Krænkelser
Læsetid: 3 min.

Ekspert: Uklart, hvilke krænkelser 53 socialdemokrater har oplevet, men partiet må se fremad

Socialdemokratiet vil ikke undersøge, hvad der nærmere ligger i, at 53 medlemmer har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed det seneste år. Men det vigtigste er også, at medlemmerne nu ved, hvor de kan gå hen med deres oplevelser, og hvad der sker med deres henvendelser, siger kønsforsker Anette Borchorst
Frank Jensen (S) fratrådte i efteråret posten som overborgmester i København efter en række krænkelsessager. Partiet har siden iværksat en anonymiseret advokatordning, som medlemmer af partiet kan benytte, hvis de har følt sig udsat for uønsket seksuel adfærd.

Frank Jensen (S) fratrådte i efteråret posten som overborgmester i København efter en række krænkelsessager. Partiet har siden iværksat en anonymiseret advokatordning, som medlemmer af partiet kan benytte, hvis de har følt sig udsat for uønsket seksuel adfærd.

Henning Hjorth

Indland
26. februar 2021

Når 53 medlemmer af Socialdemokratiet i en ny medlemsundersøgelse svarer, at de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed det seneste år, er det ikke til at vide, om der er tale om upassende kommentarer, uønskede berøringer eller decideret seksuel vold.

De socialdemokratiske medlemmer er nemlig blevet stillet et overordnet spørgsmål i den medlemsundersøgelse, som kom frem onsdag. Og det siger ikke så meget i sig selv om karakteren og alvoren af problemet i partiet, fremhæver Anette Borchorst, som er forsker i køn og arbejdsmarked ved Aalborg Universitet og sammen med kollega Lise Rolandsen Agustín har skrevet bogen Seksuel chikane på arbejdspladsen.

»Det giver et meget ufuldstændigt billede af, hvad der er foregået. Så næste skridt må være at finde ud af, hvad der er sket, og hvor groft det er,« siger hun.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Christensen

"Uønsket seksuel opmærksomhed" var fra starten en mærkeligt vag formulering, som kan rumme over alt for meget. Mon ikke langt de fleste af os ville kunne svare ja til at have oplevet det.

Jeppe Lindholm

Vi mænd må nok hellere holde 2 meters afstand til damerne, og naturligvis omvendt, fremadrettet for ikke at komme på tværs af hinanden i det "moderne". God fornøjelse i fremtidens grå anstændige hverdag, helt uden farver. Kun en grå klæbrig masse, hvor et forkert blik uden samtykke udløser en anmeldelse.

Hånden på låret. Det bliver trist.

Eva Schwanenflügel

Her er i alle tilfælde én af sværvægterne i diciplinen 'grænseoverskridende opmærksomhed', nemlig den forhenværende, københavnske overborgmester Frank Jensens meritter udpenslet:

"fire af episoderne fra julefrokosten i 2011 har advokatundersøgelsen talt med de involverede kvinder, der har afgivet interview. De har afgivet "troværdige og detaljerede forklaringer", fremgår det af rapporten.

De fire episoder gennemgås her:

- Ved første episode forklarer en kvinde, at Frank Jensen under en dans stak sin tunge i øret på hende og slikkede hende i 5-10 sekunder. Frank Jensen har om den episode forklaret, at han godt kan huske at have danset med kvinden og måske har forsøgt at kindkysse hende. Flere vidner har bekræftet episoden over for Kromann Reumert. Advokatfirmaet vurderer, at der er tilstrækkeligt bevis for, at episoden har fundet sted.

- Ved anden episode har en kvinde forklaret, at Frank Jensen under en dans trak hende ind til sig og slikkede hende på halsen og op til øret. Frank Jensen har forklaret, at han husker at have danset med kvinden og kan have forsøgt at give hende et kram. Advokatfirmaet vurderer, at der er tilstrækkeligt bevis for, at episoden har fundet sted.

- Ved tredje episode har en kvinde forklaret, at Frank Jensen under en dans sagde, at "han var vild med hende" og spurgt "hvorfor står vi her". Udtalelser, kvinden vurderede som havende seksuelle undertoner. Frank Jensen forklarer, at han ikke husker episoden, men at han husker en lang samtale med kvinden om private forhold. Advokatfirmaet vurderer, at der er tilstrækkeligt bevis for, at episoden har fundet sted.

- Ved fjerde episode har en kvinde forklaret, at hun i forbindelse med at danse på dansegulvet blev 'hijacket' af Frank Jensen, der tog fat på hende og dansede upassende tæt. Han anklages også for at have sagt upassende ting til hende, da hun skulle hjem. Denne kvinde har optrådt anonymt, og Frank Jensen har ingen kommentarer til den. Advokatfirmaet vurderer ikke, at der er tilstrækkelige beviser til at konkludere noget om denne episode."

