Beboerne i Den Sønderjyske By har både tabt og vundet i stor retssag om salg til Blackstone

Beboerne i Den Sønderjyske By på Frederiksberg må leve med usikkerheden lidt endnu.

Mandag faldt der dom i en sag, som 215 af boligområdets lejere havde anlagt mod ejeren Frederiksberg Boligfond, da fonden havde forsøgt at sælge deres boliger til kapitalfonden Blackstone.

Lejerne mente, at de på grund af ordlyden i et skøde fra 1932 var berettigede til at købe de 303 lejligheder i bebyggelsen til en samlet pris på kun 2,85 mio. kr.

Men den gik ikke, afgjorde Retten på Frederiksberg.

Lejerne har ikke kunnet overbevise retten om, at de har en selvstændig forkøbsret til Den Sønderjyske By. Dermed ved de fortsat ikke, om de risikerer at blive solgt.

Sagen er ikke bare et slagsmål mellem en fond og nogle få lejere på Frederiksberg. Den er et koncentrat af fortællingen om et københavnsk boligmarked, der er stukket af, politisk symbolik og om hvordan finanskrisens efterdønninger stadig skvulper ind i nutiden.

Værn mod spekulation

I 1930 blev Frederiksberg Boligfond stiftet – dengang under navnet Frederiksberg Boligselskab. Fonden overtog i den forbindelse administrationen af 25 beboelsesejendomme, som hidtil havde været ejet af Frederiksberg Kommune. En af ejendommene var det idylliske boligkvarter Den Sønderjyske By.

I et skøde fra 1932 fremgår det, at hvis fonden nogensinde ville sælge nogen af beboelsesejendommene igen, vil Frederiksberg Kommune have forkøbsret. Og ejendommene skulle i så fald købes tilbage til den pris, de oprindeligt var blevet solgt til. I Den Sønderjyske Bys tilfælde: 2,85 mio. kr.

Det skulle forhindre, at ejendommene en dag kunne blive genstand for boligspekulation.

Men i skødet stod også, at hvis kommunen ikke ønskede at gøre brug af sin forkøbsret, ville den gå videre til en eventuel forening dannet af lejerne.

En formulering, som 87 år senere skulle få en kapitalstærk investor til at tage benene på nakken.

Tilbud fra Speedy

I 2018 buldrede den amerikanske kapitalfond Blackstone ind på det københavnske boligmarked. Medierne flød over med skrækhistorier om, hvordan fondens danske repræsentanter i firmaet 360 North pressede beboere ud af deres lejemål, så de kunne gennemføre såkaldte 5.2-renovationer og derefter sætte huslejen markant i vejret.

I spidsen for 360 North stod den skandaliserede Nils »Speedy« Jansson. En gammel kending fra finanskrisen, som var gået konkurs og derfor havde gjort sine to mindreårige døtre til ejere af sin virksomhed samt familiens hus.

Bestyrelsen i Frederiksberg Boligfond levede også med tømmermændene fra finanskrisen. En tidligere bestyrelse havde optaget nogle meget dyre swap-lån, som havde bragt fonden på randen af konkurs. Fonden beskrev sine kvaler i en årsrapport fra 2018. Det blev hurtigt opfanget af Nils »Speedy« Jansson, som gav fondsbestyrelsen et tilbud, den havde svært ved at afslå.

En lille milliard

I efteråret 2018 fik beboerne i de tre boligområder Den Sønderjyske By, Svalegården og Peter Bangs Hus en nyhed, som gjorde dem urolige. Deres lejligheder, som alle var ejet af Frederiksberg Boligfond, skulle sælges til en unavngiven »udenlandsk investor«.

Mange af beboerne i Den Sønderjyske By havde allerede hørt rygterne om, at der var tale om Blackstone. De frygtede, at en pengestærk investor, som kun havde profit for øje, ville hæve huslejerne og dermed forandre sammensætningen af beboere og skubbe på en udvikling, hvor folk med lave indkomster må flytte ud af byen.

Blackstone gav et tilbud på 890 mio. kr. for de tre ejendomme, som senere blev hævet til 927 mio. kr. Heraf 538 mio. kr. alene for Den Sønderjyske By.

Uden at involvere beboerne havde Frederiksberg Boligfond indgået en aftale om salget med Frederiksberg Kommune. Kommunen havde opgivet sin forkøbsret mod til gengæld at få lov til fortsat at kunne anvise 25 pct. af beboerne i de tre ejendomme. Med samme pennestrøg havde kommunen, ifølge aftalen, dermed også opgivet lejernes forkøbsret.

Alt dette vidste beboerne intet om. Men i Den Sønderjyske By besluttede de sig for at tage kampen op. Det lykkedes dem at finde frem til skødet fra 1932, som efter deres mening gav dem ret til at købe ejendommen for kun 2,85 mio. kr.

De fik sagen rejst i medierne. Politikerne på Frederiksberg Rådhus kom under pres og udtalte kritik af deres eget embedsværk for ikke at have fortalt dem om beboernes manglende forkøbsret. Kommunen måtte senere sende et brev til Frederiksberg Boligfond, hvori der stod, at kommunen hverken kunne eller ville frafalde lejernes eventuelle selvstændige forkøbsret.

