14 ngo’er få dage før Klimarådets dom: Regeringen lever ikke op til klimaloven

Regeringen lever med den nuværende klimapolitiske kurs hverken op til klimaloven eller Danmarks internationale klimaforpligtelser. Det er budskabet i et nyt notat fra 14 ngo’er, der har gransket den danske klimaindsats.

Organisationerne mener ikke, at Danmark med de indgåede klimaaftaler har udsigt til at overholde det lovfæstede mål om 70 procent drivhusgasreduktion i 2030. Og de kritiserer regeringens klimapolitik for i de kommende år at udlede flere drivhusgasser, end hvad Parisaftalen tilsiger.

En af organisationerne bag er Greenpeace, der mener, at regeringen i alt for høj grad satser på »højst usikre« teknologiske løsninger frem for konkrete CO2-reduktioner her og nu.

»Regeringen leverer langtfra det nødvendige for at leve op til klimaloven,« siger klimapolitisk leder Helene Hagel.

Hun bakkes op af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der også er en af organisationerne bag notatet.

»Den nuværende klimapolitik er hverken i overensstemmelse med de mål, vi har sat os i Danmark eller internationalt. Det er fuldstændig afgørende, at vi leverer flere reduktioner her og nu og ikke udskyder de svære indsatser til senere og til nogle teknologiske løsninger, som slet ikke eksisterer i dag,« siger hun.

Ngo’ernes notat kommer få dage før den officielle evaluering fra regeringens uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, der præsenteres fredag. Her skal rådet som en del af den nye klimalov vurdere, hvorvidt den hidtidige indsats »anskueliggør«, at klimalovens mål kan nås.

Hidtil har regeringen ifølge sit eget klimaprogram vist vejen mod godt en tredjedel af de krævede reduktioner i 2030. Siden valget i 2019 er der blevet lavet aftaler og forlig, der sikrer 7,26 millioner ton CO2-reduktion i 2030. Dermed mangler der fortsat 13,7 millioner ton CO2-reduktion, hvis Danmark skal nå 70-procentsmålet.

John Nordbo, klimarådgiver i organisationen Care, beskriver den nuværende klimapolitik som »for lidt, for sent og for dyrt«.

»Jeg er alvorligt bange for, at regeringen i realiteten har opgivet at nå 2030-målet,« siger han.

Pak hockeystaven væk

I notatet påpeger ngo’erne, at regeringens klimaindsats baserer sig på den såkaldte hockeystavsmodel. Kort fortalt indebærer den, at reduktionskurven i de første mange år hælder en smule med mindre reduktioner, før den til sidst bøjer skarpt opad med store reduktioner i årene lige før 2030.

Ifølge organisationerne er der to grunde til, at den tilgang ikke er »ansvarlig klimapolitik«.

For det første »svigter« den Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, mener de. Det skyldes, at det er den samlede mængde udledte drivhusgasser, der tæller, hvis klimakrisen skal bremses. Og Danmark vil med hockeystaven udlede 40,7 millioner ton CO2 mere frem mod 2030 end med en lineær reduktion. Det svarer til 1,75 gange Danmarks CO2-udslip i 2030, anfører organisationerne.

For det andet er hockeystaven »uansvarlig«, fordi den baserer sig på »urealistiske forventninger« til, at »teknologiske fiks« kan gøre de store reduktioner i årene før 2030 billigere. Knap to tredjedele af de manglende CO2-reduktioner forventer regeringen nemlig ifølge sit klimaprogram at finde med teknologier som CO2-fangst og -lagring, biokul og Power-to-X.

»Det er ikke troværdigt, klogt eller billigt at afvente teknologisk udvikling for at nå de 70 procent,« skriver ngo’erne.

Helene Hagel påpeger, at Danmark med klimaloven direkte har forpligtet sig på at være »et foregangsland« med »et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest«.

Den ordlyd er central, siger hun, fordi Parisaftalen hviler på en tanke om et såkaldt CO2-budget. At vi kun har en vis mængde CO2 tilbage at udlede i atmosfæren.

»Det ansvar og CO2-budget overholder vi ikke, hvis vi udskyder reduktionerne til sidste øjeblik,« siger Helene Hagel.

Frem for hockeystaven anbefaler organisationerne, at regeringen fører en politik, der reducerer Danmarks klimabelastning med mindst 54,8 procent i 2025. Et væsentligt højere mål end de 46-50 procent, som regeringen lægger op til.

