Interview
Læsetid: 2 min.

Arbejdsmarkedsforsker om ny overenskomst: Som forventet blev det ikke den store lønfest

Ansatte i staten får sikret reallønnen med den nye overenskomst, der blev landet lørdag. Til gengæld får de ikke den ønskede fritvalgsordning, hvor man kan vælge mellem at få mere i løn, mere i pension eller flere fridage. Regeringen var bekymret for, at det ville mindske arbejdsudbuddet, siger arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand
Skatteminister Morten Bødskov og Centralorganisationernes Fællesudvalg indgik lørdag aften en ny overenskomstaftale, der sikrer 195.000 statslige ansatte en lønstigning på 4,42 procent over de næste tre år.

Skatteminister Morten Bødskov og Centralorganisationernes Fællesudvalg indgik lørdag aften en ny overenskomstaftale, der sikrer 195.000 statslige ansatte en lønstigning på 4,42 procent over de næste tre år.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
8. februar 2021

Lørdag aften blev der indgået en treårig overenskomstaftale for Danmarks cirka 195.000 statslige ansatte. Med en lønstigning på 4,42 procent hen over de næste tre år sikres reallønnen, og seniorerne fra 62 år og opefter er blevet tilgodeset med en lønbonus på 0,8 procent, der kan veksles til to seniorfridage. Men derudover er den økonomiske ramme relativt smal. Det var ifølge arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand forventeligt:

»Lige nu er der en afmatning af økonomien på grund af corona og en stor usikkerhed om, hvordan udviklingen bliver fremover. Det har sat sig lidt i forliget, så det ikke blev til den store lønfest. Alligevel ser det ud, som om reallønnen er blevet sikret, og det var et af de vigtigste lønmodtagerkrav.«

Overenskomsten blev forhandlet på plads af skatteminister Morten Bødskov (S) på den ene side og Centralorganisationernes Fællesudvalg på den anden, og Mikkel Mailand hæfter sig ved dens fokus på seniormedarbejdere. Lønbonussen, der kan veksles til to seniordage, er noget nyt på det statslige område, men ikke på det offentlige område generelt. 

»Man har fem seniorfridage i kommunerne, så det er der stadig et stykke op til. Men man har fået taget hul på det, og der er lagt op til, at man kan lave andre tiltag over for seniorerne, så de kan blive attraktive på arbejdsmarkedet.«

Senere i år skal der forhandles overenskomst med de 550.000 ansatte i kommunerne og regionerne, og Mikkel Mailand mener, at fokus på seniorer i den statslige overenskomst også kan smitte af på dem og føre til andre seniorvenlige tiltag.

Mikkel Mailand fremhæver også initiativer i overenskomsten, der skal gøre arbejdspladserne mere attraktive og bæredygtige og lønsystemerne mere velfungerende. Hvordan det præcis skal ske, er noget, der skal findes ud af i overenskomstperioden.

Ingen fritvalgsordning

Et stort ønske fra lønmodtagernes side var at få en fritvalgsordning, hvor medarbejderne kan vælge mellem at få flere fridage, mere i pension eller mere i løn. Det lykkedes ikke, ifølge Mikkel Mailand fordi arbejdsgiverne var bange for, at for mange af lønmodtagerne ville vælge at holde mere fri.

»Det ville gå ud over arbejdsudbuddet. Den her frygt for, at man skader arbejdsudbuddet, er udtalt,« siger Mikkel Mailand.

»De faglige organisationer lagde stor vægt på fritvalgsordningen. Men der er også en politisk virkelighed ved siden af.«

Når det ikke var muligt for statens ansatte at få sådan en ordning, vil det næppe heller lykkes for de ansatte i regioner og kommuner, mener Mikkel Mailand. I forhandlingerne om deres overenskomst vil man også tage udgangspunkt i den stramme økonomiske ramme i de statslige ansattes overenskomst.

»Nu er den økonomiske ramme ligesom lagt, og den bliver svær at afvige fra. Det gør, at de grupper, der håber på og forventer at få noget ekstra – pædagogerne og sygeplejerskerne for eksempel – kan få svært ved det. Jeg siger ikke, det er umuligt, men den relativt stramme økonomiske ramme, vi ser her, er ikke noget, der gør det lettere,« siger Mikkel Mailand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Hvad skal vi også med en lønfest, så længe alle forlystelser er lukket?

