Klima
Læsetid: 2 min.

Dansk Energi: »I fremtiden vil varmepumper fortrænge biomasse«

Danmarks store forbrug af træbiomasse har været et grønt alternativ til kul, mener brancheorganisationen Dansk Energi. På den lange bane skal biomassen dog udskiftes med andre teknologiske løsninger som varmepumper, siger Kristine Grunnet, branchechef for vedvarende energi i Dansk Energi
Vi efterlever den regulering, der er, lyder det fra Kristine Grunnet fra brancheorganisationen Dansk Energi i denne serie, hvor Information stiller skarpt på biomassens fremtid i Danmark.

Vi efterlever den regulering, der er, lyder det fra Kristine Grunnet fra brancheorganisationen Dansk Energi i denne serie, hvor Information stiller skarpt på biomassens fremtid i Danmark.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
6. februar 2021

– Hvordan ser Dansk Energi på Danmarks store forbrug af træbiomasse?

»Energisektoren fik en politisk opgave med Energiaftalen fra 2012 om at skulle udfase det mest svinende brændsel, nemlig kul. Og måden, vi kunne lykkes med den omstilling på, var ved at erstatte kul med biomasse, så vi kunne gøre især vores varme, men også vores el, grøn.«

– Hvordan forholder I jer til, at et stort forbrug af træbiomasse ifølge eksperter risikerer at skade klimasagen?

»Vi forholder os til, hvad man politisk har bestemt er bæredygtigt, og hvordan man tæller biomassens klimaeffekt. Og det efterlever vi. Vi efterlever den regulering, der er.«

»Og vi efterlever og dokumenterer, at den biomasse, som danske kraftvarmeværker bruger, er bæredygtig. I mangel af europæisk og dansk lovgivning på området gjorde branchen det, vi fandt ansvarligt: At lave en brancheaftale med bæredygtighedskriterier. Den er så nu erstattet af ny lovgivning med kriterier, som vi støtter op om.«

– Hvad vil de lovfæstede kriterier så betyde for Danmarks forbrug af træbiomasse?

»De vil understøtte, at brugen af biomasse i Danmark er bæredygtig. Det er ambitiøs lovgivning, der går længere end den europæiske lovgivning, og det støtter vi op om.«

»Derudover er reguleringen med til at understøtte den teknologiske udvikling, som vil sikre, at biomasseforbruget ikke vil stige i fremtiden, tværtimod falde. Ikke fordi biomassen ikke er ekstremt vigtig for, at varmen vedbliver med at være grøn i Danmark. Men vi ser en udvikling af nye teknologier, hvor varmepumper i stigende grad vil være det foretrukne valg. Det støtter vi op om. Vi skal have gang i en elektrificering.«

– Men hvad er det, der gør, at I mener, at Danmarks forbrug af træbiomasse rent faktisk er grønt?

»Den biomasse, vi bruger, kommer fra skove, der forvaltes efter principperne om bæredygtig skovdrift. Det betyder, at man sikrer, at skovene er i vækst, og at vi passer på skovenes økosystemer og biodiversitet. At vi planter et træ, hver gang vi fælder et træ. Vi skal selvfølgelig sikre, at skovene er i vækst, og at kulstoflageret opretholdes.«

– Men mener du, at vi skal i gang med at udfase biomasse fra energisektoren?

»Det sker allerede. Men det vigtige er, hvornår det sker. Når de mindre og mellemstore byer i dag står over for et investeringsvalg, skal de vælge at etablere varmepumper i stedet for en biomassekedel – og det er også det billigste. Og hvis ikke det valg alene af økonomiske årsager bliver truffet i dag, så bør vi gøre noget for at stramme op på lovgivningen, så det sker. I fremtiden vil vi se varmepumper fortrænge biomasse.«

»De store byer derimod har et markant varmeforbrug, og i dag er der ikke nok varmekilder, der kan erstatte brugen af biomasse. Det kræver, at vi afsætter nogle midler til at få udviklet nye varmekilder som varmepumper eller udnyttelse af anden overskudsvarme. For ellers har vi ikke et alternativ til biomassen, og så er alternativet at gå tilbage til kul, og det er den helt forkerte vej.«

Serie

Biomassens bagside

Kampen for en grønnere verden er med til at fælde verdens skove. Over halvdelen af Danmark og EU’s rene energi kommer fra afbrænding af træ. Historien om biomassens optur og forestående nedtur er dermed også historien om, at Danmark ikke altid er et grønt foregangsland. Information stiller skarpt på et af tidens største klimapolitiske dilemmaer.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Houmøller

»Vi forholder os til, hvad man politisk har bestemt er bæredygtigt, og hvordan man tæller biomassens klimaeffekt. Og det efterlever vi. Vi efterlever den regulering, der er.«

Vi gør kun minimum af det der kræves, og vi vil aldrig forsøge at gå foran med ny alternativ energi!
Er det ikke lige det Dan Jørgensen gør?
Ren bagstræb!

