen. Alligevel overholder de retningslinjerne, mødes kun med få indendørs og holder sig mest hjemme.

»Men det betyder møj lige at kunne komme herned og få noget gammel sladder.«

Lille-Poul nyder at komme herned i Anlægget og hilse lidt på afstand. Det bevarer en smule socialt sammenhold i byen, fortæller han, mens han holder om sin rive. 

Ellers er han ganske optimistisk, selv om corona har betydet, at han og hans kone ikke kan besøge deres søn i Dubai. Han håber bare, at det hele snart bliver bedre.

Niels Jørgen Kristiansen – også kendt som Krølle – har stadig den samme analyse som sidst: Pensionisterne er dem, der har haft det bedst under pandemien.

»Så længe vi ikke er syge,« siger han.

Det er Søren Gutkinsen enig i. Han klapper sig lidt på lårene for at få varmen. Det kan ikke nytte noget at gå og blive deprimeret, siger han.

»Jeg har mere ondt af dem, der måske går nedenom og hjem.«

Selv om de egentlig har det meget godt, er de trætte af alt det, der er blevet aflyst under corona. Det gælder blandt andet en vintur til Toscana, en ABBA-koncert og et show med Ørkenens Sønner. De glæder sig til, de igen kan komme lidt ud, gå mere frit, rejse og tage til koncert. Og mundbindet, »væk med det«. De tror dog, det har lange udsigter.

»Jeg tror da ikke, hun lukker op før påske,« konstaterer Søren Gutkinsen.

Hakkedrengene pakker riverne sammen og bevæger sig i samlet flok mod legepladsen. Der er gået en halv time, »men det var det for i dag«. De stiller sig under legepladsens halvtag. Den lokale tømrermester har i dagens anledning sponsoreret rundstykker og en lille en.

Hakkedrengene hæver glasset.

»Se, dét er sammenhold,« udbryder Svoger.

Poul Pedersen, også kendt som Lille-Poul, (tv.) og Søren Gutkinson (th.) står foran fugleburet i parken i Vinderup. Her har de lige hilst på en flok dagplejebørn, som ofte kommer forbi.

Poul Pedersen, også kendt som Lille-Poul, (tv.) og Søren Gutkinson (th.) står foran fugleburet i parken i Vinderup. Her har de lige hilst på en flok dagplejebørn, som ofte kommer forbi.

Emilie Lærke Henriksen

Vejen ud af corona

På et af byens plejehjem, Bakkebo, sidder 78-årige Ove Kristiansen i sin lejlighed. Sidst Information talte med Ove Kristiansen, var han godt træt af isolation og corona. »Enten dør vi af corona, eller også dør vi af kedsomhed,« som han sagde. Plejehjemmet havde på det tidspunkt været ramt af et smitteudbrud, og Ove Kristiansen havde ikke lov til at få besøg af sin datter og sine to børnebørn.

Han havde efterhånden også hørt alle sine lydbøger mere end én gang.

I dag har han det godt, fortæller han over telefonen. Han hører stadig lydbøger, og han nåede at være forbi biblioteket og bytte dem til nogle nye, før restriktionerne igen blev strammet.

»Ja, så jeg var heldig, for dem ka’ jeg ik’ undvære,« siger han.

Ligesom resten af landets plejehjemsbeboere har Ove Kristiansen kun lov til at få de samme to pårørende på besøg for tiden.

»Og det er jo ikke nemt, når der er tre‚« sukker han.

Siden sidst er der dog alligevel sket noget, som giver Ove Kristiansen håb for fremtiden. Han er nemlig blevet vaccineret. Rent faktisk var han den første i kommunen til at få det første stik den 29. december, og han var derfor både i fjernsynet og i det lokale dagblad. Det tog han nu med ophøjet ro, fortæller han.

»Det var vel ligesom alt andet her i livet,« siger han.

Ove Kristiansen er glad for at være blevet vaccineret, for det er en vej til at få »det her corona udryddet«, fortæller han, så de igen kan komme til seniordans og sidde sammen. 

Han holdt jul på plejehjemmet sammen med de andre beboere, men ellers forsøger han at holde sig mest for sig selv for at undgå at blive smittet. Skulle det ske alligevel, er Ove Kristiansen ikke så bekymret.

»Hvis jeg skulle gå hen og få corona og dø af det, så er det jo det,« siger han. Der bliver stille i røret.

»Min kone er jo død, og jeg er ene nu, så derfor er der ikke så meget ved at være her mere,« siger Ove Kristiansen. Hans stemme bliver lille og bævende. Han trækker vejret ind.

»Man kan ikke lade være med lige at få lidt tårer i øjnene. Det rører sig lidt,« siger han.

De bedste måneder

Søndag formiddag står fire mænd ude på parkeringspladsen ved idrætsanlægget og drikker en øl. De har netop spillet padeltennis i det nye udendørsanlæg, Vinderup er blevet udstyret med, siden sidst Information var på besøg.

Banen er allerede blevet overtaget af fire nye, der spæner frem og tilbage på det blå kunststof og slår efter en gul tennisbold med et tykt bat.

»Den er god,« råber en af dem.

»Den har jeg,« udbryder en anden til sin makker på den anden side af nettet.

Uden for banens høje glasvægge, som er helt duggede af kulden, står lokalpolitikeren Klaus Flæng med sin kompagnon Kim Bøge. Det er dem, der har sat anlægget i værk.