Jens Christensen, Per Klüver og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg tror desværre regeringens misantropiske udsyn på det offentlige vil afholde unge mennesker fra at søge ind.
Om få år afgår 40.000 mennesker.

Hvem i alverden skal så passe på Danmark?
Inger Støjberg?

Susanne Kaspersen, Erik Tvedt, Niki Dan Berthelsen, Caspar Christiansen, Steen K Petersen, Inge Lehmann og Peter Hertz anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Måske en lønstigning til de statsansatte faktisk kan virke temmelig urimeligt flot lige nu? Frisøren såvel som den nye hotelejer (og mange mange flere) er ikke selv skyld i den manglende indtægt. Hvorfor egentlig ikke skære i offentlig ansattes løn - minus 10%? - og bruge det til at opretholde alle samfundsfunktioner, herunder ret beset helt uskyldige frisører og hotelejere?

Søren Kristensen, Bent Nørgaard og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Pensionisterne bliver igen taberne i det spil. Lønnen burde blive fastfrosset indtil næste overenskomst.

Caspar Christiansen

@ Jens
De statsansatte er vel heller ikke skyld i pandemien, og så vil du sætte dem hele 10 % ned i løn?? Med så stor en nedgang er det lige før deres fagforening skulle have været forhandlingspart ved minkkompensationen o.lign...

Susanne Kaspersen, Søren Dahl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Kim Houmøller

Jo lavere løn, jo mindre stiger pensionen.

Foreløbig er der en corona regning der skal betales og dernæst tiltag som gælder os alle for at stoppe udviklingen omkring klimaforandringer. Så uanset så får vi regningen og det at de fleste lige nu ikke får forringet levevilkårene må da være tilfredsstillende.
Arbejdskraftmangel? Det er da vist et tyndt argument. Adskillige partier hyler om de "dovne2 flygtninge og indvandrere, så måske er det nu de skal uddannes og i et system de kan have et rimeligt liv i.

Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Foreløbig er der en corona regning der skal betales og dernæst tiltag som gælder os alle for at stoppe udviklingen omkring klimaforandringer. Så uanset så får vi regningen og det at de fleste lige nu ikke får forringet levevilkårene må da være tilfredsstillende.
Arbejdskraftmangel? Det er da vist et tyndt argument. Adskillige partier hyler om de "dovne2 flygtninge og indvandrere, så måske er det nu de skal uddannes og i et system de kan have et rimeligt liv i.

Daniel Joelsen

Ingen lønfest for de almindelige ansatte, men direktører i det offentlige har da ikke haft andet end fest de sidste mange år. Jeg ved det ikke, men det ville forbavse mig hvis deres satser og kontraktspidsfindigeder også er regulerede?

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Viggo

Statens lån kommer ikke til at få nævneværdige konsekvenser.
Det gør det derimod, hvis det ikke kan lade sig gøre at eksportere eller sælge varer til udlandet, hvilket vi ikke har haft problemer med under coronakrisen.

Hvad der derimod kan underminere det hjemlige samfund er, hvis vi kommer til at mangle offentlige ansatte i stor stil i hjemmeplejen, daginstitutionerne, skolerne, og sundhedsplejen, herunder sygehusene, samt i staten.

For det er det offentlige væsen, der understøtter erhvervslivet i alle sammenhænge.

Og vi kommer til at mangle mindst 40.000 som går på pension lige om lidt.
Så det gælder om at gøre det attraktivt at være ansat i det offentlige.
Ellers kollapser hele det såkaldte velfærdssamfund.

Vi burde kunne gøre det langt mere klimabeskyttende end det er tilfældet pt.

De der seniorordninger er lidt latterlige al den stund at det er de ældre medarbejdere der er blevet fyret i hobetal i forbindelse med besparelser og nedskæringer og bl.a. DJØF jo har påvist, at ældre konsekvent forbigås ved nyansættelser.

Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Erik Tvedt anbefalede denne kommentar
Niels Erlinger

Kunne man ikke forestille sig, at overenskomstens lønstigninger blev udmøntet i kroner og ører, i stedet for i procent??

Man kunne jo tage gennemsnitslønnen for overenskomstområdet, og så sige, at her er lønstigningen på 2000 kr. om måneden.

Alle får præcis den samme lønstigning, men forskellen er størst for lavtlønsområdet.