Lise Lotte Rahbek, Morten Balling, Hanne Utoft, Per Christiansen, erik pedersen, jens christian jacobsen, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Kurt Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Varmepumper bygger på et genialt princip, og er en god løsning. Og luft-til-luft-anlæg er billige - både i indkøb og montering.

Men varmepumper bruger strøm. Men hvis man har centralvarme kan jo starte med at isolere huset effektivt. Og derefter montere varmvands-paneler på taget samt akkumulatortanke i kælderen, så har man en ganske effektiv og helt gratis opvarmning, der ikke bruger el. Skal man derefter supplere denne varme, er luft-til-vand-varmepumper koblet til akkumulatortanke det mest effektive.

Morten Balling, Ole Svendsen, erik pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Hvem betaler? Ingen skepsis om nødvendigheden af hver især at bidrage til helheden. Men... hvem betaler? Er det muligt at stole på de KOMMENDE regeringer? Driftige, modige, optimistiske, samfundsansvarlige mennesker har tidligere investeret, for siden at få tæppet revet væk under sig af nye regeringer. Så, hvem betaler?

Morten Bøttzauw

@Gert Romme,
varme pumper er nok n god opfindelse, men det er kontraintuitivt at el er beskattet med 80 % i gebyrer, moms og alle mulige afgifter. Og varmepaneler og akkumulatortanke er helt klart fint, bare kun fra marts til oktober !! Jeg har begge dele og får ikke en dråbe varme her om vinteren. I danmark står solen lavt og det meste af tiden er der skydække. Så det virker ikke om vinteren. Vi kan åbenbart kun være grønne om sommeren ? Men skal der absolut leve mennesker i Danmark ? har nogen spurgt.....

Morten Bøttzauw

@Gert Romme,
varme pumper er nok n god opfindelse, men det er kontraintuitivt at el er beskattet med 80 % i gebyrer, moms og alle mulige afgifter. Og varmepaneler og akkumulatortanke er helt klart fint, bare kun fra marts til oktober !! Jeg har begge dele og får ikke en dråbe varme her om vinteren. I danmark står solen lavt og det meste af tiden er der skydække. Så det virker ikke om vinteren. Vi kan åbenbart kun være grønne om sommeren ? Men skal der absolut leve mennesker i Danmark ? har nogen spurgt.....

@ Morten Bøttzauw,

Jeg kender ikke dit problem. Men der findes forskellige paneler til taget, og måske er din akkumulatortank ikke stor nok. Vi har 3 tanke på hver 2.250 liter,

Men vores svenske hus er bygget i midten af 90-erne som et lavenergihus. Altså efter datiden regler med 35 cm isolering i vægge og 40 cm i loftet, og desuden har vi tillægsisoleret til 50 cm i loftet i 2005, da dette blev er krav.

Vi har tilføjet solpaneler til el , solpaneler til vandopvarmning samt akkumulatortanke. Og vores varmvandsanlæg på taget fungerer faktisk også om vinteren. Til gengæld giver vores solpaneler til strøm ringere effekt om vinteren.

Der er dog forskellige typer at paneler til taget. Vores består af en række sorte plastrør cirka 10 cm i diameter, og inde i plastrøret skulle der være en gasart, samt i midten af plastrøren et forholdsvis tynd glasrør, hvor vandet strømmer. Øverst på hver panel er en lille solcelle, der driver cirkulationen.

Vores Balkan-hus er på vej til det samme. Dog isolereres det udvendig med 20 cm speciel grafitholdig skumplast, der isolerer betydeligt bedre end alm. skumplast, der igen er bedre isolerende end mineral- og glasuld, og i øvrigt ikke er antændelig.

Morten Bøttzauw

Hej Gert, det lyder til at dit hus er en del bedre isoleret end mit, fint nok. Jeg har 26 cm i loftet og 12 cm i vægge, men det største problem er at solen ofte ikke skinner !!! Som DMI sagde tidligere var december helt solfri i danmark, det er måske bedre i sverige ? Men selv med sol i danmark får jeg kun25-30 grader i min solfanger, det er ikke nok til et varmt bad eller til at varme mit hus. Min akkumulatortank er 1000 liter, jeg har ikke plads til mere.... surt. Jeg må sige at din investering er noget større end min, det er jo altid begrænsningen. God vinter....

jens christian jacobsen

@Gert Romme. Hvad har energiinvesteringer i dit svenske hus kostet - bare sådan cirka?

Huset var bygget som lavenergihus før vi købte. Og før investeringer var det totale forbrug til alt - varme (3 relaterende systemer - heraf den ene passivt) på cirka 4.200 kW årligt. Og nu er det på cirka 1.200-1.400 kW, der også omfatter komfur med videre.

