Fødsler
Læsetid: 3 min.

Borgerforslag om bedre rettigheder for fødende har fået 16.000 underskrifter på få dage

I kølvandet på ugers debat om dårlige fødselsforhold møder et nyt borgerforslag om bedre rettigheder for fødende stor opbakning. Der er brug for handling nu, så alle børn og deres forældre sikres en god start på livet, siger en af medstillerne, der selv havde en traumatisk fødselsoplevelse
»Hvad koster en tryg fødsel eller et godt ammeforløb? Og hvilken værdi skaber det? Det er måske sværere at måle end for operationer eller kemobehandlinger. Men det handler om at give forældre og børn den mest optimale start på livet. Det kan da kun være en god investering,« siger Liv Collatz, der er en af medstillerne bag et borgerforslag om at forbedre fødselsforholdene på hospitalerne.

»Hvad koster en tryg fødsel eller et godt ammeforløb? Og hvilken værdi skaber det? Det er måske sværere at måle end for operationer eller kemobehandlinger. Men det handler om at give forældre og børn den mest optimale start på livet. Det kan da kun være en god investering,« siger Liv Collatz, der er en af medstillerne bag et borgerforslag om at forbedre fødselsforholdene på hospitalerne.

Emil Ryge

Indland
12. februar 2021

Tilstrækkelig tid og ressourcer til omsorg og støtte. Det er essensen i de rettigheder, som et nyt borgerforslag vil sikre fødende. Borgerforslaget er blevet mødt af stor opbakning, og siden mandag har omkring 16.000 skrevet under.

Det glæder Liv Collatz, som er en af medstillerne bag forslaget. Hun håber at nå de 50.000 underskrifter, som er krævet for at forslaget kommer til afstemning i Folketinget.

»Alt for mange kvinder – inklusive mig selv – har haft en frygtelig fødsel, fordi der ikke var hænder og tid nok. Og sådan har det været i årtier. Nok er nok. Nu skal der skabes forandring, og det håber vi, at borgerforslaget kan bidrage til,« siger hun. 

Borgerforslaget indeholder seks punkter, som alle gravide og fødende skal have ret til. Det er fødsels- og forældreforberedende undervisning i små hold, kontinuerlig jordemoderstøtte før, under og efter fødslen med et gennemgående team af jordemødre og frit valg mellem fødsel hjemme, på hospital eller klinik. Herudover skal alle have muligheden for at overnatte på fødestedet, de skal have adgang til individuel hjælp til at komme i gang med amning, og dem, som har et kompliceret forløb, skal have ret til ordentlig støtte og behandling.

De efterspurgte rettigheder er valgt med udgangspunkt i, hvad de ni, som står bag borgerforslaget, selv har manglet i deres graviditets- og fødselsforløb, fortæller Liv Collatz. Og så har de sparret med organisationer som Forældre og Fødsel, Jordemoderforeningen, Mødrehjælpen og Kvinderådet.

»De seks punkter løser ikke alt, men vi tænker dem som en god start. Jeg er chokeret over, at de ikke allerede er vedtaget. De er så basale. Det handler om at få tryghed, omsorg og værdighed tilbage på fødegangen. Til gavn for både fødende, partnere og jordemødre,« siger Liv Collatz.

Hun er journalist og mor til en datter, som blev født i januar 2020 efter et traumatisk forløb, som endte i et akut kejsersnit, hvor Liv Collatz oplevede ikke at være tilstrækkeligt bedøvet. Hun har været i traumebehandling efter oplevelsen.

»Dagene efter kejsersnittet var næsten de værste. Der var så travlt og kaotisk med nærmest intet personale, og jeg røg ned i et dybt hul. Jeg bebrejder ikke nogen, og dem, som var på arbejde, gjorde hvad de kunne. Men de manglende ressourcer på fødegangen fik store konsekvenser for mig – og har også gjort det for mange andre,« siger hun.

En bunden politisk opgave

Den seneste tid har der været flere historier fremme om de dårlige forhold på landets fødegange. DR har beskrevet, hvordan Arbejdstilsynet blev mødt af grædende jordemødre på Herlev Hospital, og berettet om kvinder, der er blevet flyttet med taxa midt under fødslen på grund af travlhed.

Og i et fælles opråb til Region Hovedstadens regionsrådsformand, Sophie Hæstorp (S), underskrevet af 1.300 jordemødre og -studerende efterspørger de »anstændige arbejdsvilkår«. Sophie Hæstorp har siden lovet flere penge og bedre normeringer på de københavnske fødegange.

Problemerne er ikke nye. I 2017 iværksatte Jordemoderforeningen en buskampagne for at sikre »flere hænder på fødegangen«. Samme år skabte klinikchefen på Rigshospitalets fødeafdeling overskrifter, da han forlod sin stilling gennem 14 år som konsekvens af de dårlige vilkår.

Det frustrerer Liv Collatz, at der ikke er blevet gjort mere for at vende udviklingen. Ifølge hende kan det skyldes, at den omsorg og tryghed, som det nye borgerforslag vil sikre, kan være svær at vurdere værdien af i kroner og øre.

»Hvad koster en tryg fødsel eller et godt ammeforløb? Og hvilken værdi skaber det? Det er måske sværere at måle end operationer eller kemobehandlinger. Men det handler om at give forældre og børn den mest optimale start på livet. Det kan da kun være en god investering,« siger hun.

Hun anerkender, at det ikke vil være gratis at indføre de sikrede rettigheder, som borgerforslaget lægger op til.

»Der er et enormt pres på vores sundhedsvæsen, og i endnu højere grad i øjeblikket på grund af corona. Så midler til det her kan ikke bare tages fra en anden patientgruppe. Det skal de heller ikke. Men det må være en bunden politisk opgave at sikre bedre rettigheder for fødende og nyfødte. Hvad er vi for et velfærdssamfund, hvis det ikke kan lade sig gøre,« spørger Liv Collatz. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Talena Brixgaard

Man behøver ikke skulle lave nye undersøgelser for at finde ud af, hvad det rette vil være for at give børnene og forældrene de bedste betingelser.
Jeg gik på Jordemoderuddannelsen i 1998, hvor der kom nye retningslinjer for området - som i meget høj grad tog hensyn til såvel samfundsøkonomien som den fysiske og psykiske sundhed for mor og barn. For os var det på det nærmeste en "Bibel" for, hvad det rigtige var.
Desværre kunne ikke alt implementeres, fordi det drejer sig om mange forskellige kasser, der skal betale for tingene. Men kan man få politikere til at læse udredningen og sørge for, at den traditionelle kassetænkning afløses af helhedstænkning, så kan løsningen findes her:

Måske kan bogen ikke længere købes fysisk, men så kan man følge linket:
Svangreomsorg retningslinier og redegørelse sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet fødsel og barselsperiode
Sundhedsstyrelsen 1998, ISBN 87-90365-86-0

https://docplayer.dk/20375870-Svangreomsorg-retningslinier-og-redegoerel...