Og det har vist sig at være en god investering. For banerne har stort set været booket fra »ti morgen til ti aften«, efter de åbnede i sommer.

»Da vi åbnede heroppe, var der da ikke én eneste her i Vinderup, der havde prøvet at spille padel,« siger Kim Bøge med et smil.

»Nej, men hele sommeren igennem blev der bare banket padel igennem,« supplerer Klaus Flæng.

De to havde ikke budgetteret med, at de udendørs baner ville blive brugt i vintermånederne. Men nu er det blevet stort set den eneste sportsgren, som Vinderups befolkning stadig kan mødes om, eftersom alt andet er lukket ned.

»Nu er det næsten vores bedste måneder,« fortæller Kim Bøge.

Den nye klub har allerede fået 150 medlemmer i alderen fra syv til 70 år, mens 500 har været forbi for at spille. Padeltennis er nemlig en skånsom sportsgren, som selv gamle tennisspillere som Kim Bøge kan holde til.

»Når man runder 4.0-versionen, så er bentøjet ikke altid lige godt mere,« siger han.

Den nye padeltennisbane i Vinderup er den eneste udendørs bane i området, og derfor får klubben i øjeblikket besøg fra både Holstebro, Viborg, Struer og Aarhus. To fraflyttede vinderupgensere er her kommet tilbage for at bruge banen.

Den nye padeltennisbane i Vinderup er den eneste udendørs bane i området, og derfor får klubben i øjeblikket besøg fra både Holstebro, Viborg, Struer og Aarhus. To fraflyttede vinderupgensere er her kommet tilbage for at bruge banen.

Emilie Lærke Henriksen

Vigtigt med et godt sammenhold

Klaus Flæng er medlem af byrådet i Holstebro Kommune, hvor han sidder for Socialdemokratiet. Som lokalpolitiker har han ofte været misundelig på politikerne inde på Christiansborg. Det er han ikke lige i øjeblikket. Han har respekt for, hvordan Mette Frederiksen (S) og regeringen har skullet agere i en situation, som ingen har prøvet før, fortæller han.

Trods det er der dog nogle ting, som Klaus Flæng gerne havde været foruden eller havde set håndteret på anden vis. Det gælder eksempelvis minksagen. Holstebro Kommune er en af de kommuner, der havde flest minkfarme, og derfor har sagen »gjort ondt på lokalområdet«.

»Jeg tror, man kunne have gjort det på en klogere og smartere måde ved at have samlet lederne fra de forskellige partier og truffet en beslutning i fællesskab,« siger han.

»Men nu har man gjort, som man har gjort, og så er det bare vigtigst af alt at få lavet en aftale for kompensation. Men det kan jeg forstå trækker ud i øjeblikket,« siger Klaus Flæng, som i stedet trøster sig ved at se, hvordan mange tidligere minkfarmere er ved at finde et andet arbejde eller opkvalificere sig til andre ting.

Klaus Flæng er født og opvokset i Vinderup og siger, at han kender stort set alle i byen. Han er også en af dem, som Information talte med i foråret.

På det tidspunkt havde han lavet en indsamling, hvor alle i byen kunne overføre penge til kontoen ’7830 – stå sammen’. For pengene købte han blomster til de ældre på plejehjemmene. Det gentog han lige inden jul for at sende »en ekstra lille hilsen«. Sammenlagt er der nu blevet sendt blomster ud for »et par og 50.000 kroner«. 

Klaus Flæng siger, der er brug for lidt ekstra i den her tid. Han mener, at folk efterhånden »går lidt rundt i cirkler og kigger i kalenderen«, mens de venter på, at vaccinerne for alvor bliver udbredt, så de igen kan nå frem til lysere tider.

Alligevel er han overbevist om, at coronapandemien trods alt har gjort folk opmærksomme på, hvad det betyder at have et godt sammenhold i en lille by og at støtte op om hinanden. For her er man jo på fornavn med alle, forklarer han.

»Der er altså nogle ting, vi skal passe på. Selv om vi altid har forsøgt at minde hinanden om at handle lokalt, så har det her nok skabt ekstra fokus på det, for de har haft en hård tid,« siger han.

»Ja, og folk er da også gode til at bruge tiden lige nu,« siger Kim Bøge med henvisning til eksempelvis Jens Tang, der har fået malet butikken.

Selv skal han bruge tiden på at planlægge hele den kommende padelsæson. Og Klaus Flæng er desuden sammen med en anden gruppe ved at arrangere byens famøse Kyllingefestival. Da festivalen normalt har 1.500 besøgende til smagsprøver og hønseskidning, var de sidste år nødt til at aflyse den. I år håber de på, at den efter planen bliver afholdt til august.

Serie

Vinderup og virussen

Hvordan rammer coronakrisen Danmark? Information er taget til den lille by Vinderup i Vestjylland for at lede efter svaret. Vinderup er en by som så mange andre, og her har man også oplevet konsekvenserne af den historiske krise. Virussen er kommet ind på plejehjemmet, medarbejdere fra handelsgaden er sendt hjem på lønkompensation, og den årlige byfest, Kyllingefestivalen, er aflyst.

I denne serie fortæller Information historien om, hvad der skete, da coronakrisen ramte Vinderup. Og om hvordan byen langsomt er ved at vågne igen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

Med 6 snapse glas og 6 krus overholder de næppe seneste coronavejledning?