Kommentar
Læsetid: 3 min.

Biomassens op- og nedtur er historien om, at Danmark ikke altid er et grønt foregangsland

På papiret er træbiomasse Danmarks største vedvarende energikilde – men faktisk er forbruget med til at accelerere klimaforandringerne, lyder kritikken
Historien om biomassen er en illustration af, hvor vanskelig og omfattende den grønne omstilling er, skriver Jørgen Steen Nielsen i denne serie, hvor Information stiller skarpt på biomassens fremtid i Danmark. På fotoet ses den estiske skovarbejder Mati Sepp.

Historien om biomassen er en illustration af, hvor vanskelig og omfattende den grønne omstilling er, skriver Jørgen Steen Nielsen i denne serie, hvor Information stiller skarpt på biomassens fremtid i Danmark. På fotoet ses den estiske skovarbejder Mati Sepp.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
6. februar 2021

Vi mennesker har udnyttet biomasse til energiforsyning, lige siden vore forfædre lærte at kontrollere ilden – efter sigende for en halv til en hel million år siden. I et ganske kort mellemspil på et par hundrede år har vi brugt biomassen i dens fossile form – kul, olie og gas – som dominerende energikilde, men ellers har det hele historien igennem primært været træ, vi har smidt på bålet.

Nu er vi så småt på vej bort fra den fossile æra, og i takt hermed stiger igen afbrændingen af den jomfruelige biomasse, i dag især i de store kedler i kraft- og varmeværkerne, hvor kul og naturgas erstattes. I Danmark er forbruget af biomasse til el- og varmeproduktion næsten tredoblet siden 2000.

Ser man bort fra den olie, vi som benzin og diesel hælder i bilerne, så er biomassen i dag den største hjemlige energikilde, større end sol og vind tilsammen. Og en stadigt voksende andel kommer fra skove i andre lande, især Estland, Letland, Rusland og USA. Danmarks import af træbiomasse er 25-doblet siden 2000 og er nu markant større end det bidrag, vi henter fra vore egne skove.

Ikke en fordel for klimaet

Indtil for nylig mente de fleste, at det var en fin idé. Vedvarende energi frem for afbrænding af klimabelastende, CO2-udspyende fossil energi. En vigtig del af den grønne omstilling. Det føltes godt.

I dag står det klart, at det ikke er en særlig god idé.

På en planet, hvor befolkningen er fordoblet siden 1970 og økonomien mere end firedoblet, vokser presset på landjorden, naturen og skovene. Der skal bruges stadigt større arealer til at producere fødevarer, der skal bruges stadigt mere træ i produktionen, og der skal sikres større skovarealer for at trække CO2 ud af atmosfæren og understøtte biodiversiteten. Alt det risikerer det stigende forbrug af biomasse til energiforsyning at konkurrere med.

Som med så meget andet bør vi globalt deles om de biomasseressourcer, der løbende kan udnyttes på bæredygtig vis. Men i dag lægger vi danskere hver især beslag på tre gange så megen biomasseenergi, som der vil være til rådighed pr. verdensborger i 2050.

Det er derfor, at Klimaministeriets fagfolk i et internt notat fra 2019 skriver, at »hvis Danmark ønsker at være et internationalt foregangsland, skal vi nedbringe vores forbrug af træbiomasse markant. Ud fra eksisterende viden formentlig til cirka en femtedel af vores forbrug i 2017«.

Dertil kommer, at det i mange tilfælde slet ikke er en fordel for klimaet at gå fra fossil energi til afbrænding af biomasse. Det fremgår af to dugfriske meldinger fra højeste europæiske sagkundskab på området:

EU’s brug af træbiomasse førte i 2015 faktisk til CO2-udledninger, der samlet set var mærkbart større end de fossile CO2-udledninger, der herved blev undgået, anslår EU-Kommissionens Joint Research Center.

Den gældende biomassepolitik har ført til »en bekostelig praksis, der øger atmosfærens CO2-indhold og forværrer snarere end bremser klimaændringer i lang tid fremover«, lyder det fra sammenslutningen af de europæiske landes videnskabsakademier, EASAC.

