Med et nyt udlændingeudspil sætter Venstre et historisk ambitiøst mål om at øge beskæftigelsen blandt indvandrere. På ti år skal forskellen på danskere og ikkevestlige indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet være elimineret. Samtidig stempler partiet ind i kampen mod negativ social kontrol i etniske minoritetsmiljøer.
Udlændingeudspillet, der blev fremlagt i sidste uge, indeholder ti forslag, som groft sagt handler om at sanktionere indvandrere hårdere end i dag.
Men ifølge eksperter vil forslagene formentlig have meget lille effekt, og nogle af dem kan sågar risikere at virke kontraproduktivt. Udspillet tyder ifølge forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter (som er nedsat af Integrationsministeriet), Halima El Abassi, på, at Venstre ikke har rådført sig med eksperter på området.
»Det handler om, at de vil føre en politik, hvor de sætter hårdt mod hårdt – og ikke, at de vil vide noget om det eller løse udfordringerne. Det er symbolpolitik,« siger hun.
Straf kan have omvendt effekt
Når det kommer til at forhindre negativ social kontrol, har Venstre fremlagt tre forslag.
Partiet vil kriminalisere social kontrol på linje med hadforbrydelser, og manden skal kunne sanktioneres økonomisk, hvis han forsøger at holde kvinden fra arbejdsmarkedet. Endelig skal ægtemanden sendes uden for døren til en samtale på jobcentret, hvis sagsbehandleren kan dokumentere, at der foregår social kontrol.
Men det nytter ikke noget at straffe sig ud af problemet, lyder det fra Halima El Abassi. Man bør ifølge hende arbejde med familierne på en helt anden måde end i dag. Hun påpeger, at forskningen viser, at der ikke bliver lavet særligt meget forebyggende arbejde.
»Mange familier betragter negativ social kontrol som børneopdragelse. De bliver nødt til at forstå, at man i Danmark opdrager børn og behandler kvinder på en anden måde. Så det handler om at sende dem på kurser og arbejde med forældrene på en måde, så de forstår, hvad de gør forkert. Det nytter ikke noget bare at trække dem i ydelser,« siger hun.
Hun understreger, at vi i Danmark de seneste ti år er blevet bedre til at gribe ind, når man har opdaget problemet – for eksempel når kvinder henvender sig på krisecentre på grund af negativ social kontrol og vold.
»Der er mulighed for rådgivning, mægling og krisecentre. Det er vi blevet gode til. Nu må vi løfte blikket til, hvordan vi forebygger, at det her system skal være overbelastet og forhindre, at folk får brug for hjælp,« siger hun.
Samtidig frygter hun, at en økonomisk straf vil have en negativ effekt, fordi det rammer hele familien.
»Det vil også gå ud over kvinden og familiens børn, at manden bliver straffet økonomisk. Og hvis familien får færre penge, så forsvinder muligheden måske for, at børnene kan deltage i foreningsliv og sociale fællesskaber. Så bliver de yderligere marginaliseret,« siger hun.
Samme bekymring har Kefa Abu Ras, som er medstifter af foreningen Søstre mod Vold og Kontrol og arbejder som bydelskonsulent i Vollsmose. Mens foreningen foreslår af kriminalisere negativ social kontrol på linje med psykisk vold i straffeloven, så mener hun, at det er forfejlet at sanktionere manden økonomisk, hvis man kan dokumentere social kontrol.
Hun peger på, at det vil resultere i, at færre kvinder siger fra over for social kontrol – for eksempel på jobcentret eller over for andre myndigheder.
»De her kvinder vil gøre alt i verden for at beskytte børnene. Hvis de ved, at familien bliver straffet økonomisk, så tør de formentlig ikke at betro sig til socialrådgiveren i kommunen. På den måde vil myndighederne i flere tilfælde ikke opdage social kontrol,« advarer hun.
Urealistisk mål om indvandrere i job
De øvrige forslag i udlændingeudspillet handler om at få flere indvandrere i job. Det er dem, der ifølge Venstre skal udviske beskæftigelsesgabet mellem indvandrere og etnisk danskere de næste ti år.
