Analyse
Læsetid: 4 min.

Christiansborg er genåbnet hurtigere end resten af Danmark

Normaliseringen af dansk politik er sket hurtigt og overrumplende. De dybe uenigheder, der udspiller sig om tempoet i genåbningen – og som kan svække pandemibekæmpelsen – afspejler dog helt almindelige interessekonflikter partierne imellem
Som en klassisk magtteknik forsøger regeringstoppen at udstille de borgerlige som uansvarlige for derved selv at stå tilbage som de voksne, der kan og tør træffe de ubekvemme, men nødvendige beslutninger, skriver Lars Trier Mogensen.

Som en klassisk magtteknik forsøger regeringstoppen at udstille de borgerlige som uansvarlige for derved selv at stå tilbage som de voksne, der kan og tør træffe de ubekvemme, men nødvendige beslutninger, skriver Lars Trier Mogensen.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
25. februar 2021

Den gradvise genåbning er en lige så politisk beslutning som den pludselige nedlukning. Statsminister Mette Frederiksen (S) erkendte på sit pressemøde onsdag eftermiddag, at den konkrete plan er et resultat af en politisk afvejning. Men hun forsøgte samtidig at underspille de nye partipolitiske uenigheder, der nu er blusset op på Christiansborg: »Coronaen er hverken rød eller blå. Det er en sygdom, og den skal vi bekæmpe.«

Når der træffes indgribende beslutninger, der påvirker borgerne vidt forskelligt rundt om i landet, findes der imidlertid ingen neutral grund, som hverken S-regeringen eller den borgerlige opposition kan stå på. En hvilken som helst plan for genåbning vil bygge på prioriteringer, der skuffer nogle og skaber håb hos andre. Sådan er politik.

For lidt under et år siden sagde statsminister Mette Frederiksen, at det var en »politisk beslutning«, da S-regeringen i marts 2020 valgte at indføre skrappere restriktioner, end sundhedsmyndighederne havde anbefalet. Når S-regeringen nu vælger at genåbne i det forsigtige tempo, som ekspertgruppen for matematisk modellering og den faglige indstilling fra Indsatsgruppen har anbefalet, er det således også en politisk beslutning.

Motivet fra de borgerlige partier er åbenlyst partipolitisk. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, forsøger at appellere til de stadigt flere vælgere, som har mistet tålmodigheden med coronanedlukningen og ydermere er begyndt at vægte følgevirkningerne højere end sygdommen i sig selv, herunder mistrivsel blandt børn og truende konkurser blandt små virksomheder.

Pandemien har nemlig ramt Danmark skævt, både økonomisk og geografisk, og har skabt voksende spændinger mellem fastansatte og selvstændige, mellem unge og ældre og mellem øst og vest. Grundlæggende er det et sundhedstegn for folkestyret, at alle disse stridigheder langt om længe også forplanter sig til Christiansborg.

Selv om det måske kan lyde utidigt og kynisk – efter en langstrakt periode med en historisk borgfred – så er partiernes opgave nu engang at repræsentere forskellige vælgere. Det skaber splittelse og kan svække effekten af coronabekæmpelsen, men harmoni og enighed kan nu engang ikke vare ved i et demokrati. Polemik er folkestyrets pris.

Hensyn til vælgerne

Realpolitisk er statsminister Mette Frederiksen i sin fulde ret til at gennemtvinge en genåbningsplan, som tilgodeser hende og Socialdemokratiet bedst muligt. Det er påfaldende heldigt for S-regeringen, at de egnsdele, hvor risikoen for smittespredning vurderes til at være lavest, også er de valgkredse, hvor Socialdemokratiet i forvejen satser på at kunne gå frem ved næste valg.

Den nye genåbningsplan er beregnet på grundlag af S-regeringens ønsker, og de konkrete forslag har ikke været til forhandling. Formelt har regeringstoppen haft alle beføjelser, og det er selvfølgelig blevet udnyttet – som også en borgerlig regering ville have forsøgt at drage fordel af situationen.

Andre geografiske områder ville oplagt kunne have været udvalgt politisk til at udgøre den første runde af genåbningen, eksempelvis landkommuner med de færreste sygdomstilfælde. Men valget er altså faldet på Nordjylland, Vestjylland og Bornholm, som ganske belejligt for S-regeringen rummer den ideelle balance mellem på den ene side at tage en »kalkuleret risiko« i forhold til corona og på den anden side at behage valgkredse, hvor Socialdemokratiet satser på fremgang, heriblandt Mette Frederiksens egen valgkreds i Aalborg.

Socialdemokratiet gik frem i provinsen ved det seneste valg – på bekostning af storbyvælgerne – og partiets kampagneplan er at fortsætte fremmarchen ude i de gamle Venstre-højborge. Her er den ekstra frihed til Vestjylland og Bornholm et trumfkort.

Omvendt har genåbningskravene fra de borgerlige partier – som S-regeringen straks afviste tirsdag aften – også været møntet på at mobilisere udvalgte vælgergrupper. Når Venstre ønsker en hurtigere genåbning af blandt andet frisører, efterskoler og højskoler er det et ideologisk udtryk for, at Jakob Ellemann-Jensen gerne vil signalere, at han har »tillid til danskerne« uden for den offentlige sektor.

Nødvendighedens politik

Ved at distancere sig fra S-regeringens forsigtige genåbningsplan satser Venstre og De Konservative på at kunne bringe sig i spil som et attraktivt alternativ for alle de vælgere, som ikke orker nedlukningen længere. Men det er en risikabel gambling, for indtil videre tyder alt på, at statsministeren stadig har flertallet bag sig.