Konflikter og svære valg

Afbrændingen af træ i de store kraftvarmeværkers kedler kan dog ikke bare stoppes fra den ene dag til den anden. For hvor skal varmen og strømmen så komme fra? Hvor hurtigt kan de bedre alternativer – varmepumper, geotermi, biogas, energieffektivisering – realiseres i stor skala? Og hvordan håndteres de modstridende interesser mellem dem, der har investeret stort i biomasseteknologien, og dem, der kan levere nye løsninger?

Mange penge er bundet i de forkerte løsninger, mange aktører har egne dagsordner at varetage, og megen ny viden dukker op og sår tvivl om valgte løsninger og strategier.

Historien om biomassens indtog, optur og forestående nedtur i den danske energiforsyning er historien om, at Danmark ikke altid er et foregangsland i den grønne omstilling, og historien om, at der ikke er nogen lette løsninger, når vi skal leve op til vores globale klimaansvar og det nationale klimamål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Historien om biomassen er dermed også en illustration af, hvor vanskelig og omfattende den grønne omstilling er. Fyldt med konfliktpotentiale, interessemodsætninger, usikkerhed og svære valg, der omkalfatrer den kendte orden i stort og småt.

I lyset af klima- og biodiversitetskrise er det ikke desto mindre en for hver dag mere påtrængende opgave. Lykkes vi med den, venter der vore børn og de kommende generationer en lysere fremtid i et samfund, vi andre kan være bekendt at give videre.

Serie

Biomassens bagside

Kampen for en grønnere verden er med til at fælde verdens skove. Over halvdelen af Danmark og EU’s rene energi kommer fra afbrænding af træ. Historien om biomassens optur og forestående nedtur er dermed også historien om, at Danmark ikke altid er et grønt foregangsland. Information stiller skarpt på et af tidens største klimapolitiske dilemmaer.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars N. Jensen

I Norge, Sverige og Finland er der en stadig vækst af biomasse, som ikke kan bruges som tømmer. En del af den tilvækst kan høstes som biomasse/pellets, gerne med elektriske maskiner. Få gang i et nordisk samarbejde om certificeret bærekraftig biomasse.

Morten Balling

@Jørgen Steen Nielsen

Du får det lidt til at lyde som "god idé som desværre ikke virkede alligevel", men tanken om f.eks. "Food vs Fuel" er ikke ny. Den debat tog for alvor fart efter at fødevarepriserne stak af i 2007. Det siges at en stor del af denne prisstigning skyldtes biobrændsler, som stjal produktionskapacitet fra fødevareproduktion, men det er ikke hele historien.

Den skyldtes i lige så høj grad at man i en kort periode mærkede forvarslet på, hvad der sker når fosfor bliver en mangelvare. Prisen på phosphate rock steg med en faktor 5-10x lige inden fødevarepriserne steg. Hvorfor? Fordi udbud ikke kunne følge efterspørgsel. Hvorfor ikke? Fordi bioethanol produktion mm steg voldsomt, og det førte til enorm efterspørgsel på kunstgødning.Hvornår kommer vi til at mangle fosfor "for alvor"? Formentlig fra 2030-2070 og frem. Er vi så fucked? Absolut! Værre end klimaet? Lad mig svare med et spørgsmål: Vil du helst stå i kloakvand til næsen eller dø af sult?

Alle de løsninger jeg indtil nu har set på klima, manglende bæredygtighed mm. er at slukke ildebrande. Der er INGEN som har en plan hvor tingene går op i en samlet enhed. Når man brænder biomasse, så brænder man træ. Der er sikkert en eller anden som har haft en brændeovn i sommerhuset, og tænkt at det var da en god måde at skaffe energi på.

Her har man så enten glemt at regne eller undladt at fortælle om resultatet. Hvis man brænder træer skal de kunne nå at vokse op igen.Det kan ikke lade sig gøre at erstatte olie, kul og gas med biomasse, fordi vi i gennemsnit bruger langt mere energi end den energi vi en sjælden gang bruger til at opvarme sommerhuset. Det kunne lade sig gøre hvis vi havde langt mere planet eller hvis vi var færre mennesker, men befolkningstallet er med rette tabu, og vi har kun den nedslidte planet vi har.