Venstre vil blandt andet reducere integrationsydelsen for forsørgere, genvurdere førtidspensioner blandt borgere i udsatte boligområder med »integrationspotentiale«, og så taler de også for en arbejdspligt, som minder om den, regeringen barsler med.
Arbejdspligten betyder, at nytilkomne og indvandrere, der allerede har været længe i kontanthjælpssystemet, skal være beskæftiget 37 timer om ugen i et nyttejob for at få ret til ydelser.
Forskningsleder ved Rockwool Fonden Jacob Arendt har læst udspillet og kalder først og fremmest målet »uhyre ambitiøst, grænsende til det urealistiske«.
»De har skrevet, at der ikke er en grund til, at der er en forskel på indvandrere og danskeres deltagelse på arbejdsmarkedet. Men der er helt oplagt en forskel – mangel på kompetencer og dårligt helbred. Det kan godt være, det ikke behøver at være så stort, men der er gode grunde til, at der er et gab,« siger han.
Han fremhæver, at de midler, Venstre vil tage i brug, er »skrappe« og »formentlig kan øge beskæftigelsen en lille smule«.
»Men mange af de her midler er brugt før – reduktion i ydelser, krav til at deltage i aktivering og nyttejob. Så det er lidt mere af samme skuffe, men med et ekstra stort nøk. Det kan måske sende få flere i beskæftigelse, men at det her skulle være midlerne til at lukke gabet, det tror jeg ikke på,« siger han og tilføjer:
»Det er der i hvert fald ikke belæg for i nogen studier.«
Han forklarer, at færre penge og krav til at være i nyttejob formentlig vil gøre, at nogle flygtninge og indvandrere vil gøre lidt ekstra for at komme væk fra overførselsindkomster.
»Men problemet er, at mange har svært ved at komme væk. Nogle få flere vil komme i job, andre på andre ydelser og nogle vil ryge helt ud af systemet,« siger han.
Han kalder arbejdspligten »et voldsomt skridt« i en dansk kontekst.
»Det er et system, som kommer til at minde mere om for eksempel USA. Hvor man lægger et ekstra pres på og har en vis succes med det. Men de har også et arbejdsmarked, der ser helt anderledes ud end det danske med flere lavtlønnede job. Vores arbejdsmarked stiller større krav til kompetencerne, og derfor vil mange formentlig bare ende ud i fattigdom,« siger han.
Derfor mener han også, at det kræver, at man formår at løfte kompetencerne blandt folk i denne gruppe, hvis man skal fjerne beskæftigelsesgabet.
»Men det er dyrere og en mere langvarig indsats.«
V: Signaler kan være vigtigt
Morten Dahlin, som er ordfører for indfødsret og integrationsydelsen i Venstre, er »overbevist om«, at det, at lovgivere og politikere er tydelige i deres værdier, vil betyde, at færre udsættes for negativ social kontrol.
»Signaler er vigtige. Ligesom hadforbrydelser, hvor man også viser, at man for eksempel ikke tolererer, at homoseksuelle bliver udskammet og slået ned på gaden. Det er det samme her,« siger han.
– Hvad tænker du om, at eksperter ikke mener, at det hjælper at sanktionere de her mænd økonomisk, fordi det kan gå ud over hele familien?
»Hver eneste gang, Venstre har foreslået noget på integrationsområdet, har der på mange sider været en berøringsangst. Vi kan som samfund ikke acceptere, at der sker så udbredt form for social kontrol. Grunden til, at det sker så meget, er, at der ikke er konsekvens for de mænd, som udfører det. Det er nødt til at have en konsekvens – det er den store hammer, vi må have frem,« siger Morten Dahlin.
Han er enig i, at beskæftigelsesmålet er ambitiøst. Men ifølge ordføreren er arbejdspligten »en total omvæltning af, hvordan man griber det an«.
»Det første, man får at vide i dag, er, hvor mange penge, du kan få. Det skal laves om, til at man får at vide, at man ikke kan få nogle penge, hvis du ikke bidrager med noget,« siger han.
– Undersøgelser viser, at lavere ydelser kun giver små beskæftigelseseffekter, samtidig med at det har negative sideeffekter. Hvad mener du om det?