En del af reduktionerne skal ifølge ngo’erne findes i de snarlige forhandlinger for byggeri og landbrug, der er to klimatunge brancher. De områder alene er dog langtfra nok, vurderer organisationerne.

Regeringen bør derfor allerede her i 2021 genåbne de indgåede klimaaftaler for transport, energi og industri for at høste flere CO2-reduktioner og indføre den meget omtalte CO2-afgift. Og »ja«, der er også brug for langsigtede planer og teknologisk udvikling, påpeger Lars Køhler fra Rådet for Grøn Omstilling.

»Men vi har i endnu højere grad brug for at skabe reelle reduktioner i dag. Den forståelse mangler vi at se fra regeringen,« siger han.

Dan Jørgensen: Skammer mig ikke

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har ikke stillet op til interview, men i en skriftlig kommentar afviser han kritikken.

»At Danmark og de brede politiske flertal bag alle klimaaftalerne ikke skulle have ført Danmark godt på vej mod 70-procentsreduktion i 2030, er svært at betragte som andet end et objektivt forkert udsagn,« skriver han.

Ministeren tilføjer, at regeringen i det seneste år har lavet »en lang række historiske aftaler« såsom klimaloven, energiøerne og aflysningen af ny oliejagt i Nordsøen.

»Internationalt anerkendes den danske indsats, og vi kaldes ofte et foregangsland,« skriver han og henviser til det anerkendte miljø- og klimaindeks fra Yale og Columbia University, der har placeret Danmark som nummer ét i verden.

»Det betyder ikke, at vi har gjort nok, for selvfølgelig er der lang vej endnu. Men det er et tegn på, at vi er godt på vej.«

Det er desuden en misforståelse, skriver Dan Jørgensen, at hockeystavsmodellen betyder, at regeringen blot læner sig tilbage. Strategien handler derimod om at investere i ting, som først kan give målbare reduktioner i fremtiden. En havvindmøllepark tager eksempelvis årevis at bygge, skriver han:

»Dertil kommer forskning i nye grønne teknologier, som danske ngo’er jo med rette kritiserede den tidligere regering for at skære ned på. Her investerer Danmark igen massivt ud fra devisen: Skal man være et foregangsland, må man også være med til at udvikle fremtidens løsninger. Det skammer jeg mig ikke over. Det er jeg stolt af.«

Regeringens misforståelse

Maria Reumert Gjerding mener, at de ting, som Dan Jørgensen nævner, er »prisværdige initiativer«. De leverer bare langtfra nok. 

»Vi er nødt til at insistere på grundlæggende, strukturelle forandringer. Den her klimaomstilling kræver større politiske visioner for, hvilket samfund vi kan skabe i 2030 og videre frem.«

– Regeringen har stadig ni år tilbage inden 2030. Er det ikke alt for tidligt at komme med den konklusion?

»Nej. Det er en misforståelse, at det handler om endemålene i 2030 og 2050. I forhold til klimaloven og Parisaftalen er hvert eneste år vigtigt,« siger hun.

Helene Hagel fra Greenpeace understreger, at godt nok har regeringen ni år til at implementere alle CO2-reduktionerne. »Men det er nu, at vejen til 70-procentsmålet ifølge klimaloven skulle være anskueliggjort. Og det er den ikke,« siger hun.

– Regeringen har trods alt nået en tredjedel af målet på halvandet år. Viser det ikke, at den er godt på vej?

»Nej, lige nu er det usikkert, om vi kan nå målet, fordi regeringen satser så massivt på umodne teknologier.«

– Men når regeringen på et år har lavet 33 procent af reduktionerne og i øvrigt ført den mest ambitiøse danske klimapolitik nogensinde, hvordan kan I så mene, at den ikke er på rette vej?

»Det handler om at anerkende, at det er de samlede udledninger, der betyder noget. Det er ikke ambitiøst at nå et mål, hvis man på vejen derhen ikke nedbringer sine reduktioner, men fæstner lid til umodne teknologier.«

– Klimarådet kommer med sin vurdering på fredag. Hvorfor venter I ikke på den, før I konkluderer så hårdt?

»Fordi der er brug for en seriøs og bred samtale om, at regeringen svigter klimaloven. Klimarådets vurdering er vildt vigtig, men det er de grønne organisationers også. Og rådet er bundet af nogle hensyn som omkostningseffektivitet, hvor vi står mere frit.«