Lad os være rare og gå ud fra at dem som i sin tid (ikke så lang tid siden) mente at biomasse var en god løsning var uvidende og naive. Alternativt har det haft så store konsekvenser for samfundet at det ikke kan sidestilles med at stjæle en pose lakridser i Føtex.

Btw. Når vi løber tør for træ til at brænde, så kan vi jo altid brænde vores Ikea reoler, for hvem har ikke en gammel grim Ikea reol?

Rolf Højland, Niels K. Nielsen, Per Torbensen, Søren Kristensen, Jesper Frimann Ljungberg og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Hvorfor blokerer vi ikke for Polsk biomasse så længe de nægter kvinder at få abort.
Skal vi brænde vores natur og hvad bliver det næste vi brænder?

Vi har lov at håbe. Jeg er dog pessimist. Jeg tror ikke på at vi kommer til at løse klimakrisen. Vi mangler ganske enkelt en opgradereing af hjernen, som ikke er fulgt med udviklingen men stort set ligner den vi gik rundt med for tusinder af år siden. Vi fører stadig stammekrig i en global verden. Det bliver ikke fordi der ikke findes diverse tekniske løsninger som måske, hvis vi satte alle sejl til nu kunne afbøde katastrofen, men fordi vi ikke socialt er i stand til at organisere os og se ud over vores egne lyster og behov. Derfor sidder vi på en evolutionær sidegren. Jeg er trist for det ser ikke lyst ud for vores efterkommere, børn og børnebørn.

Men nu kommer foråret snart og jeg må i gang med at planlægge min køkkenhave og drivhus.

Niels K. Nielsen, Per Torbensen, Lars Knudsen, Rasmus Knus, Hanne Utoft, Søren Kristensen, Michael Hullevad og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Anders Hüttel

"Hvorfor blokerer vi ikke for Polsk biomasse så længe de nægter kvinder at få abort"?

Hvad tror du selv? Fordi Danmarks energipolitik er langt mere "værd" målt i penge end de stakkels polske kvinder.

Nu vi har åbnet for "godteposen", så er her et par udbredte misforståelser:

Vi skal alle til at køre i Tesla'er. Nej! Hvis man dividerer Jordens litium reserve med 7,8 milliarder mennesker så får man 2,1 kg litium pr capita, Det kan man ikke engang lave en lille elbil af, og vi genbruger stort set ikke litium.

Vi generer utroligt meget energi via vindmøller i Danmark. Nej! Vi dækker en relativt stort del af vores EL produktion med vindmøller, men el er ikke den eneste energiform vi bruger. Globalt dækker vedvarende energi få procent (~2%) af vores samlede energi forbrug.

Atomkraft er løsningen: Nej! Vi har ikke nok uran mm. til at vi kan erstatte fossil energi. Vi har heller ikke atomkraftværker nok. Det er endnu et forsøg på at skyde bolden til hjørne.

Kloden kan sagtens brødføde 10-12 milliarder mennesker fra 2050 og frem. Nej! Hvis man laver beregningen er det klart at med den nuværende teknologi, så kan planeten maksimalt bæredygtigt brødføde få milliarder mennesker. Grunden til at flere ikke sulter i dag, er at vi bruger løs af de ressourcer man skal bruge i fremtiden.

Det skal nok gå. Teknologi som er udviklet på baggrund af videnskab er løsningen. NEJ!!! Videnskaben siger at det ikke kan lade sig gøre. Vores energibehov stiger hurtigere end den teknologiske udvikling, og man kan ikke opfinde noget som strider mod bla. termodynamikken. Man kan ikke sænke entropi uden at bruge energi i et lukket system som Jorden. Når man bruger energi skaber man mere entropi.

Vi skal "bare" allesammen til at leve bæredygtigt og genbruge alting. NEJ! Selv hvis man genbruger ressourcer i en cyklus kan man aldrig genbruge 100% effektivt. Der vil altid gå noget tabt pr cyklus. Derudover kan man sidestille det rod vi skaber i naturen med ovennævnte entropi. Skal man rydde op skal man bruge energi vi ikke har.