»Vores forslag bygger på, at vi mener, man har grebet den her opgave an forkert. Man har behandlet dem som stakler. Sandheden er, at rigtigt mange af de her mennesker arbejdede i det land, de kom fra. Det var ikke sådan, at de gik arbejdsløse rundt i Mellemøsten. Vi tror ikke på, at man pr. automatik ændrer sin arbejdsevne, så snart man får fødderne på dansk jord.«
V er nogen der bare tåber vil have folk til at arbejde for en sulteløn og ellers ud med dem. Det høre ikke hjemme i en demokratisk velfærdsstat. De kan ikke bruges til noget fornuftigt.
V er nogen der bare tåber vil have folk til at arbejde for en sulteløn og ellers ud med dem. Det høre ikke hjemme i en demokratisk velfærdsstat. De kan ikke bruges til noget fornuftigt.
Det er helt sikket godt, at vi vil beskæftige folk, der kommer hertil, men det skal sandelig være på almindelige arbejdsmarkedsvilkår, ligesom vi skal væk fra at afkræve folk arbejde for mindre end det.
Jeg kan slet ikke forstå, at EU tillader alt det ekstra, statsstøttede, for virksomhederne gratis, arbejde, der udføres, det er jo totalt konkurrenceforvridende.
Hvorfor bliver der ikke stillet krav til arbejdsgiverne med krav om bortfald af det og det tilskud, hvis de ikke ansætter indvandre og svage borgere til normal løn og arbejdsforhold.
Den med at kvinder med små børn SKAL i arbejde passer også dårligt med flere forslag fra Blå-blok om at familier med små børn skal have penge for at passe børnene selv.
Venstre: "Vi vil udføre integrationspolitik der ikke virker, for at signalere at vi kan have en effektiv integrationspolitik".
*suk*
Jeg tror der er brug for en integrationspolitik til Folketingspolitikere. Det her grænser sig jo til en parallel uvidenhedskultur. Nogen bliver nødt til sætte ind, vi kan ikke tillade os at være berøringsangste her... :-p
Morten Dahlin vil åbenbart være den nye Støjberg i Venstre.
Og Socialdemokratiet er helt med på dette cirkus, der skal skaffe flere provinsvælgere.
Det er naturligvis ikke fordi noget af det virker, det hele har været prøvet mange gange før i forskellige varianter, lidt ligesom coronavirus:
"Der er lagt op til en genopblomstring af de nyttejob, som blev opfundet i forbindelse med kontanthjælpsreformen i 2013 - i øvrigt med Mette Frederiksen for bordenden som beskæftigelsesminister.
Dengang var målgruppen ikke kun indvandrere, men princippet var det samme, og kommunerne måtte efter bedste evne sætte langtidsledige til at samle skrald på stranden eller luge ukrudt i grøftekanterne.
Nyttejob eksisterer stadig, men samler lidt støv i kassen med aktiveringsværktøjer. Men udfordringerne nu bliver de samme som dengang, hvis S og V gør alvor af truslerne.
Et nyttejob skal ikke gøre særlig meget nytte, før der er risiko for en fortrængningseffekt. Kommunalt ansatte specialarbejdere var da heller ikke sene til at minde venstres Morten Dahlin om, at det reelt er deres normalt lønnede arbejde, som ledige indvandrere nu skal udføre til prisen på en kontanthjælp.
Morten Dahlin overlever nok, men Socialdemokratiet kan få svært ved at stå model til en kritik af, at tusindvis af indvandrere i nyttejob både dræner jobcentrenes opmærksomhed og tager brødet ud af munden på almindelige lønmodtagere.
Og så er der selvfølgelig det oplagte spørgsmål, om nyttejob nytter? Hvis ikke, bliver det aktivering for aktiveringens skyld.
Og til en pris i omegnen af halvanden milliard kroner årligt - som Beskæftigelsesministeriet estimerede i 2018, vil det være meget dyr symbolpolitik, hvis ikke der kan dokumenteres effekt.
Juridisk akrobatik
Så er der spørgsmålet om, hvordan man vil målrette et særligt aktiveringskrav til indvandrere uden at diskriminere.