Selv om coronatrætheden og frustrationerne stiger dag for dag, er der fortsat et komfortabelt vælgerflertal, som støtter det udstrakte forsigtighedsprincip, som S-regeringen henviser til som begrundelse for den begrænsede genåbning. De borgerlige partier risikerer dermed at styrke opbakningen til S-regeringen yderligere ved nu at skabe ballade på Christiansborg.

Regeringstoppen gør da også alt for at skærpe splittelsen og er fundet tilbage til den aggressive form for udskamning, der virkede så effektivt under nedlukningen. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er gået hårdest til værk med et tweet med ordlyden: »Blå blok vil åbne så meget, at det decideret vil accelerere en smittebølge. Ærgerligt, at de fortsat ikke rigtigt tager pandemien alvorligt.«

Som en klassisk magtteknik forsøger regeringstoppen at udstille de borgerlige som uansvarlige for derved selv at stå tilbage som de voksne, der kan og tør træffe de ubekvemme, men nødvendige beslutninger. Men som Mette Frederiksen selv gjorde opmærksom på, dengang hendes forgænger, Helle Thorning-Schmidt, regerede, findes der ingen objektiv nødvendighed i magtpolitik. Og derfor bryder modsigelserne igennem nu. Hverdagen er tilbage på borgen.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det kunne have været fint med nogle fakta, her få vi kun proces og noget politiske kandestøberi. Det er den slags kommentarer der understøtter politikerlede.

Eva Schwanenflügel

"Formelt har regeringstoppen haft alle beføjelser, og det er selvfølgelig blevet udnyttet – som også en borgerlig regering ville have forsøgt at drage fordel af situationen."

Og hvor er det dog en lettelse, at det ikke er de borgerlige, der sidder på toppen af pyramiden i øjeblikket.

Så var der aldrig blevet lukket ned, og Danmark ville have mindet om de værst ramte lande.

Mette Møhl, Hans Christian Jørgensen, Lone Hansen, Torben K L Jensen, Helle Walther, Inge Lehmann, Carsten Munk, Maj-Britt Kent Hansen, Vibeke Hansen, Mogens Holme, Egon Stich, Anne-Marie Krogsbøll, Henriette Bøhne og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Iøvrigt også let gennemskueligt, at højrefløjen nu kritiserer, at man lytter til eksperterne.

Det var ellers kritikken fra foråret, at man IKKE lyttede.

Lone Hansen, Torben K L Jensen, Helle Walther, Inge Lehmann, Maj-Britt Kent Hansen, Mogens Holme, Anne-Marie Krogsbøll, Henriette Bøhne og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Hvorfor kan frisørerne åbne på Bornholm?

Det er fordi det er en klippeø.

Jørgen Munksgaard, Jesper Eskelund, Eva Schwanenflügel, Helle Walther, Morten Nielsen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Har netop gennemlevet og hørt på populisten Martin Geertsens (V) manipulationer med tal, matematik og det han mener kan genåbnes. Selvom det er blevet sagt masser af gange i de endeløse Corona-debatter i Danmark skal det endnu engang slås fast at
Kompleksitet kan være en fjende af relevans. For matematiske modellers vedkommende gælder det ,at der er en afvejning mellem nytten af en model og den bredde, den forsøger at indfange. Men mange matematikere, som fx den svenske chefepidemiolog Anders Tegnell, forføres af ideen om at tilføje kompleksitet i et forsøg på at fange virkeligheden mere præcist. Når modellerne får tilført flere fænomener, passer en model muligvis bedre til data på skrivebordet eller i laboratorierne, men det har sin pris. Modellens forudsigelser bliver typisk mindre nøjagtige. Efterhånden som flere parametre tilføjes, opbygges usikkerheden (kaldet akkumuleret usikkerhedseffekt), og fejlen kan øges til det punkt, hvor forudsigelserne bliver ubrugelige.
Kompleksiteten af en model er derfor ikke altid en indikator for, hvor godt den indfanger og behandler de vigtigste fænomener i modellen. I tilfælde med hiv-infektionerne i '90erne viste en simpel modellering, der fokuserer på promiskuitet at være mere pålidelig end en mere kompleks der er baseret på hyppigheden af seksuel aktivitet. Opdagelsen af 'superspreder-events' og 'superspredere' med COVID-19 viser ligeledes, hvordan noget uventet ved virus-overførsel overrasker.
Matematiske modeller producerer meget usikre tal og er ikke gode til at forudse fremtidige infektioner, indlæggelser og dødsfald under forskellige scenarier.
I stedet for at bruge modeller til information og indsigt, reklamerer politiske rivaler for modeller som de tror støtter deres forudbestemte dagsordener. For at sikre, at forudsigelser ikke bliver supplement i politiske agendaer, skal modeller, beslutningstagere og borgere etablere nye sociale normer: Modeller må ikke tillades at projicere mere sikkerhed, end de fortjener; Og politikere skal ikke have lov til at fremture politisk uansvarlige ud fra misbrug af modeller der tilfældigt kan manipuleres ind i deres agenda. Martin Geertsen kan begynde her.

Jeg har det som i H.C Andersens Store Claus og lille Claus, der ikke kan tåle degne, jeg kan ikke tåle Martin Gertzens populistiske snakken. Jeg lukker og slukker.