Klimaet er menneskehedens største problem i dag. NEJ!!! Klimaet er symptomet på en nedslidt planet. Det er ligesom at feber er et symptom på Covid-19. Selv hvis vi fik styr på klimaet, så var der stadig bæredygtigheden som mangler. Bæredygtighed er som ord blevet misbrugt voldsomt, men bæredygtigt liv er liv som kan fortsætte. Det modsatte er død for langt de fleste af os.

Vi kan da bare gå tilbage og leve som samlere og jægere. NEJ!!!!! (for satan da). Sidst vi levede på den måde kunne planeten brødføde få millioner mennesker, og siden da har vi stort set sat alle dyr i stalde eller på marker. Der er ikke noget tilbage at samle og jage i naturen.

I det mindste er vi alle blevet rigere. NEJ!!! Vi tror at penge er værdi, ligesom man engang troede at tulipaner var enormt meget værd. Det er en illusion. Vi har brugt begrænsede ressourcer, og vi er blevet flere mennesker. Samlet set er vi blevet fattigere, fordi der er blevet færre ressourcer pr capita. Nytte og luksus er ikke værdi. Den primære værdi som trumfer alle andre er at have mulighed for at overleve i fremtiden. Den fremtid som starter nu.

Folk, som siger som mig er alarmister. Måske. Jeg mener at menneskehedens overlevelse er mere væsentlig end min egen velfærd, specielt når menneskeheden er truet indenfor det århundrede vi allerede er 21 år inde i. Det gør at jeg ind imellem kommer til at lyde lidt skinger, i et forsøg på at råbe Verden op. På et tidspunkt har man råbt så meget at man mister stemmen.

Der findes en eller anden løsning. Måske, men ikke på den måde vi opfører os på nu, og slet ikke hvis vi ikke får fingeren ud og accepterer væsentlige ændringer i vores levestandard. Vi brokker os pt. over at vi ikke feste, kramme og gå til koncerter, fordi coronoa, men ift. den fremtid som venter os, så er pandemien "bare en lille krusning".

Niels K. Nielsen, Lars Knudsen, Flemming Berger, Per Torbensen, Mogens Kjær, Nils Lauritzen, Lars Jørgensen, Stephen Paulli Andersen, Svend Erik Sokkelund, Palle Yndal-Olsen, Hanne Utoft, Jesper Frimann Ljungberg og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Jeg mener det er katastrofalt at kommunerne kan pålægge (tinglyse) tilslutning til fjernvarmenettet. Det er selvfølgeligt godt for beskæftigelsen. Veje graves op, rør lægges ned, der tilsluttes og veje retableres. Men krøllen på halen er den biomasse der brændes af for at fodre de kommunale ambitioner om at etablere et varne monopol (a la Verdo?). Det er IKKE grønt, men penge ud af vinduet.
Gælden der stiftes for at betale er garanteret af kommunerne. Er det en "ommer" kommer borgerne til at betale atter en gang over kommune skatten.

"Folk, som siger som mig er alarmister."

Men jeg fornemmer også håbløshed og en lidt træt på trods af påtaget optimisme i de sidste linier af Steen Nielsens artikel. Som er en appel.

Ja - og det er rigtigt at vi skal være pædagoiske - ikke skabe frygt. Men vi kommer til at dreje kraftigt på rattet og der er næsten ingen klangbund i de advarsler der kommer fra videnskaben. Alt drejer sig om hvornår vi kommer til at køre i el-biler, om hvordan vi kan forvente at leve i en verden der stort set vil være upåvirket og matche den kender,

22. dec 2020:fra dr.dk nyheder: Miljøaktivister taber principiel klimasag i Norge.

Retssagen kan få betydning for klimasager herhjemme, vurderer ekspert.

"Højesteret i Norge afsagde her til morgen en dom i en stort anlagt sag om udnyttelse af nye oliefelter i barentshavet.

En række miljøorganisationer - herunder Greenpeace - havde lagt sag an mod den norske stat, fordi de mener, at det strider imod den norske grundlov, når politikerne tillader nye olieboringer.

I den norske grundlov er der nemlig en paragraf, der bestemmer, at alle nordmænd har ret til “et miljø, der sikrer sundheden og en natur, hvis produktionsevne og mangfoldighed bevares”. Og miljøorganisationerne mener, olieudvindingen går ud over klimaet og dermed naturen."