I dag opererer kommunerne med to visitationskategorier i kontanthjælpssystemet og fire for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse. Reglerne for nyankomne vil nok kunne justeres, men at skulle indplacere borgere i særlige visitationskategorier i det generelle kontanthjælpssystem på baggrund af deres etnicitet kan kræve juridisk akrobatik på højt niveau.
Der er utvivlsomt lagt op til en hed forårsromance mellem Venstre og Socialdemokratiet, men den fælles kurs på integrationsområdet, som partierne lægger op til, er hverken praktisk eller politisk uden komplikationer."
https://www.altinget.dk/artikel/analyse-indvandrere-uden-job-bliver-jage...
Der er igen tale om angreb på underklassen med del og hersk mekanikken.
Resultatet bliver endnu mere opsplitning og ulighed.
Socialdemokratiet siger ét, men gør noget ganske andet, igen.
Vil støttepartierne gøre oprør denne gang, og fremkalde et valg?
Og er det i virkeligheden Socialdemokratiets skumle plan, nu hvor de står så godt i meningsmålingerne?
Vi får se.
Står Venstre stadigvæk ved deres forslag om at de få indvandre der har fået tildelt en førtidspension skal have deres sager til genovervejelse stadig i kraft eller har Venstre frafaldet dette forslag?
Kilde P1 i forbindelse med en første omtale af Venstres forlag.
Det må være enormt utrygt at få en sådan udmelding som førtidspensionist..
Forslaget handler vel om at få tilbagerullet den ordning fra før 2003, der var en smule mere generøs end den nuværende, hvor man iøvrigt skal være mere død end levende for at få den tilkendt..
https://www.a4nu.dk/artikel/doede-paa-ressourceforloeb-og-kontanthjaelp
Ja det er uhyggelig læsning og en skamplet for vort i festtalerne højtbesungne "velfærdssamfund"
Håber at Venstre har opgivet deres forslag om genoptagelse af de tilkendte førtidspensioner for flygtninge og indvandrer eller det i bedste fald var en "and".
Venstra ønsker kort sagt at indføre mere fattigdom i Danmark.
De mennesker som ikke formår at leve op til de strenge krav og overleve på eksistensminimum, må jo så bare dø eller kastes i armene på lånehajer og pushere af anden art.
Qui bono..?
Underlig politik. Og et virkelig sært signal at sende. Det er jo ifølge Venstre meget vigtigt at sende signaler fremfor at understøtte individets muligheder for at klare sig selv.
Venstre vil bare vise at de er strammere end Støjberg for at prøve at tilbageholde de vælgere, der kunne tænkes at følge hendes formuldede plattenslager nykker.
Desværre har folk(et) ikke fattet, at diskrimination er forbudt i Danmark.
Man kan altså ikke lave lovgivning, som kun rammer en bestemt etnisk gruppe. Det bliver ALLE kontanthjælpsmodtagere, som skal i nyttejob i 37 timer om ugen, hvis Venstre får deres vilje.
Jo flere nyttejob, jo flere ansatte i jobcentrene til overvågning af nyttejobberne og jo mere bøvl,
og jo færre ufaglærte job på normale arbejdsmarkedsvilkår.
Gad vide om fagforeningerne sover videre.
Vi må ej heller glemme den enorme business der er skabt på baggrund af sænkningerne i diverse ydelser og indføringen af nyttejob, arbejdsprøvninger og virksomhedspraktikker (gratis statsstøtte til supermarkederne), de famøse ANDEN AKTØRER, (private, såkaldt sociale firmaer af dubiøs kvalitet) som malker de udsatte og de offentlige kasser for milliarder.
Ved at anvende ord som flygtninge, indvandrere, migranter, social kontrol, og andet fra udlændingeskuffen, bliver den hypnotiserede befolkning atter overbevist om at alle vores problemer skyldes utilpassede 'fremmede'.
Så sluger selv pensionisterne den ulighed, der indføres ad bagdøren.