Jeg er for tiden i Balkan-huset, og har ikke bilagene. Men investeringen er foretaget kontant over 3-4 år. Hver gang noget har været på tilbud, har vi købt, og på denne måde er der formentlig sparet omkring 20%.

Investeringen består af 12 solpaneler med moderne receiver (vigtigt for de nye lader også lidt om natten, blot der er lidt månelys). dertil kommer 2x2 vandvarmende paneler og 3 akkumulatortanke á 2.250 liter (købt nye men billigt på www.blocket.se). Og så er der luft-til-vand-pumpen, der absolut var det dyreste, men betydeligt billigere end i Danmark.

Vi har ikke varmegenindvinding på afløbsvand, det har faktisk mange. Men vi har varmegenindvinding på luften, og tvangsudluftning er virkelig nødvendigt med meget tætte og højisolerede huse.

Vores el-lager er alm akkumulatorer på 24 volt og er begrænset. Og overskudsstrøm lades ind i akkumulatortankene vis 24 volt el-patroner. Belysning, radio, tv og køl/frys er på 24 volt (der findes mange forskellige ting på svenske og canadiske webbutikker). Men flere firmaer udbyder nu komplette vådgasanlæg, der drives af solceller til oplagring af elbil, men de kan jo også drive en alm. brændselscelle-generator, så der findes andre muligheder for opbevaring af el.

Desuden har vi et lille anlæg, der delvis kan opvarme en lukket og fuld isoleret terrasse. Og faktisk så meget at på en solrig vinterdag kan vi åbne til stuen, og få gratis varme ind.

På dit konkrete spørgsmål om investeringer, har jeg ikke noget klart bud. Men jeg vil tro det ligger på 80.000 SEK eller måske lidt over. Men vores alternativ var såkaldt fjeldvarme, der koster mellem 130.000 og 175.000 SEK - afhængig af, hvor dybt der skal bores.

Priserne for komponenter er nok noget billigere end i Danmark. Men skull jeg begynde på noget i Danmark i dag, ville det være effektiv isolering udefra - altså at pakke huset ind, Der kan man virkelig spare meget varme

Inge Lehmann, Morten Balling og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar

Jeg (tidligere vi) har et nedlagt og restaureret landbrug med stuehus og ombygget kostald med diverse værksteder for eksperimentel fremstilling af bæredygtig varme og elforsyning.

En 12m2 luftsolfangerlabyrint i to lag omkring sortlakeret aluminiumsabsorber som indtag til ventilationsanlæg med mulighed for aktiv genindvinding af varme fra udblæsning.

En 16m2 vædskesolfanger med varmefordeling mod varmt vand, direkte gulvvarme og/eller forvarmning af brine til min 25 år gamle jordvarmepumpe.

Et 10kW solcelleanlæg på 'kostalden' for produktion af el til alment forbrug og varme.

En centralt monteret Jøtul for at spæde lidt til i en vinter som nu.

Hvis ikke jeg fyrer op i min Jøtul, ligger mit indkøb af energi udefra fra 1000 til 2500kWh årligt, afhængigt af (teenager)forbrug, solskinstimer og de tre måneders chill omkring nytår.

Systemet er udbygget og ombygget gennem årene og har derfor kostet ja - en bondegård. Den største investering har dog været vores fælles interesse, og i dag kunne systemet implementeres i nyt byggeri til en brøkdel af prisen plus en langt større effektivitet med en nyere og langt mere effektiv jordvarmepumpe.

Et simplificeret skema over systemet:
http://nautrup.com/varmesystem.png

Inge Lehmann, Morten Balling, Daniel Joelsen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Vi forholder os til, hvad man politisk har bestemt er bæredygtigt"

I denne sætning ligger nøglen til det hele. Regeringen bestemmer ikke, hvad der er bæredygtigt. Det gør "Moder Natur", og hun er fucking ligeglad med politisk spin og løgnehistorier.

Jeg er imponeret. Alle kan fyre en lille hvid løgn af en gang imellem, men at gøre det til sin levevej, og så ovenikøbet lave noget som har betydning for alle mennesker i fremtiden. For jeg håber da, at Grunnet ikke er for dum til at forstå hendes egne løgne.

Citat: EA Energianalyse vurderer, at i 2040 vil langt størstedelen af biomasseforbruget (70 pct.) være udfaset uden tvang og uden nogen yderligere tilskyndelse.
Med eksisterende rammer ventes biomasseforbruget at falde med knap 30 pct. i 2030 og 70 pct. i 2040. Dette skyldes bl.a. aftalen om afskaffelse af elvarmeafgiften.

Dansk Energi har en pressemeddelelse i anledning af rapporten med flere detaljer om hvordan afbrænding af træ kan erstattes med varmepumper: https://www.danskenergi.dk/nyheder/pressemeddelelse/ny-analyse-varmepump...
Der er link til selve rapporten/analysen.