SÅDAN STÅR DER I DEN NORSKE GRUNDLOV

Det er § 112 i den norske grundlov, som organisationerne mener er blevet brudt.

I den står der, at:

enhver har ret til et miljø, der sikrer sundheden, og til en natur hvis produktionsevne og mangfoldighed bevares.

naturressourcerne skal disponeres ud fra et langsigtet og alsidigt synspunkt, som sikrer denne ret også for fremtidige generationer.

Det er jo håbløst.
Måske dommerstanden også burde udskiftes.

Gad vide om det ville hjælpe at indskrænke valgretten til alle under 40 - kun dem i den fødedygtige alder får stemmeret. Måske endnu længere ned. Man kunne jo starte med at lave det som forsøgsordning.

Morten Balling

@Pia Nielsen

Ordet "bæredygtighed" stammer fra Norge. Det sås første gang i Brundtland Rapporten, og der blev det defineret, men tankerne går meget længere tilbage. Malthus påpegede det i 1798, og Georgescue-Roegen var inde på nogle af de økonomiske illusioner tilbage i 1971. Begge er blevet latterliggjort på basis af ligegyldige detaljer. Essensen af det begge sagde var god nok.

Derudover er der Rom-Klubbens arbejde, som da man fik computere til at lave modeller forudsagde lige præcis den situation vi nu er i. Det beregnede de i 1972, og sidst jeg hørte en af de oprindelige medlemmer sige noget, sagde han at løbet var kørt, og at det ikke længere drejede sig om at opnå bæredygtighed, men om at minimere katastrofen.

Niels K. Nielsen, Flemming Berger, Per Torbensen, Hanne Utoft og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar

"Vi mangler ganske enkelt en opgradereing af hjernen, som ikke er fulgt med udviklingen men stort set ligner den vi gik rundt med for tusinder af år siden."

Alvorligt talt, hjerner kan ikke opgraderes (vi er ikke IT-konstruktioner), men vore hjerner og vore nervesystemer er plastiske (dvs. formbare); udviklingen af vore hjerner og nervesystemer korrelerer med hvad vi bruger os selv til, hvad vi er optagede af og hvordan vi (fysisk og psykosocialt) næres af vore miljøer. Og da vore miljøer, bl.a. qua vore systemkulturelle virkeligheder, overvejende lærer os en række primitive måder at begå os på, kan det næppe undre at vi har en udpræget tendens til at tænek som tv-kanaler.

Flemming Berger, Mogens Kjær og Morten Balling anbefalede denne kommentar

"Alt drejer sig om hvornår vi kommer til at køre i el-biler, om hvordan vi kan forvente at leve i en verden der stort set vil være upåvirket og matche den kender"

Energi-øerne mangler hér; vi kommer til at knytte en kæmpe portion lysegrønt (kapitalisme)håb til de gigantiske kunstige IT-konstruktioner med havvind-teknologi på, som vore konkurrencedygtigste politikere har vedtaget skal etableres. The show must blow on.

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Balling
Din sammenligning med epidemien er jo faktisk sigende. For vi .. menneskeheden.. er jo defacto også en slags sygdom, der lever af vores vært. Hvis vi ikke magter at finde balancen med vores vært, at blive til en af de mekanismer, der indgår konstruktivt i vores værts opretholdelse, så ender vi med at gå til grunde.
Vi opnår så måske evnen til at hoppe til en anden vært, ikke os alle sammen, men hvis vi er heldige nok af os til at vi som art overlever.
Men ingen andre 'værter' inden for en overskuelig distance, er så gæstfri, så rig på næring, som vores nuværende vært.
Og ironisk nok, for at kunne overleve på netop disse mere ugæstfri værter, skal vi lære og praktisere det, som ville kunne have give os en symbiotisk god tilværelse på vores nuværende vært.

Men hvad pokker, vores vært bliver nok ramt af en astroide eller så udrydder vi os selv med en pandemi inden for overskuelig fremtid.