Hvis der i det hele taget kunne være en form for rimelighed i såkaldte nyttejob til mindre løn, ville være at vi ændrede på retten til dagpenge via a-kasse eller fagforening. Lige nu kan det jo kun lade sig gøre gennem et års ansættelse uden offentlig tilskud. Det i sig selv holder jo mennesker fast i håbløshed.
Hvis der i det hele taget kunne være en form for rimelighed i såkaldte nyttejob til mindre løn, ville være at vi ændrede på retten til dagpenge via a-kasse eller fagforening. Lige nu kan det jo kun lade sig gøre gennem et års ansættelse uden offentlig tilskud. Det i sig selv holder jo mennesker fast i håbløshed.
Du har ret, Viggo.
Dagpengestramningerne spiller nok så usmukt på violinen med kattestrengene..
Udlænge bliver sendt til fronten og brugt af Venstre som brækjern til ødelæggelse af velfærdsstaten.
Tja, - hvad skal vi så gøre i stedet for(?), - ingenting, og hvad kommer der så ud af det?
- Eller er der slet ikke noget problem i virkeligheden?
I sin tid lukkede socialdemokraterne Nyrup og Weiss af for debatten omkring de fremmede og deres manglende integration, - ca. 30 år uden nogen form for integration, men derimod med dannelsen af parallelsamfund som siden blot er blevet forøget og stærkere via trusler om social udstødelse indenfor samfundet.
Nu 20 år yderligere står vi stadig som barnet ved lorten, og de forslag der fremsiges undsiges uden noget der sættes i stedet for, - som virker!
Der gik helt kage i det med de liberale regeringer i det nye årtusinde, og Inger gik "Kage-amok" og radikaliserede sig selv mere og mere, i den politiske forståelse der lå i, at holde DFs stemmer og mandater i folketinget tæt, så de også stemte for den øvrige liberale sparepolitik - som fik kælenavnet "omprioritering" og ød som om der ingen besparelser skete,
I virkeligheden var de fremmede - ikke integrerede, og nye tilkomme, prügelknabe for Ingers kageshow og -bageri, og de mange vanvittige love der blev til under de liberale regeringer.
Stringens uden tvivl eller afvejning, sådan blev lovgivningen for de brune, - uanset om de fulgte de ønsker vi havde til selv at finde ind i det danske samfund og integrere sig, som vil gerne ville have, men alligevel blev sendt retur, mens dem man ønskede at ramme, som afviste integration, fortsat gik fri.
Det gik stærkt med lovgivningen og kagebageriet, og DF holdt fortsat regeringen ved magten, og mangen idiotisk lovgivning blev til, så der kunne bages en ny kage og stolt fremvises for befolkningen, som symbol på der skete noget, - ja, og så skete der alligevel intet imod dem der skulle rammes.
Lad os få noget lovsanering af alle de vanvittige love som dengang blev vedtaget, og få nogle nye love, så vi kan være os selv bekendt og se os i spejlet,
Nu forsøger Venstre sig så igen med hurtigt at rykke hårdt i fremmedhåndtaget, - det buldrer, men sker der noget(?), næppe foreløbig, men de har da nærmet sig socialdemokratiet og de tiltag, der er kommet imod den manglende integration i parallelsamfundene.
Det er også mærkeligt at se og høre, at mennesker der er flygtet og forfulgte i deres hjemlande, sagtens kan tage på ferie i hjemlandet 6 - 8 uger årligt, det er ikke lige det deres historie om at være forfulgt stemmer overens med i manges bevidsthed.
- Jo, vi skulle nok have stillet krav allerede fra begyndelsen af de mange fremmede kom til Danmark - eller Europa i sin tid, krav om selvforsørgelse efter et stykke tid, krav om uddannelser der lå noget højere end ko-driver, gedevogter osv., - men vi tog blot hvad der kom fra nær og fjern, også selv om deres livsstil og religiøse tilhørsforhold slet ikke passede ind i danske forhold, og når den manglende omstillingparathed heller ikke var til stede, så burde man allerede dengang have afvist mange.
- I stedet blev det danskerne der skulle være omstillingsparate - sagde politikerne dengang.
- Lad os få de gode forslag på bordet, også selv om det gør ondt, såvel den ene som den anden vej.