Det er blot nogle af episoderne beskrevet i advokatundersøgelsen, hvor resten kan læses i denne artikel:

"Undersøgelse af Frank Jensen har kulegravet 12 episoder"
https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-02-25-undersoegelse-af-frank-jensen-...

Ud af de 12 undersøgte episoder, vurderes der at være beviser nok for at de har fundet sted som beskrevet i halvdelen af sagerne.

Det er ikke en hånd på et lår, (eller højere op) der fortælles om her, men gentagne overgreb, der aldrig blev stoppet.

Troels Ken Pedersen, Freddie Vindberg, Kim Houmøller, D. Andersen, David Zennaro, Estermarie Mandelquist og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Eva Schwanenflügel, eksemplerne med FJ ændrer vel ikke noget ved, at formuleringen, "uønsket seksuel opmærksomhed", er vag og devaluerende.

Jeg skal ikke forsvare uønskede kindkys og halsslik, som jeg i sagens natur ("uønsket") jo heller ikke selv pr definition bryder mig om. Men der er - såvidt jeg nu kan vurdere ud af det skrevne - en væsentlig distance herfra og til andre begivenheder, såsom i en anden sag omtalt i dag her.

Anne Katrine G. Gelting

Kære herrer
Frank har slikket kvinder i øret, på halsen, gramset på dem og har opført sig grænseoverskridende og oven i købet ikke ville erkende det i mange år.
Verden bliver ikke mere grå og kedelig uden ham på rådhuset men mere lys og fri for de kvinder der skulle være tæt på ham..

Herdis Weins, Troels Ken Pedersen, Freddie Vindberg, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lotte Tvede, D. Andersen og Randi Jepsen anbefalede denne kommentar

Hvis der har været 53 sager af uønsket seksuel karakter i Socialdemokratiet det SENESTE ÅR, er det da bestemt ikke nok bare at "se fremad". Det svarer da til at putte en tavshedsklausul på dem, det er gået ud over.

Der skal da helt bestemt ryddes op i partiet, så der ikke kommer et tilsvarende antal sager i år. Det lyder som om der er et antal løsgående missiler, der ikke hører til i partiet.

Herdis Weins, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Mens tidligere kriminelle, bandemedlemmer og andre banale voldsforbrydere og narkohandlere kan blive rollemodeller og radioværter, så er liderlige politikere kainsmærket for livet. Det sidste er uacceptabelt, grænseoverskridende og vammelt, mens de første skal tilgives og gelejdes ind i samfundet og skam for den der ripper op i deres kriminelle fortid. Vi skal tilgive de dømte, lave rørende interviews med dem, mens de andre er nogle svin som er blevet dømt, ikke i en retsag, men af den oprørte folkedomstol. Og nej overgrebene er ikke ligegyldige, men åbenbart utilgivelige.

Da jeg læste det, der er offentliggjort i FJ rapporten, tænkte jeg, giv dog manden en slikkepind og kom videre. Klart man ikke må krænke nogen M/K på jobbet uanset hvad, men det sker og det er sket. Tror de fleste har set eller oplevet det til fester. Og den julefrokost i 2011, jeg husker aviserne, og det virkede , som om modparten fra andre partier ville ramme ham, hvor han var svag. De gjorde nar af ham, de unge kvinder, jeg kan godt se scenen for mig, og så falder hammeren,. De unge kvinder går til ledelsen og klager. Så læren er kort og godt, hold tungen i egen mund, og fingrene for dig selv, opfør dig ordentligt, når du er blandt kolleger. og hold inde med alkohol når du ikke kan tåle det, Hammeren flader og dermed dig selv også.

Eva Schwanenflügel

Måske er forskellen på tidligere bandemedlemmer der får job som radioværter og krænkere, der får nyt job i radioen, at ex-bandemedlemmer har gennemgået en afradikalisering, erkendt deres synder og bedt om forladelse, (og brudt med deres bander, hvilket har vist sig fatalt for nogle), imens visse krænkere aldrig kunne drømme om at sige undskyld, endsige forsøge at forandre deres modus operandi.

Herdis Weins, Troels Ken Pedersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Har Østergaard ikke bedt om forladelse ? Altså hellere være tidligere bandemedlem og angre sine synder end politiker og gøre det samme.

Eva Schwanenflügel

Nej, Østergaard har angret og undskyldt, så det er godt.
Det har Frank Jensen derimod ikke.