// Jesper

Niels K. Nielsen, Flemming Berger, Per Torbensen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Hanne Utoft

Ja, men selvom jeg selv (selvom selv, hmm?...) har leget med tanker om at få mikrooarganismer til at udvise intelligent adfærd, så er vores hjerner blevet opgraderet lidt de sidste på milliarder år ;)

@Jesper Frimann Ljungberg

Jeg betragter ikke dig eller mig som en sygdom planeten lider af. Planeten er formentlig ligeglad. På samme måde har jeg lært at acceptere og (til dels) holde af virus et al. Vi er levende organismer på en stenkugle et tilfældigt sted i det uendeligt store ydre rum, og hver dag får vi den energi vores krop skal bruge ved at spise energi som planter har bundet "for deres egen skyld". Vi er en del af et system, og her på planeten er vi temmeligt priviligerede.

Jeg er dog enig i at vi opfører os som en koloni bakterier i en Petri skål. Vi æder løs og formerer os, uden at bekymre os om hvad der sker når der ikke er mere agar. Det er her hvor det bliver lidt skræmmende med det der system, for når man forstår hvordan det fungerer bliver det ret tydeligt at udviklingen ikke ser ud til at styres af ret meget andet end den slagne vej. Mange af de kommende "problemer" har vi kendt længe, men vi har intet gjort. Måske er det ikke så mystisk. Bare at koordinere Verden under Covid-19 har vist sig at være "svært".

Morten Balling, selv finder jeg selvfølgelig den selvgjorte idé om at vi selv kan instrumentalisere vores hjerners udvikling illusorisk, men vi kan bevidstgøre en del (måske mange? - selvfølgelig umiddelbart en smagssag) af de forhold, som med stærke sandsynligheder vil (kunne) befordre en kreativ og frigørende udvikling for os. Opgradering giver ikke et retvisende billede af hvad der foregår - og ordets konnotationer fastholder et optisk bedrag iht. hvad vi rent faktisk kan og næppe kan.

Kl. 10.51; befriende gennemgang af perspektiverne, Morten Balling.

Morten Balling

@Hanne Utoft

Tak. Det er ikke en populær gennemgang. Det kan du spørge folk som Michael Moore eller Jonathan Franzen om. Listen er langt længere end beskrev. Hvert problem er i sig selv en kæmpe udfordring, men ganget sammen (de skal typisk ikke adderes), så bliver det stort set umuligt uden mirakler. Sandheden er ilde hørt, og det forstår jeg godt, men den går ikke væk. Måske kan man forholde sig så meget til den at man kan blive ligeså "kynisk" som mig. Det er i hvert fald et skridt i retning af at komme igang med en reel løsning, hvis en sådan findes.

Morten Balling, jeg er bekendt med Moore og Franzens arbejder - og jeg er bestemt uenig i at dét du skriver kynisk. Find venligst et bedre udtryk herom, så du ikke ekskommunikerer dine ytringer de forkerte steder. :)

Hvad er i øvrigt dit (øko-økonomiske) perspektiv på energiøerne, som vi om føje år skal se skyde op i hhv. Nord- og Østersøen?

indskyd er i 2. linje

Morten Balling

@Hanne Utoft

Jeg har ikke læst nok om energiøerne endnu, men det er et skridt i den rigtige retning, i og med at solenergi (herunder vind) er den eneste energiform vi ikke løber tør for. Den er svær at opfange og lagre, men jo flere vindmøller og solpaneler vi kan få til at fungere, jo mindre bliver vores problemer.

Hvis man ser på Jorden som et biofysisk system, så kan man i princippet til dels rydde op i de ting vi har ødelagt men enhver ændring af systemet kræver energi, så energi bør, efter næstefter fødevaresikkerheden, være vores "1. prioritet".

Ift. vindmøller så er de dog ikke uproblematiske. Bla. skal man bruge meget beton, og betonproduktion er ikke godt for klimaet. Det er væsentligt at forstå, fordi vi skal bygge ca. 100 gange så mange vindmøller som vi har i dag, bare for at nå op på nuværende energi "produktion". Vi har heller ikke nogen løsning på hvad vi gør de dage hvor vinden ikke blæser. Endelig mangler vi nogle grundstoffer, såsom kobber og neodynium.