V har haft magten i størstedelen af de sidste tyve år. Det er næsten en ren tilståelses sag, at alle de stramninger de har stået for, sammen med DF, ikke har virket på integrationen.
De har endda stolt fejret med kage.
De har kun et værktøj i værktøjskassen og det er økonomiske sanktioner. Ikke alle problemer kan løses med dette.
Kan huske den gang, jeg var barn. Nå igle i klassen fik penge for at rydde op på deres værelse, andre, mig selv inklusiv, fik den lange forklaring om, hvorfor det var i egen interesse at holde det rent. Dengang ville jeg ønske, at jeg hørte til i den anden kategori, men som man bliver ældre, finder man ud af, at verden ikke er så enkelt opbygget... Eller nogen af os gør, andre hænger ligesom fast i den tankegang.
Suk
Man kan ikke prygle et dødt øg til at arbejde.
Men man kan blive ved med at bilde folk det ind, og bliver man ved længe nok, falder folk til sidst for det.
Det er det V, S, DF og deslige nu har gjort i årtier.
Det er trist at erkende, at en stor del af vælgerne falder for det.
Den største effekt af alle foringelserne har jo været det for arbejderne konkurrenceforvridende lønpres, dernæst accepten af dårligt arbejdsmiljø, samt øget angst for at ende i jobcentermøllen.
Som Lars Løkke Rasmussen udtrykte det: det skal betale sig at arbejde. Folk skal være sultne og desperate nok.
Og hele koret af DI og DA bagved, vi har brug for et større arbejdsudbud pga Danmarks konkurrenceevne.
Vi er nu i en situation hvor arbejdere ikke kun forhandler med deres arbejdsgiver, nej det er hele den vældige statsmagt, der står bag ved arbejdsgiveren.
Den danske model er en død sild.
Spørgsmålet er også hvad er deres slutmål? Hvor udhulet skal vores velfærdssystem blive? Kinesiske, indiske eller amerikanske tilstande?
Jeg har hele tiden undret mig, hvor er fagforeningerne blevet af. Hvorfor tillader de det?
De er fusioneret og større end nogensinde.
Så hvorfor starter de ikke et koordineret, retorisk og logisk modangreb?
Og hvor er den fjerde statsmagt blevet af?
Lige nu er mere end 75 % på kontanthjælp syge og handicappede. En procentdel får lov til at fortsætte i et ressourceforløb og derfra fortsætter en promille til førtidspension. Mennesker i systemet bliver faktisk mere syge af det og dør undervejs.
Og jeg tror næppe, at mennesker, der fik førtidspension før 2003, er blevet raskere og mere arbejdsparate siden.
Hvorfor vender den fjerde statsmagt det blinde øje til?
Dem der påstår, de er til for at kontrollere politikerne.
Nej, det er ikke "fløjtende ligegyldigt" med kæmpe donationer, fra de såkaldte erhvervsklubber,
også kaldet pengeklubber, til bl.a. Venstre.
Espen Bøgh jeg kan ikke genkende, at Nyrup og Weiss, lukkede ned for debatten.
Det jeg så, var folk der ikke ville debattere på DFs skingre betingelser og blev beskyldt for ikke at ville debattere, fordi de ikke accepterede DFs sprogbrug, samt ikke havde samme opfattelse af problemerne som DF.
Og du beskriver jo selv effekten af hvad accepten af DFs sprogbrug og virkelighedsopfattelse har ført til.
Espen Bøgh:
En lang udskældning af vore handlinger som land i forhold til nye medborgere, og du forsøger den saglige argumentation. I min optik så er der rigtig mange nuancer omkring det her, men jeg er så af den opfattelse at langt langt de fleste af vore nye hellere end gerne ville have mere fodfæste som en del af os uden at skulle tage afstand fra egen tro og kultur og så lade de nye generationer finde deres vej, helt som det er tilfældet overalt i denne verden.
Vi kan ryste på hovedet af deres ,læs muslimers, fokusering på ydre moralsk opførsel, men lur mig om vi ikke ville forsøge at bevare vores ideer om ret og moral og frihed, hvis vi skulle være flygtninge i et muslimsk land?