Få dage før salget til Blackstone endelig skulle gennemføres, stævnede beboerne i Den Sønderjyske By så Frederiksberg Boligfond med henvisning til forkøbsretten i skødet fra 1932.

Handlen blev sat i bero. Den nyvalgte boligminister Kaare Dybvad, som selv barslede med et indgreb mod udenlandske boligspekulanter, kom på besøg og fik en snak med beboerformand Søren Berg.

Kort efter trak Blackstone sig fra handlen ved udsigten til en længere retssag mellem fonden og beboerne. Den Sønderjyske By havde vundet en foreløbig sejr.

Få uger senere landede regeringen en boligaftale, som fik tilnavnet »Blackstone-aftalen«.

Stadig bange

Mandag afsagde Retten på Frederiksberg så sin dom: Beboerne har ingen forkøbsret, og Frederiksberg Boligfond var i sin gode ret til at sælge ejendommene til Blackstone.

Retten kan ikke afvise, at Frederiksberg Kommune har haft en forkøbsret, men den har kommunen i så fald opgivet ved købsaftalen, hvor kommunen i stedet valgte at takke ja til fortsat at kunne anvise 25 procent af beboerne i ejendommen. Skødet giver ifølge dommen ikke lejerne nogen selvstændig forkøbsret.

Medlem af beboerrepræsentationen i Den Sønderjyske By Jo Thillemann kalder det en »rigtig ærgerlig« dom.

»Det har jo været et kæmpe arbejde at føre den her sag. Men vi har gjort det, fordi vi grundlæggende er rigtig utrygge og usikre på, om vi vil blive solgt og til hvem. Nu er vi så slået tilbage til start,« siger hun.

Sagen har også handlet om at bevare Den Sønderjyske By som et unikt boligområde, hvor folk med lave indkomster har råd til at bo, siger Jo Thillemann.

»Hvis der bliver renoveret efter 5.2 (i boligreguleringsloven, red.), så kommer der højere huslejer, og det vil presse nogen ud af byen. Det bidrager ikke til en blandet by, som vi gerne vil have, også på Frederiksberg.«

– I Peter Bangs Hus valgte beboerne at stifte en andelsboligforening og købe til samme pris, som Blackstone havde budt. Hvorfor gjorde I ikke bare det samme?

»Det kunne vi ikke. For det første var det ikke økonomisk muligt med den beboersammensætning, vi har. Og for det andet ville vi gerne have prøvet forkøbsretten ved domstolene. Det var vores eneste mulighed for at slippe ud af salget til Blackstone.«

– I ville købe hele bebyggelsen gældfrit til 2,85 mio. kr. Det ville have gjort beboerne meget velhavende. Har I været drevet af grådighed?

»Det synes jeg ikke. Det er ikke grådighed, det her handler om. Vi forholder os bare til teksten i skødet. Forkøbsretten har været en offentlig hemmelighed, og boligfonden har tidligere nævnt den i en jubilæumsbog, der er delt ud til alle lejere,« siger Jo Thillemann.

»Du skal også lige huske, at vi står med en ejendom med et vedligeholdelsesefterslæb på noget, der ligner et trecifret millionbeløb, da Frederiksberg Boligfond ikke har vedligeholdt ejendommen. Så det er altså ikke en fantastisk ejendom, vi ville overtage her. Der skal også lægges nogle penge i det. Jeg synes ikke, det er grådighed. Det handler om at sikre den lejlighed, man bor i, og sikre den trygge base, som alle har behov for og i princippet vel også ret til at have.«

– Betragter I dommen som en delvis sejr? Nu blev I jo ikke solgt til Blackstone alligevel.

»Næ, selv om det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Men vi er stadig vanvittigt bange for, at et salg alligevel ligger og lurer lige rundt om hjørnet.«

Vil hæve lejen

Formand i Frederiksberg Boligfond Flemming Brank kalder dommen »god og befriende«.

Han og den øvrige bestyrelse vil nu bruge dommen til at forhandle med deres bankforbindelser og kreditinstitutioner, som fonden skylder i alt 1,3 mia. kr.

»Nu har vi mulighed for at optage lån i vores ejendomme, fordi vi har vished for, at bygningerne har en dagsaktuel værdi og ikke en værdi på 1932-niveau,« siger han.

Tirsdag eftermiddag skulle han mødes med den øvrige bestyrelse, og her var hans indstilling, at fonden nu skulle beholde »samtlige ejendomme« frem for at sælge fra.

Fonden vil dog stadig gerne gennemføre såkaldte 5.2-renovationer i enkelte lejligheder i forbindelse med nytilflytninger og dermed hæve huslejen på længere sigt. Også i Den Sønderjyske By. Men det har boligaftalen – Blackstone-aftalen – fra sidste år sat en foreløbig stopper for, da ejendommen lige nu ikke har den rette energimærkning.

Beboerne i Den Sønderjyske By vil nu drøfte sagen med deres advokat, inden de beslutter sig for, om de skal forsøge at anke dommen. De har endnu heller ikke besluttet, om de fortsat vil forsøge at købe deres boliger, eller om de vil forblive lejere.