Det virkeligt store problem med vindmøller er at de ikke holder særligt længe. Hvis det lykkes os at bygge mange af dem, så vil det tage så lang tid at bygge dem, at de vil være slidt ned, og så kan vi starte forfra. Det gør vi f.eks. også med biler, men det er ikke nogen bæredygtig løsning. På den anden side er vi ikke vant til at stille krav om at et produkt skal holde mere and et par ti-år. Det bør vi lave om på. En vindmøllefabrikant har ingen interesse i at lave en vindmølle som holder evigt, blandt andet fordi de formentlig tror at markedet så hurtigt ville blive mættet. Til det kan man sige at der er altid plads til en mølle mere, hvis bare vi har ressourcer til at bygge den.

Jeg har ikke noget bud på en bæredygtig løsning andet end at vi skal være færre mennesker, og det problem kan ikke løses ved naturligt frafald eller nulbarnspolitik. Begge dele går ikke hurtigt nok, og derudover er børn "meningen med livet". Vi kommer forhåbentlig ikke ud i at skulle trække lod om hvem af os som må vige pladsen. Det kommer vi i stedet til at slås om, og det bliver næppe kønt.

Morten Balling, tak for endnu en non-emotionel udlægning af stængernes stand. Lige et par spørgsmål til solcellerne og vindmøllerne: Ud over de allerede påpegede problemer, hvordan ser du så på de følgeindustrier, som møllerne og cellerne forudsætter (og vil stimulere) - herunder hvad disse vil gøre ved vore eksisterende emmissioner og vort eksisterende energi- og ressourceforbrug? Inddrag gerne IT-dimensionen (som vil få et nøk opad med energiø-paradigmet) og dennes (hidtil stærkt signifikante) tendens til akkumulering af (temmeligt selvinducerede) krav om fortsat innovation og vækst (og dermed produktion). Bl.a. Franzen inddrager i diskussionen af grøn kapitalisme disse perspektiver.

Morten Balling

@Hanne Utoft

Det vil selvfølgelig komme til at "svine helt vildt", og det kommer til at koste energi. Der kan sagtens være fordægtige ting ved energiøerne. Det ville undre mig hvis ikke et eller andet sneg sig ind til fordel for en eller andens egen vinding. Vi kan hypotetisk lære at leve bæredygtigt og spare nok på energien, men økonomi er ikke noget Adam Smith har opfundet. Det var noget han opdagede ligesom Darwin opdagede evolutionen. Vi har siden lært at vi ikke skal prøve at "hjælpe" evolutionen, men vi har ikke forstået konsekvenserne af at lege med økonomi endnu.

IT, hvis du mener Informations Teknologi, er også et af de utallige problemer. IT har fulgt Moore's Lov længe, og nej den er ikke død endnu. Det kræver en vis mængde energi at flippe en bit, og antallet af bits vi flipper fordobles stadig på få år. Fordobling er eksponentiel vækst og den går pludselig meget hurtig. Hvis vi fortsætter som nu så skal vi om et par hundrede år bruge energi svarende til hele Universet omdannet til energi, bare for at køre vores IT. Moore's Lov er ikke død, men den har en udløbsdato. At den ikke er død endnu viser os hvor lidt vi forstår konsekvenserne af det vi gør.

Tak, Morten - projektet vil blive en quasi-model af de kendte OPPer, og så vidt jeg ved er hollænderne stærkt involveret allerede, hvilket giver en kompleks og vanskeligt styrbar budgettering - jvf. i øvrigt alle de forudsætningsændringer og ubekendte, som vil dukke op, bl.a. grundet projektets lange løbetid (inklusive den kontinuerlige etablering af møllerne). Det er svært at se hvordan energiøerne kan indfri målsætningerne for 2030 - selvom man kan sige at dette er skrivebordsanliggender, men det man så heller ikke bare sige. Alligevel. Hvis vi bliver i forståelsen af at der enten skal kæmpes om resterne af
(fremtiden på) vores nedslidte planet, eller gives organiseret afgang til neutralt udtrukne ved lod/altruistiske frivillige, kan man måske sige at jo længere tid vi venter på den teknologiske løsning på vor pikante situation, jo flere skal pludseligt afsted med kort varsel. Og så stemmer pengene måske med den almindelige aspiration om at dø mest muligt med støvlerne på.

men det kan man så heller ikke bare sige

Svend Erik Sokkelund

Nej, vi skal ikke køre Tesla.

Vi skal køre på cykel.