Men helt klart skal vi tænke nyt og det kunne jo bedst gøres i tæt samarbejde med dem, det drejer sig om. Lige nu er det de gamle "os" der vil bestemme form og indhold.
Du er så forarget over at der er flygtninge som er i stand til at rejse "hjem" på ferie for at se gamle slægtninge og rødder. Det kan sgu ikke forarge mig for det at skulle give afkald på alt resten af livet synes jeg er grusomt. Jeg ved så at det ind imellem lykkes at ses i neutrale lande i nærheden, fordi de ikke tør komme tilbage til det de flygtede fra.
De kan jo ikke få deres slægtninge hertil på ferie, og hvis det lykkes så er det bestemt ud efter kort tid.
Man skal ikke arbejde.
Naturligvis skal ingen modtage offentlig hjælp hvis man er arbejdsdygtig - dét står jo tydeligt og klart i Grundloven. Staten skal endvidere stille krav til alle der modtager offentlig hjælp - dét er en bunden og ikke frivillig opgave for lovgiver, Grundlovens § 75,2. Og - Grundloven gælder både danske borgere og udlændinge der opholder lovligt sig her i landet.
Derimod er der ikke noget krav om at man skal forsørge sig selv - det er helt i orden at lade sig forsørge af en anden. Man kan således ikke jage kvinder eller mænd ud på arbejdsmarkedet hvis de ikke vil og i øvrigt forsørges af en anden eller andre.
§ 75 Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.
Skægt som ord opfattes forskelligt, ikkesandt.
Min egen (måske begrænsede) erfaring som ven med en flytninge familie, siger mig, at det ikke burde være vanskeligt, at skaffe, i hvert fald en del af dem, arbejde. Her har kommunen dog absolut intet fornuftigt gjort. Blot skaffet det ene fuldstændigt tåbelige praktikforløb - uden fremtidsmuligheder - efter det andet. Ja de har endog forhindret manden i at få et praktikforløb med lidt mere fremtid i.
Jeg havde skaffe en god kontakt, som det firma kommunen havde hyret til det, blot skulle ordne papirarbejde til.
De lovede flere gange at gøre det, men da jeg så kom hjem fra ferie, havde de stadig intet gjort. Jeg forsøgte så en gang til uden held, og opgav så.
Manden vil afsindigt gerne have et arbejde lige meget hvad. Han har sendt mange ansøgninger, og er selv mødt op, men foreløbig uden held. Det skal lige tilføjes at han er et meget sympatisk menneske med en lang uddannelse bag sig.. Jeg er helt sikker på at en nogenlunde kvalificeret indsats fra kommunen, kunne have skaffet et arbejde
Sjovt du nu nævner det Lise Lotte:
MULIGHED FOR AT ARBEJDE PÅ VILKÅR, DER BETRYGGER HANS TILVÆRELSE.
Alle de såkaldte reformer imod de ledige og syge er indført for at UBETRYGGE TILVÆRELSEN FOR ARBEJDEREN ELLER DEN SYGE.
De er indført som AFSKRÆKKELSE, ligesom datidens fattiggårde, hvor den sidste fattiggård blev lukket i 1972.
1972..
Og vi forsætter derudaf med udsættelse af de som intet har, thi de skal have mindre.
De mærkelige teorier, der udgør ortodoks økonomisk tænkning, er ofte helt i skoven, og sproget kan heldigvis gøre os klogere på den reelle værdiskabelse:
Når det hedder en ARBEJDSgiver og en ARBEJDStager, så siger det jo klart, at det er ARBEJDET, der er i centrum: den vare, der tinges om. Teorien vil nu have os til at tro, at fordi der er arbejdsTAGERE på markedet, så vil arbejdsGIVERNE udbyde det; men realiteten er heldigvis mere i overensstemmelse med almindelig logik, hvad vi gang på gang ser: når der er arbejde at få, vokser arbejdsstyrken. Det er den samme mærkelige omvendelse, der gælder udbud og efterspørgsel iøvrigt, hvor det postuleres, at det, som folk efterspørger, bliver udbudt; men hvordan ved producenten, hvad der efterspørges? Hvordan ved kunden, hvad der kan efterspørges?